Er botanikken i sin nuværende form på vej mod sin skæbnestund her
ved tærsklen til et nyt årtusinde? De fleste mennesker ænser ikke
den biologiske mangfoldighed og skænker den derfor i deres énfoldighed
næppe en tanke. På lang sigt burde netop denne mangfoldighed –
også i politisk forstand – være langt vigtigere for et land/en
region etc. end nok så megen økonomisk og kulturel rigdom. Desværre
synes der også i Danmark at være mest forståelse for et stykke
“natur”, man selv har frembragt. Vi håber dog i endnu nogle år
at kunne servere “inventarlister” uden forsætligt udsåede systematiske
enheder!
Man må oftest vægte en rødlistearts æstetiske værdi mod jordens
nytteværdi – og som stjernerne står i øjeblikket, gættes på en
sejr til sidstnævnte. Der kommer en bro gennem Odenses Bispeeng
om føje år, når en hvilken som helst institution kan se sit snit
til at profilere sig selv på det – om der da er nok så mange rødlistearter
og fredede orkidéer. Der er flere dartspillere end botanikere
– Gud bevare den danske flora!
Natskyggefamilien (Solanaceae)
*Kantbæger (Nicandra physalodes)
På en jordbunke nær Håstrup (32) (BKS & HT), på Ringe Kommunes
fyldplads i Sallinge Lunde (32) og mange andre lignende steder.
Udbredt ved fx Gummerup/Køng (28) og Faldsled (32) (begge TRN).
Også i Korup og Tommerup (begge 29) samt i Nyborg (31) jvf. Fyens
Stiftstidendes artikel om årets fund fra 1997. Kantbæger breder
sig som en steppebrand – den er forlængst blevet en dansk statsborger.
*Galnebær (Atropa bella-donna)
Få, men flot blomstrende ex. ved vandfyldt råstofgrav i Tarup-Davinde
Grusgrave (30) (OR). I 1993-4 set på sporområdet ved Nyborg Station
(31) (FS). Savnes stadig fra Ærø (33).
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Nyt fund af denne ubestandige art på Ringe Kommunes jorddepot
i Sallinge Lunde (32) (BKS).
*Ananaskirsebær (Physalis ixocarpa)
Flere nye lokaliteter: Vejlby fyld- og losseplads (28), Odense
losseplads (29), Munkebo fyld- og genbrugsplads (30), Sandholts
Lyndelse losseplads (32) og komposteringspladsen ved Svanninge
(32) (alle BKS).
*Pigæble-art (Datura innoxia)
Almindeligt dyrket i haver og i 1998 fundet på Køstrup fyldplads
(28), på Odense Nord losseplads (29), på komposteringspladsen
ved Svanninge (32) og på fyld- og genbrugspladsen ved Bodøvej
i Svendborg (32) (alle BKS). Ny som forvildet for de pågældende
distrikter – i Danmark hidtil kun registreret i d. 21 (Århus-området)
og 41 (Sydvestsjælland). Arten er dog mere udbredt som haveplante
end både Hvid og Blå Pigæble, så flere fund er i vente.
*Skopolaminurt (Scopolia carniolica)
7 blomstrende ex. i krat på strandbrinken ved Skårupøre Sund på
Thurø ca. 500 m øst for mejerihavnen (32). Denne meget sjældne
og giftige art er set sammesteds hvert år siden 1960 (PH). Skopolaminurt
er en gammel lægeplante, der oprindelig blev indført fra Øst-
og Sydøsteuropa. Den forårsblomstrende art, der undertiden forveksles
med den senere blomstrende Galnebær, har hidtil været anset som
fundet 1. gang forvildet i Fyns Amt ved Skårup (32) i 1961.
Silkefamilien (Cuscutaceae)
Nælde-Silke (Cuscuta europaea)
Genfundet i den artsrige vejkant ved Nybygdgårde (32), hvor den
optræder på et jorddige, hvor den omklamrer Stor Nælde (AFD).
Sidst set af den navnkundige geolog og botaniker Palle Gravesen
i 1978. En art af Silke i frugt er fundet på det hindsholmske
Søbjergs sydøstvendte skrænt (30) omklamrende Alm. Hvene (FA/LK)
– Nælde-Silke blev sidst set fåtalligt på Søbjerg den 5. juni
1985 (HH & LH). Der er flere ældre fund af Nælde-Silke på Hindsholm
(30) foruden et nyere på Stor Nælde fra sommerhusområdet på Fyns
Hoved sammesteds (1. gang meddelt til Per Stidsen af fru Lebæk
i 1987) – registreret i Fyns Hoved Feltbiologisk Stations dagsrapporter.
Rubladfamilien (Boraginaceae)
*Slangehoved-art (Echium plantagineum)
Distriktsnye fund på Stige Ø (29) hhv. på Ringe Kommunes jorddepot
i Sallinge Lunde (32) (begge BKS). En art under udbredelse, der
i vild tilstand vokser på klipper og sandede steder nær havet
– fx på Cornwall og Jersey.
*Læge-Kulsukker (Symphytum officinale)
Læge-Kulsukker er set på Kertemindestien ved Grønlandsgade i Odense
(29) (BKS) og i en vejkant nær indkørselen til Nab Camping (32)
(BL). Iflg. Dansk Feltflora hidtil ukendt på Nordfyn, men ellers
kendt allerede af professor Hornemann fra Odense (29) (1806).
Allerede i oldtiden blev kulsukkerod anvendt som sårhelende middel
– iflg. biolog Jannie Nielsen har den fx været anvendt til reparation
af en sprængt jomfruhinde.
Skov-Forglemmigej (Myosotis sylvatica)
Hvidblomstrede ex. ses hist og pist – fx i Margård Skov (29) (DBF/GV
& LC) og i skoven ved DSB’s feriehjem på Østerø (31) (HT).
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca)
I middelalderen et skattet middel mod hjertesydomme er denne art
en af de få gamle lægeplanter, der kan leve i pagt med det kultiverede
samfund. Den hjertespand, der har søgt tilflugt på borgruinen,
ved kirkegårdsdiget eller i landsbyhækken, får endnu nogle steder
lov til at stå. Alene omkring Lohals (34) findes Alm. Hjertespand
på en halv snes lokaliteter (HN).
I 1998 var der følgende ny- eller genfund: På Vestfyn nye fund
ved en affaldsbunke i Bjørnemose ved Glamsbjerg og ved en gravet
sø i Gummerup (begge TRN), ved Indslev Kirke på og ved stengærdet
(BKS), ved Føns og Hårby Kirker samt i Kerte By (alle BL) (alle
28). På Nordfyn vel genfund ved stengærder ved Nr. Sandager, Roerslev
og Skovby Kirker (alle 29) (alle BKS). På Nordøstfyn nye fund
ved hovedbygningen på Fynshovedvej 685 på Hindsholm (ubeboet gård)
og ved syrénhegn nær Højby (begge 30) (begge BKS). Hertil genfund
(alle 30) på Enø (HT) og Mejlø (HT; LK) i Lillestrand, ved lokummet
på Bogensø Strand (DBF/FS & HT), i vejkant ved Selleberg grusgrav
(BKS & HT) samt på en jordvold nær Hudevad (PR).
På Sydfyn (32) nye fund på Ringe Kommunes jorddepot i Sallinge
Lunde (BKS), med flot bestand ved Tørring tæt ved nedkørslen til
Trunderup (BKS; TRN), ved Brobyværk Vandmølle (BL) og med op til
2 m høje ex. i Gl. Stenderup (BKS & HT). Hertil genfund i den
artsrige vejkant ved Nybygdgårde, hvor arten optræder med en høj,
livskraftig bestand langs et levende hegn (AFD) samt ved Skerninge
Høj i Svanninge (ca. 200 blomstrende ex.) og i levende hegn nær
dyssekammeret ved Tueagergård på Horneland (kun ca. 10 ex.) (begge
BKS, BL & HT) (alle 32). På Langeland et genfund (også set her
fx under DBF’s ekskursioner til Sydlangeland i 1936 og 1986):
I en vejkant ved Ristinge (34) – atter jordet (TB), men mon ikke
den kommer igen om føje år: Den bibestøvede Alm. Hjertespand kan
optræde som dvaleplante – nær Hudevad (30) har den således ikke
været set siden 1989 (PR).
Et forgæves forsøg på genfund er gjort på og ved stengærdet ved
Seden Kirke (30), men i nabohaven havde arten søgt tilflugt for
den omsiggribende pinlige renholdelse (BKS). På nogle kirkegårde
synes Alm. Hjertespand således at være fortrængt ind til en mere
økologisk nabo. Alle ovennævnte fund er, så vidt vides, den korthårede
(evt. glatte) vestlige variant med (eller uden!) kun ca. 0,5 mm
lange stængelhår (ssp. cardiaca), mens den langhårede østlige
variant med 1-2 mm lange stængelhår (ssp. villosus) kan iagttages
plantet i Klosterhaven i Odense (29) – her får man åbenbart frø
fra Østeuropa.
Merian (Origanum vulgare)
3 nye fund på Hindsholm (alle 30): På overdrev sydsydvest for
Scheelenborg og på Tangebjerg (begge FA/LK) samt på en vejskrænt
mellem Hersnap og Stubberup med fx hvidblomstrede ex. af Nælde-Klokke
(BKS). Hertil et genfund på den delvist beplantede, men stadig
artsrige nordøstlige del af Jøv på Fyns Hoved (FA/LK). Tangebjerg
kan dog være omfattet af “Salby Bakker” (30) hos Anton Andersen
(1910).
*Småblomstret Salvie (Salvia nemorosa)
Nyt fund på Stige Ø (29) (BKS). Indført og indslæbt, meget sjælden
og aftagende – men nu dyrket som en mangeformet haveplante. Der
er belæg fra Odense Havn/Tolderlund (29) senest i 1939.
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis)
Genfundet ved Odense Å sydøst for Nedergade (29) med ét ex. (BKS).
Sidst set her af Per Stidsen i 1981. Ligeledes vel genfundet i
Holmeskov ved Lundsgård (sidst Jacob Jensen 1964: “skovbryn ca.
100 m sydvest for Nyborg Landevej”) samt i Lunden ved Hverringe
med 7 skud (begge 30) (begge BKS). Hertil et nyt fund med ét ex.
i hegn nær have i den sydlige del af Kerteminde (30) (BKS). I
Kulturbotanisk Have i Odense (29) har 7 plantede, blomstrende
skud måske fået lov til at overleve den seneste massakre i dette
for nuværende misfoster af en botanisk have (HT)?
Vand-Brunrod (Scrophularia umbrosa)
Ikke under 500 blomstrende ex. i den fhv. mølledam ved Borgnæs
Mølle (33) – op til 2,5 m høje og iblandet enorme tuer af Top-Star
(HT). Nye fund ved Hattebæk i Damsbo Skov (32) (TRN) og i en dam
i Tullebølle (34) (TB 1997).
*Ager-Løvemund (Misopates orontium)
7-8 ex. på byggeplads efter vindmølle ved Rifbjerg (34) (TB).
I dag en sjælden art på Langeland. Der er dog flere ældre fund
i TBU-arkivet, ligesom arten iflg. Henry Nielsen o. 1980 var et
hyppigt ukrudt omkring Lohals (34) – under den igangværende Atlas
Flora Danica-registrering er den fundet i ét ex. Den modsatte
udvikling er overgået Kugle-Museurt og Tornet Salat (HN). Ager-Løvemund
er også set i grus sammen med Liden Torskemund nær Odense (29)
(BKS).
*Spydbladet Torskemund (Kickxia elatine)
Nye fund på Vejlby fyld- og losseplads (28) (BKS) hhv. i vejkant
ved gravhøjene ved Frellesvig Huse (34) (TB). Som et sydligt markukrudt
sjælden på Vestfyn (28), men hist og her på Langeland (34).
*Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia)
I jordfyld ved et regnvandsbassin i Årup (28) (BKS) som ny for
Vestfyn og dermed kendt fra alle distrikter i Fyns Amt. Hertil
nye fund på Tommerup Kommunes fyldplads (29), i resterne af Svanedammen
i Nyborg (31) og på komposteringspladsen ved Svanninge (32) (alle
BKS) samt ved Trente Mølle (32) (TRN). Fra Nyborg (31) foreligger
dog belæg fra 1922 (købmand Eilstrup) og 1964 (Knudshoved, dvs.
Østerø-halvøen (31)).
Trefliget Ærenpris (Veronica triphyllos)
Genfund af denne sjældne forårsblomstrende art i en vejkant i
Skallebjerg (28) (TRN). Sidst set i 1995, men ikke i 1996 og 1997
(TRN).
Skælrod (Lathraea squamaria)
Denne vor eneste maskeblomstrede med énrummet kapsel er af uransalige
årsager kommet på Gullisten. Vi skyder på, at den er sjælden omkring
København! I Fyns Amt findes arten i enhver hasselbevoksning med
respekt for sig selv, og selv om den slags er på retur, tyr vor
helsnyltende ven også til andre løvtræer som fx Alm. Hæg og Rød
El – fx i Eskemose (32), hvor den også findes under Hassel (HT)
(kendt fra lokaliteten siden 1923 med belæg). I Kohave ved Knudsbølle
på Tåsinge (32) findes Skælrod i mængde under høje popler (MHo).
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae)
4 blomstrende ex. i nordvendt bed med Vedbend op til husmur ved
Nordvej på Thurø (32). Sidst set i 1993 med ét blomstrende ex.
(begge PH).
Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
I kær nær Storås udløb i Kattegat (28) (FA/EV 1985). Et hidtil
ikke omtalt fund af denne stærkt skrantende “kødædende” art, der
aldrig er set på Langeland (34).
Klokkefamilien (Campanulaceae)
Blåmunke (Jasione montana)
Hvide ex. ses sjældent – fx på strandoverdrev på Æbelø (29) (TLR
& UP). Hvide ex. huskes også fra Egehøj ved Strærup (28) (HT 1988).
Krapfamilien (Rubiaceae)
Trenervet Snerre (Galium boreale)
Nyt fund på den ellers velundersøgte Grindløse Ås (29) med Due-Skabiose
(HT). Ligeledes i græsmark ved Øsemarksvej i Stokkeby Nor på Ærø
(33) (HT). En sjælden art på Ærø, der hidtil kun synes set på
Lille Rise Strand (33) af Svend Andersen i 1931 – en ikke belagt
forekomst, der betvivles af Alfred Hansen. Under alle omstændigheder
sjældnest mod syd i Fyns Amt og savnes endnu helt fra Langeland
(34).
*Hør-Snerre (Galium spurium)
Ny for Nordøstfyn i et af Danefelds forevisningsbede ved Marslev
(30) (BKS).
*Uægte Burre-Snerre (Galium spurium var. vailantii)
Nyt fund på Søndersø Kommunes fyldplads (29) (BKS) – denne variant
af Hør-Snerre er muligvis overset pga. forveksling med Burre-Snerre.
Belæg findes i TBU-herbariet fra Odense (29) i 1934.
Baldrianfamilien (Valerianaceae)
*Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
Nye fund i grusgraven i Skallebjerg (28) (TRN) og syd for Stengade
Skov (34) med fx Blåstjerne (TB). En aftagende art (også) på Langeland
(34), hvor der er mange ældre fund – fx ved Kædeby (H.C. Hansen
1922) og Gulstav (DBF 1936).
Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus)
Genfund i en skræntskov ned mod Vindinge Å ved Ferritslev (30)
(BKS), hvor den sidst blev set i 1968 af Tyge Christensen.
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)
Ny for Nordøstfyn i et buskads ved Seden (30) (BKS). Savnes stadig
som forvildet på Nordfyn (29 – findes i hvert fald i haver i Odense!)
og Langeland (34).
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia)
Bynke-Ambrosie er blandt de arter, der nyder godt af folks evige
fuglefodring med solsikkefrø – for Herren er vi alle sigøjnere.
Nye fund på Køstrup fyldplads (28) (BKS), på komposteringspladsen
ved Svanninge (32) (BKS), ved affaldsbunke bag Ollerup Kirke (32)
(BKS & HT) samt på fyld- og genbrugspladsen på Bodøvej i Svendborg
(32) med direktør Svend Johannes Andersens ånde i nakken (BKS)
– han så arten i Svendborg i 1926, ligesom P.M. Pedersen i 1898.
I årsrapporten for 1997 erklærede vi, jvf. Dansk Feltflora, arten
som ny for Østfyn (31) – det er forkert: Emil Rostrup så den i
forrige århundrede i Bjergager og Klingstrup (begge 31), og det
er der næppe nogen grund til at betvivle. Dansk Feltflora trænger
unægteligt til en revision på alle områder!
*Grå Bynke (Artemisis vulgaris)
Albinistiske ex. uden mørkt farvestof ses hist og pist – i 1998
fx på Tommerup Kommunes fyldplads (29), på ruderater ved Teglværksvej
i Odense (29) og ved Lindø (30), på Ringe Kommunes jorddepot (32)
(alle BKS) samt ved Lille Rise og i Stokkeby Nor på Ærø (begge
33) (begge HT).
Mark-Bynke (Artemisia campestris)
Lignende lyse ex. som ovenstående er set 2 steder på Vodrup Klints
kystskrænter (33) (HT).
*Kron-Okseøje (Chrysanthemum coronarium)
I roemark ved Knorhavevej ved Stubberup på Hindsholm (30) (BKS).
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp.congesta)
Der er 2 nye fund på “forstyrret bund” af denne meteoriske art:
Ved vandfyldte råstofgrave ved Skallebjerg (28) sammen med Blågrøn
og Skov-Kogleaks (TRN) hhv. i Tarup Davinde grusgrave (30) (OR).
Nær sidstnævnte tog købmand Eilstrup den i Freltofte Mose (30)
i 1920. Ved mellemkomst af fru Karen Rasmussen er et fund fra
1969 ved Enemærket ved Helnæs Bugt (28) kommet for dagens lys
– ligesom Freltofte Mose en mere naturpræget lokalitet, hvor arten
bør eftersøges i lighed med Strand-Loppeurt.
Strand-Asters (Aster tripolium)
Ruderal forekomst på komposteringspladsen ved Svanninge (32) (BKS)
hhv. enkelte hvidblomstrede ex. under mere naturlige forhold i
strandengsbræmmen ved Slipshavn marinestation på Østerø (31) (NF/HT
& LH). Der synes ingen indlandsfund at være hverken i TBU-arkivet
eller Naturhistorisk Forenings arkiv.
Pile-Alant (Inula salicina)
Denne sjældne art findes endnu på de tilgroede kystskrænter ved
“Svenstrup Strand” nær Middelfart (28) med fx Knoldet Mjødurt,
Blodrød Storkenæb, Læge-Stenfrø og Merian (FA/JB; LC). Også set
her medio 1980’erne (LC). Ved Elmelund ved Ellebæk Vig (28) blev
den sidst set af Svend Andersen i 1932 og på den nærliggende Fænø
(28) i 1904 af Anton Andersen. Savnes fra Langeland (34), hvor
Soløje-Alant til gengæld findes mange steder.
*Læge-Alant (Inula helenium)
Stor “ny” bestand af denne art, der er opkaldt efter Den Skønne
Helene, langs skovvej i Broby Skov (32) (TRN). Planten skød op,
hvor Helenas tårer faldt ved Kanopos’ død. Det danske slægtsnavn
Alant stammer fra Spanien, hvor planten kaldes “ala”.
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica)
Ca. 50 blomstrende og ca. 100 vegetative ex. på kystskrænt domineret
af Draphavre sydvest for Ronæs Skov (28) (BKS & HT). Sidst set
her af mælkebøtteeksperten M.P. Christiansen den 2. september
1912 (“langs Fjorden fra Ronæs til Gamborg”) og artens pt. næstnordligste
lokalitet i Fyns Amt efter “Torbenhøj Strand” på Fønsskov-halvøen
(28). Ca. 20 blomstrende skud i lille væld med fx Tykakset Star
i Ballen Havn ved Syltemade Å’s udløb (32) (HT). Sidst set her
af moseksperten Kell Damsholt den 1. september 1958. Bestanden
ca. 500 m øst for mejerihavnen på Thurø (32) (PH) synes ikke tidligere
meldt – der er dog en del fund af arten på Thurø, hvor den dog
synes forsvundet fra Thurø Overdrev (sidst HT 1981 med foto).
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium)
Genfundet på den hindsholmske Langø (30) (BKS), hvor den sidst
blev set i 1899 (belæg i TBU-herbariet). Denne smukke art har
lykkeligvis bredt sig på Flyvesandet (29) efter afviklingen af
et ildsted (HT & NKP; KDJ). “Åbningen” af det i forvejen beskedne
jordsmon kan imidlertid have bidraget til artens spredning på
stedet! Det er dog heldigt, at dirttrackekvilibristerne i deres
“ædle” beachbuggies nu er blevet forment adgang til at fræse rundt
på lokaliteten (try Granada-Dakar!) – ellers ville vegetationen
og dermed klitterne ikke overleve langt ind i næste årtusinde.
I sommerhusområdet Alpehau på Fyns Hoved (30) lider arten så stærkt
under plukning, at nogle af de resterende individer er blevet
indhegnet på lokalt initiativ (BKS & HT).
*Filtet Burre (Arctium tomentosum)
Ved hegn nær Aborg nord for Assens samt i vejkanter ved Flemløse
(kendt allerede af Kn. Wiinstedt) og ved Gremmeløkke Å vest for
Fjelsted (alle 28) (alle BKS) samt i vejkanter ved Brunshuse og
Mullerød (begge 28) (begge TRN). Savnes (næsten) på det egentlige
Nordfyn (29)? – dog set sydligt på sletten ved vejen Togholdt
ved Ørritslev Skov (29) (BKS). I Odense (29) er set ét ex. i hver
af 2 vejkanter (begge BKS). Mere eller mindre almindelig i Hindsholms
vejkanter (“almindelig” hos Anton Andersen) og videre et godt
stykke ind mod Odense – ca. til Hundslev (30) (BKS & HT). Endvidere
i vejkant mellem Åsum og Seden (kendt allerede af V. Strøm) (30)
(BKS) hhv. 2 ex. på legeplads ved Hollufgård (30) med fx Kæmpe-Pileurt
(Pa).
Savnes Filtet Burre på Midtfyn (29/32)? Findes den stadig på Østerø
(31)? Flere steder omkring Arreskov Gods (AFD) (32), men synes
generelt sjælden på Sydfyn. Hist og her på Ærø (33) med fx ca.
10 flotte ex. ved Lavbrogård i Vindeballe (kendt allerede af Sv.
Andersen) (HT). Ikke sjælden på det sydlige Langeland med et af
de nordligste fund i vejkant i bebyggelsen Fuglsbølle Sønderskov
(34) (TB) og et af sydligste på fyldpladsen ved Voster (34) (HT).
Der skal dog være et fund af H.C. Hansen ved Åsø i Tranekær Kommune
(34) i 1948.
Kål- x Ager-Tidsel (Cirsium oleraceum x arvense)
På tørt ruderatagtigt areal oven for Storå nær Ejlskov (29) i
selskab med fx forældrearterne samt de 2 øvrige almindelige bladhoved-tidsler
(Kær- og Horse-Tidsel) (HT). Hidtil kun angivet fra de nordsjællandske
distrikter 44 og 45a.
Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
Hvidblomstrede ex. af denne knap så stikkende Bladhoved-Tidsel
ses ikke sjældent – i 1998 fx i et kær ved Storås ydre løb og
øst for Hallesmose ved Frøbjerg (begge 28) (begge FA/HT) hhv.
i Urup Dam (30) (DBF/FS & HT, leg. GJ – fhv. kurator Alfred Hansens
sekretær). I Kulemose ved Langesø (29) er der ikke kun fundet
et lig i 1998, men også en lyserød Kær-Tidsel (29) (FA/HT). På
hvidblomstrede ex. er støvknapperne “stadig” røde.
Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia)
Genfund af denne smukke og sjældne art i vejkant ved Ore (28)
(BKS), hvor den tidligere er noteret 2 gange: Af Svend Andersen
i 1914 og af H.C. Hansen i tiden omkring 2. verdenskrig. Den velkendte
bestand ved Nybygdgårde (32) udsættes tilsyneladende desværre
for plukning eller måske endda opgravning (AFD)?
Trehagefamilien (Juncaginaceae)
Strand-Trehage (Triglochin maritimum)
Indlandsfund i Kulemose ved Langesø (29) som fåtallig i vældpude
i ekstremrigkær med Butblomstret Siv (FA/HT). Måske er der saltaflejringer
under mosen? I det fynske indland tidligere også i Svend Andersens
“Langemose” ved Ullerslev (31) (1929). Gröntved (1952) skriver
bla. om artens udbredelse på Ærø (33): “… også undertiden inde
i Landet, f. E. Rise Mose, Dam v. “Bjergenegaard”, J. Gr.”
Sivfamilien (Juncaceae)
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus)
Dominerende art i artsrigt ekstremrigkær med fx ca. 500 ex. af
Maj-Gøgeurt i den nordøstlige del af Serup Mose ved Søndersø (29)
(FA/HT, & BKS) – sidst set her i 1936 af det finske ægtepar Maida
og Alvar Palmgren, der ved samme lejlighed gjorde et af de få
sikre fynske fund af Gul Star (bør endnu kunne findes!). Lille
bestand (foruden bestanden ved Aborg Strand) i Aborg Mose (28),
hvor der endnu tages nogle dukker rør (FA/HT) – kendt herfra af
Knud Wiinstedt. En endnu mindre bestand er nyfundet i Vierne Mose
ved Veflinge (29), hvor de få strå optræder i kanten af en sø
nu tilvokset med en hængesæk af tørvemosser – også levermosser
og Filt-Knopmos forefindes.
Nye dellokaliteter for Butblomstret Siv er opdaget i de nordlige
dele af den stærkt ødelagte Otterup Mose hhv. af Kærsinggrave
ved Bederslev (begge 29) (begge FA/HT, & BKS) – sidstnævnte lokalitet
er stadig let græsset og måske en af Sort Skænes tidligere voksesteder
i området ved Ringe Å? Meget kraftig tilgroning i Kærsinggrave
mod syd, hvor der i midten af 1980’erne endnu kunne beundres et
let græsset, artsrigt ekstremrigkær (FA/HT 1986). Endnu 6 blomstrende
strå i den kraftigt drænede Uggerslev Mose (29) (FA/HT) (sidst
FA/EV 1990).
Klæg-Siv (Juncus ranarius)
Den danske udbredelse af denne lavtvoksende Siv-art, der vokser
de samme steder som den nærtstående Tudse-Siv, er dårligt kendt.
I Fyns Amt synes kerneområdet at være Nordøstfyn – og der blev
gjort 2 nye fund på DBF’s højsommerekskursion: I et kreaturoptrampet
kær på Bogensø Strand hhv. i randen af en noget fugtig og sandet
mark ved Lundsgård (begge 30) (begge DBF/FS & HT).
Ved Vejlebro (30) er arten sidst set i 1991 (HT) – denne vinteroversvømmede
strandeng ved Kerteminde Fjord er nu under kraftig tilgroning.
Også de øvrige nyere fund i Fyns Amt er fra Nordøstfyn, hvor Per
Stidsen i 1984 så arten under Fyns Amts strandengsregistrering
på Kærby Fed (& HT), ved Boelsbro, på Kertinge Nors søndre bred,
i en kanal i Vestermade på Hindsholm samt endelig også ved Vejlebro
(alle 30). Bør eftersøges yderligere fx på Østerø, Holmskov Strand
og Langemose ved Ullerslev (alle 31) (sidst Svend Andersen 1923,
1926 og 1929). Arten findes stadig på Damsbo Strand (32) (TRN
1996), hvorfra den nævnes af Svend Andersen i Botanisk Tidsskrift
48 (1950). Iflg. Henry Nielsen er arten ikke sjælden på Langeland
(34). Paradoksalt nok var d. 30 det sidste fynske distrikt, hvor
arten blev fundet (1984).
Stor Frytle (Luzula sylvatica)
Syd for rastepladsen i Høgsholt (29) på bøgeskovens skråning og
i grøften nedenunder ud mod vejen mellem de 2 Tommerup’er (PoR).
Denne “østjyske” arts pt. østligste lokalitet på Fyn, hvor den
ellers kun findes på Vestfyn (28) – vel identisk med H.C. Hansens
fund i “Skov ml. Knarreborg og Tommerup St.: Høgsholt Skov” i
1946. Forekomsten i “Hofmansgave Skov” (29) – kendt af såvel Caroline
Rosenberg som Anton Andersen – findes måske endnu, men er næppe
indigén. Derimod bør en i 1940 belagt forekomst i Harritslev Hestehave
syd for Bogense (29) søges genopstøvet.
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
Tue-Kæruld (Eriophorum vaginatum)
2 ex. i Sortenkær sydvest for Gadsbølle (29) (FA/HT). Mange ældre
fund på egnen, der tidligere var spækket med hedemoser og de tilhørende
sjældne fattigkærsarter som fx den nu fra Fyn forsvundne Otteradet
Ulvefod. Moserne fremtræder nu oftest som helt bortgravede i form
af søer, men Sortenkær har overlevet og bør værnes om.
Dette fund er ikke identisk med Svend Andersens fund i Gadsbølle
Mose (29) i 1942 – men muligvis med en belagt forekomst i “Lyngmose
ved Gadsbølle” fra 1920. Som for Tranebær er der tale om artens
pt. nordligste forekomst på Fyn.
Børste-Kogleaks (Isolepis setaceus)
Genfund på Bogensø Strand (30) i selskab med andre nanofyter (DBF/FS
& HT, leg. MHe & ML). Sidst set her i 1961 (belæg).
Sort Skæne (Schoenus nigricans)
Negativ rekord i Lisbjerg Mose (29) med kun 28 tuer, hvoraf de
13 var blomstrende med i alt 75 blomstrende strå (heraf én plante
med hele 29 blomstrende strå) (FA/HT & NKP). De 6 øvrige kendte
lokaliteter på Fyn gav alle samme nedslående resultat i form af
intet genfund – og et sådant vil efterhånden være en sensation
(sidste fynske fund ud over i Lisbjerg Mose dateres tilbage til
DBF’s ekskursion i Kærsinggrave (29) den 24. juni 1939). Det må
frygtes, at bestanden i Lisbjerg Mose, der kendes tilbage fra
1944, næppe kan overleve på lang sigt uden fx afskrælning af tørvelaget
– men yderligere undersøgelser er nødvendige. Bestanden i Lisbjerg
Mose undersøges pt. i lighed med de øvrige danske forekomster
(HHW).
Hvas Avneknippe (Cladium mariscus)
Genfundet med 3 pæne bestande i Lisbjerg Mose (29) (FA/HT), hvor
den sidste og hidtil eneste gang blev set ca. 1960 af P.J. Rørth.
Tvebo Star (Carex dioica)
Talrigt optrædende i Lisbjerg Mose (29) den 17. juni (HHW & NKP)
– herunder i Fyns Amts siden 1984 analyserede 10 x 10 m prøveflade
for Sort Skæne! Ved selvsyn kunne det imidlertid konstateres,
at den spinkle art er ganske svær at opdage i juli, hvor der efter
et nogle dages vegetationsanalyse blev opdaget 2 hunplanter i
frugt (FA/HT & NKP).
Arten kendes pt. ellers kun fra Maden på Helnæs (28). Den bør
imidlertid eftersøges også på andre kendte lokaliteter i juni
måned. Måske havde Tvebo Star et godt år i 1998 – bestanden i
et ekstremrigkær i Tryggevælde Ådal på Sjælland er sjældent set
så stor. Alene Naturhistorisk Forenings arkiv nævner 23 lokaliteter,
hvoraf de fleste (om ikke alle) dog er ødelagte som botaniske
naturlokaliteter eller i det mindste for tilgroede til stadig
at kunne huse vor spinkle tvekønnede ven. Seneste fund af arten
iflg. TBU-arkivet er Alfred Hansens fra Vitsø på Ærø (33) i 1964,
hvor arten blev fundet i et artsrigt, nu desværre stærkt forstyrret
ekstremrigkær sammen med fx orkidéerne Sump-Hullæbe og Mygblomst.
Forlænget Star (Carex elongata)
3 tuer ved endnu overlevende vandhul i den stærkt grøftede Bukkerup
Kohave, enkelte tuer ved vandhul i birke-/ellesump i Stævningen
ligeledes ved Glamsbjerg hhv. talrig i en lille tørvegravet mose
i nordranden af Hækkebølle Østerskov (alle 28) samt god bestand
i gammelt tørvegravsterræn i Ørbæk Mose ved Vissenbjerg (29) (alle
FA/HT). I området ved Arreskov Sø (alle 32) endvidere på trunte
i skovsump i Trøstemose (AFD) samt i artsrigt skovbryn i Gammellung
ved Arreskov Gods og i gammel tilvokset tørvegrav i birkesump
i Knagelbjerg Skov (begge HT). Tilsyneladende nye fund bortset
fra Hækkebølle Østerskov (28), som Svend Andersen besøgte i 1911
(man må imponeres over denne mands ihærdighed i en tid med anderledes
vilkår på transportområdet end i dag – og med en artsrigere natur!).
I Arreskov-området (32) kendes en belagt firekomst fra Gærup Skov
i 1943.
Tue-Star (Carex caespitosa)
Nyt fund med ca. 60 pæne tuer i randen af en græsset parcel i
Brænde Ådal på ellers velkendte botaniske jagtmarker ved Kerte
Mølleknap (28) (FA/HT). Genfund i Gamborg Inderfjord (28) (FA/HT),
hvor arten med sikkerhed sidst blev set af Olaf Hagerup i 1921.
Hagerups lokalitet (“Svinø”) er dog næppe identisk med den nuværende
i Inderfjordens østligste del. Hertil i “Smidstrup Mose” ved Bogense
(29), hvor arten er set på Niels Buuses englod nær barberer Clausens
foderplads med arter som Engblomme, Gulgrøn Løvefod og Butblomstret
Siv (DBF/LC, OR & TRN) foruden 2 andre steder (FA/HT) i dette
varierede naturområde, der nu bør sikres for fremtiden. Tue-Star
blev sidst set her i 1947, og på 2 af 3 recente voksesteder trues
den på sigt af tilgroning.
Arten er dog en af de kærplanter, der kan tåle mest tilgroning
– og forekommer også i fx lysåben ellesump. Flere nye fund i Danmark
har da også ført til artens diskvalifikation som rødlisteart.
I Fyns Amt nu 3 steder i Soldatermade ved Hagenskov (28) hhv.
i Storås dal mellem Bro Møllebro og udløbet (begge 28) (begge
FA/HT). 1. gang set i Soldatermade i 1995 (HT) hhv. 2 steder på
sidstnævnte lokalitet (FA/EV 198? og FA/JP 1993), hvor den nye
lokalitet er et fugtigt, tilgroende kratbryn mellem de 2 afgræssede
kær.
Krognæb-Star (Carex lepidocarpa)
Fåtallig i “Saltmose” ved Søndergårde nær Årup (28) (FA/HT). Talrig
i Serup Mose ved Søndersø (29) (FA/HT, & BKS) – genfund i forhold
til 1936, hvor hr. og fru Palmgren også samlede den lignende,
men langt sjældnere Gul Star. Yksi kaksi kolme Carex?
Græsfamilien (Poaceae)
Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides)
Pæn bestand på hestegræsset, sydeksponeret overdrev ved Topgård
på Brænde Ådals nordre skrænt (28) (FA/HT). Kan være identisk
med Faurskov Bjerge (Svend Andersen 1930). Lidt østligere også
et ældre fund ved Kerte Mølleknap (28) (H.C. Hansen 1924) og en
belagt forekomst fra Nedermark ved Årup (28) i 1933.
*Stor Væselhale (Vulpia myurus)
Denne kosmopolitiske art spredes bl.a. med jernbanen og er fundet
som ny for Vestfyn på hele 3 lokaliteter: Ved Ejby og Gelsted
Stationer samt ved en nedlagt fabrik nær Tellerup (alle 28) (alle
BKS). Endvidere ny for Østfyn i Nyborg Havn (31) (BKS & HT) foruden
på stranden lidt syd for Hotel Nyborg Strand (31) (BKS). Hertil
pudsigt nok ved stationen i Tommerup Stationsby, på en skråning
ved Holmstrup Station og i en nyplantning ved Niels Bohrs Allé
nær Bilka (alle 29) (alle BKS), i Nyhave grusgrav ved Kappendrup
(30) (BKS) og på oppumpet ballastsand ved Lindø (30) (BKS & HT).
Savnes af indlysende årsager fra Ærø (33), men kan måske nå hertil
med en af Ærø-færgerne, så længe de sejler.
Kæmpe-Rapgræs (Poa remota)
En hidtil ukendt, men meget flot bestand på svagt skrånende bund
i fugtig askeskov med indblanding af Rød El i Mullerup Skov (31)
(PoR). Ca. 200 blomstrende “tuer” i selskab med især Stor Nælde,
Alm. Bingelurt, Skov-Galtetand og Hjortetrøst. Endvidere genfundet,
omend med væsentligt færre ex. end på ovenstående lokalitet, på
den lokalitet, hvor den sidst blev set på Fyn under DBF’s ekskursion
i 1960: I en grøftet ellesump i Ørbæks dal neden for Kukkergård
(31) (FA/HT) – her især med Stor Nælde, Vild Ribs og Alm. Bingelurt.
Dette majestætiske græs, der dog langt fra altid når de 2 m, bør
eftersøges yderligere i de sydøstfynske skove.
Tæppegræs (Catabrosa aquatica)
Sjælden på Ærø, hvor den er nyfundet som talrig i og ved et vandhul
på en græsset eng ved Lavbrogård i Vindeballe (33) med fx Hestehale
og Kalmus (HT).
*Stor Hjertegræs (Briza maxima)
Denne énårige art fra Middelhavsområdet dyrkes stadig oftere som
prydgræs. Ældste fund i Danmark er fra København 1881, og siden
er den fx blevet fundet i Fåborg (32) i 1966. Fra 1998 også som
forvildet på Nordfyn på Tommerup Kommunes fyldplads (29) (BKS).
Skovbyg (Hordelymus europaeus)
Talrig langs skovveje i Broby Skov (32) (TRN) og i Sømark Skov
ved Arreskov Sø (32) med fx Lådden Perikon (AFD). Dette karakteristiske
græs skal især forekomme, hvor jordbunden er rig på lithium. Hvorom
alting er – Skovbyg er meget pletvist udbredt i Fyns Amt, og er
måske ikke set andre steder i Arreskov Sø-ruden (32). Et belæg
fra “Arreskov Skove” i 1934 kan dog være netop Sømark Skov.
Festgræs (Hierochloë odorata)
En næsten ren bestand på ca. 600 m2 er set på den nordlige del
af Østerø ved Nyborg (31) – iblandet fx enkelte Sylt-Star (HT).
Bestanden har været ugræsset en del år og blomstrer talrigt –
modsat fx på Vibesholm Enge ved Ullerslev (31), hvor der i år
kun blev set ét blomstrende ex. (HT). Hér er for nyligt genindført
græsning ved kreaturer.
Gul Rævehale (Alopecurus aequalis)
På lavt vand i rende i det enorme råstofgravområde Køllebanker
i Egebjerg Kommune (32) (HT). Angivet i forrige århundrede af
Johan Lange fra den nærliggende by Ollerup (32). Et nyere fund
ved en andedam i en tidligere stævningsskov ved Strandby (28)
(TRN 1992) har vist sig at være det 1. fund af arten på Vestfyn.
Spidshale (Parapholis strigosa)
Genfund ved Pugesø på Fyns Hoved (30) og ved Slipshavn på Østerø
(31) (begge FA/FS & HT, leg. ML). På Østerø blev den uansélige
art sidst bemærket i 1923.
Katteskæg (Nardus stricta)
Nyt fund på lille overdrev i nordkanten af en mose syd for Gadsbølle
(29) sammen med fx Tormentil, Bugtet Kløver, Lyng-Snerre og Bølget
Bunke (HT). Glæden over denne smukke overdrevsstump skulle dog
vare kort: Inden svampesæsonen blev hele overdrevet begravet under
et par lastbilfulde bålaffald (BKS & HT). Under det sidstnævnte
besøg stiftedes bekendtskab med en tidstypisk ung landmand, der
kom farende gennem marken på rallymanér. Tak for kaffe!
*Spinkel Hanespore (Echinochloa colonum)
Denne énårige art med kosmopolitisk udbredelse i klodens tropiske
og subtropiske områder (formentlig hjemmehørende i Afrika og Asien)
er fundet som ny for Fyns Amt på komposteringspladsen ved Svanninge
(32) (BKS).
*Korn-Hanespore (Echinochloa utilis)
En art under spredning. På fortovskant i Hårby By sammen med Serradel
(28) (TRN). Desuden på Vejlby fyld- og losseplads (28), på Tommerup
Kommunes fyldplads (29) og på fyld- og genbrugspladsen på Bodøvej
i Svendborg (32) (alle BKS). Formentlig udsået til fasaner på
brakmark i Lindkær ved Ravnholt (31) (BKS 1997). Ikke Bleg Hanespore
(Echinochloa frumentacea) som meldt i FYNSK NATUR 1998:4. Korn-Hanespore
er hyppig i Københavns-området (FS). Der er også 2 nyere belagte
forekomster fra Langeland: Rudkøbing og Henninge (begge 34) (begge
HN, 1984 og 1989).
*Amerikansk Hanespore (Echinochloa muricata)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS). Tidligere set i
Odense Havn (29) i 1930’erne (belæg).
*Liden Fingeraks (Digitaria ischaemum)
Denne i russisk Centralasien hjemmehørende art drog med agerbruget
vestover, men synes at være sjælden i Fyns Amt og endda manglende
på Ærø (33). I 1998 optrådte den som jernbaneplante (ligesom mange
steder især på Sjælland og i Sønderjylland) ved Ejby Station (28)
(BKS). På Fyn er de fleste fund gjort omkring Fåborg (32). Og
der er langt til guldmuseet i Lima i Perú: Her findes den også
(HT 1997).
*Blodhirse (Digitaria sanguinalis ssp. sanguinalis)
Fundet og bortluget under ihærdig lugning ved Kragsbjerg Plejecenter
i Odense (29) (LOK). Der er ældre fund i Odense-området fra Kræmmermarken
og Tolderlund (sidst 1904 og 1939). Ingerslev tog den dog i “Odense”
(29) endnu i 1959.
*Blågrøn Skærmaks (Setaria glauca)
Nye fund af denne oprindeligt europæiske, men nu næsten kosmopolitiske
art på Vejlby fyld- og losseplads (28) og på Klintholm losseplads
(31) (begge BKS). Nær Klintholm tidligere samlet på Hesselager
Station (31) i 1930.
*Krans-Skærmaks (Setaria verticillata)
Nyt fund på komposteringspladsen ved Svanninge (32) (BKS). Det
1. danske fund er fra Ollerup (32) i 1850 (meddelt af Johan Lange
1896). Der er flere ældre fund fra Odense (29) samt et nyere med
belæg fra Langeland: Kokrog ved Tranekær (34) (HN 1986).
*Kolbehirse (Setaria italica)
Denne gamle fuglefoderplante (ikke som hos dyrehandleren Hirsekolbe
(Italica setaria)) er fundet 2 nye steder: På Vejlby fyld- og
losseplads (28) som ny for Vestfyn og på Sandholts Lyndelse losseplads
(32) (begge BKS). Trods artens hyppige anvendelse spredes den
kun sjældent og synes ikke at kunne naturaliseres i Danmark. Det
er vi trods alt flere, der er glade for (dog ikke den ene forfatter)!
Liljefamilien (Liliaceae)
Kølet Løg (Allium carinatum)
Ca. 10 blomstrende ex. på stengærdet ved Stubberup Kirke på Hindsholm
(30) (BKS & HT) – 1. gang set her i 1996 (BKS). Pas på: Der er
stød i hegnet på stengærdet! Tilsyneladende fulstændigt spontant
optræder arten med ikke under 25 blomstrende ex. på den nærliggende
Bøgebjerg Strand (30) (BKS) sammen med Alm. Sand-, Skov- og Vild
Løg foruden en funga med fx vokshatte. At bladene med de karakteristiske
fremspringende ribber på undersiden skulle være grønne under blomstringen
(Dansk Feltflora) er forkert: De visner som hos Vild Løg inden
blomstringen (Finn Skovgaard). Ny for Nordøstfyn (30), idet de
hidtil registrerede fund beror på udsatte bestande. I sommeren
1998 er der også gjort et fund af Kølet Løg på strandoverdrev
på Sjællands Odde på den anden side af det før så Store Bælt (Atlas
Flora Danica).
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis)
Næppe under 5000 blomstrende ex. ved foden af den gamle kystskrænt
Toppen ved Maden på Helnæs (28) (HT), hvor arten 1. gang blev
set i 1993 (HT).
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris)
Ét ex. kvarstående i have på Irisvej i Odense (29) (KP). 2 blomstrende
ex. nær Valdemarsslot (32) (Pahati) – vel spredt fra slottets
have, hvor den er noteret i år 1900 af P.M. Pedersen – nævnes
dog også af M.T. Lange i 1860. Endelig et nyt sted ved Hindsholmvej
over for Kerteminde Kommunes fyldplads (30) (BKS) – arten spredes
via sine løg i forbindelse med den evindelige vejkantbehandling.
*Pyrenæisk Fuglemælk (Ornithogalum pyrenaicum)
På den nordfynske prærie ved Egensevej ad Norup til (29) (BKS).
“Aspergette” træffes i sit vemodige hjemland sur prairies et en
bois, jusqu’à 1200 m.
*Sommer-Hvidblomme (Leucojum aestivum)
I rest af gammel have ved Gammelmølle ved Lykkesholm (31) (BKS).
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Nikkende Hullæbe (Epipactis phyllanthes)
Efter års ørkenvandring genfundet i de dybe nordlangelandske skove:
Min. 5 skud i sydbrynet af Øster Prisskov (34) (HN). Sidst set
på øen med sikkerhed i 1876 i Øster Stigtehave (netop syd for
den nye lokalitet) på DBF’s ekskursion under ledelse af Hans Mortensen.
Ét blomstrende skud i Koskov-parten af Kajbjerg Skov (31) (fundet
i 1997) hhv. i selve Kajbjerg Skov (begge 31) (begge PoR) – begge
under Bøg ved skovvej – den sidstnævnte synes at være en kraftig
“form”: Ca. 80 cm høj; med ca. 45 små, ikke markant nikkende blomster
uden klæbelegeme; med op til 9 cm lange og til dels smalle blade.
2 skud i Præstens Skov ved Vester Skerninge (32) (HT). Bestanden
i udkanten af Dyreborg Skov (32) er verificeret via foto af Niels
Faurholdt. Pga. vejkantslåning nåede ingen skud at blomstre i
1998 (HA). Savnes fra Ærø (33).
2-3 klorotiske skud uden grønt farvestof er set i Stengade Skov
på Langeland (34) (TB). Lignende såkaldte albinoer, men incl.
gulgrønne til lysegrønne mellemformer, er set i Høgsholt ved Tommerup
(29) og i Glorup Dyrehave (31) (begge PoR).
Rederod (Neottia nidus-avis)
Nye fund med ét blomstrende ex. i gammel bøgeskov i Gammel Dyrehave
ved Langå (31) hhv. i Halling Skov ved Svendborg (32) (begge PoR)
samt med ca. 35 ex. i artsrig birkesump nær Holstenshus (32) (FA/LBL)
og med 3 ex. ved Nørresø (32) (EE). Over 30 blomstrende ex. i
løvskov (incl. Birk) på leret mosebund i Skanneshave ved Krengerup
(28) (PoR) samt 5 blomstrende ex. i Fællesskov ved Odense Universitet
(29) (TS). At arten blomstrer, er tegn på gode kår – den sidstnævnte
lokalitet omfatter også meget høje ex. af Skov-Hullæbe og en af
Danmarks største bestande af Tyndakset Gøgeurt. Man kan dog kun
bede til, at Odense Universitet vil lade Fællesskov i fred!
Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp.fuchsii)
Ca. 220 ex., hvoraf ca. 80 blomstrende i “Hulgaards Skov” ved
Arreskov Sø (32) (EE). Usædvanligt stor bestand i forhold til
normalt for stedet – og i det hele taget.
Maj-Gøgeurt (Dactyloriza majalis ssp. majalis)
Nyt fund med godt 100 blomstrende ex. i kær ved Præstegårdsgyden
på Horneland (32) (FA/BM). Ca. 1000 ex. i kær ved Arreskov Sø
nær godset (32) – højeste tal siden starten på optælling i 1982
og en kraftig fremgang efter ophør af gødskning og sprøjtning
(EE) (jvf. FYNSK NATUR 1997:3). På den naturplejede vestbred af
Arreskov Sø er i 1998 set ca. 7500 ex. (EE). Iblandt en tusindtallig
bestand i Maden ved Voldtofte/Hårby (28) er set ét hvidt ex. (TRN).
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula)
Ca. 550 ex., hvoraf ca. 330 blomstrende i næringsrig løvskov i
Faldeskov ved Vormark (31) (PoR). Over 1000 ex. på Mejlø i Lillestrand
(30) (LH). Endelig ny rekord med 282 ex. i Moseskov ved Odense
Universitet (29), hvor arten har været fulgt af Natur & Ungdom
siden 1980. Det er imidlertid slut nu: Besøgende på universitetet
må ikke gå 100 m, så denne skovpart må vige for P-pladser til
fine folk. Årets begmand til universitetsledelsen, der næppe vil
finde interesse i følgende kendsgerninger (1997’s resultater i
parentes): 55 (9) blomstrende skud med plettede blade, 61 (13)
med uplettede blade, 66 (62) vegetative skud med plettede blade
og 100 (123) vegetative skud med uplettede blade (HT). De grønne
organisationer tabte protestsagen 5-7 i Naturklagenævnet. Universitets-ledelsens
argumenter i denne sag har vi bortcensureret som værende for groteske.
Heller ikke indlæg i FYNSK NATUR endsige optræden i TV kunne vende
afgørelsen. Derimod håbes, at en underskriftindsamling på SDU/OU
kan være med til at forhindre en cykelsti gennem de resterende
orkidéer.
Mygblomst (Liparis loeselii)
Rekord for optællingsperioden i Maden på Helnæs (28) med ca. en
tredobling af bestanden (FA/AS & EV) – Danmarks næststørste efter
Vandplasken i Nordjylland. Også bestanden i Urup Dam (30) holder
skansen med 151 ex. (heraf 58 blomstrende) (FA/HT). Desuden eftersøgt
i Lisbjerg Mose (29), men uden held (FA/HT & NKP). Sidst set her
med 1-2 ex. på en mosrig lokalitet med Sort Skæne i 1976 af Finn
Skovgaard.