En gylle-kantate. Det var, hvad den fynske komponist Carl Nielsen passende kunne have indledt sin sangcyklus om ”Fynsk Forår” med, hvis det var i dag, kan skulle have pisket en musikalsk stemning op, der skulle beskrive det fynske landskab.
Fynboer, og turister – hvis der efterhånden er flere tilbage af dette folkeslag – der i de kommende forårsmåneder valfarter ud i den såkaldte fynske natur bør have næseklemmer på. Nu skal der nemlig spredes gylle, så svinebaronerne kan overproducere og få tilskud fra EU til de flæskesider, de ikke kan komme af med til de forbrugere, der næppe kan aftage mere svinekød uden at kløjs i det.
Ikke nok med, at Fyns Amtet drukner i ansøgninger om at udvide svineproduktionen på Fyn ud over alle grænser, men selv ikke dette bombardement er nok for svineindustrien.
Mens man venter på tilsagn eller afslag fra amtet, betjener man sig selv: gennem de seneste måneder er der både i Ullerslev, Kerteminde og Nyborg Kommune anmeldt i alt fire store svinebedrifter, der har haft tusindvis af flere svin i staldene, end de har haft tilladelse til.
Det er en af Danmarks største svineproducenter, Asger Møller Hansen, der ejer alle gårdene. Han har tilladelse til at have 1.112 dyreenheder på sine gårde, svarende til mere end 40.000 slagtesvin.
Det viser sig, at han skønsmæssigt har haft op mod 15.000 svin, han har produceret ulovligt.
Den ”svinebande”, som lokalkomitéen i Danmarks Naturfredningsforenings Odense-afdeling har et par år siden har oprettet, kan hver måned konstatere uregelmæssigheder inden for svineavlen, og dét i så massivt omfang, at hverken politi, amt eller kommuner tilsyneladende kan følge med i ulovlighederne og således få sat en stopper for dem.
Selv miljøminister Hans Chr. Schmidt betegner den massive overproduktion som »forkastelig«, og han plejer ellers ikke at være ømfindtlig…
De umættelige svinebaroners griskhed er tilsyneladende umulig at komme til livs – og landbrugsorganisationernes øretuderi om, at bønderne forsøger at tage hensyn til naturen i produktionen, er en skinhellig besmykkelse, der er en gylle-kantate værdig.
Bent Søby Madsen