Stavtæge (Ranatra linearis) fundet i Davinde sø
Af biolog Dorte Langborg-Hansen, Naturskolen Åløkkestedet
Stavtæger, der er vandtæger, findes spredt og noget lokalt i den danske natur. På Fyn er der nu fundet en stavtæge i Davinde sø en af grusgravssøerne i Tarup-Davinde området. For to år siden blev der fundet en stavtæge i Østersøen, der ligger lige ved naturskolen. Forud for de to fund i Tarup-Davinde er det 40 år siden, Fyns Amt har modtaget indberetninger om stavtæger på Fyn.
Stavtægen lever især i Syd- og Mellemeuropa. Danmark ligger således på nordgrænsen af tægens udbredelsesområde. Udbredelsen er bestemt af stavtægernes æg, der kræver høje temperaturer for at kunne udvikle sig. Stavtægerne lever fortrinsvis i klarvandede søer, hvor de ved hjælp af synet fanger deres bytte.
Stavtægen har ligesom andre insekter seks ben, men gennem udviklingen er det forreste benpar omdannet til gribetænger. Gribetængerne bruges til at fange og holde føden med, f.eks. små uerfarne bugsvømmere. Når føden er fanget, finder tægen et blødt sted, hvor den kan stikke sin snabel ind, så den kan udsuge sit bytte.
Ligesom skorpionstægen indånder stavtægen atmosfærisk luft. Luften indtages ved hjælp af et langt ånderør på tægens bagkrop. Bagkroppen vendes opad og hovedet nedad, så ånderøret kommer over vandoverfladen.
Sådan kendes en tæge: Tæger lever ikke kun i vand men også på land. Både vand- og landtægerne kan kendes ved, at vingerne på ryggen danner en karakteristisk X-form. X-formen skyldes, at tægernes vinger inderst er tykke og hårde som en billes, mens de yderst er tynde og gennemsigtige som en flues. I hvile danner vingerne derfor et X.
Hvepseedderkop i Svanninge bakker
Af Jesper Vagn Christensen
Den 1. august 2000 observerede jeg en hun af den såkaldte hvepseedderkop
(Argiope brunneichi, hedder den vist) på Hestebakken i Svanninge Bakker.
Eksemplaret var en hun, størrelsen som en slank korsedderkop. Bagkroppen var kraftig gul med sorte tegninger.
Den sad i sit hjulspind, som hængte lodret i det høje græs, lavt over jorden. Spindet var let at kende på grund af den lodrette “stabiliseringssøm” af kraftigt spind.
Arten er vist tidligere registreret på Hestebakken – og på en brakmark i Svanninge. Jeg husker ikke, hvor jeg har læst om det.