2001#1: Floristiske fund fra Fyn 2000

* foran et artsnavn angiver at arten er indslæbt

Omstående præsenteres et udpluk af interessante plantefund i Fyns Amt – især fra 2000. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig), Fyns Amts naturovervågning og naturtyperegistrering (ved Annita Svendsen og Erik Vinther), samt Orkidégruppen Orchidania. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2000. En liste over meddeleres initialer bringes nedenstående.
Historiske oplysninger stammer især fra TBU-herbariet (TBU, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund (NF) samt fra private herbarier. En særlig tak til de to nuværende københavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa. Bent Søby Madsen takkes for datatransformation.
Er dine fund ikke med her, bedes du sende/ringe/maile dem til undertegnede – så kommer de måske med i årsrapporten for 2001! Størst interesse har naturligvis distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den manglende styring inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelses-distrikter, der udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nord-/Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2001:1.
Finderliste:
AE Astrid Ejlersen, AFo Anette Fog, AGP Anne Grimsbjerg Pedersen, AS Annita Svendsen, AV Antun Viljevac, BA Bodild Arup, BBK Birgitte Breum Knudsen, BJ Børge Jensen, BKS Bo K. Stephensen, BL Bernt Løjtnant, CD Claus Dalskov, DF Dorit Fruergaard, DH Dorthe Hess, DLH Dorte Langborg-Hansen, EBS Eigil Broe Sørensen, EE Erik Ehmsen, EV Erik Vinther, EW Erik Wessberg, EØA Else Østergaard Andersen, FS Finn Skovgaard, GF Gudmund Fajstrup, HA Hans Arup, HHW Hans Hiort Wernberg, HM Holger Madsen, HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, JB Jørgen Brøndum, JF Jørgen Frandsen, JH Jens Hæstrup, JKA Jane Kjærgaard Andresen, JMA Jørn Munk Andersen, JÅK Jens Aamand Kristensen, KDJ Kurt Due Johansen, KEA Knud-Erik Andersen, KN Knud Nielsen, LBL Leif Bisschop-Larsen, LC Lars Christiansen, LK Lone Kristensen, LN Lotte Nissen, MRT Martin Ravn Tversted, MS Mikkel Schierup, MTa Mads Tange, MTe Marcia Techau, NJS Niels Jørgen Storgaard, NKP Nina Kjær-Pedersen, OF Ove Falkesgaard, OHC Ole Heilmann-Clausen, OlB Oline Bøllehuus, OR Ole Runge, PHK Poul H. Kruuse, PMJ Palle Moreau Jørgensen, PoR Poul Rafner, PP Preben Petersen, PR Per Rasmussen, PW Peter Wind, RB Rico Boye, RP Regin Pindstrup, SG Susanne Gregersen, STN Susie Toft Nielsen, TB Torkil Bruun, TD Thomas Damgaard, TH Thor Hestnes, TRN Toni Reese Næsborg, TS Tom Søegaard, UK Ulla Knudsen, US Ulrikka Schaffalitzky, VDA Vibeke Duun Andersen og VL Viggo Lind.

AFD Atlas Flora Danica 23. juli 2000 (EØA (med AFo, OlB & PoR), HT (med AGP & AV) & TRN (med KEA, NKP, TD & UK), DBF Dansk Botanisk Forenings, DN Danmarks Naturfredningsforenings, FU Folkeuniversitetets og NF Naturhistorisk Forening for Fyns ekskursioner (med angivelse af leder(e)) samt registreringer foretaget af DMU Danmarks Miljøundersøgelser, FA Fyns Amt, FSD Fyns Statsskovdistrikt (Driftsplan 1998-2012) og KU Københavns Universitet (med evt. angivelse af inventør(er)). Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af.

Padderokfamilien (Equisetaceae)
Skov-Padderok (Equisetum sylvaticum)
Pæn bestand under Bøg i skoven Nørretoft på det sydøstlige Fænø (28) (HT). Kendt fra øen i Lillebælt af Rostrup (1890) og Sv. Andersen (1945), men sidstnævntes lokalitet var mod NV i skoven Store-Skovløkke. Stadig ikke fundet i AFD-rude 3723 Arreskov Sø (32), men meget snært derpå ved mosen Bødkerdammen i skoven Kræmmerhaven (32) (HT & PR 1997; HT 1999). Der udloves en flaske rødvin for et fund i ruden, der efterhånden har passeret de 650 taxa som nok en af de artsrigeste danske indlandsruder. Sv. Andersen havde dette taxon fra Knagelbjerg Skov og et krat V f. Arreskov Sø (begge 32). Arten savnes ikke overraskende fra den (endnu?) skovfattige Ærø (33).

Kær-Mangeløvfamilien (Thelypteridaceae)
Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris)
Nyt fund i et lysåbent overgangsrigkær domineret af Kær-Star i den nordlige del af Gardersø ved Føns (28) (DMU/HT & NKP). Benjamin Øllgaard skriver i Scandinavian Ferns (1993), at arten på de fleste lokaliteter vokser i skygge. Eva Tigerschiöld er i Flora Nordica 1 (2000) inde på det samme, men noterer dog også “open rich fens” som voksested. Under mere normale, knap så lysåbne kår findes den i usædvanlig mængde (titusindvis af skud) ved Store Øresøs sydøstbred (nær Øresøhus) (32) under Birk og El (FA/HT & NKP 1999) hhv. som et nyt fund i Dongs Højrup Skov (32) (PoR). Burde måske kunne findes i en af Ærøs skovklædte bækkløfter som ny for øen (33)?
Dunet Egebregne (Phegopteris connectilis)
Endnu et nyt fund i en af de tilsyneladende ofte bregnerige sydøstfynske skove: Lakkendrup Skov (31) (PoR). Bør på Østfyn kunne genfindes i fx Kajbjerg Skov (31), hvor arten sidst er noteret af Sv. Andersen i 1927. Savnes stadig fra Ærø (33) og Langeland (34).

Engelsødfamilien (Polypodiaceae)
Alm. Engelsød (Polypodium vulgare)
Epifytisk på Hvid Pil i en engkant nær Højes Dong (32) (PoR). Et voksested, som kun få karplanter indtager under danske sammenlignet med tropiske forhold. Sammenlign fig. 3 på s. 135 i Peter Winds artikel “Mangfoldigheden i den danske flora” i URT 2000:3: Alm. Engelsød kan lejlighedsvis krybe op ad stammer og vokse i træernes grenvinkler. Henry Nielsen og John Inge Johnsen noterer i Flora Nordica 1, at arten i skove foruden på jorden også kan vokse på træstubbe og eventuelt som epifyt. Det er også i det epifytiske element, at vi en sjælden gang kan finde vor eneste vildtvoksende træsnylter, Misteltén (se denne).

Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris)
Nye fund i Charlottenlund (Broholm) N f. Lakkendrup Skov (31) og i Dongs Højrup Skov (32) (begge PoR). Savnes stadig kun fra Ærø (33) – de skovklædte ærøske bæk-kløfter bør altså undersøges bedre!

Fyrrefamilien (Pinaceae)
*Skarntydegran (Tsuga heterophylla)
Opvækst i form af små træer i Hesbjerg Skov (29) og Dongs Højrup Skov (32) – i førstnævnte tilfælde ikke med sikkerhed fra en plantet skovkultur (begge PoR). Et oprettet kartotekskort i NF’s arkiv er aldrig blevet udfyldt. Til gengæld noterer Knud Ib Christensen i Flora Nordica 1 arten som lejlighedsvis forvildet fra dyrkning i dansk skov- og havebrug med signatur for Fyn/Langeland. Christensen opridser endvidere årsagen til den begrænsede dyrkning af arten i Danmark: Her skades dette nåletræ fra det vestlige Nordamerika ofte alvorligt af svampe (Armillaria spp.).

Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Krybende Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. radicans)
Flere nye fund af dette fra bladhjørnerne rodslående taxon i AFD-rude 4123 Gudbjerg: I en drænet ellesump i Gudbjerg Skov (med fx Skov-Gøgelilje) og i en lund S f. Lakkendrup Skov samt i Mullerup Skov (især i Stokkebæk) og i Skrams Vænge (alle 31) (alle PoR). På de 2 førstnævnte lokaliteter (begge 31) findes også en overgangsform til Alm. Eng-Kabbeleje (Caltha palustris var. palustris) (begge PoR). Der henvises endvidere til Poul Rafners feltskema om komplekset (med tilhørende tegninger).
Engblomme (Trollius europaeus) (X)
Nyt fund med få planter på engen V f. Svenskebakke ved Højes Dong (32) – langs grøft og hegn, som er engens ydergrænse mod N (PoR). Under en ekskursion med Fyns Amt til Kildemose ved Vejle (32) blev set en lille bestand af Engblomme (FA/EØA, & EBS), der også blev set her (men i hundredevis) i midten af 1970’erne (KDJ) efter U. Bertelsens 1. fund på lokaliteten 22. maj 1967. Der var 44 deltagere i øsende regnvejr, så lokalt er der stadig interesse for botanik. Det er alarmerende, at stort set alle bestande af Engblomme i Fyns Amt er på under 100 skud. På “Postens Eng” ved Odense Å nær Stenløse (29) blev set 2 vegetative ex. (HT). På den nærliggende “Slagterens Eng” er arten plantet, men nogle ex. står ikke der, hvor floraforureningen foregik (NJS). Et grumt eksempel på, hvorledes udsåning af vilde planter kan sløre plantearternes naturlige udbredelsemønstre. Ved Vestervang i Odense Ådal nær Stenløse (29) er den enlige Engblomme nu blevet opgravet, hvorved en grotesk kriminaltragedie med årlig afskæring har fundet sin afslutning (PMJ). Vor hjemmelsmand, der i årevis har overvåget planten, omtaler forbrydelsen som tabet af sit fjerde barnebarn. Et tip til at fange morderen kan være, at han/hun drikker Royal på dåse. I øvrigt kan Engblomme formedelst kr. 8.95 anskaffes i en planteskole (PMJ).
Med sin specielle biologi (bestøvning ved Engblommeflue) går “Ballblom” trange tider i møde. Fra Langeland (34) gives stadig kun Carl Funcks belagte fund fra 10. maj 1889 i “Lunden ved Rudkjøbing” – et fund, der af Alfred Hansen (Botanisk Museum) sikkert med rette blev betvivlet som værende af spontan karakter. Pollen af Engblomme kendes dog fra udgravningerne i Flådet ved Tranekær (Fredskild 1979).
Gul Anemone (Anemone ranunculoides)
I forbindelse med inventering af AFD-rude 4326 Kogsbølle (31) har det overraskende vist sig vanskeligt at opstøve denne smukke art (HT). I Kajbjerg Skov synes den aldrig noteret, mens Sv. Andersen angiver den fra Bøllevænge i 1924. Den tidligere stævningsskov Bøllevænge er nu stort set ødelagt af skovagerbrug (det er Kajbjerg Skov forresten også, selv om den ligesom Bøllevænge indgår i Holckenhavn-fredningen!). I flere år har arten imidlertid vokset på den skovklædte vejskrænt V f. Holckenhavn (PP), så den er i ruden – Sv. Andersen havde den i 1924 vel sammesteds (“Holckenhavn”). Sydligere i det østfynske er den udbredt i AFD-rude 4323 Lundeborg (31) og ligeså, men kun med små bestande, i AFD-rude 4123 Gudbjerg (31/32) (begge PoR).
Svovlgul Anemone (Anemone nemorosa x ranunculoides)
Nyt fund i Lakkendrup Skov (31) (PoR). På det sydlige Østfyn er Gul Anemone, den ene forældreart, åbenbart hyppigere end i området S f. Nyborg, hvor danienkalken træder i dagen. Hybriden savnes foruden på Ærø (33), hvor Gul Anemone mangler, på Nordøstfyn (30).
*Blegblå Anemone (Anemone apennina var. pallida)
8 blomstrende skud på det artsrige ruderat i Bynkel (31) (HT). Denne vestmediterrane art, der i Danmark måske optræder som vildtvoksende på Bornholm, er i Fyns Amt hidtil kun fundet i Fåborg (32) (1973 med belæg). Også fra Jylland og Sjælland kendes forvildede forekomster.
Stivhåret Ranunkel (Ranunculus sardous)
Denne strandengsplante optræder uden for hjemlige græsgange i stigende grad ikke bare på brakmarker (som fx overalt i Det Sydfynske Øhav (32)), men også på ruderater – fx Odense Nord losseplads (29) (BKS, FS & HT) foruden Voster fyldplads på det sydlige Langeland (34) (BKS & HT).
Mangeblomstret Ranunkel (Ranunculus polyanthemos ssp.polyanthemos)
Især på det østlige Birkholm i Det Sydfynske Øhav (32) (FA/EØA), hvor den endnu i 1990 som sjælden rødlistede art blev set 1. gang i 1953 (belæg).

Laurbærfamilien (Lauraceae)
*Avocado (Persea gratissima)
Ny som kulturflygtning for Fyns Amt på Odense Nord losseplads (29) (BKS, FS & HT). “Avogatopære” eller “Alligatorpære” er i lighed med mange andre “lokumsplanter” dog tidligere noteret i Danmark ved Eskemøllen i den jyske metropol Århus i 1970’erne (BL). Fra pålidelig kilde oplyses det da også, at Avocado allerede på denne oprørske tid var en populær spise på Århus Amt – alle pigerne elskede således den eksotiske grøntsag (“fransk smør”) med et pift af rejer. Den gamle redacteur ville have forsvoret, at en lauracé nogensinde skulle optræde i dette indlæg (han foretrækker dog stadig at se arter af Laurbærfamilien i de makaronesiske laurbærskove frem for på en fælt stinkende dansk losseplads!). Oprindeligt et træ på op til 20 m fra tropisk Sydamerika dyrkedes Avocado allerede af aztekerne. I vore dage dyrkes planten fra Mexico til det sydlige Brasilien.

Valmuefamilien (Papaveraceae)
*Guldvalmue (Eschscholtzia californica)
Ny som forvildet for Fyns Amt på Simmerbølle fyldplads (34) (BKS). Der er adskillige ældre og nyere fund på Sjælland, men ingen fra Jylland i TBU-arkivet. Det 1. danske fund er således fra Jagtvej i København i 1896 (belæg). Nærmere Langeland er den iagttaget ved Holmegårds Glasværk nær Næstved i 1918 af Wiinstedt. Flere danske botanikere med aner i Fyns Amt har set denne art talrigt i og omkring Vilaflor på Teides sydhæld på Tenerife (op til 2000 m) – således Alfred Hansen, Henry Nielsen og Finn Skovgaard. “Amapola de California” stammer dog fra det vestlige Nordamerika og optræder i Danmark både som prydplante og som indslæbt (fx med amerikansk korn til Københavns havn fra 1917 til 1927).

Bøgefamilien (Fagaceae)
Stilk-Eg (Quercus robur)
Post Danmarks frimærke med den mindst 400 år gamle Ambrosius Stubs Eg på Tåsinge (32) vandt i marts 2000 en konkurrence om Nordens smukkeste frimærke fra 1999. Paradoksalt nok et frimærke, som motivets fotograf (skovrider Staun fra Langeland) var utilfreds med, fordi man i forhold til forlægget havde skåret toppen af egetræet.

Hasselfamilien (Corylaceae)
Avnbøg (Carpinus betulus)
Jonas Lawesson, Århus Universitet,efterlyser i URT 2000:2 nye fund af denne træart, der i Danmark optræder på nordgrænsen af sit udbredelsesområde. I Fyns Amt forekommer den da også hyppigst på Langeland (34). Aksel Rasmussen undersøgte i 1987 82 langelandske stævningsskove og fandt Avnbøg i 25 af disse. Avnbøg og Navr, der fandtes i 76 af de overvejende muldrige skove, blev af Rasmussen betegnet egnskarakteristiske arter. Velkendte bestande findes i Næs/Præsteskov ved Tryggelev og Vesterskov (“Gulstav Vesterkrat”). Skovrider Staun angiver den som lokalt dominerende træart i stubhaverne ved Lundenor på Nordenbro Vesteregn og på hatbakken Ydbjerg SØ f. Røjle (Rasmussens stævningsskove nr. 71 og 74) – fra Ærø findes kun en næsten 150-årig angivelse af M.T. Lange. Som skovdannende art er Avnbøg sjælden i Norden. Det øvrige udbredelsesområde omfatter især Centraleuropa og bjergene langs Middelhavet mod Ø til Kaukasus. Udstrakte stævningsskove i Berleburg-egnen i Tyskland blev i sin tid ofret som trækul til industribrug i Ruhr-området (H. Staun, pers. medd.). På hovedøen optræder Avnbøg vildt fx i Skårup Skovhaver (28) med Småbladet Lind (TRN) og i en skov Ø f. Øksendrup Skov ved Tåruplunde (31) med opvækst (PoR 1998) samt smukt i sydbrynet af skoven på Sebjerg NØ f. Fåborg (32) (HT & NKP) – også set på “den kratklædte Bakketop” i august 1950 på en af de sidste ekskursioner, direktør Svend Andersen nåede at lede for DBF (angivet fra skoven af Andersen allerede i 1911). På mere sandet bund findes den i mere eller mindre lysåbne skovbryn i skoven N f. Langesø (29) – tilsyneladende selvsået med op til 3 m høje ex. ved en bivej (HT & NKP). Anton Andersen (1910) angav arten som temmelig almindelig på Nordfyn, men den formodning bør undersøges. Smukke plantede ex. kan fx beundres i en allé på Vestre Kirkegård i Odense (29) (PHK) samt parvist plantet sammen med Bøg ind mod den gamle køkkenhave i Holstenshus Park (32) (HA). Avnbøg synes at være en god indikator for såvel klimaændringer som naturskov, idet den kun bruges lidt i skovbruget. Lawesson mener derfor, at arten bør overvåges i en række prøvefelter i Danmark.

Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Tjærenellike (Lychnis viscaria)
Flere noget overraskende ny- eller genfund på forårsbesøgte overdrev (eller det, der ligner) af denne ellers vigende art: Genfund med en stor bestand på et nyopdaget overdrev ved “sommerhuset” på Ungersbjerg (28) (FA/HT & NKP; TRN) – nævnes fra Ungersbjerg af Wiinstedt i 1917 samt af Sv. Andersen i 1926. Desuden set andetsteds i området i 1984 (HT). Endvidere ny for den ellers velundersøgte Volkeshøj (32) (TRN 1999) – men dog angivet fra Faldsled (32) af Sv. Andersen i 1912. Hertil 3 bestande, der (også?) kan mistænkes for oprindeligt at være udplantede: 2 klynger på et sandet græsareal ved DSB’s feriehjem på Østerø-halvøen (31) (HT) – kan dog være identisk med et ældgammelt fund af Rostrup fra Knudshoved i 1858 (belæg), samt et par pæne, omend små bestande på et hestegræsset, sandet overdrevsparti S f. Gl. Stenderup (32) (ved en bænk) hhv. på en skrænt lige V f. HK-centeret i Christiansminde ved Svendborg (32) (de fleste dog på en skrænt under gamle bøge) (begge FA/HT & NKP). Den 22. maj optrådte arten blomstrende i tusindtal på Hestebakken i Svanninge Bakker (32) (FA/HT & NKP) – den største bestand i Fyns Amt? Arten er dog under stadig udbredelse i Jordløse Bakker (32), hvor bestanden også runder de 1000 ex. (TRN). Mangler på Ærø (33).
Nikkende Limurt (Silene nutans)
En række interessante genfund af denne normalt kalkelskende art: Galsklint nær Sudden (28) med fx Bredbladet Timian og Kegle-Vokshat (HT) – vel identisk med “Hindsgavl” (A. Andersen 1890). Dernæst på en høj i resterne af den naturnære, lysåbne bøgeskov i østbrynet af Kajbjerg Skov (31) (HT) – antagelig identisk med den allestedsnærværende Sv. Andersens angivelse fra en skrænt ved Kajbjerg Skov i 1923 samt på den tidligere ø Knolden ved Fåborg (32) (FA/STN) – sidst noteret her af Sv. Andersen i 1912. Et fund af nogle få ex. på Korshavns sandede banker mod Ø (32) (FA/HT & NKP) er snarere nyt, idet Wiinstedts belagte fund fra 1953 er fra en “Strandbrink ved Ravnebjerg”, som må formodes at indeholde skaller. Nej: Bent Vestergaard Petersen, den tilsvarende klummes krønikeskriver i Gejrfuglen, fandt den også på selve Ravnebjerg i 1989 – ligesom den blev set her i 1998 (DBF/JMA). Også neden for Ravnebjerg er arten faktisk set for nyligt (JMA)!
*Engelsk Limurt (Silene gallica)
Ny for Nordøstfyn på Årslev Kommunes jorddepot (30) (BKS). I Fyns Amt hidtil kun samlet som forvildet i Odense Havn (29) (1910) samt i Svendborg (32) i 1950’erne af købmand Eilstrup. Fra hele Danmark gives ca. 75 fund af denne mediterrane art fra 1843 til 1959. Nu sjælden i England og fortrængt til de sydlige egne. ( Tegning: B. Mossberg. Fra Den Store Nordiske Flora. )
Strand-Nellike (Dianthus superbus)
Endnu en strandengsart, der er fjernet fra Rødlisten på baggrund af bl.a. flere nyere fund i Fyns Amt. Så kan man spørge, om flere af slige arter ikke ville have bedre af i det mindste stadig at kræve opmærksomhed på Gullisten? Flere fynske bestande er stærkt skrantende – herunder især de 2 eneste pt. kendte på selve Nordfyn (29): 2 blomstrende ex. er set i Lisbjerg Mose (FA/HT & NKP) hhv. 8 blomstrende og 6 vegetative ex. S f. Charlottenlund Skov ved roden af halvøen Hals (DH & HT; HT & NKP). På den sidstnævnte lokalitet truer tilgroning, og pleje er nu nødvendig – formentlig bedst i form af høslæt efter frøkast i det sene efterår (græsning her er næppe anbefalelsesværdig, idet arten i hvert fald skyr tæt græsning). I positiv retning vejer, at Strand-Nellike er fundet med ca. 10 blomstrende ex. et nyt sted på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (i kanten af krattet S f. Østerø Sø) (HT), ligesom den er ganske udbredt på den tidligere ø Egholm i Henninge Nor (34) (også på øens nordøstlige del) (HT & NKP).Portulakfamilien (Portulacaceae)
*Vinterportulak (Claytonia perfoliata)
Nyt fund i Fåborg (32) i udkanten af P-pladsen bag Ford-forhandlerens værksted på Assensvej 2 i slået græs ved nogle birketræer – måske forvildet fra tidligere haver på stedet (BA). Arten mangler stadig sit gennembrud på Langeland (34).
Stor Vandarve (Montia fontana)
Denne art synes ikke med sikkerhed set i Fyns Amt siden 1915, hvor P.M. Pedersen genfandt den i en kilde ved Thurø Bund ud for Havregård (32) – samme botaniker havde samlet den her i 1913. Ældre angivelser uden belæg fra d. 28, 29, 30 og 34 må betragtes med dyb skepsis og forkastes da også i Dansk Feltflora. Men skal man virkelig til Østjylland for at se denne art? Vesten om Lillebælt har den en velkendt og lettilgængelig lokalitet i Gudenåens kilde ved Nr. Tinnet (HT & NKP), mens den også i 2000 er set som måske ny for det artsrige vokshatteoverdrev ved Tågelund nær Egtved i kildebækken ved foden af bakken med Bredbægret Ensian (BKS & HT).

Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
*Strand-Bede (Beta vulgaris ssp. maritima)
En relativ vestlig, ny lokalitet er Bjørnø (32), hvor arten er set ved Lysbjerg mod V (FA/AE & BBK). Arten er stadig under spredning vestover langs de fynske kyster.
*Stolthenriks-Gåsefod (Chenopodium bonus-henricus)
Endnu findes fx på Sydfyn artsrige stendiger som ved Stågerup (32), hvor denne art er set sammen med fx Svaleurt, Alm. Humle, Sæbeurt, Rød Tandbæger og Matrem (BKS). Ikke bare kirkedigerne i Fyns Amt er truede – de øvrige stendiger i Fyns Amt står for skud i Vejvæsenets planer om vejudvidelser (fx på Helnæs (28), hvortil man åbenbart skal kunne komme kørende i bil med 100 km/t!). Endvidere 2 andre nye fund langs veje: Ved Sortemosevej over for Glashytten SV f. Gudbjerg (31) (BKS; PoR) samt ved Højes Dong (32) (PoR). Den nyklassiske bestand ved en markvej S f. Torup Krat (30) er stadig i live trods noget medtaget af intensiv vejkantbehandling (HT).
Drue-Gåsefod (Chenopodium botryodes)
Nye fund i et par vestfynske saltpander (begge 28) SV f. Skæreklint på Wedellsborg-halvøen (DMU/HT & NKP) hhv. N f. Tjørnehoved nær Mullerød (HT) – på begge strandenge dog fåtallig. 1000 ex. er derimod set i en lille udtørret dam ved krattet S f. Østerø Sø på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (HT). Hertil på den strandeng SV f. Damsbo (32), som jordbruger Hans Ole Hansen antagelig har tilført gylle (TRN), foruden ét ex. ved et nygravet vandhul på Hjortø (32) – i vandhullet er der masser af Tyk Andemad og Grøn Frø (HT 1999). Ca. 1500 blomstrende ex. i Vitsø (33) (FA/HT 1999) – her 1. gang set i 1986 (FA/EV).
*Mangefrøet Gåsefod (Chenopodium polyspermum)
Op til 1 m høje ex. i køkkenhaven til Arreskov Gods (32) (EE & HT), så Schaffalitzky de Muckadell-slægten besidder her en velgødet muld – ilfg. Dansk Feltflora bliver arten normalt fra 20 til 50 cm. Også store ex. i mængde på 2 lokaliteter på Lyø (begge 32): Ved Kongens Made samt på en brakmark ved Revvej med fx Krans-Mynte (begge TRN).
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium)
Nyt fund (?) i jordbassiner under Assens Sukkerfabrik (28) (BKS). Vi kom i årsrapporten for 1999 til at skrive, at arten savnes fra Vestfyn, men i TBU nr. 35 fra 1968 nævnte Hansen & Pedersen den herfra, så ny for distriktet er den ikke. Denne ekspanderende sydsibiriske-mediterrane énårige art savnes imidlertid stadig fra Østfyn (31), Ærø (33) og Langeland (34).
*Aks-Jordbærspinat (Chenopodium foliosum)
Nye fund i jordbunker ved Flaskevejen nær Dalby Bugt ved Hindsholm og på Årslev Kommunes jorddepot på det nordøstfynske fastland (begge 30) (begge BKS). Denne pryd- og spinatplante savnes endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31), Ærø (33) og Langeland (34).
Stilket Kilebæger (Halimione pedunculata)
Over 10.000 planter er set i Vestermade ved Odense Fjord (30) den 24. august (KDJ).
Tangurt (Bassia hirsuta) (R (A))
Denne “fynske” ansvarsart er dukket op et nyt sted på Ristinge-halvøen på Langeland (34) – i strandengen på Egehoved med ca 750 ex. (herunder nogle i en andedam) (BKS & HT). På Storeholm ud for Ristinge-halvøen lidt mod V (34) set i forbindelse med AFD-registrering i tusindvis i alle 3 sumpe (HN 1996) – 10 år tidligere kun set ved den sydlige sø (FA/EV & JMA).

Syrefamilien (Polygonaceae)
*By-Skræppe (Rumex longifolius)
Nye fund af denne “jyske” art med ét ex. ved Middelfartvej nær Puge Mølleå (28) samt på Munkebo fyldplads (30) (begge BKS). Sven Snogerups “rare as probably native on and near shores in NJy; elsewhere apophytic; formerly fairly common throughout, now decreasing, fairly common only in NJy and adjacent parts of VJy and ØJy; extinct in FyL and LFM; Brn Rønne (since the late 19th century)” om artens danske udbredelse i Flora Nordica 1 (2000, s. 303) skal tages med et gran salt: Der er flere fund i Fyns Amt fra de senere år, således at den langt fra er uddød her! I forbindelse med AFD er By-Skræppe imidlertid først blevet fundet i en sydfynsk rude (32) (VDA) efter deadline for Flora Nordicas bind 1.