Odense Kommune og især Park- og Vejforvaltningen fører sig i tide
og utide frem som grøn kommune.
Men hvis kommunens borgere tror, at den store mængde selvrosende
brochurer, der udgives, afspejler de virkelige forhold, tager
man grundigt fejl.
Man har her i vinterens løb kunnet opleve kommunens eksotiske
opfattelse af, hvad det betyder, at være “grøn”, idet Park- og
Vejforvaltningen gennem de seneste måneder har demonstreret sin
enestående mangel på evne – eller måske vilje – til at pleje sine
skov- og parkområder.
Overalt i kommunen, bl.a. i den fredede Næsbyhoved Skov, er man
uden at tage hensyn til de rekreative værdier faret frem med motorsaven
og har nedslagtet ikke blot de syge elme, men nu da man var så
godt i gang, også flere store bøgetræer. Det er også gået ud over
bøgen flere steder langs Odense Å i nærheden af Fruens Bøge, hvor
træer, der var omkring et hundrede år gamle, er blevet fældet.
Helt uden grund.
På å-stien mellem f.eks. Palnatokesvej og Ejby rensningsanlægget
har man systematisk fældet elm, hyld, tjørn og gamle frugtræer,
der har været til nytte og glæde for områdets beboere. Også dette
helt uden anledning.
Det synes i øvrigt fortrinsvis at være de sundeste træer, der
er mejet ned; flere gamle, forkrøblede træer har man omhyggeligt
undgået.
Det er en svinestreg, kommunen har leveret, og dens utallige markskrigeriske
indlæg på miljøområdet, er med dette idiotiske træfælderi én gang
for alle afsløret som den gang blålys, det er og bliver.
Man kan frygte for, hvad der vil ske, når Odense Kommune her først
i marts måned fremlægger en fredningsplan for den del af Odense
Å, der gennemløber kommunen.
Bliver fredningen forvaltet ligeså tåbeligt som skov- og parkområderne,
er der stærk grund til bekymring.
Men det vil næppe hjælpe at gøre indsigelse; for det første: træerne
er fældet allerede, og den enerådige kommune vil sikkert også
i fremtiden gøre, hvad Fanden det passer den: ødelægge den natur,
den er sat til at forvalte, fremture som grøn og være umulig at
råbe op.
Bent Søby Madsen