Ved DBF Fynskredsen (Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg, Poul Rafner, Per Rasmussen og Bo K. Stephensen)
2. del: Ensianfamilien til Kurvblomstfamilien
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2003. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil fx blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i Fyns Amt.
Der indgår bl.a. fund fra Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora (ved Per Hartvig), Fyns Amts naturovervågning og naturtyperegistrering (ved Erik Vinther), samt Orkidégruppen Orchidania. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2003. En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen (HÆP), Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv over fynske plantefund, men også fra private herbarier. En særlig tak til de to nuværende københavnere Henry Nielsen og Finn Skovgaard for oplysninger om Langelands flora hhv. bestemmelse af anthropochore taxa.
Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/sende dem til undertegnede – så kommer de måske med i årsrapporten for 2004 (naturligvis forudsat, at FYNSK NATUR stadig er i live)! Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Efter artsnavnene er anført eventuel kategori på Rød- og Gulliste 1997 (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende og A: national ansvarsart). Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende styring inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed!!
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der (trods strukturkommissionen?) udgør Fyns Amt: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn, 30 Nordøstfyn med Hindsholm, 31 Østfyn, 32 Sydfyn med det meste af Øhavet, 33 Ærø samt 34 Langeland. En “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art ikke er oprindeligt hjemmehørende i Fyns Amt. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2004:1.
Finderliste
AB Alice Bindel, AFo Anette Fog, AFu Ann Fuglsang, AmM Annemarie Mogensen,
-ASo Annette Sode, -ASv Annita Svendsen, BDL Bettina Dorthe Laursen, BJ Børge Jensen, BKS Bo K. Stephensen, BT Branka Trkac, CML Carl Martin Larsen, DH Dorthe Hess, DRN Dorte Reese Næsborg, DVN Dorthe Vraa Nissen, EE Erik Ehmsen, EH Erik Hammer, EK Eva Kullberg, -EL Eric Larsen, EMA Ebbe Munk Andersen, ER Erling Rasmussen, EV Erik Vinther, EVr Elin Vrang, -EW Erik Wessberg, FS Finn Skovgaard, GF Gudmund Fajstrup, HHW Hans Hiort Wernberg, HN Henry Nielsen, HS Henrik Staun, HT Henrik Tranberg, HW Heinrich Wilkens, IFJ Iben Friis Jensen, JB Jørgen Brøndum, JM Jens Mortensen, JMA Jørn Munk Andersen, -JP Jan Pedersen, -JRH Jette Raal Hansen, JRL Jan Robin Larsen, -JVC Jesper Vagn Christensen, JVr Jens Vrang, JÅK Jens Aamand Kristensen, -KB Klaus Bloch, KDJ Kurt Due Johansen, KN Knud Nielsen, KPo Kent Poulsen, KR Karl Raahauge, KS Kim Sander, KSH Kjeld Sandby Hansen, LaH Lars Hansen (Midtfyn), LBL Leif Bisschop-Larsen, LC Lars Christiansen, -LE Lis Ellemann, LeH Lena Hansen, LH Lars Hansen (Nyborg), LOK Lars Ole Kæhlershøj, MA Mogens Agergaard, -MN Mads Nedergaard, MTh Mogens Thornberg, NF Niels Faurholdt, -NKP Nina Kjær-Pedersen, NL Niels Lykke, -NR Niels Riis, OR Ole Runge, OuB Outi Böök, PeR Per Rasmussen, PHt Per Hasholt, PMP Peter Milan Petersen, PoR Poul Rafner, PSm Peter Storkholm, PW Peter Wind, -PWL Peter Wiberg-Larsen, RBJ Ruth Bruus Jakobsen, SGC Søren Grøntved Christiansen, SL Simon Lægaard, SNL Signe Nepper Larsen, ST Sven Thorsen, TB Torkil Bruun, -TH Thomas Hammer, -TK Torsten Krienke, TN Thomas Nielsen, TRM Tage Robert Mogensen, TRN Toni Reese Næsborg og ÅP Aage Pedersen.
(“-” foran initialer: ingen obs. fra 2003 nævnt her – knap så godt!)
Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af AFD Atlas Flora Danica (dog ikke nævnt ved ”private” inventeringer), BLF Bellinge Lokalhistoriske Forening, CO COWI, DBF Dansk Botanisk Forening, DL Dalum Landbrugsskole, DMU Danmarks Miljøundersøgelser, DN Danmarks Naturfredningsforening, FA Fyns Amt, FAA Fyns Amts Avis, FD Fjordens Dag, FH Fyns Hoved Feltbiologisk Station, FU Folkeuniversitetet i Odense, KS Kølstrup Sogneforening, KU Københavns Universitet, OK Odense Kommune og VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden.
Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter.
Inventørlisten er en smule længere end sidste år, hvilket forhåbentlig afspejler et stigende aktivitetsniveau (det er dog langt fra alle, der har frekventeret Det Fynske Ørige!). På et eller andet tidspunkt må det vel også gå op for den almindelige dansker, at den siddende ”miljøminister” fuldstændigt er ved at smadre Danmarks natur. Og de eneste planter, der interesserer vor såkaldte forskningsminister, er vist græsrødderne på Herning Stadion. Derfor, kære læsere: Forlad spillemaskinen for en stund og gak ud i den tilbageværende fynske natur, inden det er for sent!
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
| Henrik Tranberg
Bülowsvej 4 5000 Odense C Tlf. 6613 2541 |
Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse 5683 Hårby Tlf. 6473 1482 |
Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th. 5230 Odense M Tlf. 6591 7012 |
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Baltisk Ensian (Gentianella baltica) (V)
15 blomstrende ex. på overdrevet ved Maden på Romsø (30) – den 13. september havde ca. halvdelen af planterne kun én udsprunget blomst (resten endnu uden udsprungne blomster) (BKS & HT). Maden er denne sårbare arts eneste kendte nuværende lokalitet i Fyns Amt.
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa)
(V (A) (EU: V))
Ca. 600 ex. i Gråsten Nor nær flyvepladsen (33) med Knude-Firling (ca. 25 ex.), Vild Hør, Liden og Mark-Tusindgylden, Mark-Rødtop, Alm. og Stor Knopurt, Hundesalat (over 1000 ex.) samt Alm. Hjertegræs, Kryb-Hvene og andre lavtvoksende græsarter (KN) – hvilket alt sammen antyder fordums havbund. Det er meget vigtigt at bevare denne lokalitet for denne verdensrødlistede art, idet den spinkle plantes næstsidste kendte lokalitet på Ærø (i Stokkeby Nor (33)) for nyligt er blevet ødelagt af kultivering, skønt strandengen var omfattet af Naturbeskyttelsesloven. I 2003 også set fåtalligt i Urup Dam (30) (FA/HT & JÅK). Desværre forgæves eftersøgt ved Bogensø Strand (30) og Arreskov Sø (32) (begge HT) samt i Fjordmarken ved Odense Fjord (29) (DBF/HT), hvor den sidst blev set af Otto Møller i 1890. Fra det forløbne år kan også nævnes ét blomstrende ex. ved Norssø i Hansted-reservatet (DBF/EK, SL & ÅP).
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) (X)
Som ny for øen på Dræet S f. Æbelø (29) et par steder som pionérart på øens fhv. marker, der nu er givet tilbage til naturen af onkel Aage (HT). Blandt andre nye lokaliteter kan nævnes en kystskrænt østen om Skelbæks udløb i Bogense Kommune (29) (PoR) og en nordvestvendt skrænt i en fhv. råstofgrav SØ f. gården Store Korsebjerg (29) med en flot bestand på ca. 1000 ex. med fx Rød Svingel (dominant), Vild Gulerod (mange), Vild Hør (få) og Skov-Hullæbe (ét blomstrende ex.) (HT). Et andet sted i Korup-området er den gullistede art derimod blevet udraderet på ”Stridsbjerg” SV f. Korup (29) sammen med fx flere sjældne vokshattearter: Gulfodet Vokshat (rødlistet sårbar) samt Honning- og Sortdugget Vokshat (begge gullistet opmærksomhedskrævende) er blandt de forsvundne arter. Den nye ejer mente sig åbenbart berettiget til at pløje størstedelen af det såvel biologiske som historiske, ca. 10 ha store overdrev op – en skændig gerning i klokkeklar uoverensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens §3. Overdrevene har nu været omfattet af loven i 11 år – så selv på Axelborg burde den være feset ind på lystavlen! Sagen er omtalt i Fyens Stiftstidende i 1. omgang den 8. januar 2004 af journalist Ulrik Sass. Mod syd i Fyns Amt fx mange steder på Avernakø (32) – fx på strandengene ved Drejet på Korshavn (TRN) og på et afdrevet areal i stubhaven Næs ved Tryggelev på Langeland (34) med meget Lådden Perikon og meddelerens sydligste fund af Gul Anemone på Langeland (TB).
Natskyggefamilien (Solanaceae)
*Galnebær (Atropa bella-donna)
Ét ex. i buskads mellem Hans Mulesgade og Pjentedamsgade i Odense (29) (BKS) – vi håber ikke, at finderen gemte sig for panserne. Fuglespredning fra en af de nærliggende bestande? Siden taget af et menneske. Under tilsyneladende naturlige forhold stadig på spidsen af Fønsskov-halvøen (28) (ST).
*Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Nye fund: Mindst ét blomstrende ex. på Odense kulturlosseplads (29) (BKS), med ét vegeterende ex. sammen med et knoglestykke på en jordbunke på affaldspladsen ved Otterup Kirke (29) (BKS) (er det mon kirkegården, man har rodet op i?), vegeterende ex. i jordfyld på et artsrigt, men flygtigt ruderat i Rosilde (31) (BKS), med ét blomstrende ex. i kompost på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS & HT) og set i jordfyld ved Dronningemaen i Svendborg (32) med fx Opium-Valmue, Mangefrøet Gåsefod, Have-Mælde og Liden Vortemælk (BKS) – sidstnænte lokalitet afbildet i Fyns Amts Avis i forbindelse med et byggeprojekt. Ved Lakkendrup (31) blomstrede ét ex. i drivhus i maj og blev så flyttet ud. Individet dukkede op af sig selv i slutningen af forrige århundrede – lokaliteten er dog snarere et fhv. overdrev end middelalderbeboelse (LBL). Kan arten mon frøsprede sig her?
*Alm. Pigæble (Datura stramonium)
Ny for Enebærodde i den stormfældede/afdrevne skov ved Martinegården (29) (FD/HT) – i sin hvidblomstrede udgave.
*Centralamerikansk Pigæble (Datura innoxia)
Som varslet i årsrapporten for 2002 er der flere nye fund af denne efterhånden ret udbredte haveplante: I kompost på Søndersø fyldplads og i jordfyld på Odense kulturlosseplads (begge 29) (begge BKS) samt på et artsrigt, men flygtigt ruderat i Rosilde (31) (BKS & HT) som ny for Østfyn. Selv om Alm. Pigæble (Datura stramonium) ikke er så udbredt som haveplante som sin fætter, er den dog stadig hyppigere, men hvor længe? På Årslev fyldplads (30), var der i 2003 en meget stor bestand af D. innoxia (flere 100 blomstrende ex.) i kompost (BKS & HT). Savnes endnu som forvildet fra de fynske sydhavsøer (33, 34), hvis botanikere stadig skyr fyldpladser.
*Tomat (Lycopersicon esculentum)
En af forfatterne har måske haft lidt for megen tid i den forløbne feltsæson, idet han har noteret sig tomatsorter på de fynske kompostbunker: Blommetomat er set på Odense kulturlosseplads og Odense gl. losseplads på Stige Ø (begge 29) (begge BKS). Bøftomat (med noget bredere blade end den gængse sort) er set på Vejlby kulturlosseplads (28) (BKS & HT) samt på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29), Årslev fyldplads (30) Klintholm losseplads (31) og Svendborg fyldplads (32) (alle BKS). Småfrugtet Tomat er set på Odense kulturlosseplads (29) (rød), Klintholm losseplads (31) (rød) og Svendborg fyldplads (32) (gul og rød) (alle BKS). Gulfrugtede individer af den almindelige husmodersort (”Gul Tomat”) er set på Odense kulturlosseplads (29) (BKS). Her kan man så spørge sig selv, hvornår vi begynder at tælle kerner? Hvad Columbus dog ikke har ansvaret for: Tomat er en énårig art, der er hjemmehørende i Mexico og Perú.
*Spanskpeber (Capsicum annuum)
Ny for Fyns Amt nær det fluorlugtende syrebad på Vejlby kulturlosseplads (28) (BKS & HT) og i jordfyld på Årslev fyldplads (30) (BKS). I TBU-arkivet 8 lokaliteter fordelt på 4 distrikter med det 1. fund på Jagtvej på det mørke Nørrebro før 1900 (belæg). I Jylland kendt fra 1927 i Ålborg (belæg) – af nyere fund kan nævnes Grindsted fyldplads (BKS & HT 2002). Frugter fra skarptsmagende sorter af denne art anvendes i tørret og pulveriseret form som fx chili- og cayennepeber, mens sorter med mildere smag anvendes som grøntsag enten umoden (grøn peber) eller moden (fx rød peber). Af tørret og pulveriseret sød peber fremstilles tillige paprika. Pebersmag kan kulinarisk også mageligt opnås med Peberrørhat, som bl.a. findes på Brændholt Bjerg (FU/HT, leg. BDL).
Sommerfuglebuskfamilien (Buddlejaceae)
*Alm. Sommerfuglebusk (Buddleja davidii)
Selvsået på en fhv. industrigrund i Middelfart Havn (28) (BKS) som ny for Vestfyn. Ikke underligt, idet finderen beskriver Middelfart som en sand Buddleja-by – ved Middelfart Kirke et særlig flot ex. med besøg af Storplettet Perlemorssommerfugl. Her er vi igen ude på overdrevet, men den mangler som forvildet stadig fra Østfyn (31) og Sydfyn (32) – og det kan jo næppe passe: Et VIP-fund dukkede da også op on deadline mellem kantsten ved vejkrydset ved Håstrup Kirke (32) (TN 1998). ”Karl Hæksaks”, en genbo til en af forfatterne, der går meget op i hegnslovens max. 1,8 m, har en dobbelt så høj Buddleja i skelhegnet – men flot, det er den!
Snerlefamilien (Convolvulaceae)
*Rød Tragtsnerle (Ipomaea purpurea)
Ny for Sydfyn i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS). I TBU-arkivet 9 lokaliteter fordelt på 4 distrikter med det 1. fund på Slagelse losseplads i 1959 (belagt sammesteds i 1963 af Alfred Hansen). I Fyns Amt i øvrigt kun set på Munkebo fyldplads (DBF/FS & HT 1999).
Silkefamilien (Cuscutaceae)
*Gulstænglet Silke (Cuscuta campestris)
Denne fra Nordamerika tilfældigt indslæbte snyltende art er set på bl.a. Have-Løvemund under et fuglebrædt i naboens have i Tranekær (34) (HS). Det eneste hidtidige fund i Fyns Amt er også fra Langeland – nærmere betegnet Rudkøbing Havn (34), hvor Svend Andersen samlede den i 1926 (måske med forbindelse til et belagt fund fra D.T. Poulsens planteskole i København i 1924?). Ved Damhusåen i Valbyparken i København er den set ganske konstant siden 1980 (FS). Iflg. Den Store Nordiske Flora på bevoksninger af fx Kløver og Sneglebælg, mens Stace oplyser, at den træffes spredt i England og Wales på en lang række kulturplanter – dog især Gulerod.
Rubladfamilien (Boraginaceae)
*Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum)
Ny for Nord-/Midtfyn på Søndersø fyldplads (29) (BKS). Også et nyt fund ved en hustomt i Nonnebo Mose (30) (BKS). Denne tidligtblomstrende art er i Fyns Amt endnu ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33).
Forskelligfarvet Forglemmigej (Myosotis discolor)
Nyt fund på fladbakken Fladbjerg SV f. Blommenslyst (29) med 5 blomstrende skud sammen med fx Kornet Stenbræk nær 2 tjørne – senere 4 arter af Vokshat og i nærheden årets eneste nye fund af de 2 gullistede svampe Håret Jordtunge og Grøngul Rødblad (HT). Ligeledes under stengærdet ved ”Østre Galtebjerg” i den nordlige del af Tryggelev Nor (34) (TB) – også set i området under AOF’s ekskursion i 1988 under ledelse af bl.a. ornitologen Christian Rørdam.
*River (Asperugo procumbens)
3 blomstrende ex. på en jord- og raldynge på toppen af Globanke ved Ringe i det indre Nordfyn (29) (HT) – en sjælden art i det fynske indland.
*Småblomstret Gulurt (Amsinckia micrantha)
Ét tæt grenet blomstrende ex. i jord ved et plastictag i kanten af skinnelegemet på Korinth Station (32) (HT) som det 2. fund i Fyns Amt i nyere tid. I Nordjylland langt mere udbredt – fx i mængde på en skrænt ved vandværket ved Klim Skov (DBF/EK, SL & ÅP, leg. HT) og fåtallig på Gøttrup genbrugs- og losseplads V f. Fjerritslev (HT). Ligeledes udbredt i Filsøområdet med et nyt fund bl.a. i køkkenhaven ved Henne Kirkeby Kro – kroen, hvor den fynske maler og ø-rejsende Johannes Larsen var æresgæst efter sine talrige besøg på egnen. Hans sidste ord om Filsø (i 1961) var: ”Tusindvis af ænder lå der på bunden og prøvede at finde noget at æde. Og staten betaler sgu halvdelen af, hvad det koster at ødelægge sådan noget.” Læs videre i Kjeld Hansens ”Der er et yndigt land”, men det sidste ord er næppe skrevet i dén sag.
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
*Katteurt (Nepeta cataria)
Nyt fund af denne sjældne art i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Allerede nævnt fra Svendborg af M.T. Lange o. 1860 og af pastor F.L. Høeg i 1918.
*Drejeblomst (Physostegia virginiana)
Ny som forvildet i Fyns Amt i kompost på Svendborg fyldplads (32) (BKS). I TBU-arkivet 4 lokaliteter fordelt på lige så mange distrikter med det 1. fund i Kongens Enghave i København i 1931 (belæg) – Fredericia losseplads (BKS & HT 2001). En halvmeterhøj prydplante fra Nordamerika, der tidligere blev regnet til Dragehoved-slægten (Dracocephalum). Arten, der blomstrer i højsommeren, blev indført til Europa i slutningen af 1600-tallet.
*Døvnælde (Lamium album)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) på et stendige S f. Bågø By (TRN).
*Rød Tvetand (Lamium purpureum ssp. purpureum)
Ny for Enø i Lillestrand (30) (FH/HT).
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca)
Nye fund: Ved et syrénhegn over for Rue-Hede nr. 66 (29), i jordfyld i skoven V f. Seden Skydebane (30) samt på Hindsholm (alle 30) på et jorddige ved Hindsholmvej ud for Sabbesborg Klint, i et levende hegn S f. Skrallehave, i et levende hegn N f. Tornehøj ved Lillestrand (også i marken) og side om side med Mørk Kongelys i Scheelenborg Park (alle BKS) foruden ved et træ ved Boltingårdsvej nær Boltinggård (31) (BKS). Ved en del kirker og landsbyer har arten ikke kunnet genfindes, men synes dog at holde skansen på i det mindste Hindsholm – til gengæld går det tilbage for LEGO. Faktisk er der kun få ældre fund i Hindsholm-området (alle 30) – mest på øerne i Lillestrand og ved lokummet i kanten af P-pladsen ved ”Bogensø Strand”, hvor den blev samlet af Alfred Hansen i 1961. Alle steder er den endnu, således at status for arten på Hindsholm er positiv. Af lokaliteter med genfund skal nævnes et jorddige i kanten af Tarup-Davinde Grusgrave (30) (DBF/HT), der i øvrigt må betegnes en floristisk ørkenvandring (bortset fra de vandplantefyldte fhv. råstofgrave!), ligesom denne gamle lægeplante er dukket op igen i det levende hegn ved Nybygdgårde nær Korinth (32) (HT) – mange individer måsles imidlertid af ”hegnsplejen”, der består i knusning af ikke kun de udragende grene.
*Småblomstret Salvie (Salvia nemorosa)
Nyt fund på Vejlby kulturlosseplads (28) (BKS & HT). Fra Vestfyn hidtil kun kendt fra Assens Havn (belæg fra 1913 og 1917 ved Knud Wiinstedt). Indført og indslæbt, ”meget sjælden” og næsten kun i det østlige Danmark. Iflg. Dansk Feltflora en aftagende art, der i Fyns Amt kun savnes fra Nordøstfyn (30).
*Blåtoppet Salvie (Salvia viridis)
Nye fund af denne art, der også hedder Salvia horminum: I kompost såvel på Søndersø fyldplads (29) (BKS) som på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) samt på et artsrigt, men flygtigt ruderat i Rosilde (31) (BKS & HT) og på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (BKS). Mangler herefter kun på Vestfyn (28) og Langeland (34).
*Læge-Salvie (Salvia officinalis)
2. fund i Fyns Amt i en jordbunke på en fyldplads ved Vibesholmvej (31) (BKS & HT).
Voldtimian (Acinos arvensis)
4 blomstrende ex. i grusgraven i Strejlebakke-partiet (29) (BKS & HT, efter et tip fra BJ) – også fx Ungarsk Vejsennep, Eng-Storkenæb, Gærde-Kartebolle og Kugle-Museurt. 3 blomstrende ex. i Phønix-området i Tarup-Davinde Grusgrave (30) (TDG/BKS & HT) – i 2002 kun 2, så der er trods alt fremgang at spore! Ruderalt også på Fredericia St. ved havnen (BKS & HT). Savnes i Fyns Amt stadig fra Ærø (33).
Merian (Origanum vulgare)
Ny for Skarø i Det Sydfynske Øhav (32) med ét forvildet blomstrende ex. i havnen (HT). Mao. en plante fra havnen (ligesom Jokeren).
*Tragtbæger (Molucella laevis)
3 nye fund af denne art, som også kaldes Irsk Klokke (efter det engelske navn ”Bells of Ireland”): I kompost på Årslev fyldplads (30) samt på Svanninge komposteringsplads og Svendborg fyldplads (begge 32) (alle BKS). Før 2003 kun set med ét ex. på Kerteminde fyldplads (30) (BKS 1996). I Danmark inden da kun fundet ved Nyrup St. på Vestsjælland i 1981 (belæg). Søs Hansen fra Holte er helt vild med den blomst – se Karna Majs kommentarer på Havenyt.dk. Denne plante har ikke det fjerneste med tragtbæger-kulturen at gøre: Tværtimod, idet den stammer fra Syrien – næste mål for Walker Bush inden Mars?
Vejbredfamilien (Plantaginaceae)
Dunet Vejbred (Plantago media)
Ét ex. nær ”Hånden” ved Phønix i Tarup-Davinde Grusgrave (30) (TDG/HT) – dette kunstværk er et af mange eksempler på den udprægede tivolisering af området, og græs med ”sommerblomster” er sået ud næppe kun på selve kreationen. Vi tillader os at meddele denne kendsgerning, idet vi jo ikke befinder os i Putins Rusland.
Olivenfamilien (Oleaceae)
*Bredbladet Liguster (Ligustrum ovalifolium)
I et tjørnehegn mellem Jordløse og Strandby (28 el. 32) (TRN 1993 og senere, conf. AFD (HN)). Iflg. Henry Nielsen det 2. godkendte fund i AFD. Af ældre fund I TBU-arkivet gives kun 3 fra lige så mange distrikter – med det 1. fund på Bejsebakken i Ålborg i 1952 (belæg). Lyder unægteligt som et emne for en giftlosseplads?
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
*Vår-Brunrod (Scrophularia vernalis)
3 blomstrende ex. i en have ved Ringvej 2 i Odense (29) (ikke set i 2002 – pga. lugning eller sovende frø?) (HT). På Hindsholm (alle 30) nu fåtallig ved Hverringe, 16 blomstrende ex. ved Viby Kirke og stadig også i det stendige ved gadekæret i Viby, hvor krattet er blevet udtyndet (skyder arten så mere beredvilligt i 2004?) (alle DH & HT). Hermed samtidig sidste udkald for indberetninger af fund og observationer af artens anvendelse som lægeplante til en kommende artikel i URT under deltagelse af den estimerede botaniker Bernt Løjtnant.
*Ager-Løvemund (Misopates orontium)
2 nye fund i bakkede plantager på et græsareal ved Hegnetslund i Østerskov N f. Årup (28) hhv. i et spor ved Roldsløkke nær Vissenbjerg (29) (begge PoR). Hertil adskillige planter i blomst på en stubmark ved Nordvej på Thurø (32). Marken har lang tradition for kun nødtørftig pasning, så der er også fx Blåstjerne og Flyve-Havre (PHt). Kendt fra Thurø siden kapellan M.T. Langes dage, ligesom Svend Andersen så den i en have i Thurø By (32).
*Spydbladet Torskemund (Kickxia elatine)
Nyt fund i en jordbærmark ved den gamle jernbane SV f. Holse Stationsby i Ejby Kommune (28) (PoR) – måske med forbindelse til S.M. Rasmussens belagte fund fra Middelfart St. i 1960? Den særprægede art er sjældnest i den nordlige del af Fyns Amt (mangler helt fra Nordøstfyn (30)), hvorimod den fx er udbredt på Langeland (34).
Håret Smalbladet Ærenpris (Veronica scutellata var. villosa)
Endelig så den gl. red. denne varietet i Fyns Amt – nærmere betegneti Maden på Helnæs (28) (HT). Er der andre fund?
*Bredbladet Ærenpris (Veronica austriaca ssp. teucrium)
Ny for Nordøstfyn på en jordbunke Ø f. Årslev fyldplads (30) (HT). Belæg i Dansk Herbarium fra Hjallese (29) i 1936 og Vr. Åby (32) i 1970, ligesom P.M. Pedersen angiver den fra Svendborg (32) i 1903. Hidtil heller ikke meldt fra en grusgrav mellem Fjelsted og Harndrup (28) (HT & NKP 2000). Den synes stadig at mangle fra Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
Trefliget Ærenpris (Veronica triphyllos) (X)
Flot bestand (min. 100 blomstrende ex.) i et gammeldaws kreaturspor i Maden på Helnæs (28) med andre énårige arter som fx Musehale, Alm. Vinterportulak, Liden Vandarve og Rank Forglemmigej (HT). Svend Andersen angiver denne nu næsten forsvundne art fra Helnæs i 1914.
*Tråd-Ærenpris (Veronica filiformis)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) i Naturskolens græsplæne (TRN).
Krat-Ærenpris (Veronica hederifolia ssp. lucorum)
Ny for Enø i Lillestrand (30) (FH/HT) – i teorien også ny for Enøs store naboø Mejlø (30) (FH/HT), men ”Vedbend-Ærenpris”, der i dette tilfælde nok er identisk med kollektivarten, er angivet herfra.
*Blank Ærenpris (Veronica polita)
Nyt fund på det fhv. baneterræn ved Nyborg Havn (31) med fx Korn-Hanespore (BKS). Samlet til Dansk Herbarium fra Nyborg (31) tilbage i 1867.
Kantet Kohvede (Melampyrum cristatum) (V)
Endnu i live i Fyns Amt, idet den under sine sidste krampetrækninger stadig holder ud som fåtallig i brynet af hasselstævningsskoven ved sportspladsen i Revninge (31) (BKS) – denne sårbare arts sidste lokalitet i Fyns Amt.
Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (X)
Nyt fund i en sommerhushave ved Dalby Bugt S f. Bogensø Klint på Hindsholm (30) (LH) – netop på Bogensø Klint (30) er der en af de største bestande i Fyns Amt. Sommerhusområdet ved Dalby Bugt er udstykket i midten af forrige århundrede, og arten vokser i mængde nær toppen på indersiden af en gammel strandvold – og synes således spontan? Iflg. en erfaren kvindelig botanikinteresseret også vildtvoksende i en have i Bellinge (29) (BLF/JM, en nattergaletur med ca. 100 deltagere i markens ælte). Kan skriverkarlen få en præcisering af Bellinge-lokaliteten? Endvidere et nyere fund på en vold i en vejkant ved Granly mellem Gudme og Tøjsmose (31) – men (også?) af tvivlsom oprindelse (PoR 2002). Fra de sjællandske sydhavsøer meldes om et nyt fund fra et dige på Ulvshale på Møn – her fik finderen standset digeslåningen, hvorefter der blev indgået en aftale med det lokale digelaug om senere slåning (NF).
Stor Skjaller (Rhinanthus serotinus coll.)
Usædvanligt stor bestand på mange 1000 blomstrende ex. i den 1. halvdel af maj på en mark i landsbyen Ommel ved Marstal (33) (KN).
Skælrod (Lathraea squamaria) (X)
Genfundet i Lindeskov ved Lindelse (34) (TB) – angivet herfra af Mourits-Andersen tidligt i forrige århundrede. Moderne genfund i Moseskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT), med en flot bestand på Hassel i en stævningsskov ved Måle på Hindsholm (30) (DH & HT, leg. DH), i den smalle stævningsskov N f. Nymark Mose (31) med fx Firblad, Ægbladet Fliglæbe og Tyndakset Gøgeurt (BKS) og i en stubhave på Nordenbro Vesteregn (34) (HN & TB). Den klorofylløse art savnes “selvfølgelig” fra Ærø (33). Og måske også snart ved det fhv. Odense Universitet, der nu kræver udsyn til sit kunstværk ”Interstitiel” ved det yderst prunkfulde entréparti (samtidig skal DBF og andre sagesløse foreninger nu op med 1000 kr. pr. gang for at låne et beskidt lokale til foredrag). Rektor Jens Oddershede kan forberede sig på, at DBF vil kæmpe for enhver kvadratmeter af Moseskov!
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (E)
Ikke set i Torup Krat (30) trods det faktum, at her stadig er mange velvoksne Kål-Tidsel (BKS & HT; DBF/HT). Sidst set 1996 (HT & PeR) – eller Peter Mortensen (1996 el. 1997?).
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae)
Nye fund i bede i Odense (begge 29) ved Fyns Kunstmuseum (DRN) og ved Amtssparekassens erhvervsafdeling på Vester Stationsvej i Odense (BKS). Endvidere hidtil ukendte bestande ved P-huset S f. Eventyrhaven i Odense (29) med 14 ex. i ”Pisserenden” og 46 ex. nærmere havecaféen (HT) – set under opvarmningen til Faxe Kondi-løbet. Det hele vistnok på ”Irsk Vedbend”.
Klokkefamilien (Campanulaceae)
Smalbladet Klokke (Campanula persicifolia)
Ny for Nordøstfyn (alle 30), i det mindste som forvildet, på Munkebo fyldplads (BKS 2001), Årslev fyldplads (BKS 2002; HT 2002) og en motorvejsskrænt ved broen nær Fraugde (BKS). Også et nyt fund på en fhv. industrigrund ved Middelfart Havn (28) (BKS). Savnes nu kun fra Ærø (33).
Nøgleblomstret Klokke (Campanula glomeratus s.lat.)
Nyt fund i jordfyld på Årslev fyldplads (30) (HT). Ses nu – ligesom den foregående art – mere som forvildet haveplante end som naturligt hjemmehørende græslandsplante. Savnes dog endnu helt fra Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Marie-Klokke (Campanula medium)
Hvidblomstret ex. på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS).
Krapfamilien (Rubiaceae)
*Blåstjerne (Sherardia arvensis)
Ny for Bågø i Lillebælt (28) i udkanten af en mark midt på øen (TRN). Hertil udbredt på en af markerne i ”Sundbakkerne” over Sundet ved Fåborg (32) med Ager-Galtetand og Grøn Skærmaks plus masser af Kæmpe-Bjørneklo og Ager-Tidsel (TRN), så det er måske meget smart at lægge en P-plads her. Også på stubmarker i Torkil Bruuns sydlige rude (34) med fx Nat-Limurt, Liden Vortemælk, Ager-Galtetand og Spydbladet Torskemund som en typisk sydlangelandsk ”ukrudtsflora”. Arten findes ofte i roemarker (BJ).
Trenervet Snerre (Galium boreale)
Nyt fund på en høslæteng i den østlige del af Kulemose (29) (FA/HT) – for nyligt set på et lignende voksested i Stokkeby Nor (33) (HT). Den sidstnævnte lokalitet kan dog være ødelagt, idet de fleste ærøske landmænd ikke mener at skulle tage hensyn til naturen. Landbrugsstøtten derimod vil man gerne modtage.
Gedebladfamilien (Caprifoliaceae)
Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum)
Små tilsyneladende vildtvoksende bestande et par steder i småskovene NØ f. Davinde og i en lille skov ved Skovgård nær Hudevad radiatorfabrik ligeledes i AFD-rude 4027 (alle 30) (alle HT). En udpræget østlig art i Danmark med hovedudbredelse på øerne Ø f. Storebælt, men artens naturlige udbredelse sløres af den evindelige plantning fx på baneskrænter og i vildtremiser med efterfølgende spredning herfra. I Sverige er ”Skogstry” fx meget udbredt i det bynære naturreservat ved Uppsala (TRN).
Desmerurtfamilien (Adoxaceae)
Desmerurt (Adoxa moschatellina)
Under tjørnekrat på bakeknuden Jøv ved Korshavn (30) med fx Liden Lærkespore og Trekløft-Alant (HT; KU/PMP & RBJ). Ét ex. på en afgravning i græsoverdrevet ved det stærkt bevogtede sommerhus på Uglebjerg over for Jøv (30) (HT). I en undersøgelse af stubhaverne på Langeland (34) er arten positivt korreleret med inklination – dvs. den forekommer mest på skrænter i skovene. Læs mere i Nordic Journal of Botany 22 (4) fra 2002 (”Importance of site conditions and time since abandonment for coppice vegetation on Langeland, Denmark” af Peter Milan Petersen, Københavns Universitet). På DBF’s forårsekskursion til ”Helnæs Stubhave” (28) (DBF/LC) blev turens kvindelige deltagere tiltrukket af Desmerurt – dog ikke af de terningformede blomsterstande, men af plantens angivelige moskusduft.
Baldrianfamilien (Valerianaceae)
*Tandbægret Vårsalat (Valerianella dentata)
Nyt fund i en markkant ved Lille Pederstrup (29) med fx Alm. Dværgløvefod (BKS). Til gengæld synes den endnu sjældnere Trefliget Ærenpris at være forsvundet herfra pga. den alt for emsige pløjning helt op til bivejen. Der er en angivelse af vårsalaten fra Langesø-egnen (29) i Flora og Fauna 1919.
Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (R)
Nye fund: 21 blomstrende ex. i et levende hegn ved Sortenkærvej nær Gadsbølle (29) (PoR; optalt af HT) og blomstrende ex. i brynet af en blandet løvskov med Ahorn i Hindemae Skov (31) (BKS). Overraskende genfund er der i Næsbyhoved Skov (29) (BKS) (sidst købmand Eilstrup 1955) og i Gammel Hestehave Ø f. Svendborg (32) (BKS & HT) (sidst H.C. Hansen 1936, men fundet via P.M. Pedersens geniale beskrivelse fra 1915 (”i Udkanten af Gl. Hestehave, der hvor Stien støder til Bjørnemose-Vejen, i Krattet til højre”)). Moderne genfund er der i Søndersø Skov (29) (BKS & HT), i Morud Skov (29) (BKS & HT) med blomstrende ex. op til 3,25 m, ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) (HT), i en skræntskov SØ f. Rolsted (30) (BKS & HT), på en grøfteskrænt ved Stærbogård NØ f. Ørbæk (31) (HT), i Vejstrup Ådal (31 & 32) (BKS & HT). Hertil genfundet med 6 blomstrende ex. i Kongshøj Å’s delta ved Åhuse (31) (BKS; optalt af BKS & HT) – det meget værdifulde strandoverdrev omkring denne lokalitet trues i øvrigt af planer om sommerhusbebyggelse i tråd med tidens ultraliberalisme efter mottoet Fyn vs. Mallorca. Der er imidlertid også manglende genfund en række steder – især mellem Nyborg og Vejstrup Ådal (31) (BKS & HT; PoR) og omkring Svendborg (32) (BKS & HT; HT), men også fx i Lungsgrave ved Odense (29) (sidst FA/TK 1989). I 2002 er Håret Kartebolle for 1. gang fundet med sikkerhed i det jyske område (nemlig på Als (AFD/HHW)), mens denne i Danmark udpræget sydøstlige art i Fyns Amt stadig mangler på Vestfyn (28) foruden ”naturligvis” på Ærø (33). Det ex., der i 2002 blev set ”på” Vissenbjerg Kommunes jorddepot (29) (BKS), må forresten betegnes som voksende i et skovbryn truet af jorddepotet og ikke som en ruderatplante (heri er BKS dog uenig med HT)! Imidlertid kan denne skovplante absolut optræde på stærkt kulturpåvirket bund – i Teutoburger Wald i Tyskland fx ved det fhv. kloster i Hardehausen med eutrofe arter som Stor Nælde og Skvalderkål (HT). Læs mere om den fynsk-storstrømske art i en artikel i URT (ved NF & HT).
*Pindsvin-Kartebolle (Dipsacus strigosus)
Det er denne art, der optræder i et levende hegn ved markvejen nær Seden Skydebane og på et ruderat ved Vestbirkvej i Seden (begge 30) (begge BKS; HT ex JB). Ikke Håret Kartebolle, selv om man vha. Dansk Fejlflora absolut kan forledes til at tro det! Se nærmere i urte-artiklen.
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
*Blåkvast (Ageratum houstonianum)
Ny for Nordøstfyn i jordfyld på Årslev fyldplads (30) (BKS). Hidtil taget i d. 29 og 32.
*Langakset Pragtskær (Liatris spicata)
Ny for Fyns Amt på Svendborg fyldplads (32) (BKS). I Dansk Herbarium hidtil kun ét belæg – fra Valby i hovedstaden i 1962. Liatris, en slægt med 42 arter, har små violette kurve samlet i aksformede blomsterstande og dyrkes som prydplanter. Vor art stammer fra Nordamerikas prærie og kaldes også Lampepudser. Ligesom slægten Blåkvast (Ageratum) tilhører Pragtskær-slægten den overvejende amerikanske Eupatorium-gruppe blandt de kurvblomstredes familie. Og dens medlemmer skal man passe på: Det værste landskabsukrudt (”plaga vegetal”) på De Kanariske Øer er den amerikanske kurvplante Ageratina adenophora (Ageratina er også en af de ca. 45 slægter i Eupatorium-gruppen). I en af de mange spanske nationalparker (nationalpark her ikke i ultraliberal forstand – ellers ville man lade entreprenante mennesker kvæle initiativet!), den privatejede (!) Caldera de Taburiente på La Palma, har man gennem 2 år forsøgt at udrydde den, men indtil videre forgæves – dog findes den tilsyneladende endnu ikke i topområdet omkring Roque de los Muchachos (2421 m), hvor ”jaragán” vil kunne true Echium gentianoides og andre endemiske, rødlistede arter (AB, HT & OuB).
Guldblomme (Arnica montana) (X)
I 30 m2-optællingsfeltet i Svinehaverne ved Rødme (32) 2119 ex., hvoraf 376 blomstrende. Totaltallet og de 1743 vegeterende ex. er rekord for optællingsperioden. I de 2 mest tilgroede 1m2-felter er der dog tilbagegang, fordi Skov-Æble har bredt sig. I eftersommeren 2003 er krattet på nordskrænten imidlertid blevet kraftigt udtyndet af Fyns Amts plejehold. Den samlede bestand af Guldblomme anslås til ca. 50.000 ex. – flot, men tidligere har arten haft 41 lokaliteter i Fyns Amt (savnes kun fra Ærø (33)), og denne er den sidste! Guldblomme har i Europa 2 udbredelsescentre, et centraleuropæisk-montant og et nordvesteuropæisk-subatlantisk, hvoraf Danmark udgør en del af det sidstnævnte. Arten anses hos os som en god vejviser for velgræssede, ugødskede og artsrige overdrev på mager bund – den indgik derfor i Feltbotanisk Klubs Projekt Heder og Overdrev i 1980’erne, hvorfor der er ledt ekstra godt efter den også i Fyns Amt. Den voldsomme tilbagegang skyldes især opdyrkning og tilplantning af artens lokaliteter. Denne gamle lægeplante er dog endnu udbredt i det vestlige Jylland, men nu ofte fåtallig – et par 100 blomstrende ex. er set på en hede NV f. Filsø som en ny lokalitet ihvertfald i nyere tid (HT).
*Skræppe-Brodfrø (Xanthium strumarium)
Nye fund i kompost på Søndersø fyldplads (kan være genfund!) (29) og på en affaldsplads ved Tuesgyden ud til Dalby Bugt på Hindsholm (30) (begge BKS). I Jylland set i Århus Havn (DBF/FS), hvor den dog iflg. ekskursionslederen var blevet kørt over af en gummiged. Endnu ikke meldt fra Østfyn (31) og Ærø (33).
*Stolt Kavalér (Cosmos bipinnatus)
Ny for Skarø i Det Sydfynske Øhav (32) på en affaldsplads ved Vestergård med både røde og hvide blomster (HT). Også en vidtspredt ukrudtsplante under varmere himmelstrøg.
*Flerfarvet Okseøje (Chrysanthemum carinatum)
Ny for Sydfyn på Svendborg fyldplads (32) (BKS). I Fyns Amt hidtil fundet som forvildet i Nyborg (31) i 1964 og ved Henninge (34) i 1985 (begge med belæg). Nær Kron-Okseøje, men med de gule randkroner lysere eller mørkere ved basis iflg. Stace.
Følfod (Tussilago farfara)
Stort set eneste plante, der har overlevet den uendeligt tætte maskinelle (man kunne også skrive sjofle) barbering af motorvejskrænten gennem resterne af ”Vibesholm Enge” SØ f. Ullerslev (31) (HT) – og Vejdirektoratets formål med projektet ”Biologisk Vejkort” fortaber sig ikke kun her i en god portion skepsis. Pile-Alant og flere andre sjældne arter, der tidligere fandtes på vejskrænten, findes nu stort set kun på de §3-arealer, der sowieso vil blive begravet under en kommende udvidelse af motorvejen. Måske en sag for den degraderede trafikordfører Jacob Babuksti?
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (X (A))
2 optællinger: Adskillige 100 ex. i den gamle teglværksgrav ved Ejby i Odense (29) (KDJ) og ca. 250 blomstrende ex. i Bispeeng ved Odense (29) (DL/BKS & HT). På sidstnævnte lokalitet rekord for de senere år trods en sværm af stikkende myg og en australsk rødvin som lokkemad.
Vand-Brandbæger (Senecio aquaticus (fhv. ssp. aquaticus))
Stor bestand i kæret S f. Højrup Lung, der trues af udvidelser af Skallebjerg Grugrav (28) med fx over 1000 ex. af Maj-Gøgeurt (TRN). Nye fund med en stor bestand på en ferskeng V f. Nordby Sø i Assens Kommune (28) hhv. NV f. Hårslev i Søndersø Kommune (29) (begge FA/HT). Blandt genfund kan nævnes flere lokaliteter ved Pavebæk og Storå (alle 28) (alle PoR) – også set flere steder ved de 2 vandløb i 1993 (FA/JP) samt i et hestegræsset kær på nordøstbredden af Arreskov Sø (32) (HT ex EE). Også lokalt optrædende i mindre, men meget værdifulde kærpartier i det store engområde V f. Bogense (29) (FA/HT), der trues af en velkendt taktik blandt kommunalrødder: Urbanisering ved salamimetoden (dvs. mursten 2 lidt efter mursten 1 osv.). Apropos truede naturlokaliteter også et par nye steder på enge N og NV f. Filsø i Vestjylland (HT). 2 ikke helt ukendte sjællandske botanikere, Niels Faurholdt og Finn Skovgaard, dokumenterer i en artikel i Flora og Fauna, at Småblomstret Brandbæger (ssp. barbareifolius) slet ikke findes i Danmark. Tidligere mente man, at dette taxon (med mindre blomster end nominatarten) var udbredt især i Sydsjælland og på Lolland – men også en del fund i Fyns Amt har været anset for at tilhøre det småblomstrede taxon. Efter de 2 bemeldte herrers overbevisende blindtests på Botanisk Museum kan vi dog glemme ssp. barbareifolius (dvs. vinterkarsebladet) også mht. det fynske materiale. Bertil Nordenstam på Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm, der er forfatter til Asteraceae i Flora Nordica, er enig heri. Ja, måske findes dette taxon overhovedet ikke. Til gengæld har NF & FS påvist Senecio erraticus for Danmark (nær rensningsanlæg i Rødbyhavn på Lolland og i København). Denne sentblomstrende ruderatplante, hvis kurvdiameter er mellem 13 og 17 mm (mod 19-28 mm hos Vand-Brandbæger) er under hastig spredning nordover i Europa – og kan vel snart også observeres i Fyns Amt?
*Gråblad (Senecio cineraria)
Denne art fra Middelhavslandene er ny for Sydfyn på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Fuldt naturaliseret på et overdrev ved Holeskov ved Korup (29) (HT 1994), men vistnok siden opgravet. Brandbæger er en verdensomspændende slægt på ca. 1500 arter (incl. Kleinia). Foruden urter omfatter slægten træer, buske, lianer samt blad- og stængelsukkulenter. På østafrikanske bjerge forekommer arter, der kan blive op til 10 m høje rosettræer – fx Senecio keniodendron, der er endemisk for Mount Kenya fra 3500 til 4650 m (NR 2001).
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens)
Nyt fund med 9 ex. på den fhv. ø Lindholm i Nyborg Fjord (31), blomstrende den 6. juli. Genfund på remisepladsen ved det fhv. gamle frølager i Odense (29) – stadig blomstrende 14. december (BKS), men også set her den 19. juli (HT).
*Læge-Alant (Inula helenium)
Nye fund i Øksenrade Skov ved Middelfart (28), ved Rugårdsvej nær nedkørslen til Nymarksgyden (29) og ved en græseng lidt S f. Damhusevej 51 nær Allerup (30) (alle BKS). Synes ikke set på Nordøstfyn, siden M.L. Mortensen så den ved Revninge (30) i begyndelsen af forrige århundrede. Også et nyt fund i kanten af Køstrup fyldplads (28) (BKS & HT) – her kan det ellers godt være, at de 2 fhv. unge inventører kom under beskydning. Mao. rendte vi ind i en skeetskydningskonkurrence, og så var det afgang (skiltningen er imidlertid ganske utilstrækkelig!). Alligevel håber vi ikke, at skyttelaugsformanden fik en blodprop. Genfund er der på Torø ved Assens (28), hvor den 1. gang blev set i 1966 af Alfred Hansen og Anfred Pedersen, og på Tommerup fyldplads (29) (BKS & HT 2002).
Pile-Alant (Inula salicina)
Nyt fund med en klynge på ca. 5 m2 i det lille kalkkær inden for dæmningen NØ f. Fjordmarken (29) (HT) – desværre kunne Sump-Hullæbe endnu en gang ikke genfindes her (først bemærket her af Per Sønnichsen ca. 1984 og sidst set 18. august 1989 med ca. 50 blomstrende ex., hvoraf 31 i frugt (HT)). Nær denne nye lokalitet stadig 2 store blomstrende klynger i Fjordmarken (29) (DBF/HT; FA/HT). Angivet af frøken Caroline Rosenberg fra Romsø ved Hofmansgave i 1888. Savnes stadig fra Langeland (34).
Soløje-Alant (Inula britannica)
Nyt fund med en pæn bestand på strandengen SV f. Brockdorff langs Lillestrand (30) (BKS). I Hindsholm-området (alle 30) findes den ganske eksotiske art vel også stadig med en lille bestand på Vejlø Kalv, mens den ikke har kunnet genfindes på hverken Langø (belæg i Dansk Herbarium 1890, evt. identisk med L.Th. Schiøtz’ angivelse fra Fyns Hoved i 1891?), Mejlø (angivet af Schiøtz i 1891, idet både denne bestand og dén på ”Fyns Hoved” også synes set af Anton Andersen (jf. ”!” i Nordfyns Flora)) og Nordskov Mose (angivet af Otto Møller i 1893). Hertil er Hornemanns angivelse ”ved Odense Fjord” opført i NF’s arkiv under d. 30, men her kan være tale om en fejl. Anton Andersen så den også ved Odense Fjord, men han giver kun et konkret eksempel – nemlig Stige, og det er i d. 29 (og herfra er den i øvrigt ligesom fra langs resten af fjorden (29/30). Det nye fund ved fhv. grande Stephensen, der her synes at have forvildet sig uden for et ruderat, bringer dog et spinkelt håb om genfund på de pågældende, ellers velundersøgte lokaliteter – dog ikke i Nordskov Mose, der for længst er ødelagt ved afvanding og efterfølgende kultivering. Også et par steder i strandengen på den nordvestlige del af Avernak (32) (HT) – belæg herfra i Dansk Herbarium i 1932. Også genfundet ved Hellenor og det lille nor V f. Sandsbjerg (begge 34) (begge TB). Soløje-Alant har en markant sydlig udbredelse i Danmark – den pt. desværre forsvundne bestand på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (sidst LH 1983?) forbinder de 2 kendte hindsholmske findesteder med artens fynske hovedudbredelsesområde omkring Det Sydfynske Øhav (32, 33, 34). Ruderalt set fx på den nu forsvundne fyldplads ved Rosilde (31) (BKS & HT).
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (X)
Ca. 10 m2 incl. ca. 150 blomstrende ex. i strandengen lige N f. broen til Thurø (32) (BKS & HT) – vel identisk med P.M. Pedersens angivelse fra skoven Gammel Hestehave (publiceret i 1915), der er beliggende lige oven for strandengen. Se videre i URT 2002:1 (i artiklen ”Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) i Danmark – status, økologi og pleje” ved HT & NF).
*Kugle-Museurt (Filago vulgaris)
Ny for Bågø (28) på en sti en nåleplantage nær Fiskehusene sammen med fx Liden Museurt, der også er ny for lillebæltsøen, der til gengæld tilsyneladende slipper for flere svin (TRN).
*Kruset Tidsel (Carduus crispus)
Ét hvidblomstret ex. på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (HT). På et ruderat ved Vestbirkvej i Seden (30) bliver arten op til 2,25 m, voksende sammen med fx Skarntyde og Pindsvin-Kartebolle (begge til 2,5 m) – så her behøves ingen gylleregn. Iflg. Dansk Feltflora til 1,3 m. Den hvide varietet, Poul Rafners yndlingstaxon, er også set mange andre steder i det fynske.
Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia) (A)
Nyt fund med en fåtallig bestand ved Palleshavevej nær nedkørslen til Skovgårdsvej i Nordskov-området (31) (BKS). God bestand på vejkanten mellem Katrinebjerg og spejderlejren på Røjle-halvøen (28) (DBF/LC) – vel identisk med ”Cathrinebjerg ved Strib” på ekskursion med samme ærværdige forening for 108 år siden i 1895 – senere også angivet af Wiinstedt i 1917 og kendt herfra i nyere tid (LC). 3 pæne klynger set ved Nybygdgårde nær Korinth (32), men nu kun på den østvendte vejskrænt her (HT)? Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34) – måske fordi fhv. grande Stephensen aldrig har cyklet her?
*Tornet Knopurt (Centaurea solstitialis)
Ny for Nordøstfyn på Kerteminde fyldplads (30) (BKS). Der er belagte fund af denne art med lysegule blomster fra Fyns Amt i Dansk Herbarium fra Odense (29) i 1890, Bred Bakker (29) i 1910, Nyborg (31) i 1934 og Tranderup (33) i 1927 (i en lucernemark). Hertil kommer angivelser (alle 29) fra Kræmmermarken i Odense i 1905 (kommunelærer J.F. Ilving) og Langesø i 1907 (lærer Anton Andersen) foruden på en ruderatplads i Odense uden årstal (lærer J.C. Poulsen og senere Anton Andersen). Denne tilfældigt med humle- og kløverfrø indslæbte art, hvis naturlige udbredelse overvejende omfatter Sydeuropa, kom 1. gang til Danmark i 1866 – de fleste af fundene er fra før og omkring 1. verdenskrig (især mellem 1890 og 1915). Finderen mener ligesom Stace, at den også kan være i fuglefrø – og så er han på hjemmebane.
*Have-Knopurt (Centaurea dealbata)
Nye fund som tilfældigt forvildet på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS), på den nu med jorden jævnede fyldplads ved motorvejen V f. Spedsbjerg (29) (BKS & HT 2002), på strandvolden NV f. Sabbesborg Klint (30) (BKS), på en jordbunke Ø f. Årslev fyldplads (30) (HT), ved Rørbækvej nær gården Hannesborg (31) (BKS) og ved Vingårdsvej i Fåborg Kommune (TRN 2001). Hidtil kun kendt i TBU-arkivet fra Fyns Amt med en angivelse fra Dalum i 1967 – meddelt til Alfred Hansen af stud. agr. Bj. M. Petersen. Forestil jer, kære læsere, at Peter Gæmelke meddeler et plantefund! Svinemælk, Svinenød, Svinesennep eller Svineøje? Nå, spøg til side: I TBU-arkivet er denne art fra Kaukasus kendt fra 12 andre danske distrikter med det 1. belagte fund fra Arnborg i Midtjylland i 1949.
Kvast-Høgeurt (Pilosella cymosum ssp. cymosa var. cymosa) (R)
Genfund med mindst 250 ex. på Digerbanke på Hindsholm (30) (BKS). I det mindste også samme kollektive taxon på den store station i Lengerich nær Osnabrück (HT) – selv de ellers så grundige tyskere går ikke så grundigt til værks med giftsprøjtningen på jernbanestationerne, som vi gør i Danmark.
Lancetbladet Høgeurt (Pilosella lactucella)
Nye fund på en tue i et græsset knoldkær ved Enemærket nær Brunshuse (28) (DBF/TRN) og som fåtallig 2 steder i kæret ved Hudevad radiatorfabrik (30) (HT). Findes gerne på myretuer på overdrev rundt omkring i landet – omend langt sjældnere end tidligere, fx på Egernæs i bunden af Roskilde Fjord (DBF/SGC) samt i Jylland på overdrev ved Hjerritsdal Mølle og på en eng N f. Filsø (begge HT). Den 17. oktober blev endnu set 15 rosetter i Flægen ved Tybrind (28) incl. én blomstrende plante (HT).
Hundesalat (Leontodon taraxacoides)
Nyt fund med en pæn bestand i græsplænen ved Østrup kirkegård (29) (BKS), der mener, at arten bør eftersøges i andre ældre græsplæner ved kirker.
*Kæmpesalat (Cicerbita macrophylla)
Nyt fund ved en skovvej i Høgsholt S f. Tommerup St.by (29) og genfund ved Skovgårdsvej 4 i Kragelund (31) (begge BKS). Kendt fra den sidstnævnte lokalitet nær et gadekær siden 1970’erne (FS). Ikke kendt fra andre distrikter i Fyns Amt end de 2 nævnte. Sidst set forvildet på Nord-/Midtfyn i Østrupgårds park (29) i 1963 af Alfred Hansen (belæg).
*Børste-Høgeskæg (Crepis setosa)
Det i sidste års rapport omtalte fund af denne meget sjældne indslæbte (med kløver-, græs- og lucernefrø fra Centraleuropa) og ubestandige art på et gruset areal mellem et vandhul og en vold om køreteknisk anlæg i Kullerup (31) (PoR) er godkendt af AFD. Arten optrådte 1. gang i Danmark mindst 16 forskellige steder i 1866 – incl. mindst 4 fynske lokaliteter: Ringe (31) samt Fåborg og Skårup foruden mellem Heldager og Tved (alle 32). I Danmark er den sidst set som markukrudt i Fyns Amt i 1951 (Særslev (29) og Lundsgård ved Kerteminde (30)). De få danske fund efter 1951 er næppe som markukrudt. Der henvises i øvrigt til Henrik Ærenlund Pedersens grundige artikel i Flora og Fauna 101 (1) fra 1995 (”Børste-Høgeskæg (Crepis setosa Haller f.) – forekomst og status i Danmark”), hvori det seneste fund af arten i Danmark (i en ung læplantning ved en vej umiddelbart Ø f. Ans på Viborg-egnen i 1994) er omtalt. Pedersen anser den for at være et ”levende kulturminde”, idet den har været betinget af et ekstensivt agerbrug med ineffektiv frørensning. Det sidst kendte fund af arten på Østfyn er angivet i 1879 fra de til bredderne af Vejstrup Ådal (31) dyrkede agre af senere professor Emil Rostrup i sin naturhistoriske skildring af ”En sydfynsk Aa” (s. 25-26). Aldrig set på de fynske sydhavsøer (33, 34).