1. del Ulvefødder til skærmplanter
( Toni Næsborg, Per Rasmussen, Bo K. Stephensen og Henrik Tranberg
(ansv.))
Endnu et nyt år er oprundet, og det er tid at meddele det svundne
års floristiske resultater. Omstående præsenteres et udpluk af
interessante fynske plantefund – især fra 1998.
Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk
Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt
ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora
(Atlas Flora Danica – så vidt vi har fået lov til at viderebringe
disse) og Orkidégruppen Orchidania samt Fyns Amts naturovervågning
og naturtyperegistrering. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra
1998. En liste over meddeleres initialer bringes på næste side.
Er dine fund ikke med her, bedes du sende/ringe dem til undertegnede
– så kommer de måske med i årsrapporten for 1999! Fx har vi hørt
rygter om, at alle 3 danske arter af Tusindblad (Myriophyllum) findes i en af de nye søer i Tarup-Davinde Grusgrave – har rygterne
noget på sig? Vand- og vedplanter er underrepræsenterede – gør
noget ved det! Størst interesse har naturligvis distriktsnye fund
samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger
af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster
osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad
af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på Rød- og Gulliste
1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X:
opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Ja, De læste
rigtigt, kære læser: Rød- og Gulliste 1995 nej 1996 nej 1997 udkom
i slutningen af 1998! Så savner vi kun grøn- og sortlisten samt
lidt fynsk medvirken på andre organismegrupper end biller og vårfluer.
Det er dog vort håb, at man har anvendt hidtidige årgange af FYNSK
NATUR også ved værdisætningen af karplanter, selv om man ikke
altid skulle tro det.
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske
undersøgelses-distrikter, der udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nordfyn,
30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste
af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder,
at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Danmark.
En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk
i URT 1999:1.
Finderliste
AH Alex Hansen, AJ Arne Jørgensen, AL Annelise Lindhard, AR Alfred
Rasmussen, AS Annita Svendsen, BKS Bo K. Stephensen, BL Bernt
Løjtnant, BN Bent Nielsen, DH Dorthe Hess, DO Ditte Olrik, EE
Erik Ehmsen, EF Ellen Foldal, EV Erik Vinther, EW Erik Wessberg,
EWo Eiler Worsøe, EØA Else Østergaard Andersen, FM Freddy Madsen,
FS Finn Skovgaard, GJ Gunhild Jensen, GP Grethe Petersen, GV Grethe
Vembye, HA Hans Arup, HH Henning Heldbjerg, HHW Hans Hiort Wernberg,
HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, JB Jesper
Bladt, JC Jakob Christensen, JN Janne Nielsen, JP Jan Pedersen,
KDJ Kurt Due Johansen, KP Kirsten Poulsen, LBL Leif Bisschop-Larsen,
LC Lars Christiansen, LH Lars Hansen, LK Lone Kristensen, LOK
Lars Ole Kæhlershøj, MHe Marianne Helkjær, MHo Mogens Holm, ML
Mikael Landt, NKP Nina Kjær-Pedersen, NS Niels Storgaard, OB Otto
Buhl, OR Ole Runge, PH Per Hasholt, PMJ Palle Moreau Jørgensen,
PoR Poul Rafner, PR Per Rasmussen, TB Torkil Bruun, TLR Torben
Lykke Rasmussen, TRN Toni Reese Næsborg, TS Tom Søegaard, UP Ulla
Poulsen.
AFD Atlas Flora Danica 5. juli 1997 (AS, EE, EF, HT, JC, LOK,
OB & TRN), DBF Dansk Botanisk Forenings, FU Folkeuniversitetets
og NF Naturhistorisk Forenings ekskursioner (med angivelse af
leder(e)), BkII Bryologkredsen II’s og Pa Pahati’s kollektive
ekskursioner samt FA Fyns Amts registreringer (med angivelse af
inventør(er)). Leg. betyder legit, latin for fundet af.
Padderokfamilien (Equisetaceae)
Elfenbens-Padderok (Equisetum telmateia)
Ved vej mellem Gl. Nyby og Valdemarsslot på Tåsinge (32) (BN).
Kendes fra Tåsinge tilbage til Morten Thomsen Lange og P.M. Pedersen,
men denne lokalitet synes ny, selv om den kan omfattes af Langes
angivelse fra Troense (32) i 1860. Savnes stadig fra Langeland
(34).
Ulvefodfamilien (Lycopodiaceae)
Alm. Ulvefod (Lycopodium clavatum)
2 tæpper i ryddet “spor” i nåleskov i Gærup Skov (32) (BkII, leg.
AJ, der 1. gang så arten her i 1995). Desværre var det ene tæppe
dækket af grenaffald. Noteret fra skovene ved Holstenshus (32)
af Svend Andersen i 1907 og samlet i 1909.
Kongebregnefamilien (Osmundaceae)
Kongebregne (Osmunda regalis)
Godt 100 ex. i en birkemose ved Buk-kerup Kohave nær Møllebjerg
ved Glamsbjerg (28) (PoR). Spændende fund, der vel er identisk
med jernbaneassistent Irmingers fra Bukkerup Mose (28) i 1880’erne.
Her endnu i 1963 meddelt pr. brev til Botanisk Museum af Vesterdal.
Den senere stationsforstander Irminger fandt også arten i Stævningen
ved Krengerup (28) i 1889 – her blev den eftersøgt forgæves af
Wiinstedt allerede i 1917. Selve Stævningen nord for Møllebjerg
i nordkanten af Bukkerup Kohave er i dag stærkt præget af dræning,
men bør genoprettes – og Kongebregne yderligere eftersøges. Også
genfundet med ét pænt ex. ved en mose i Gærup Skov (32) (EØA).
Sidst set her med sikkerhed på DBF’s ekskursion i 1908 under ledelse
af A. Edmund Andersen. Iflg. godsejer Gustav Berner findes denne
majestætiske og fredede bregne imidlertid også et andet sted i
skovene ved Holstenshus (32), ligesom den for ca. 30 år siden
ligeledes voksede i en nuværende granplantage.
Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Finbladet Mangeløv (Dryopteris expansa)
Mindst 15 pæne ex. set på “mosbanker” i ellesumpen i den tilgroede
Borgnæs Mølledam som ny for Ærø (33) (HT). Bør også kunne findes
på Vestfyn (28) og Langeland (34).
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
Et par m2 i thujaplantage i Bræmlevænge (34) (HN) som ny for Langeland.
Savnes i Fyns Amt dermed kun fra Ærø (33).
Slangerodfamilien (Aristolochiaceae)
*Slangerod (Aristolochia clematitis)
Ved Store Rise Kirke på Ærø (33) resterer nu kun 5 ex. af denne
meget sjældne art (BL). I det hele taget kniber det uendeligt
meget for landets menighedsråd at respektere de levende fortidsminder
i henhold til loven. Arten blev set på denne sin eneste kendte
ærøske lokalitet 1. gang i 1942 af den daværende teenager (Hans)
Alfred Hansen (født i Rise Sogn) – endnu i 1987 var bestanden
stor og livskraftig (HT).
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Druemunke (Actaea spicata)
Af hensyn til insektforskerne bringes denne meddelelse om min.
30 ex. i løvskoven (overgang bøgeskov/hasselstævningsskov) på
styrbords bred langs Storås ydre løb (28) med fx Sanikel og Skov-Stilkaks
(HT). Også nye fund af mindre bestande i en dyb, naturlig rende
i en ældre bøgeskov i Hestehave ved Krengerup (28) (PoR 1997),
nær mosen med Mose-Pors i Fjællebro Holt (28) (HT), på en vejkant
i Kræmmerhaven (32) (HT & PR 1997) hhv. i Gammellung ved Arreskov
Gods (32) (HT). Skovene ved Krengerup, Holstenshus og Arreskov
er ikke ligefrem kendte for næringsrig muldbund, så fundene er
noget overraskende. Den giftige art regnes for en af bøgens følgearter.
I næringsrig løvskov træffes den fx i Purreskov ved Hesselager
(31) (PoR) og i Stengade Skov på Langeland (34) (TB).
Engblomme (Trollius europaea)
Nyt fund af denne fluebestøvede specialist med 3 ex. i Maden ved
Voldtofte/Hårby (28) med fx Lancetbladet Høgeurt (TRN). Genfund
(sidst set i 1986 (AL)) med ét ex. i Bjørnemose ved Glamsbjerg
(28) sammen med fx 200 ex. af Maj-Gøgeurt (TRN). Ved Odense Å
ud for Skt. Klemens (29) byder årets føljeton af en grotesk kriminaltragedie
på 37 blomstrende skud, hvoraf kun 3 ikke blev “rusket af forbipasserende”
(PMJ). Måske er synderen en person, der til pinse strør Engblomme
og grønne blade på gulvene – en gammel fynsk tradition (Brøndegaard).
Noget sydligere derimod i relativ mængde i artsrigt vældpræget
kær syd for Kratholm (29) efter genindført græsning (KDJ & NS
1997). Sidstnævnte lokalitet kan være identisk med Rostrups og
senere botanikeres “Bellinge Bro” med fund af arter som Eng-Ensian,
Bredbladet Kæruld, Langakset Trådspore og Bakke-Gøgeurt!
*Korn-Ridderspore (Consolida regalis)
Dette smukke markukrudt fra de gode gamle dawe er set i Nyborg
Havn (31) (BKS & HT). Paradoksalt nok blev den 1. gang fundet
på Østfyn så sent som i 1996 ved Klintholm (31) – herfra er den
atter forsvundet (PoR).
Gul Frøstjerne (Thalictrum flavum)
Pæne ex. i vejgrøft ved Kertemindevej nær Døvesbro over Geelså
(30) (FA/HT) – vel identisk med Svend Andersens fund ved Vester
Kærby i 1911.
Blå Anemone (Hepatica nobilis)
Nyt fund i en skov ved Stengade (34) på Langeland (TB). Pt. det
nordligst kendte fund på Langeland, men hvad med fru Jørgensens
fund på Hesselbjerg ved Lejbølle (34) i 1956? I skovene ved Stenløse
(29) skal arten stadig forekomme (AH) trods tidligere tiders trillebørtransport
til torvet i Odense. Iflg. fru Tove Petersen fra Pahati kendte
forstanderparret på Ulbølle Friskole denne smukke art endnu primo
1980’erne fra Præstens Skov ved Vester Skerninge (32). Optræder
denne aftagende art monstro også her endnu? Endelig 2 steder i
Lundeborg Skov (31) (PoR 1997), hvor den sidst blev set i 1926,
og på en gravhøj i Kajbjerg Skov (31) (AR). På en gravhøj ved
Skemark ved Juelsberg (31) er samme art indplantet, uhauha! Ligeså
3 steder ved Lohals (34), hvor den også findes dyrket i mængde
på kirkegården ved Hov Kirke (34) (HN).
Svovlgul Anemone (Anemone nemorosa x ranunculoides)
Mindst et par 1000 blomstrende ex. i skoven Eskemose oven for
Syltemade Ådal (32) (HT). Ikke tidligere angivet, men iflg. lektor
Anders Lykke er bestanden kendt af enhver på Sydfyn. Således fx
den nye naturvejleder på Trente Mølle, Leif Sørensen, der har
fulgt det bleggule krydsningsprodukt her fra 1984 til 1989. Men
kortlægning kræver registrering, d’Herrer! Et “ægte nyfund” er
der derimod fra Langeland, hvor Gul Anemone findes på ca. 10 lokaliteter
(HN): På hatbakke ved Krejbjerggård ved Kædeby (34) (DO & JN).
I naturskoven Longelse Bondegårdsskov (34), hvor det første og
hidtil eneste langelandske fund blev gjort i 1993 (HS), optrådte
dette særprægede taxon i 1998 i en meget lys udgave (“tilbagekrydsning”?)
(Pa). Savnes foruden på Ærø (33), hvor den ene forældreart mangler,
på Nordøstfyn (30).
Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis)
En pæn bestand på en sydøstvendt skrænt ved Søby Sø vest for Glamsbjerg
(28) er dukket op fra markprotokollernes mørke (HT 1989). Men
er den der endnu, 10 år efter? Pudsigt nok er der i TBU-arkivet
for nyligt tilføjet et anonymt fund af en talrig forekomst fra
1968 på en bakke ved nordenden af Søby Sø – men som den endnu
sjældnere Opret Kobjælde!! Mysteriet ønskes opklaret! De fynske
bestande af Nikkende Kobjælde er små – med undtagelse af de tusindtallige
bestande på Flyvesandet (29) og i Jordløse Bakker (32), der begge
trives i bedste velgående (HT & NKP hhv. TRN). Til gengæld bør
man også kigge efter Vår-Kobjælde på Flyvesandet (eneste fund
på Fyn af G.S. Mogensen i 1960). En angivelse af kun én plante
fundet i juni på Volkeshøj ved Faldsled (32) (FA/LK) er dybt rystende
– her var i hvert fald indtil 1997 Fyns 3. største bestand af
Nikkende Kobjælde (TRN)?? ((-33))
Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
Hulrodet Lærkespore (Corydalis cava)
På en skrænt ved Hårby Å (28) (TRN). Sjælden på Vestfyn (28) og
næsten kun mod syd her og i det hele taget i Fyns Amt.
*Langstilket Lærkespore (Corydalis solida)
På ruderat ved et supermarked i Hårby (28) som ny for Vestfyn
– med fx Liden Lærkespore, Læge-Jordrøg, Fingerbøl og Matrem (TRN).
*Mur-Jordrøg (Fumaria muralis)
Denne art med lyserøde (spidser og vinger dog sortrøde), 9-12
mm store blomster er fundet som ny for Vestfyn på jordfyld ved
et regnvandsbassin i Årup (28), hvor den optrådte med fx Langbladet
Ærenpris (BKS). Arten optræder også som indslæbt på fx Skt. Helena,
Ascension, Mauritius, Java og Bermuda samt ikke mindst på de makaronesiske
atlanterhavsøer, hvor den er almindelig og meget variabel.
Nældefamilien (Urticaceae)
*Nedliggende Springknap (Parietaria officinalis)
I have i Marslev Kirkeby (30) (BKS) som det 2. fund på Nordøstfyn
– 1. fund ved mur i Kerteminde (30) (BKS 1996). Endvidere ved
hæk og busstoppested ved Nyborgvej 236 i Odense (29) samt på komposteringspladsen
ved Svanninge (32) (begge BKS).
Porsfamilien (Myricaceae)
Mose-Pors (Myrica gale)
Endnu ca. 100 pæne ex. i Sønderby Mose ved Glamsbjerg (28) (FA/HT).
Derimod synes angivelsen fra Arreskov Sø (32) at være en and (TRN)
– ellers må finderne melde sig! I Fyns Amt således stadig kun
kendt fra Vestfyn (28) og Nordøstfyn (30).
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Brudurt (Herniaria glabra)
Nye fund i grusgraven i Skallebjerg med fx Sand-Hanekro samt op
til sydvendt skov-bryn ved sø i Hårby med fx Liden Fugleklo (begge
28) (begge TRN) samt på Ringe Kommunes jorddepot i Sallinge Lunde
(32) (BKS). Hertil genfund i Nyborg Havn (31) (BKS & HT) og på
brakmark ved Nybygdgårde (32) med fx Liden Museurt (AFD).
Énsidig Hønsetarm (Cerastium fontanum ssp. triviale var. holosteoides)
Denne noget kritiske variant af Alm. Hønsetarm (“énsidig” i modsætning
til alsidig behåring er lidt, som vinden blæser!) forekommer mest
på myretuer af Gul Engmyre. I 1998 er den genfundet på Østerø-halvøen
ved Nyborg (31) (HT) (belæg i TBU-arkivet fra 1926) hhv. på Thurø
Overdrev (32) (FU/HT). Hidtil kun svævende angivet fra Thurø (“Sydfyn
med Taasinge, Turø og Avernakø, alm.”).
Klæbrig Hønsetarm (Cerastium pumilum ssp. pallens)
Findes ligesom Énsidig Hønsetarm på myretuer i strandenge, men
er langt sjældnere. Genfundet på Thurø Overdrev (32) i relativ
mængde sammen med fx den lignende, men almindelige Femhannet Hønsetarm
(FU/HT). Sidstnævnte arts øvre dækblade har en bred hindekant,
hvor vor ven kun har en smal. Klæbrig Hønsetarm blev sidst set
på Thurø Overdrev under DBF’s ekskursion den 28. juni 1919, hvor
10 medlemmer under ledelse af professor Ove Paulsen også så den
på myretuer (så myretuer ER gamle!). Savnes iflg. Dansk Feltflora
fra Nordfyn (29) og Langeland (34). Et fund på Enebærodde (29)
fra 1952 af H.C. Hansen er således enten overset eller ikke billiget,
men bør absolut afprøves.
*Kegle-Limurt (Silene conica)
Nyt fund på Barløse fyldplads (28) med fx Ungarsk Vejsennep (BKS).
I Fyns Amt stadig kun kendt fra Vestfyn (28) samt Nordfyn (29)
med et enkelt fund fra Hjortebjerg ved Hårslev (HT 1989).
Bakke-Nellike (Dianthus deltoides)
Hvidblomstrede ex. på Bogensø Strand på Hindsholm (30) (DBF/FS
& HT). Denne farvevarietet er fx også set på “Skydebanen ved Odense”
(29) i 1890 af salig Ludvig Theodor Schiøtz (belæg).
Strand-Nellike (Dianthus superbus)
I Henninge Nor (34) også ca. 20 blomstrende skud mod øst på Langelands
bedste vokshattelokalitet (FM & HT). Findes endnu med en smuk,
men lille bestand i Lisbjerg Mose i Bogense Kommune (29) (FA/HT
& NKP). Blandt de kun 16 blomstrende individer var 2 næsten hvide
og 4 lyserøde. Opdaget af Anton Andersen i 1904 (?, “Ringe pr.
Kappendrup” kan være en lokalitet i Otterup Kommune) og sidst
noteret for ca. 10 år siden (FA/PR). Indlandsforekomster er nu
meget sjældne i Fyns Amt. På Vibesholm Enge ved Ullerslev (31)
blev arten sidst set nord for motorvejen den 21. juli 1984 (DH
& HT) – her tog en pumpestation over – hhv. syd for motorvejen
den 31. august samme år (HT), hvorfra arten formentlig også er
forsvundet med mange års tæt græsning bag sig lige netop her.
I Bårdesø Mose (29) blev den sidst set i 1908. Artens danske navn
er noget misvisende for totaludbredelsen, der snarere er kontinental,
idet den når det østlige Sibirien. Den er forsvundet fra Holland
og savnes på De Britiske Øer. I Danmark foretrækker Strand-Nellike
dog kystegnene mod sydøst og i Himmerland. I Fyns Amt synes den
eksotisk virkende art i alt forsvundet fra 18 af 28 kendte lokaliteter
(64%).
*Konellike (Vaccaria pyramidata)
På Køstrup fyldplads (28) (BKS) som ny for Vestfyn og dermed kendt
fra alle fynske distrikter. 1. danske fund er fra 1862.
Portulakfamilien (Portulacaceae)
Liden Vandarve (Montia verna)
Nye fund i fugtig lavning ved oldtidsvejen på Feddet ved Å (28)
(TRN) og i Sudden ved Wedellsborg (28) med fx Tykbladet Fladstjerne
(LC). Lille tæppe på åben jord i spor nær kreaturristen i Maden
på Helnæs (28) (HT) – tidligere dog set et andet sted i Maden
(EW). På Thurø Overdrev (32) optræder arten i en kraftigere og
grønnere udgave, når den vokser i skygge mellem græs i buskadset
op til Østerskov (FU/HT).
Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
*Stolthenriks-Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus)
Flere nye fund af denne til tider ubestandige art: I vejkanter
ved Voldbro (28) (BKS & HT) og ved Mullerød (28) (TRN) samt ved
hæk i Kosterslev (29), ved Ubberud Kirke (29) og nær hegn ved
Tårup Bygade (30) – det 4. nyere fund på Hindsholm (alle BKS).
Ved Bladstrup Bygade 1 (29) ses ved laden en bestand med fx Peberrod
– vel en nedlagt køkkenhave (BKS).
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum)
Adskillige nye fund (BKS oa., også 1997) – synes dog at være dog
sjælden på det egentlige Nordfyn (29) og på Midtfyn (29/32). Arten
har været brugt som spinatplante.
*Mur-Gåsefod (Chenopodium murale)
Nyt fund af denne ubestandige art, der iflg. Dansk Feltflora er
i forsvinden, på en jordbunke ved Vejrup Enge (30) (BKS). Lange
(1888) angav arten som “hist og her på Øerne, i enkelte Egne almindelig”.
3. nyere fund på Nordøstfyn (30), men kun ældre fund fra de øvrige
fynske distrikter. De 2 seneste belagte forekomster er fra Torøhuse
(28) i 1966 og Ristinge By (34) i 1931. En belagt forekomst fra
Nyborg (31) i 1926 kan være identisk med Svend Andersens angivelse
fra Østerø (31).
*Gåsefod-art (Chenopodium botrys)
Ved affaldspladsen ved Vindinge Kirke (31) som ny for Fyns Amt
(BKS). I Danmark hidtil kun fundet i Smedehaven i Døvredal i Bodilsker
på Bornholm i 1840 (belæg), i Århus i 1895 og flere gange i København
– især i årene lige før 2. verdenskrig. Denne énårige art med
hjemsted i Centralasien og Middelhavslandene optræder i øvrigt
indslæbt og naturaliseret i mange egne af verden.
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
Ny for Nordøstfyn på oppumpet ballastsand ved Lindø (30) med 3
ex. (DBF/FS & HT, leg. BKS) hhv. ny for Sydfyn på den ellers kontrollerede
losseplads ved Sandholts Lyndelse (32) (BKS). Arten, der er hjemmehørende
fra Sydsibirien og Transkaspien til Middelhavslandene, forekommer
at være under spredning – der er også et nyt fund på Østrupgårds
gårdsplads (29) (BKS).
*Væggelusfrø-art (Corispermum intermedium)
Tusindtallig bestand på oppumpet ballastsand ved Lindø (30) (DBF/FS
& HT) – pga. den hårede blomsterstand og den stærkt rødfarvede
stængel ikke Corispermum leptopterum som fejlagtigt meddelt i
sidste års fundliste. De 2 arter er dog meget nærtstående og har
indtil Iljins beskrivelse af C. leptopterum i et botanisk tidsskrift
fra den gode gamle Sovjetunion i 1929 (side 653) været regnet
for én art. Indslæbningen til Lindø er dog stadig formentlig sket
fra klitter ved den polske østersøkyst, hvor de 2 oprindeligt
morfologisk og geografisk trods alt vel adskilte taxa kan have
blandet sig ved introgression.
Amarantfamilien (Amaranthaceae)
*Top-Amarant (Amaranthus hybridus)
Ny for Vestfyn på Vejlby fyld- og losseplads hhv. Køstrup fyldplads
(begge 28) (begge BKS). Endvidere på Tommerup Kommunes fyldplads
(29), på kompostbunker på Odense Nord losseplads (29) og ved Vindinge
(31), på byggeplads i Munkebo (30) samt på komposteringspladsen
ved Svanninge og fyld- og genbrugspladsen på Bodøvej i Svendborg
(begge 32) (alle BKS). Hertil på Årslev Kommunes jorddepot (30)
(BKS 1997). Der er flere ældre fund fra Odense (29) samt en belagt
forekomst på Skårupøre ved Svendborg i 1868. Vel efterhånden lige
så udbredt som Opret Amarant. Savnes dog stadig fra Ærø (33) og
Langeland (34).
*Rævehale-Amarant (Amaranthus caudatus)
På Søndersø Kommunes fyldplads (29) (BKS) som ny for Nordfyn.
Hertil et nyt fund på komposteringspladsen ved Svanninge (32)
(BKS).
Syrefamilien (Polygonaceae)
*By-Skræppe (Rumex longifolius)
Nyt fund af denne sjældne art på fyld- og genbrugspladsen på Bodøvej
i Svendborg (32) (BKS). Arten savnes stadig fra Vestfyn (28).
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Smuk Perikon (Hypericum pulchrum)
I Krengerups skove nye fund i Grøften og Skanneshave (begge 28)
(begge PoR) – bør også eftersøges i Bukkerup Kohave (28), hvor
den engang blev set af V. Petersen. Hertil et nyere fund i Tvedeskov
på Tåsinge (32) (AJ). Fra sidstnævnte ø foreligger der et gammelt
fund fra “Skansen” (TBU-arkivet) – identisk med Skanseodde (32)?
((-30, 31, 33, 34))
Bjerg-Perikon (Hypericum montanum)
Genfundet på Lundsgård Klint syd for Kerteminde (30) (BKS & HT),
hvor den er kendt, siden bedstefader var ung og på søndagsudflugt
– Svend Andersen 1924, H.C.L. Hansen 1904 og Hofman Bang 1849.
6 smukt blomstrende ex. på en artsrig, skridende skrænt af plastisk
ler med fx Elfenbens-Padderok og Ru Bittermælk.
Katostfamilien (Malvaceae)
*Liden Katost (Malva pusilla)
Denne art med hvide blomster er langt sjældnere end Rundbladet
Katost med lyserøde. Hvor Rundbladet Katost er en sand fynbo,
der som en anden ligusterfascist holder til ved mange landsbyers
hække og mure (alene i 1998 over 50 fund! (BKS oa.)), er Liden
Katost derimod sjælden – i 1998 på 5 nye lokaliteter: På ruderat
ved Abildgård i Gamborg (28) (BKS & HT) samt ved gård på Fuglekildevej
i Verninge (29), med ét usædvanligt mangefrugtet ex. ved mark
ved Dræby Møllevej (30), ved mur på Refsvindinge Byvej 18 (31)
og i markkant nær Vejlegård (32) (alle BKS). Desuden ved voliere
nær Nyborg Blomst i Hjulby (31) (BKS 1997). Nær Refsvindinge gives
en belagt forekomst i Sulkendrup (31) i 1960 ved Alfred Hansen.
*Kinajute (Abutilon theophrasti)
Nye fund på Tommerup Kommunes fyldplads (29) og under et fuglebræt
i Øksendrup (31) (begge BKS). Ligesom Bynke-Ambrosie nyder arten
godt af folks evige fuglefodring. Møller Hansen så den ved Tommerup
St. (29) i 1932 – måske en forbindelse til førstnævnte fund.
*Læge-Katost (Hibiscus trionum)
Nyt fund på Stige Ø (29) (BKS). Pt. meget sjælden på Fyn, hvortil
den ind-slæbes med fremmed frø incl. fuglefrø – den dyrkes næppe
i haver. Af ældre fund kan nævnes Tolderlund (= Odense Havn, 29)
(apoteker Kierulf Petersen 1932) samt Østerø (31) og Øksenbjerg
ved Svendborg (32) (Svend Andersen 1934 og 1925). Forvildedes
1. gang i Danmark fra en have i Store Heddinge i 1869.
Rosen-Katost (Malva alcea)
På stenet strandvold ud for Store Stege ved Bogense (29) med fx
Strand-Bede (HT) – vel identisk med frk. C. Møllers fund ved Stegø
Vandmølle pr. Bogense i 1909. Fyns største bestand ses stadig
på “Store Dæmning” ved Fjordmarken syd for Hofmansgave (29) (HT
& NKP). I 1997 blev også set vegetative skud på engen ved møllen
neden for dæmningen (HT). Savnes stadig på Østfyn (31) og Ærø
(33).
Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
*Énbo Galdebær (Bryonia alba)
Nye fund Ved H.C. Lumbyesvej i Lumby nord for Odense (29) (BKS),
ved stenbunke og klatrende på træ ved Fraugdegård Avlsgård (30)
(BKS) samt omklamrende en busk ved Sparekassen Fåborgs mødelokaler
i købstaden af samme navn (32) (BKS). Der er flere ældre fund
fra Odense (29). Tidligere dyrket som erstatning for Alrunerod.
Savnes fra Østfyn (31).
*Tvebo Galdebær (Bryonia dioica)
På Søndersø Kommunes fyldplads (29) (BKS), men dødsdømt af kommende
lag jordfyld og generelt aftagende ligesom sin fætter.
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
*Aftenstjerne (Hesperis matronalis)
Ret stor bestand i skoven Hestehave ved Stengade Sø nær Tullebølle
(34) (TB) foruden i Skattebølle Mose (34) (TB ca. 1975). På Langeland
(34) tidligere kun set få steder i grøfter iflg. Henry Nielsen
(der er dog en del ældre fund).
Kronløs Springklap (Cardamine impatiens)
Nyt fund i stubhave nær Strandby ved Jordløse (28) (TRN) på grænsen
til d. 32, hvor der findes en velkendt bestand i Smuttehaver ved
Damsbo. Hertil genfund i Staurby Skov (28) (LC 1997) – sidst set
her i 1980 af dansk floristiks “grand old man” Anfred Pedersen,
Vordingborg. Arten forekommer i Fyns Amt i øvrigt kun på Sydfyn
(32).
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa)
Nyt fund i Brændeskov (31) (PoR). Et over 100-årigt fund mellem
Ravnholt og Ryslinge (31) (leg. N. Højgaard, bestemt af Emil Rostrup)
bør forsøges genopstøvet. Hertil ved sti i Thurø Østerskov (32)
(FU/HT, leg. GP), hvor den først for nyligt er blevet fundet (EWo
1980). Savnes kun fra Ærø (33), men er vel overalt sjælden.
Stivhåret Kalkkarse (Arabis hirsuta var. hirsuta)
Som menneskespredt på dæmningen nær Odenses nye losseplads (29)
hhv. på en vejskrænt ved Højby (30) (begge BKS). Som naturligt
forekommende art er der nye fund på Fyns Hoveds Yderhoved og på
Jøvs nordøstlige del hhv. et genfund på Søbjerg på Hindsholm (alle
30) (alle FA/LK), hvor den blev set 1. gang af Svend Andersen
i 1911 og dernæst af Boisen Mortensen under dennes skræntanalyser
primo 1940’erne, men ikke under Jes Philipsen Schmidts tilsvarende
i 1976.
*Alm. Sandkarse (Cardaminopsis arenosa)
Ny for Nordfyn ved laderne ved Harritslevgård (29) (BKS). Arten
optræder i Danmark kun med naturlige forekomster på Møns Klint,
hvor den er fredet, og på Stevns Klint – derudover indslæbt især
til kridtgrave. I Fyns Amt hidtil kun på Vest- og Sydfyn: Assens
(28) (belæg 1905) og Svendborg (32) (belæg 1924). Belægget fra
Assens er dog ombestemt af Alfred Hansen til Svensk Gåsemad (Arabidopsis
suecica).
*Stivhåret Vejsennep (Sisymbrium loeselii)
Ny for Nordøstfyn på oppumpet ballastsand ved Lindø (30) med 3
ex. (DBF/FS & HT). Savnes i Fyns Amt dermed kun fra Ærø (33).
Rank Vinterkarse (Barbarea stricta)
Flot bestand på ca. 400 blomstrende ex. i et dyndrigt moseparti
lige syd for Stavis Å i det truede naturområde Bispeeng (29) –
også ét ex. nord for åen (FA/HT 1997). Kan være identisk med et
par gamle angivelser fra Odense Kanal (J.C. Poulsen 1870 hhv.
Anton Andersen 1908). Genfund med få, men flerstænglede, mandshøje
ex. på næringsrig og stærkt brændenældedomineret åbred umiddelbart
nedstrøms Bro Møllebro nær Åhøjrup (28) (FA/HT), hvor arten synes
at have vokset siden før 1910 – Åhøjrup nævnes i “Nordfyns Flora”
af Anton Andersen som A. Munchs lokalitet for arten. Det er ikke
alle rødlistearter, der vokser på artsrige biotoper – imidlertid
er arten nu blevet fjernet fra rødlisten, idet den (ud over mange
nye fund på naturlokaliteter) mange steder også optræder ruderalt:
Som fx på en fugtig brakmark ved Lindved Å nær Hollufgård (30)
(BKS).
*Randhåret Vinterkarse (Barbarea intermedia)
På skovvej i Emilielund ved Ravnholt (31) (BKS). Fundet i nærheden
ved Øksendrup (31) af Svend Andersen i 1925. På jordfyld i nedlagt
råstofgrav ved Øgavl på Thurø (32) (HT). Arten skal være under
spredning, men savnes i Fyns Amt stadig på Nordøstfyn (30) og
Ærø (33).
*Gul Sennep (Sinapis alba)
Nyt fund af denne dyrkningsrest ved hæk i Odense (29) (BKS). Der
er ældre fund fra Odense Havn/Tolderlund (29) i 1907, 1909, 1929
og 1932.
*Svinesennep (Erucastrum gallicum)
2 “nye” fund ved hegn ved bådeklubben Frem nær Odense Havn (29)
hhv. på Ringe Kommunes jorddepot i Sallinge Lunde (32) (begge
BKS). Set på ruderatplads ved Tolderlund (29) af købmand Eilstrup
og repræsentant Hansen i 1924 og i Ringe (31) af J. Pedersen i
1962 (belæg).
*Farve-Vajd (Isatis tinctoria)
Ny for Vestfyn på blotlagt jord i vejkant i Årups industriområde
(28) (BKS). Endvidere et nyere fund på en kystskrænt nær Hanseoddegård
ved Fåborg Fjord? (32) (AJ) – måske en spontan forekomst?
Lyngfamilien (Ericaceae)
Tranebær (Vaccinium oxycoccos var. oxycoccos)
Flot bestand i 2 åbne fattigkærspartier i Sortenkær sydvest for
Gadsbølle (29) (FA/HT). Ikke identisk med Gadsbølle Mose (29)
(Svend Andersen 1942) – som udstillingen om tørvegravningen på
Fyn antydede, er Gadsbølle Mose helt bortgravet og i dag en sø
(BJ). Sortenkær er pt. artens nordligste lokalitet på Fyn, idet
den næppe er set på Enebærodde (29) siden Arilds tid (Svend Andersen
1912). Anton Andersens angivelse af arten som almindelig på Nordfyn
(29) turde være en overdrivelse, selv om det var i 1910!
Snylterodfamilien (Monotropaceae)
Snylterod (Monotropa hypopitys s.lat.)
4 nye fund: På bøgebevokset skrænt i Møllebjerg ved Glamsbjerg
(28), mellem Langesø Kapel og kirkegården (29), i Præsteskov vest
for Gudbjerg (31) og i Ravnebjerg Skov (32) (alle PoR). H.C. Hansens
fund af arten i “skov v. Langesø” (29) i 1934 kan dog være identisk
med det 2. fund, ligesom der er belæg i TBU-herbariet fra Langesø
(29) i 1892 og 1923 foruden en angivelse af Martin Rasmussen fra
1969.
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Vandrøllike (Hottonia palustris)
I Fladkæret ved Store Rise (33) sammen med fx Kalmus (HT). En
sjælden art på Ærø, hvor den dog stadig findes i Johs. Gröntveds
“Tørvemosen V. for St. Rise” lidt sydvest for Fladkæret (33) (HT
1994). Der er desuden 2 andre belagte forekomster i TBU-herbariet.
Skovstjerne (Trientalis europaea)
Nyt fund ved skovvej i Skanneshave ved Nårup (28) (PoR). Svend
Andersens fund fra den nærliggende “Møllebjergskoven ved Frederikslund”
(28, identisk med Bukkerup Kohave ved Krengerup) bør efterstræbes.
Knudearve (Centunculus minimus)
Usædvanligt talrigt optrædende – vel pga. den våde sommer – på
sin eneste pt. kendte fynske lokalitet, Feddet ved Å (28), i nanofytsamfund
med endnu flere ex. af Tusindfrø (DBF/LC & TRN). Der er tale om
tusinder af ex. af begge sjældne arter.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites)
Flere tusinde ex. på banelegemet mellem Kildemosen Boldklub og
Middelfartvej i Odense (29) (BKS; HT). I Odense-området hidtil
kun et ældre fund ved Stenløse Mølle (29) i 1912 (Svend Andersen),
men det nye fund er næppe det sidste. Ét ex. mellem skinnerne
på Ringe Station (31) med dominans af Alm. Gåsemad (BKS). Det
er ikke kun på Sjælland, at denne art spredes via jernbanerne.
Der er/var ingen jernbane på Ærø (33).
Rosenfamilien (Rosaceae)
Hassel-Brombær (Rubus corylifolius)
Brombæreksperten Mikael Landt deltog i DBF’s højsommerekskursion
til Fyn. Blandt fundene var den østligt melllemeuropæiske småart
Rubus gothicus på Jøv på Fyns Hoved hhv. den variable småart R.
wahlbergii på Bogensø Klint (begge 30) (begge ML). Det skulle
dog være muligt at finde sjældnere småarter i Fyns Amt – fra de
senere år kan nævnes Rubus firmus og R. sprengeliusculus som nye
for Vestfyn (28) (begge TRN).
Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera)
2 nye fund på Hindsholm (30), hvor arten ellers pt. kun kendes
fra en skov ved Snave (HT 1994): På en lille bakkeknold ved Bogensø
Strand og langs en vej i nærheden (begge 30) (begge DBF/FS & HT).
Endvidere et genfund på Langeland: På strandoverdrev ved Stengade
Strand (34) (TB), hvorfra den kendes fra o. 1980 (HN).
Blodstillende Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. minor)
Nyt fund af dette vel ellers oprindelige taxon på en jordvold
ved Smidstrup (29) (BKS).
*Læge-Kvæsurt (Sanguisorba officinalis)
Ved resterne af Svanedammen i Nyborg (31) – sikkert forvildet
fra nedlagte kolonihavehuse (BKS). Der er 3 fynske belæg i TBU-herbariet:
Mademose (31) (1960) ligeledes på Østfyn samt Odense og Bogense
(begge 29) (1919 og 1963).
Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis)
Denne spinkle, ganske smukke jordbærlignende plante er fundet
som næsten ny for Nordøstfyn på en lille vejskrænt gennem et overdrev
ved Hakkehave nær Langeskov hhv. i skoven Kalvehave ved Rønninge
(begge 30) (begge BKS) – i 1992 blev den set i en stubhave ved
Sibirien syd for Kerteminde (30) (HT). Hertil 4 nyfund/genfund
i de dybe østfynske skove: Charlottenlund ved Broholm, Purreskov,
Lundeborg Skov og Fredskov syd for Lundeborg (alle 31) (alle PoR).
Th. Trojel fandt den i slutningen af 1800-tallet ved Havndrup
samt mellem Juulskov og Såderup (begge 31). Fra Lundeborg (31)
kendes arten også tilbage fra forrige århundrede.
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Strand-Stenkløver (Melilotus dentata)
Flot hidtil ukendt bestand (forvekslet med Høj Stenkløver!?) på
ca. 150 op til halvanden m høje ex. langs vejen gennem den yderste
del af Syltemade Ådal (32) (HT). Savnes stadig fra Østfyn (31).
Jordbær-Kløver (Trifolium fragiferum)
Indlandsforekomster af denne ellers typiske strandengsplante er
måske ikke helt sjældne. I 1998 fx i græsset kær i Lisbjerg Mose
(29) (FA/HT & NKP) samt på stengærde ved Stubberup Kirke og på
Kerteminde Kommunes fyldplads (begge 30) (begge BKS). Hertil nær
kysten også i ferske omgivelser som fx i væld med Maj-Gøgeurt
på Vodrup Klint (33) (HT). Endelig i den fugtige bund af Hårby
Kommunes fyldplads/grusgrav i Skallebjerg (28) (TRN 1996). I TBU-arkivet
synes de eneste fynske indlandsforekomster at være Langemose ved
Ullerslev (31) (1929), hvor arten stadig findes (sidst HT 1992),
og ved Arreskov Slot (32) (belæg fra 1934). Flere steder på Langeland
(34) optræder dog “inde i landet” som fx i Fakkemose (sidst HT
1995).
Spæd Kløver (Trifolium micranthum)
Bestanden på Thurø Overdrev (32) er væsentligt større end først
antaget (FU/HT, leg. EF) og findes således ikke kun på én myretue.Arten
findes også mod vest på strand-overdrevet (LC & TRN). På Feddet
ved Å (28) er der ligeledes fundet flere “nye” bestande (TRN).
*Serradel (Ornithopus sativus)
På fortovskant i Hårby By (28) (TRN) og vel ny som forvildet på
Vestfyn. En angivelse som hist og her på Helnæs (28) i TBU-arkivet
spøger – det må vist være som dyrket art!
*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa)
Nye fund på et braklagt areal ved Krengerupvej nær Krengerup (29)
(BKS), ved Kræmmermarkens kolonihavehuse i Odense (29) (BKS),
i kant af lupinmark ved Langsted (29) (BJ), på brakmark ved Fangelvej
nær Vittinge og i vejkant nær Vejle (begge 32) (begge BKS) samt
på overdrevsagtig flerårig brakmark i Jordløse Bakker (32) (TRN).
Der er dog et belæg fra Vittinge (32) i 1966, ligesom der er et
par ældre fund fra Odense (29).
Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris)
Ca. 30 meget flotte blomstrende ex. i en ret tilgroet del af ekstremrigkæret
i Serup Mose ved Søndersø (29) (FA/HT, & BKS). Mange ældre fund
på Nordfyn, men nu forsvundet eller i heldige tilfælde fåtallig.
Ved Aborg Strand nord for Assens (28) ses en pæn bestand på ca.
75 ex., hvoraf ca. 15 blomstrende, sammen med fx Dusk-Fredløs
og Fjernakset Star (FA/HT) – 1. gang set her i 1996 (LC). Meldt
som nyt fund dengang og vel næppe identisk med “Aamosen ved Assens”
(belæg 1896)?? Savnes fra Sydfyn (32) og Ærø (33).
*Giftig Kronvikke (Coronilla varia)
Nyt fund af denne rødblomstrede art ved Kræmmermarkens kolonihavehuse
i Odense (29) (BKS). Ældre fund i Odense-området (29) fx på et
gærde af købmand Eilstrup i 1921.
Natlysfamilien (Onagraceae)
Liden Steffensurt (Circaea alpina)
Nyt fund i næringsrig løvskov i Purreskov ved Lundeborg (31) (PoR)
fx sammen med Druemunke, Jordbær-Potentil, flere orkidéarter samt
alle 3 skovvoksende Kodriver-arter og hybrider mellem disse. Der
er ældre østfynske fund af denne sjældne art i Teglværkskov ved
Nyborg (Klein), i Hestehave ved Ravnholt (Tuxen) og ved søen i
Ravnholt Dyrehave (Anton Mikkelsen) (alle 31) – fra de 2 sidstnævnte
lokaliteter ikke overraskende også kendt af Svend Andersen. Savnes
fra Vestfyn (28), Nordøstfyn (30), Ærø (33) og Langeland (34).
Spidsbladet Steffensurt (Circaea intermedia)
Nye fund i Glorup (= Ny) Dyrehave med fx Tyndakset Star og i Mullerup
Skov med fx Kæmpe-Rapgræs samt genfund (sidst noteret af Bodil
og Morten Lange i 1978) i Purreskov og Fredskov syd for Lundeborg
(alle 31) (alle PoR). Rostrup fandt arten i Rygård Skov i 1874,
Svend Andersen i Kajbjerg Skov og Ravnholt Dyrehave i 1926 (alle
31). Savnes fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Surkløverfamilien (Oxalidaceae)
*Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata)
På fyldplads og andre steder i Faldsled (32) (TRN). Også et nyere
fund ved Gislev Kirke (31) (PR 1988). Kendt fra alle fynske distrikter.
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum)
Oprindelig i Danmark, men via dyrkning i haver forvilder den smukke
art sig efterhånden ret hyppigt (dog ikke på Ærø!). I 1998 således
fundet forvildet på Stige Ø (29), Tommerup Kommunes fyldplads
(29) og i grøft ved Volderslevvej nord for Nr. Lyndelse (30) (forekommer
i den nærliggende have) (alle BKS).
*Bølgekronet Storkenæb (Geranium phaeum)
Ny for Nordøstfyn ved en skovvej i en lille stævningsskov ved
Hudevad Radiatorfabrik (30) (PR 1986) og dermed registreret som
forvildet i alle fynske distrikter. Desuden i vejkant ved Brangstrup
nær Ringe (31) (BKS).
Skærmplantefamilien (Apiaceae)
Hvas Randfrø (Torilis japonica)
Set flere steder på Æbelø (29) (LC), hvorfra den ikke er noteret
siden DBF’s ekskursion til øen i 1920 under ledelse af kgl. operasanger
Knud Wiinstedt.
Krybende Sumpskærm (Apium repens)
Synes med nogen sikkerhed genfundet på et af sine tidligere voksesteder
på Hindsholms Midskov-halvø (30) – i kanten af et vandhul nær
Graftebjerg yderst på halvøen (FA/LK). Arten er dog sparsomt forekommende
og næsten kun i vegetativ tilstand – et blomstrende skud blev
ædt af en mus inden endelig verificering. På stedet blev Krybende
Sumpskærm sidst set i mængde (20 m2) af lektor Gert Steen Mogensen
i 1970 (leg. 1969) – og siden er den ikke blevet set på Fyn og
dermed i Danmark overhovedet. Dog: Iflg. Henry Nielsen optræder
den meget sjældne art tidvis som “ukrudt” i Botanisk Have i København
– formentlig engang indslæbt hertil fra en af de fynske lokaliteter.
Det nye fund bør afprøves, idet den variable Sideskærm kan ligne
til forveksling.
*Pimpinelle-art (Pimpinella peregrina)
Fundet som ny for Fyns Amt på Tommerup Kommunes fyldplads ved
Lilleskovvej (29) (BKS).