Bente Lambertsen
Fredag den 23. maj drog 25 forventningsfulde fynboer med Frørup Rejser’s bus mod Helgoland. Dagen startede med regn -som om det ikke var nok at vi skulle møde i Dannebrogsgade kl. 5.30! Men vel ombord i bussen gik det derudaf, med Karl ved rattet og Henning (rejseleder fra busselskabet) ved mikrofonen.
Turen til Büsum gik uden de store begivenheder, Henning prøvede dog at forhindre folk i at komme sovende til noget, idet han snakkede og fortalte om Helgolands historie op gennem tiden plus en hel del mere.
Færgen Atlantis lå klar og sejlede os så til Helgolands red, hvorfra de lokale “Börtebooten” fragtede os det sidste stykke ind til landgangsbroeme. Også pa Helgoland var det småklamt og blæsende. Vi blev indlogeret på 2 hoteller og så drog vi ud pa byrundtur og fik lidt mere by- og øhistorie.
Lørdag den 24. tog vi over på Helgolands lille naboø: Die Düne (det betyder “klitten” -ikke dynen). Den er ikke større end til husbehov (0,7 krn2). Så en ørundtur kunne de fleste klare.
På Dünen gik vi på jagt efter “kattepoter” og “Helgolandsjaspis”. Kattepoter er forstenede kammerudfyldninger af en forlængst uddød blæksprutteart (Cricoceratit). Helgolandsjaspis er en tæt flintetype: mørk gråblå yderst, med rødbrun indre keme, ofte er der et lag hvidt kalk eller opal udenpa. Det er en meget fin sten at slibe og polere – hvis man har mod på det.
En anden meget spændende oplevelse Dünen bød på, var sæler – mindst hundrede lå og gassede sig på Nordstranden. Der var to arter: de “nuttede” spættede sæler og de mere bøst udseende gråsæler. Af begge arter var der både voksne og unger, og vant til tilskuere som de var, lod de sig ikke forstyrre af os.
Også kaniner var der på øen. Regnen fandt os også på Dünen, så regntøjet blev testet endnu en gang.
Lørdag aften havde vi fået et møde med amatørgeolog Hans Stühmer i stand (han var netop vendt tilbage fra fastlandet fra sin gamle mors begravelse, men alligeval ville han godt bruge et par timer på os, det var flot gjort). Stühmer er havneingeniør pa Helgoland og har samlet sten, mineraler og specielt fossiler gennem over 30 år, ofte som dykker. Han har givet øens museum de bedste af sine fund og det var eventyrligt flotte stykker! Samtidig fik vi tid til at se det lille lokalmuseum, der viste træk af Helgolands historie. Bl.a. var der en model af Helgoland, Dünen og det omgivende havomrade. Her fortalte Stühmer om de storstilede planer for en krigshavn, også til u-både, som engang var tæt pa realisering ( operation “Hummerschere”). Planen blev dog opgivet igen, fordi man indså, at en samlet flåde var et alt for oplagt mål for fjenden.
Søndag oprandt med fed tåge, småregn og meget dårligt sigt (en ørundtur pr. båd måtte opgives, man kunne intet se). Men fuglefjeldene i øens nordvestligste hjøme kunne vi da gå ud til igen, og nyde suleme endnu en gang.
En del af deltageme gik derefter på byrundtur under jorden: Under Oberlands overflade er der i klippeme krn-vis af beskyttelsesrum/-gange, der er tilgængelige med en guide foran. Ironisk nok blev det strålende sol, da vi dykkede ned i underverdenen. Men sådan er der åa meget. Interessant var det nu, at se øens indre og at få fortalt de specielle historier, der hører til.
Dermed var en forlænget weekend på Helgoland ved at være til ende. Vi blev igen sejlet ud til Atlantis og på kajen i Büsum ventede Karl på os og bragte os sikkert til Odense – i fin tid – indtil et vejarbejde på motorvejen fangede os i en kø, der forsinkede os godt en halv time. Men hjem kom vi da.
Om plantevæksten på Helgoland
Af Bente Lambertsen
Oberland bærer meget præg af fuglefjeldenes beboere, bevoksningen er domineret af græs, Hjertekarse (Cardaria draba) og stamformen til dyrket kål: Have-Kål (Brassica oleracea).
Ellers består plantedækket på Mittel- og Unterland af mange af de arter vi kender herhjemmefra, fra kulturpåvirket bund: Lancet -Vejbred, Burre-Snerre, Krybende Potentil, Mælkebøtte, Tusindfryd, Følfod, Ager- Tidsel, Grå-Bynke, Lav Ranunkel, Skvalderkål, Eng-Gedeskæg, Alm. Hyld, Ager-Padderok, Gul Fladbælg, Engelskgræs, Læge-Kokleare, Alm. Røllike, Hvid Okseøje, Alm. Hundegræs, B1ød Hejre, Kæmpe- Pileurt, Cikorie og Bjørneklo (disse to er andre arter end “vores”), Bukketorn, Rejnfan, Dunet Vejbred, Foder-Kulsukker, Vild Gulerod, Håret Høgeurt, Havtorn, Toårig Natlys, Sand-Star, Efeu, Bredbladet Mange1øv og Feber-Nellikerod, for at nævne nogle af dem. Det er tænkeligt at der senere pa sæsonen vil dukke andre arter op.
På Dünen var et pænt stort areal totalt okkuperet af en art Sølvblad (Elaeagnus commutata) der oprindeligt stammer fra Nordamerika.
Fuglene på Helgoland
Af Per Bak
Der er et rigt fugleliv på Helgoland. Det er jo især som træklokalitet øen er kendt. På øen findes en fuglestation og ca. 400 forskellige fuglearter er gennem årene registreret her .
Har man ønske om at opleve et fuglefjeld på nært hold er Helgoland stedet. På de lodrette klippevægge af lysbrogede og røde sandsten mod nordvest yngler 2-3000 par lomvier ca. lige så mange rider, nogle få mallemukker samt en mindre bestand af alk. Mest imponerende er dog sulerne, som begyndte at yngle på øen i 1991 og siden er vokset til en ret pæn bestand. Med sin betydelige størrelse og et vingefang på nær ved 2 m er det fascinerende at kunne betragte denne flotte fugl , når den f.eks. raster på et k1ippefremspring bare 10 meter fra en. Uden brug af kikkert kan man så tydeligt se de turkisfarvede striber på fuglens fødder. I det rette aftenlys, noget af en filmsluger for fotograferne. Selv i det ekstremt dårlige vejr, vi havde under opholdet, var det spændende at opleve fuglefjeldet i vekslende tåge , blæst og regn, og iagttage de tusinder af fugle. Høre deres skurrende og kaglende kald og indsnuse lugten af guano.
Også de fleste sangfugle var pænt repræsenteret her sidst i maj. I krattet syd for byen og i haverne hørtes overalt løv- og gransanger, gærdesanger, tornsanger samt munk og havesanger. Gulbug hørtes et par steder og både broget og grå fluesnapper lod sig se. Tyrkerduen har fundet vej til øen og det samme havde et par turtelduer, som flere gange blev iagttaget oven for byen. Sågar en rød glente holdt til på øen et par dage og blev set fint af samtlige deltagere.
1 km. mod øst ligger den lave ø Düne med sandstrande og flyveplads. Netop tæt ved startbanen, i klitterne, findes en koloni af sildemåger. På nordstranden i den opskyllede tang fouragerede en blandet flok af vadefugle. En del sandløbere, sortgrå ryler samt 7 stenvendere fouragerede kraftigt, inden turen formentligt fortsatte til de arktiske ynglepladser. På stranden dovnede ca. loo sæler med en del unger, og imellem dem 1øb flere strandhjejler, aIm. ryle og stor præstekrave.
I de ca.2 timer sejlturen til Helgoland varer, kan man i godt vejr se en del af de nævnte alkefugle, suler som styrtdykker og nu og da dukker et sælhoved op. Hvad kan man forlange mere?