Af Heine Laursen
Hvad siger dette blads læsere til mangesidede plantelister, flere
sider med svampenavne og så bare NaTURprogrammet? Griber de bladet
med begærlighed og stor forventning om malerisk skrevne naturoplevelser
eller kikker de bare i bladet, for at se, hvornår deres forening
har den næste ekskursion?
Jeg nærer stor beundring for de dygtige botanikere, zoologer og
mykologer, vi har her på Fyn, som gør et stort arbejde på den
videnskabelige front med at undersøge den fynske flora og fauna.
Men bladet læses også af almindelig dødelige og “halvdumme” naturelskere,
som elsker at komme ud i naturen for at se naturens mangfoldighed.
Kunne vi ikke få disse mennesker til at skrive lidt i bladet om,
hvad de har oplevet?
Der bliver hvert år afholdt en masse forskellige ture, som ikke
alle har kunnet deltage i. F.eks. var der en snes mennesker på
Grønland i sommeren -98. De kunne da godt berige os andre med
en turberetning, uden at vedlægge alenlange plantelister. Plantelisterne
kunne jo af eventuelt interesserede rekvireres ved de som sandsynligvis
har lavet sådanne.
Her i eftersommeren var der en ekskursion rundt i Hollufgårds
park og skovområde med en dygtig “løbebilleekspert”. Vi var desværre
ikke ret mange deltagere til denne dejlige tur, eller jeg skulle
måske sige heldigvis, for så var alle i stand til at se de fangne
biller og få noget at vide om hver enkelt. Vi var også ved et
meget rent vandhul i området, hvor der var både salamander, flere
slags vandkalve, rygsvømmere og mange andre vandinsekter, som
man ikke skulle forvente i et vandhul så tæt på motorvejen.
Det er den slags naturoplevelser vi skal have læserne til at levere,
og så må der gerne smutte nogle latinske navne med, det vil ikke
genere nogen af os “halvdumme”.
Bladet er for alle og ikke kun for de dygtige “listeskrivere”,
som jeg beundrer meget, men som måske ikke kan gå ned på et lavere
niveau i deres naturberetninger.
Redaktionel kommentar:
Med dette nummer har FYNSK NATUR afsluttet sin 13. årgang, og
redaktionen har kunnet konstatere, at det bliver stadig vanskeligere
at indkassere bidrag fra læserne.
Vi kan følge Heine Laursen et langt stykke ad vejen, når han efterlyser
frontberetninger fra naturen, også sådanne beretninger, som man
ikke behøver en videnskabelig uddannelse for at forstå, men vi
synes det er en dårlig idé at permittere de få, der yder væsentlige
bidrag til bladet, så meget mere som FYNSK NATUR er det eneste
medie, der på denne relikt af en ø, tilbyder muligheder for offentliggørelse
af slige bidrag.
Det eneste formål med at afskaffe de “alenlange plantelister”,
der optræder skulle da være at berolige samvittigheden hos dem,
der aldrig sender bladet stof. Dette ville naturligvis, i Jante-lovens
fædreland, være en mulighed, der kunne overvejes. Og helt i tidens
ånd; thi hvis intet rager op, er der ikke noget at støde sig på.
En anden udvej var, at FYNSK NATUR ophørte med at udkomme, så
slap man helt af med de “alenlange lister”.
Denne sidste udvej har ofte strejfet redaktionen, når den har
betænkt, hvor få, de bidrag er, der, trods mangfoldige henvendelser
til potentielle skribenter, havner på redaktørens bord.
Men man synes måske, at naturinteressen på Fyn, når bortses fra
den “interesse”, der manifesterer sig i uforpligtende slentren
rundt i det grønne en søndag eftermiddag inden kartoffelkagen
og likøren, i forvejen har rigelige muligheder for at manifestere
sig, – eller også har slentrerne ikke det store meddelelsesbehov.
Og der er så også mange, der ser det som deres opgave at sprede
lyset:
Dansk Ornitologisk Forening, hvem vi i sin tid har generet, så
de i mange år ikke har villet vide af bladet, beretter i deres
eget organ “Havrevimpen” udelukkende om fugle, men henvender sig
altså også ublandet til fuglefanatikere, og undgår således kritik
ang. énøjethed.
Så vidt så godt.
Desværre har Natur & Ungdoms mest aktive mand på Fyn forlagt residensen
til Hvidovre, så vi får ikke længere meget herfra. MOF, Midtfyns
ornitologiske Forening, har åbenbart aldrig oplevet noget, de
mener kan have interesse for bladets læsere. Derimod har Entomologisk
Selskab for Fyn selv adskillige insektblade med alenlange insektlister
i ovnen flere gange om året og Danmarks Naturfredningsforenings
lokalkomitéer er dækket ind med DN-Kontakt og debat-fora på WWW.
Dansk Botanisk Forening har godt nok sit blad, Urt, men dette
dækker hele landet og kan ikke prioritere floristisk feltstof,
dvs. de “alenlange plantelister”.
Men måske er dette papirbjerg trods alt rigeligt?
Ideelt set burde FYNSK NATUR være et forum, hvor natur- og miljøstof
af lokal interesse fik første-prioriteten. Dette ideal er imidlertid
vanskeligt at nå, hvis henvendelser om at bidrage til bladet ikke
imødekommes.
Det er altså op til den gunstige læser selv at sørge for en balanceret
vægtning mellem botanik og andet stof.
Redaktionen ser det som sin opgave at indsamle og befordre dét
i trykken, der måtte flyde fra potentielle bidragyderes penne;
flyder der intet, er der intet at trykke.
Altså, for 117. gang: Skriv da for Fanden et eller andet, noget
må der sgu da ske derude!
BSM
PS: Bente Lambertsen har i dette nummer en reportage fra Naturhistorisk
Forenings udflugt til Grønland; den skulle have været med i sidste
nummer, men indløb først, da bladet var trykt…