Lederen i Fynsk Natur beskæftiger sig med Danmarks Naturfredningsforening
i sidste nummer. Det glæder jeg mig over. Selv synes jeg aktuelt,
journalistisk engagement i lokale fynske natur- og miljøforhold
burde have mere plads i bladet, men well, jeg er ikke redaktør
af Fynsk Natur længere, og da den forening jeg nu udgør en del
af ledelsen af, er omtalt over to sider, vil jeg gerne kommentere
lederen.
“Ledelsen tør ikke prioritere og tør ikke erkende at ressurserne
er begrænsede”, hedder det i lederkommentaren.
Det er ikke rigtigt. Foreningen har aldrig været tvunget til at
prioritere som nu, hvor økonomien tvinger os. Læs i vores aktivitetsplan
for 1998. Her står ret præcist, hvad vi skal arbejde med – og
dermed også hvilke emner der ikke er højt prioriterede. Vores
kampagne- og projektarbejde rangerer højt. Den form for prioritering
er ny i foreningen.
Vi har lavet en lokalkomiteundersøgelse, der skal give nye oplysninger
om foreningens 2000 aktive bestyrelsesmedlemmer landet over. “Den
bliver man ikke klog af”, skriver lederskribenten. Det er trist,
for så skulle vi i stedet blot have spurgt Fynsk Naturs redaktør
og fået svarene. Jeg – og andre – er nu blevet en del klogere
ved at spørge vores aktive folk.
En enkelt af mange interessante oplysninger er, at de aktive i
foreningen mener, at DN først og fremmest skal få flere unge til
at gå med i arbejdet og i øvrigt arbejde med “generel holdningspåvirkning
overfor borgere og forbrugere”. Interessant, at vores traditionelle
arbejdsområder ikke er de, DN som sådan skal bruge flere ressurser
på. Det viser, at der faktisk blandt aktive i Naturfredningsforeningen
er et ønske om at arbejde med Agenda 21-emner, som netop er bredt,
holdningspåvirkende arbejde. Derfor er vi blevet en væsentlig
aktør på Agenda 21-området.
“I sin iver efter at frelse verden har man gabt over så store
og ufordøjelige problemer, at foreningen efterhånden er involveret
i alt mellem himmel og jord”, skriver lederen videre. Det er rigtigt.
Det ønsker vores medlemmer. Derfor er vi mere internationalt orienteret.
Derfor sætter vi en del af vores indsats ind i et Agenda 21-perspektiv
– med fortsat respekt for DNs særlige status på naturfredningsarbejdet.
DNs karakteristik skal være mangfoldighed i arbejdet, ikke indsnævring.
Der skal fortsat være plads til den midaldrende, akademiske, naturhistorisk
vidende. Men samtidigt plads til den yngre, dynamiske kvinde,
der som ung mor er bekymret for drikkevandet eller det kemiske
kaos, der omgiver hende, hendes barn og os andre. Og ikke bliver
en ringere naturfredningsaktiv fordi hun tilfældigvis ikke kender
forskel på en broget læderporesvamp eller håret ditto.
Der er plads til begge typer miljøinteresserede – også i den lokalkomite
som lederskribenten selv er en del af. Det skal der være. For
foreningen kan der være store perspektiver i at få flere at sidstnævnte
gruppe danskere med. Det er med til at skabe en fornyelse og et
vækstgrundlag. Det er perspektiverende og visionært.
Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening