Svampe à la Jorge Luis Borges
Her til den forestående efterårssæson har Politikens Forlag igen
udgivet en svampebog, Politikens Store Svampebog, forfattet af
lektor på Botanisk Institut ved Københavns Universitet, Thomas
Læssøe.
Hvis man synes, man har set den før, er det delvis rigtigt. De
illustrationer, der er anvendt er for en stor dels vedkommende
genbrug af billeder fra forfatterens bog Svampe – fra mark og
skov til køkken, som udkom i fjor hos Gad. Begge bøger er danske
bearbejdelser af engelske forlæg fra forlaget Dorling Kindersley
Books.
Men mens bogen fra Gad var systematisk ordnet og trykt i stort
format, er Politikens kun i den halve størrelse, hvad der er gået
en del ud over trykkvaliteten; svampebillederne er betydeligt
bedre i bogen fra i fjord. Til gengæld er det blevet til flere
arter: 500 “storsvampe” er med.
Ifølge forlaget er det for at lette artsbestemmelsen, at svampene
er “systematiseret” efter deres overfladiske udseende, men dette
princip medfører en unødvendig komplikation. For at kunne bruge
bogen skal man sætte sig ind i et “system”, der mest af alt ligner
dét, argentineren Jorge Luis Borges anvendte i parodisk øjemed
ved gengivelse af klassifikationer af dyr fra et kinesisk leksikon.
F.eks. vil man ikke kunne bestemme en Broget Skørhat efter “systemet”;
hos denne kendetegnes lamellerne netop ved ikke at være skøre.
Herregud, folk sætter sig uden problemer ind i en 600 sider lang
manual og lærer tusinder af short cuts på rygmarven for at kunne
bemestre et obskurt computerprogram. er det for meget for langt,
at man sætter sig ind i den mykologiske systematik, hvis man vil
indlede en karriere som svampesamler? Vi har trods alt haft undervisningspligt
i Danmark siden 1739. Læssøe synes at regne med, at godtfolk skyer
systematisk viden som Fanden Kristi kors.
Læssøes inddeling, der fortrinsvis er baseret på lameltilhæftningen
suppleret med et fakultativt udvalg af mere eller mindre indlysende
kriterier kræver en overordentlig veludviklet systematisk intuition
hos brugeren, og skulle man være i besiddelse af en sådan medfødt
færdighed, ville denne være bedre anvendt, om man for alvor satte
sig ind i den traditionelle systematik. Den opdeling, der er foretaget,
medfører, at mange svampe, der systematisk står hinanden nær og
har veldefinerede kendetegn til fælles, skal findes rundt omkring
i bogen, ofte langt fra hinanden. Især er det gået ud over vokshattene,
der er lige så svære at finde i bogen som i naturen! Og da der
er relativt mange udenlandske svampe, endda svampe, der ikke er
fundet i Europa (!) repræsenteret, er det tvivlsomt, om denne
epokegørende nyordning, hvor pædagogisk den end er tænkt, er hensigtmæssig.
Det er ærgerligt. Havde svampene været systematiseret traditionelt,
havde det øget bogens brugsværdi ganske betydeligt. Denne kunne
da have været brugt som billed-supplement til Vesterholts og Petersens:
Danske Storsvampe.
Den erfarne svampesamler, som bogen angiveligt først og fremmest
henvender sig til, havde været bedre hjulpet med en traditionel
systematisk opdeling end en opdeling efter den dovne botanikers
metode: hvad ligner dette her mest…
I hvert fald vil den ikke så øvede mykolog være bedre funderet
med Henning Knudsens Politikens Svampebog fra samme forlag. Den
indeholder ikke nær så mange svampe, men den gør noget ud af de
arter, der først og fremmest er interessante for det store flertal
af svampesamlere.
Man må håbe, at Læssøe vil omplacere svampene i den traditionelle
rækkefølge, hvis der trykkes en ny udgave. Dét ville forøge bogens
nytte ganske betragteligt, som den er stykket sammen nu, er den
al for uoverskuelig, men billederne er – med få undtagelser –
både flotte og vellignende.
Thomas Læssøe: Politikens Store Svampebog. 304 sider, 2300 farvefotos
og tegninger. 249,- kr. indb.
Bent Søby Madsen
Naturen i glas og i flaske…
Naturligvis bør man kunne nyde naturen uden straks at se dens
potentielle nytteværdi for sig, men hvis man absolut skal have
gevinst af sin omgang med denne natur, så er indsamlingen af urter
til kryddersnaps en aktivitet, der må kunne suspendere slige romantiske
anfægtelser.
Således oppmuntret må det hilses med glæde, at Politiken netop
har udgivet en overskuelig håndbog, der både præcist og detaljeret
opsummerer kryddersnapsologiens landvindinger.
Politikens bog om Kryddersnapse er inddelt i tre hoveddele:
&endash;En gennemgang af den grundlæggende botanik (for snapse-entusiaster)
med beskrivelse og fotos af 25 udvalgte snapseplanter samt råd
om indsamling og høst,
&endash;en afdeling med opskrifter på grundessenser, råd og tips om lagring
og holdbarhed, behandling af essenserne samt forslag til blandinger
og endelig det egentlige
&endash;nydelsen af snapsene, kryddersnapse og gastronomi og hertil en
gennemgang af samtlige danske snapse på markedet.
Det er utroligt, hvad der er pakket sammen af gode og praktiske
råd i denne fortrinlige kryddersnapsebog, især er afsnittet med
gennemgangen af de enkelte urter forbilledligt. Her fortælles
plantens historie som snapseurt eller i den medicinske anvendelse,
der berettes om indholdsstoffer og overtro og om, hvordan smagsstofferne
bedst udnyttes. Desuden er der korte og præcise botaniske beskrivelser
og advarsler mod forvekslinger, hvor sådanne monne forekomme.
Herunder befatter et kort afsnit sig med stærkt giftige planter,
som man absolut ikke bør sætte på brændevin, f.eks. er det ikke
tilrådeligt at forveksle Sødskærm med Gifttyde, hvis man vil opleve
mere end én kryddersnapsesæson…
Spredt hist og her i bogen er der små opbyggelige historier med
råd og vink om alt mellem himmel og jord, hvis det bare har noget
med kryddersnapsefremstilling eller -nydelse at gøre.
Det er sjældent, man kan sige det om en håndbog, men denne her
fortjener at blive læst som en roman, fra ende til anden og de
tre forfattere, Marianne Birke Ehler, Niels Ehler og Jørgen Mønster
Pedersen bør roses for det smukke arbejde.
Kun ét spørgsmål formår forfatterne ikke at besvare: Hvordan undgår
man ideligt at smage på mosten, så flasken er tom, når kryddersnapsen
omsider er drikkeklar? Dette intrikate problems løsning kræver
tilsyneladende stadig en forskningsmæssig indsats.
Imidlertid: Hvis denne bog ikke får forbruget af kryddersnapse
til at stige lodret i vejret, så er der ingen retfærdighed til!
Skål!
Marianne Birke Ehler, Niels Ehler og Jørgen Mønster Pedersen:
Politikens bog om Kryddersnaps. 152 sider. Ill. Karin Lesniak.
199,- kr. indb.
Bent Søby Madsen