af Bent Søby Madsen
Vi vidste det til overflod i forvejen, nemlig at det står aldeles sløjt til med den danske natur. Men hvor galt det egentlig er fat, har vel kun få haft overblik til at forestille sig. Disse huller i pessimismen bliver der rådet bod på i Kjeld Hansens seneste bog med status over Danmarks Natur, Der er et yndigt land, som netop er udkommet og hvortil forfatteren i flere år har drevet research.
Bogens undertitel er En fattig natur i et rigt samfund, men det er dog ikke alle, der er blevet fattige; lige siden de store afvandinger tog fart for små 200 år tiden – bogen dækker netop de seneste 200 år af Danmarks historie – er det landbruget, der har profiteret af naturødelæggelserne.
Man kan med lidt god vilje sagtens forstå datidens emsige afvandere, der forsøgte at indvinde vandlidende områder til dyrkning i en tid, da der var knaphed på alt, og da der tilsyneladende var natur nok at tage af. Sværere er det at forlige sig med den griskhed, dagens landbrug lægger for dagen i forsøget på at presse så mange penge ud af forbrugerne – og EU’s tilskudsordninger – som muligt, med det resultat, at kvaliteten af produkterne forringes – og landskabet forarmes som aldrig tidligere i historien.
Der er et yndigt land er delt i tre dele. I første afsnit, Om hundede år er alting glemt, diskuteres bl.a. naturbegrebet og det undersøges, hvorfor det er gået så galt. Desuden er der en opregning af, hvor dårligt det står til med floraen og faunaen i Danmark, eksemplificeret ved hjælp af diverse rødlister over levende organismer.
I andet afsnit, En fattig natur i et overfedt landskab, får bønderne for alvor tørt på og deres uheldige indflydelse på landskabsudviklingen dokumenteres med utallige eksempler, hvad enten det er afvanding og dræning af enge og moser, tørlægning af skov, ødelæggelse af vandløb med sprøjtegifte, forarmelse af dyre- og planteliv gennem ukrudtssprøjtning, eller nedlæggelse af markveje og levende hegn og så videre og så videre.
Det sidste afsnit hedder Hvem former fremtiden og heri dokumenteres det, hvordan ikke bare gyllebaronerne og godsejerne, men også den almindelige landmand er i gang med en total ødelæggelse af de sidste rester af natur i Danmark ved at udbygge svineproduktionen langt hinsides den grænse landets størrelse kan bære. At amterne rask væk giver tilladelse til de massive udvidelser, som i øjeblikket indløber fra landbruget, kan naturligvis undre, når man véd, at kommende EU-lovgivning tvinger Danmark til at passe bedre på (resterne af) sin natur. Til den tid tvinges det offentlige til at tilbagekøbe de tilladelser til udvidet svinehold, man netop har givet, ligesom man har været nødt til under stor bekostning at gøre i Holland. Det er tåbeligt, men ingenlunde overraskende, når man betænker, hvilke politiske vinde, der blæser i øjeblikket.
I det hele taget tager Kjeld Hansen godt fat i politikerne, ikke mindst dem, der ligger under for landbrugets lobbyvirksomhed. F.eks. dokumenteres det i bogen, hvordan Fødevareministeriet – på baggrund af lobbyvirksomhed fra transtøvlerne – fik forpurret et egentlig rimeligt forslag om adgangsveje for offentligheden ad gamle markstier. I stedet for at bevare disse, som miljøminister Hans Christian Schmidt egentlig også var indstillet på, blev enden på sagen, at de fleste gamle veje blev pløjet op og de naturinteresseredes adgang til det åbne land blev yderligere forringet.
Landbrugets griskhed synes at være uden grænser.
*
Selvom der er overvægt af nedslående historier i Der er et yndigt land, er der dog også enkelte lyspunkter i misèren. Naturgenopretningen, f.eks. gen-snoningen af Skjern Å, ny- eller retablering af vådområder og den efterhånden godt nok noget uambitiøse skovrejsning har medført, at der her og der er grønne oaser i kultursteppen.
Man kan dog frygte, at disse forbedringer lakker mod enden, dels modarbejdes forbedringerne af naturen for almindelige mennesker, der ikke har anparter i en svinefabrik, uhyre aktivt af landbrugslobbyen – bogen giver utallige eksempler herpå – dels er Skov- og Naturstyrelsen barberet ned til sokkeholderne og med den utallige råd og nævn. Eksperter og professionelle folk er fyret eller truet væk fra deres stillinger og udnævnt til ”smagsdommere” mens en fuldstændig visionsløs miljøminster har afløst den trods alt i natursammenhæng særdeles aktive Svend Auken. At man til overflod – formedelst 10 millioner kr. om året – har ansat en skønmaler og provinsstatistiker som ypperstepræst og profet hvad angår spørgsmål om landets flora og fauna, lover alt andet end godt for fremtiden.
Man må dog håbe, at den veldokumenterede udgivelse, kan give stødet til, at én og anden får øjnene op for, hvordan det ser ud, men da den borgerlige regering jo gang på gang har dokumenteret, at den er umodtagelig for fornuft, er udsigterne sikkert alt andet end lyse.
Der er et yndigt land er udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde.
Kjeld Hansen: Der er et yndigt land. 392 sider, ill. Kr. 299,- kr. Gads Forlag.Udgivet med støtte af Aage V, Jensens Fonde.