– en kommentar til Bent Søby Madsens artikel i FYNSK NATUR
af Kurt Due Johansen
I FYNSK NATUR 1999/3 har Bent Søby Madsen (BSM) en række betragtninger over driften af Æbelø, såvel i lederen som i en uddybende artikel inde i bladet.
Som Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant i “naturrådet” for Æbelø føler jeg trang til at kommentere BSM’s påstande.
Selvom BSM skyder noget med spreghagl, kan hans påstande om driften af Æbelø opsummeres i følgende punkter:
– Udlæg af “urørt skov” er en romantisk trend.
– Store partier af øen er under kraftig tilgroning bl.a. fordi der “med rund hånd” er udlagt store mængder træflis (bl.a. fra de fældede nåletræer) på øen. På grund af flisudlægningen er 1/3 af øen under stærk tilgroning med høje græsser, uigennemtrængeligt krat af Ørnebregne og Brombær.
– På grund af fældning af nåletræerne er en række svampearter udryddet.
– Sletten skal afgræsses for at blive udpint for næringsstoffer.
– Det er forkert at reducere bestanden af dåvildt og muffloner. Bl.a. fordi man derved hindrer afgræsning af åbne arealer.
– For hurtig vandstandsstigning vil få træerne til at gå ud.
Fredningen er styrende for driften
Som bekendt er Æbelø netop blevet fredet af Overfredningsnævnet.
Fredningsforslaget er lavet i samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN), Fyns Amt og Skov- og Naturstyrelsen.
BSM er medlem af DN’s lokalkomité for Odense og har dermed haft mulighed for at præge fredningsforslaget via deltagelse i de såkaldte samrådsmøder, hvor fredninger diskuteres og koordineres. Her har vi ikke modtaget nogen ændringsforslag fra BSM.
Hele ånden i fredningsforslaget er udsprunget af tankerne om urørt skov. Gennem 1980-90erne pressede de grønne organisationer på over for Skov- og Naturstyrelsen for at få udlagt skov, som ikke drives forstligt, men som får lov til at passe sig selv til evig tid. Det var tankerne, at der både skulle udpeges urørt skov i statsskovene og på private arealer. Æbelø var én af de lokaliteter, som var i privat eje. Det var særlig vigtigt at få udpeget urørt skov dér, hvor skoven var såkaldt “naturskov”, dvs. at skoven er efterkommer af den skov, som altid har groet på stedet, i modsætning til plantede skove.
Den konkrete årsag til, at de grønne organisationer var så ivrige efter at få udpeget urørt skov, var de uhyggelige udmeldninger i den såkaldte “rødliste”. Rødlisten er en oversigt over de truede planter og dyr. Den viste, at størstedelen af de truede arter er hjemmehørende i skov. Arterne er truede, fordi der i det moderne skovbrug er for få, eller igen gamle træer, som får lov til at stå til forfald.
At bl.a. DN rejse fredningssag for Æbelø med henblik på, at skoven skal være urørt, er fremsynet. Det er noget vrøvl at kalde det for en “romantisk trend”. Det er en ren og skær nødvendighed, hvis vi vil bevare nogle af de truede planter og dyr på øen.
Som nævnt er udlæg af urørt skov en vital del af fredningsforslaget for Æbelø. Delelementer heri er:
– genskabelse af de naturlige vandstandsforhold ved tilkastning af grøfter
– fældning af nåletræer
– begrænsning af antallet af dådyr
At kritisere ejeren for at efterleve fredningsbestemmelserne er helt hen i vejret. Ejeren kan da ikke gøre andet, selv om han skulle være uenig i dele heraf.
At opnå det ønskelige resultat en en lang affære
Når en skov har været forstligt drevet, herunder med indplantning af ikke-danske træarter (bl.a. nåletræer) samt afvanding af skoven ved udgrøftning, vil det naturligvis vare lang tid før man får en skov, som blot tilnærmelsesvis ligner en skov, som aldrig har været rørt af menneske-hånd.
Men når man opnår de naturlige fugtighedsforhold, og der er gået nogle trægenerationer, mon så ikke vi får en skov, som er det, man kommer tættest på en skov, som den ville se ud, hvis vi mennesker ikke havde blandet os? Inden da har urterne, græsserne, buskene og træerne taget mange kampe om, hvem der skal have herredømmet i skoven. Herunder kan det da godt være, at Ørnebregne og Brombær breder sig. Og hvad så? De har vel også en slags borgerret. Ja, faktisk er sporer fra Ørnebregne fundet i 5000 år gamle fund ved Sarup på Vestfyn. Om nogle trægenerationer har Ørnebregne og Brombær vel også fundet et leje, som vil være naturlig i en urørt skov.
Men allerede nu kan vi se forandringer, som er positive. De mange dådyr, på et tidspunkt op til 500, umuliggjorde stort set selvforyngelse af skoven. ifølge fredningsforslaget skal antallet af dådyr nedbringes væsentligt. Og det er sket. Allerede nu ses der en kraftig opvækst af træer og buske.
Blokeringen af grøfter har fået nogle af træerne til at gå ud. Det er hovedsagelig bøgetræer. Men er det ikke positivt? Bøgen er ikke naturlig på de lave arealer. Her ville have stået Ask eller Rød-El. Og vi savner jo døde eller døende træer til fugle, insekter og svampe!
De andre kritikpunkter:
Fældning af nåletræer
Nåletræerne er blevet fældet på Æbelø, fordi de ikke er oprindelige danske træer. Nu kan man jo diskutere, hvad der er dansk, og hvad der ikke er. Men faktum er, at grantræerne ikke ad naturlig vej har fundet vej til Danmark. De er indført og har kun været her i få hundrede år. Skovfyren har på et tidspunkt været et almindeligt træ i de danske skove. Fredningen giver mulighed for, at en række fyrretræer bevares på Æbelø!
Det overordnede synspunkt i fredningsforslaget har været, at løvskoven i dag er den skovvegetation, som ville være i Danmark, hvis mennesket ikke havde blandet sig. Og derfor vil man gerne have løvskoven tilbage på Æbelø. Det har der været enighed om blandt rejserne af fredningssagen for Æbelø.
Det er klart urealistisk at rende og fjerne grantræer fra alle danske skove. Det er lige så urealistisk at fjerne alle ikke oprindelige urter og græsser fra alle vore skove. Men når vi har chancen for at genskabe løvskoven på en ø, hvor det er muligt at fjerne grantræerne, hvorfor skulle man så ikke gøre det?
Når granerne er fjernet, er det klart, at nogle af de dertil knyttede svampe forsvinder. Til gengæld vil en række svampe tilknyttet løvskoven på sigt indvandre. Svampe tilknyttet fyrretræer vil stadig kunne findes på øen.
Træflis
At der skulle være udspredt træflis med “rund hånd over det meste af øen” er noget vrøvl. Nåletræerne er for størstedelens vedkommende fældet, solgt og ført bort fra øen. De er ikke blevet opfliset! Der er i dag flis to steder, nemlig på en alternativ sti på Nordøen samt på en sti mod sydøst. Den alternative sti bliver nu fjernet.
Afgræsning
For øjeblikket slås vegetationen på den ca. 20 hektar store slette ved Æbeløgård. Sletten slås i rotation, således at 1/3 slås om året. Årsagen er hensyn til insekterne. Hvis hele Sletten blev slået på én gang, ville hele insektgenerationer forsvinde, og vi ville risikere at udrydde arter fra øen.
Kun fremtiden vil vise, om slåningen af Sletten falder heldigt ud. Vi skal jo lige huske på, hvad udgangspunktet var. Det var et gødet areal, hvor der blev dyrket foder til dådyrene. Det tager temmelig mange år, før et sådant område bliver udpint. Hvis resultatet ikke falder ud, som vi havde håbet, er der mulighed for at lade det afgræsse.
For lige at blive ved afgræsning, vil jeg gerne nævne, at halvdelen af morænejorden på øen Dræet, som også er med i fredningen, er blevet afgræsset af kreaturer fra og med i år. Det er første gang i måske 30 år, at det sker.