Af Ulla Poulsen, Birthe Rosholt og Preben Nielsen
Kæmpe-Bjørneklo er en hårdnakket plante at bekæmpe, men det kan
lykkes. Her er en beskrivelse af nogle af de metoder, der kan
vælges imellem.
Opgravning
Om foråret kan man grave planten op, når den endnu ikke er blevet
for stor, dvs. under en halv meter. Følger man forskrifterne,
sker opgravningen ved at stikke pæleroden over ca. 20-25 cm under
jorden. Men erfaringer fra Lyngby-Taarbæk kommune viser, at det
er nok, blot roden skæres/klippes over nogle få centimeter under
jordoverfladen og trækkes op. Opgravning er en meget effektiv
bekæmpelsesmetode, da roden ikke skyder igen – i modsætning til
slåning af stænglerne.
Men Kæmpe-Bjørneklo vokser hurtigt. Har man ikke fået alle planter
med, må man gentage opgravningen ca. 4 uger senere.
Slåning
Når man ikke at bekæmpe den om foråret, kan man slå den. Det skal
ske, når de første skærme begynder at blomstre. Det skyldes, at
på det tidspunkt er planten mest sårbar, da den har brugt hovedparten
af sine oplagrede ressourcer.
Slåningen kan foretages enten med le eller med maskine og man
opnår, at planten ikke sætter frø, hvorved spredningen reduceres.
Ved at komme salt i stænglen eller sørge for, at stænglen altid
er fyldt med vand, gøres bekæmpelsen mere effektiv. Slåningen
er også med til at sikre, at Kæmpe-Bjørnekloen ikke skygger den
øvrige vegetation væk. De slåede planter skal fjernes fra arealet
og bør brændes eller kommes i skraldespanden. Det kan ikke anbefales
at kompostere dem.
Beskyt dig
Husk på at plantesaften er noget stads. Derfor bør du beskytte
dig, inden du går igang med bekæmpelsen. Dæk huden til med tøj
og handsker. Pas godt på ansigtet. Det kan anbefales, at bekæmpelsen
foretages i overskyet vejr, da plantesaften virker i kombination
med solskin. Skulle man være uheldig og få plantesaft på sig,
skal man hurtigst muligt vaske sig med sæbe og rigeligt vand.
Græsning
Græsning med heste, kreaturer, geder eller får er en mulig bekæmpelse.
Det er vigtigt, at dyrene sættes ud tidligt om foråret, da dyrene
foretrækker de unge skud. Dyrene skal græsse i op til 7 sæsoner
på arealer, før planterne og de spiringsdygtige frø er væk. Med
hensyn til får og geder skal man være opmærksom på, at græsning
ikke er anvendeligt, hvis der forekommer botaniske eller insektmæssige
interesser.
Jordbehandling
Er der ingen naturinteresser på arealet, kan en jordbehandling
være en løsning. En pløjning eller fræsning af arealet med et
par måneders mellemrum er effektiv. De planter, der er spiret,
vil enten dø eller blive sat kraftigt tilbage i vækst. Desuden
synes der at være en tendens til, at nyspiring på arealer i omdrift
er mindre end på arealer, der henligger uden jordbehandling. Begraves
frøene under 50 cm. jord, kan de ikke spire og dræbes derved.
Sprøjtemidler
Sprøjtning af store bestande kunne synes at være den eneste løsning.
Men den er behæftet med mange problemer. Er vegetationen blevet
for høj, vil det være nødvendigt at slå vegetationen først inden
sprøjtningen. (Slåningen virker jo også bekæmpende). Desuden medfører
bredsprøjtning bar jord, hvilket giver frøene gode vækstbetingelser.
Et tæt græstæppe er en fordel, da det hindrer frøspiringen.
Brug af sprøjtemidler kan medføre grundvandsforurening. Langs
vandløb kan giftene ende i vandløbet, hvilket ikke er lovligt
– foruden det er yderste uheldigt.
Sluttelig vil en bredsprøjtning ødelægge al anden flora og delvis
fauna på lokaliteten.
Ved at punktsprøjte eller pensle kan man undgå nogle af de ovennævnte
gener. Men det er ligeså tidskrævende som mekanisk bekæmpelse
– så hvorfor vælge det.
Kan planten overhovedet bekæmpes uden kemikalier?
Odense Kommune har de sidste to år overhovedet ikke brugt kemikalier
på deres grønne arealer og har på trods af det opnået rimelige
resultater i bjørneklo-bekæmpelsen. Før brugte man en kombination
af slåning og pensling af snitfladerne med Round Up. Før det brugte
man punktsprøjtning. I dag bruger man en kombination af græsning,
slåning og opgravning. De ressourcer, der i dag anvendes på bjørneklobekæmpelsen,
er ikke større end da man benyttede sprøjtning – og effekten er
lige så god. I Odense er man med andre ord overbevist om, at bekæmpelse
kan klares rent mekanisk.
Nytter det overhovedet ?
Man får let det indtryk at bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er et
sisyfosarbejde. Men resultaterne fra forskellige steder viser,
at det nytter. Odense kommune har ganske udmærkede resultater
med bekæmpelsen. I Lyngby-Taarbæk kommune har man på 7 år udryddet
Kæmpe-Bjørnekloen på 70 arealer ud af 110, hvor den oprindeligt
forekom. Men indsatsen bliver ikke mindre jo længere tid man venter.
Derfor heller i dag end i morgen !