Kurvblomstfamilien til orkideefamilien
Af Henrik Tranberg
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
*Klaseurt (Iva xanthifolia)
Ny for Nordøstfyn med 5 ex. i den nedlagte mergelgrav ved Rågelund (30) som urenhed i en udsået vildtfoderblanding af Alm. Boghvede, Énårig Solsikke og Alm. Hirse foruden megastore ex. af Bynke-Ambrosie (BKS). Finderen mener, at den skal med som fx en Korn-Ridderspore eller en Klinte i en kornmark. Det hidtil eneste kendte fund fra Fyns Amt er gjort i Svendborg (32) i 1906 (belæg). Der er i øvrigt fund fra 4 distrikter V f. Lillebælt og 3 Ø f. Storebælt med det 1. fund fra Kløvermarken på lorteøen Amager i 1894 (belæg). I nyere tid er denne aromatiske nordamerikanske art velkendt fra havneområdet i Århus (fx DBF/FS 2003; BKS & HT 2003), hvorfra den er kendt tilbage til Rostrup.
Kær-Fnokurt (Cineraria palustris ssp. congesta) (X (A))
Nyt fund af denne ansvarskrævende art i mosebræmmen ved søen Ø f. Sebjerg NØ f. Fåborg (32) (FA/AF, DF & NaR). Men i 1933 beskrev Svend Andersen lokaliteten som en ”Molinia-Mose med noget Hedepræg”, hvori i 1932 voksede sjældne arter som Rundbladet Soldug, Vibefedt, Guldblomme og Butblomstret Siv – så nutidens moseomkransede sø er en fattig erstatning (også på trods af dette interessante fund).
*Fliget Brandbæger (Senecio tangutica)
Denne kurvplante med gule skive- og randblomster er taget som ny for Fyns Amt på Svendborg fyldplads (32) (BKS). ”Chinese Ragwort” med synonymet Sinacalia tangutica optræder som naturaliseret flere steder i Storbritannien på fugtige skyggefulde steder. Alfred Hansen skrev i URT 1982:3, at denne statelige prydplante de sidste ca. 10 år er fundet forvildet flere steder i Danmark – især i København, men også fx på 2 ruderater i Århus (EW 1980). Imidlertid er den altså først nu kommet til Fyn.
Strand-Asters (Aster tripolium)
Blomstrende ex. med hvide randkroner på strandengen ved Jersore (29) (FA/JRH).
Soløje-Alant (Inula britannica)
Den 4. august blomstrede arten tusindtalligt på Monnet (32) (SN/ÅBK, foto).
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (X)
Nyt fund på Langeland i en frugtplantage S f. Rifbjerg Krat eller ”Stub” (34) (HS) – måske i sin tid stukket af hertil fra den nu forsvindende bestand i den nærliggende strandeng på ”Rifbjerg Strand”. Fra samme voksested kendes arten også på Tåsinge (32). Genfund i ”Gulstav Mose” (34), hvor også Smalfliget Brandbæger blev genfundet (FA/JRH). Om lokaliteter på Langeland og i det øvrige Danmark se endvidere artiklen ”det gamle URT” 2002:1 (ved HT & NF).
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium)
En art, der synes forsvindende fra Fyns Amt: Endnu yderst på Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (AB & HT). I nærheden også en i 2004 flot blomstrende bestand i sommerhushave ud mod Fynshovedvej ved Korshavn (30) (DBF/EL, FS & HT). Endelig endnu 23/10 blomstrende ved bålstedet på Flyvesandet (29) (HT). Talrig på Gjerrild Strand på Djursland, hvor den er langt hyppigere end i Fyns Amt.
*Kæmpe-Evighedsblomst (Helichrysum bracteatum)
Ny som forvildet i Fyns Amt på Kerteminde (30) og Lejbølle fyldpladser (34) (begge BKS) – dog også et par andre nyere, hidtil ikke meldte fund: Munkebo fyldplads (30) (DBF/FS & HT 1999) og Årslev fyldplads (30) (BKS). Denne énårige prydplante fra Australien er i Dansk Herbarium taget i 2 distrikter V f. Lillebælt og 3 Ø f. Storebælt med det 1. fund i Kastrup på Amager i 1905. Kan også findes på lossepladser i det sydlige England.
Lav Tidsel (Cirsium acaule)
Nyt fund med ca. 10 klynger i en lille overdrevsrest i vældskrænten NØ f. Ellemølle (29) fx med Dunet Havre, men uden for habitatområdet Odense Å (FA/HT) – dog kendt af Svend Andersen fra Stenløse-egnen (29). Hertil antagelig et nyt fund S f. Hesselbjerg på Langø (30) (FA/JRH). 27/10 endnu blomstrende ex. på Mejlø og Bogø (begge 30) – og ligeså 1/11 på Store Galtebjerg ved ”Hesselbjerg Strand” (34) (alle HT).
Kær-Tidsel (Cirsium palustre)
En del lyserøde til næsten hvide ex. i tilgroende kær SV f. Store Øresø (32), der desværre også ligger uden for habitatområdet (FA/HT, JRH & USM)!
*Marietidsel (Silybum marianum)
Fundet nær Findinge (32) i jord, der havde ligget hele sommeren efter etablering af en ny elledning (PoH). Hertil nye fund ved en hæk ved Nybølvej 20 i Vejlby (28), ved Odensevej mellem Stegsted og Bolbro (29) og Svendborg fyldplads (32) (alle BKS – hvem ellers?). Dog tidligere angivet fra Svendborg (32) af Svend Andersen i 1909-10.
Eng-Skær (Serratula tinctoria) (X)
Endnu en art, der er forsvindende fra Fyns Amt. 3 blomstrende ex. à ca. 5 cm , vel i alt ca. 10, på det tæt nedbidte overdrevet ved pumpestationen op til motorvejen i ”Vibesholm Enge” – og ét vegeterende ex. fundet med møje og besvær i dalen mod NV (begge 31) (begge FA/HT). Til gengæld vrimlede det med vokshatte og jordtunger om efteråret (HT)! Endnu ca. 115 blomstrende ex. (incl. ca. 10 afbidte) på det tilgroende overdrev V f. Rolsted (30) – kun ét vegeterende ex. blev set (HT), således at bestanden i ”Vibesholm Enge” nok stadig er den største i Fyns Amt, idet der stadig er mange vegeterende ex. ved pumpestationen. Hvad er så værst: Nedbidning eller tilgroning? Positivt nyt er der fra Vejle Amt, hvor den er ny på Hyby Fælled ved Fredericia (BVP’s hjemmeside).
*Artiskok (Cynara cardunculus)
Cynara er en mediterran slægt med meget store kurve inden for Carduus-gruppen af de kurvblomstrede. Artiskok anvendes tørret til dekoration, ligesom de unge blade spises som delikatesse. Ny som forvildet i Fyns Amt (og i Danmark?) på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS), der åbenlyst kan stille sulten som klunser. Der kan dog sidde små sjove dyr i artiskokken, som konstateret under en middag på DBF’s ekskursion til Pyrenæerne i 1980 – under ledelse af professor Kai ”Butterfly” Larsen. Holder sig længe i Storbritannien efter dyrkning som prydplante eller grøntsag og findes spredt på Kanaløerne og England mod N til S-Lancashire (med synonymet C. scolymus hos Stace). Om det så er som forvildet, er nok en smagssag.
Lancetbladet Høgeurt (Pilosella lactucella)
Ny i kæret N f. Borreby (29) (HT), trods endnu en aftagende lavtvoksende art. Iflg. Per Hartvig er den dog underrapporteret.
Stivhåret Borst (Leontodon hispidus)
Endnu på den åbne V-del af Røjle Klint helt mod NØ (28) (FA/HT) – sidst 2000 (FA/HT & NKP). Synes til gengæld forsvundet (ligesom flere andre ædle overdrevsarter) fra skrænten i bunden af Nærå Strand, der åbenbart er kommet galt afsted (gødskning?) (FA/JRH). Udbredt på overdrevet i Pilbro Dal i Ø-Jylland (ikke hos Wind, lok. 21/94?).
*Strand-Salat (Lactuca tatarica)
Nyt fund nederst på kystskrænten ved Brostrand ved Varbjerg (28) (PoR). Det 1. fund af arten på Kattegat-siden af d. 28 – mange lokaliteter på Lillebælt-siden. Til gengæld kendes den fra Drætteholm ved Dræet i Æbelø-arkipelaget (29) med belæg fra 1986 (EW) som den eneste lokalitet på Nord- og Midtfyn, men herfra synes den forsvundet (HT 2003). I øvrigt kun kendt fra Sydfyn (32), men artens spredning langs de danske kyster er næppe afsluttet. Ny for Stenderup-ruden på den anden side af Lillebælt (BVP).
Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)
Kruset Vandaks (Potamogeton crispus)
Nyt fund i en lille sø i N-delen af Vodrup Klint på Ærø (33) med fx Sideskærm, Svømmende Vandaks og Stor Andemad (DBF/KN, leg. HT) – et længe ventet fund i AFD-rude 3817 Vindeballe. Kendt på øen tilbage til M.T. Lange, men synes nu sjælden – der er dog også en del belagte fund fra 1940’erne og 1960’erne ved de Herrer Johs. Gröntved og A. Hansen.
Havgræsfamilien (Ruppiaceae)
Alm. Havgræs (Ruppia maritima)
Blomstrende i mængde i Pugesø (30) (DBF/EL, FS & HT), ligesom der er et nyt fund i strandsøen i Hellenor på Langeland (34) (TB 2003). Godkendt i AFD som opskyl på en smal stenstrand på Drejet ved Bøjden (32) sammen med Stilket Vandkrans (TRN 2002).
Langstilket Havgræs (Ruppia cirrhosa)
Nye fund med veludviklede frugter i det lille nor ved Sommerodde på Bågø i Lillebælt (28) som ny for øen (TRN) hhv. i ”Flødebøtten” ved ”Helnæs Ås” i Bobakker på Helnæs (28) med fx en art af Vandkrans (HT). Hertil blomstrende i dele af Hovedsø på Avernak (32) (HT 2003) – kendt fra Avernakø (32) allerede af M.T. Lange i midten af 1800-tallet.
Sivfamilien (Juncaceae)
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus)
Et for den naturhistoriske forståelse af Stenløse-egnen banebrydende genfund i Odense Ådal ud for Stenløse (29) med en godt skjult bestand på østbredden på ca. 6 x 12 m, sammen med fx Gul Frøstjerne, Vand-Brunrod og Tue-Star (FA/HT) – sandsynligvis den sidste rest af ”dens massevise Optræden” hos Svend Andersen (1912): ”Den danner flere Steder store, samlede Bevoksninger af Tønder Lands Størrelse med Udelukkelse af de fleste andre Blomsterplanter.” Endnu 12/7-1930 samlede Andersen et belæg til Dansk Herbarium ”i Sump nær Stenløse, Odense Aa” (29). Nu også set i SØ-delen af Brabæk Mose (30) (FA/HT), hvis ekstremrigkær nu græsses af skotsk højlandskvæg. Den ellers højtvoksende art, der dog kan klare nogen tilgroning, synes derimod forsvundet (pga. eutrofiering?) fra 2 andre ekstremrigkær i habitatområdet, der omfatter Urup Dam-dalen: Moserne NØ hhv. Ø f. Birkende (begge 30) (begge FA/HT)?
Harril (Juncus gerardi)
Overraskende nyfund i et saltkildekær på vestbredden af Odense Å mellem Solevad og Borreby (29) (FA/HT) hhv. overfor på østbredden af Odense Å S f. Borreby (29) (FA/HT, JRH & USM). Der er kun få fynske indlandsfund af denne strandengsplante. På begge lokaliteter forekommer også Sylt-Star.
Klæg-Siv (Juncus ranarius)
2 nye fund på Hindsholm (begge 30) af dette iflg. Per Hartvig oversete taxon: I en kalkpåvirket strandeng ved Langemose Ø f. Måle (FA/JRH) og ved Stenagergård på halvøen Skoven (FS & HT). Den spinkle Tudse-Siv-lignende art (men med butte indre blosterblade) er dog trods alt er kendt fra alle distrikter i Fyns Amt.
*Bleg Frytle (Luzula luzuloides)
Genfundet på en skrænt i en bøgeskov ved Brahetrolleborg (32) med fx Sudetisk Rapgræs (TRN) – begge disse ”herregårdsplanter” noteret sammesteds på DBF’s ekskursion med Svend Andersen 5/7-1926. For godt nok syntes Andersen, at parken var skøn, men hans botaniske øje søgte mod vildfloraen – og denne fandt ekskursionen repræsenteret på en bakkeskråning i en afsides del af parken. Indslæbt med fremmede græsfrø er dog vel de rette ord for nærværende art, som angives indslæbt til Danmark med mellemeuropæiske græsfrø efter 1835. Savnes helt fra Ærø (33), selv om der engang var herregårde der. Dette er dog ingen opfordring til at så noget ud ved Søbygård (33), Lise Bendix!
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
Børste-Kogleaks (Isolepis setaceus)
Nye fund af denne spinkle art, der foretrækker kvægoptrampet bund: I den græssede eng under V-delen af Røjle Klint (28) (LC), i kanten af et vandhul ved de nye ferieboliger ved Strandgård ved Bro Strand (28) med fx Gul Rævehale (PoR), som fåtallig i Trådspore-kæret i Urup Dam (30) (DBF/EL, FS & HT), i stor mængde efter udgravning af en sø ved Forlunde NØ f. Gestelev Lunde ved Ringe (32) med fx Vand-Ærenpris (FA/JÅK), med 2 ex. i det artsrigeste væld på Vodrup Klint (33) (DBF/KN, leg. PoR) og på bredden af en ny dam i et skovrejsningsområde ved Lohals (34) (HN). Der er et genfund for Romsø i Storebælt (30) på åben bund ved ”Andekær” mod Ø (FA/JRH & USM) – sidst set på øen i 1944 under DBF’s højsommerekskursion.
Fåblomstret Kogleaks (Eleocharis quinqueflora)
Genfund for Stenløse-området (29), men vel ny for ”Præsteengen” med en pæn bestand i vældet med Krognæb-Star (FA/HT) – arten er dog omtalt af Svend Andersen i 1912 som voksende sammen med bl.a. Bredbladet Kæruld uden for områdets sivkolonier (af Butblomstret Siv!). Desuden genfund for Feddet ved Å (28) i et sumpet område ved P-pladsen mod V (VBD/TRN) – angivet fra den samme lokalitet af Knud Wiinstedt i 1917 og for nyligt set ved oldtidsvejen mod N (HT & TRN 2002). Endelig er der et genfund i en kalkpåvirket strandeng ved Langemose Ø f. Måle (30) (FA/JRH) – kendt fra ”Måle” (30) tilbage til Rostrup (kan dog vedrøre Sadelmagermose mod N (30), hvor den også er). 21/5 blomstrede den sirlige art tæppevis i tusindtal i Urup Dam (30) (FA/HT) – vel derfor er der næppe Tvebo Star i denne mose (pladsen i nanofytsamfundet ”udfyldt”)? 14/6 også mange på Teglgård Næs ved Arreskov Sø (32) (FA/ASv, EV, HT & TE) – vel samme forhold her, men dog sammen med meget Loppe-Star.
Tue-Kogleaks (Trichophorum caespitosum coll.)
Genfundet med store ex. i Nybo Mose (32) (FA/ASv & EV) – og skønt arten er fåtallig, er der her tale om en sensation i disse svinetider, idet den næringsskyende art sidst synes set (og belagt) på stedet under NF’s ekskursion i 1943 af Svend Andersen (”ved Brændegaard Sø”, også angivet herfra i 1908 af den unge Andersen). Stadig også i Storelung ved Nr. Broby (32), omend fåtallig (FA/HT & MR) – belagt herfra i 1971 og angivet af samme Andersen i 1911. Noget kommer der trods alt ud af NOVANA, men genfundet modbeviser det forventelige i, at arten burde være forsvundet. Dog: Landboformand Niels Hansen og andre i den fynske agroindustri bør desværre ikke glæde sig for tidligt, idet de 2 nævnte lokaliteter synes at være artens eneste på Fyn i dag. Andersen havde den også i Fagsted Lung (32) i 1907, men så blev mosen drænet. Alle sydfynske fund tilhører iflg. Dansk Herbarium den østlige underart ssp. caespitosus (også kaldt Østlig Tue-Kogleaks). Der er ingen fund af samlearten fra Østfyn (31) endsige Ærø (33).
Tvebo Star (Carex dioica)
Nyt fund med ca. 10 blomstrende planter (både hunner og hanner) i et græsset artsrigt væld SV f. Kratholm (29) med fx Vibefedt og Leverurt (HT) – én hanplante endnu sigtet 2/6, ligesom én hunplante blev set så sent som 28/8 (begge FA/HT). Iflg. Andersen (1912) også på de lave frodige enge i Odense Ådal ved Stenløse på den nedstrøms side af Bellinge Bro (29) – ikke umulig på ”Præsteengen” efter den genoptagede naturvenlige græsning, ligesom Svend Andersen så den ved Verninge (29) i 1911. Endnu set ved Stenløse (29) i 1919 af H.C. Hansen. Vel også nye fund (begge HT) på nordbredden hhv. på nordvestbredden af resterne af Filsø i Vestjylland – her sammen med fx Loppe-Star hhv. Maj-Gøgeurt, der er sjælden i Vestjylland. Også ekstremrigkærene i Strands Gunger rummer både Tvebo og Loppe-Star (EV). Så må man håbe, at her ikke skal ligge en golfbane, når nu Mols Bjerge bliver til en ”nationalpark” efter Hans Christian Schkidts besynderlige principper.
Loppe-Star (Carex pulicaris)
Stor bestand på ”selve” Teglgård Næs – dvs. den græssede lokalitet helt ud til Arreskov Sø (32) (FA/ASv, EV, HT & TE). Tidligere set fåtalligt længere inde på land. Ikke kendt fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
Tue-Star (Carex caespitosa)
Nyt fund i Odense Ådal ud for Stenløse (29) med en bestand på ca. 125 tuer i en bestand af Butblomstret Siv (FA/HT). På ”Præsteengen” (29) lidt nedstrøms Odense Å trives den udmærket (VBD/HT). Ikke kendt af Svend Andersen fra denne hans fødeegn, men tilsyneladende først agtet af Andersen i 1930’erne.
Fjernakset Star (Carex distans)
Overraskende nyfund i et saltkildekær på vestbredden af Odense Å mellem Solevad og Borreby (29) (FA/HT). Eneste ældre indlandslokalitet er Langemose ved Ullerslev (Svend Andersen 1929, med belæg), hvor der ihvertfald indtil for nyligt har været fx Jordbær-Kløver.
Blære-Star (Carex vesicaria)
Nyt fund på Langeland i en skovsump i ”Bageste Slottehave” (34) (TB) – af finderen tidligere kun set i en sump ved Østerhuse (34) (TB 2000) på den lange ø. I den skrinlagte moserapport for de 3 senere sammenlagte langelandske kommuner (FA/HT) er der dog også opregnet 6 forekomster i den daværende Tranekær Kommune (alle 34) – i rapporten nævnes endvidere Sædballe Fredmose (34) (FA/FP & MM 1981) som den eneste lokalitet på Langeland uden for Tranekær Kommune. Kendt af M.T. Lange fra Langeland (34), hvorfra der i Dansk Herbarium kun foreligger belæg fra Prisskov (1906) og en skov N f. Lohals (HN 1984) – begge lokaliteter på nordspidsen af øen (begge 34).
Vår-Star (Carex caryophyllea)
Nyt fund på Fuglekilde Høj, der er en del af Højby Ås (30) (BKS). Den spinkle forårsart er endvidere genfundet på overdrevet ved sømærket yderst på halvøen Skoven (30) (BKS) – synes sidst set her i 1986 (PSø). Ikke set her af Bojsen Mortensen i 1940’erne (analyse nr. 27, Botanisk Tidsskrift 49 (1953)).
Græsfamilien (Poaceae)
Strand-Svingel (Festuca arundinacea var. arundinacea)
Overraskende nyfund i et saltkildekær på vestbredden af Odense Å mellem Solevad og Borreby (29) (FA/HT). Har dog længe været under udbredelse fra kystegnene til indlandet via vejnettet – fx allerede belagt i 1966 fra Søholm Sø ved Glamsbjerg (28). Svend Andersens angivelse af arten fra en mose ved Bramstrup (30) kan måske anspore til at lede efter et saltelement også i Lindved Ådal.
Langstakket Væselhale (Vulpia bromoides)
Et genfund af blomstrende planter om foråret: 18/5 på den åbne V-del af Røjle Klint (28) (FA/HT) – og søreme, om Svend Andersen ikke har taget den der i 1929. Senere på året er den sværere at se, men de spinkle frøstandere afsløres af de lange stakke – 16/7 ny som fåtallig i kanten af Sellebjerg grusgrav (30) (HT).
*Sudetisk Rapgræs (Poa chaixii)
Genfundet på en skrænt i en bøgeskov ved Brahetrolleborg (32) med fx Bleg Frytle (TRN) – begge noteret sammesteds på DBF’s ekskursion med Svend Andersen i 1926. Der er ligeledes belæg herfra i 1906, 1907 og 1966. Kendt fra stedet siden 1870’erne, så det er en standhaftig blanding. Endnu også i S-delen af Glorup Park (31) (PoR), så det er ikke tilfældigt, at man kalder den en herregårdsplante – belæg fra Glorup i 1926, 1960 og 1966. Kendt fra stedet siden 1924 (Svend Andersen). Savnes fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33). Sudetisk Rapgræs blev i 1800-tallet udsået i mange herregårdsplæner som skyggegræs, og nogle steder har den naturaliseret sig i bøgeskove med sine indslæbte ledsagearter. Frøet var af tysk oprindelse – og mr. Ruderalis siger måske derfor Sudeterne til Tyskland!?
Tæppegræs (Catabrosa aquatica) (X)
Nye fund i forbindelse med NOVANA-kortlægning: Lille bestand i vadestedet over den lille bibæk til Geelså, der gennemskærer mosen Ø f. Birkende (30) (FA/HT) og i 2 kilder, der løber ud i Bøjden Nor (32) (FA/HT). 4 m2 og lille bestand med Kogleaks i den lille sø i dalen i ”Vibesholm Enge” (31) – udbredt i bunden af dalen som tidligere (FA/HT). Et i Kurt Dues nye flotte bog om Odense Fjord vistnok omtalt fund er gjort i en strandrørsump mellem Næsbyhoved Skov og Næsbyvej (29) er gjort af Per Stidsen for Fyns Amt i 1984 – så er det på plads. Vel lidt for overset til at være gullistet – bør fx eftersøges ved det naturgenoprettede Sundet i Fåborg (32), hvorfra den har været kendt siden 1879 (belæg).
Nikkende Flitteraks (Melica nutans)
Ca. 200 ex. i brynet af en stubhave med Hassel og Alm. Hæg (og Ahorn) ved en fodsti i Svenstrup Skov (29) (HT). Flere ældre fund på Odense-egnen af denne naturskovsindikator – herunder også Stenløse Skov (belæg) og netop denne lille lokalitet (begge Svend Andersen 1907). Så Andersen havde måske ret, når han i sin artikel fra 1912 skriver, at arten blomstrer i alle sognets skove – eller lerede kratskove, som han uddyber. Men der er nu stadig flere her af artens almindelige fætter, Énblomstret Flitteraks – berygtet for sin funktion som udkigspost for skovflåter. Nikkende Flitteraks savnes fra Østfyn (31) og de fynske sydhavsøer (33, 34), ligesom den iflg. TBU-kortet er helt fraværende i Sønderjylland og på Lolland-Falster. Udbredt i Letlands løvskove (DBF/IK, OBL & PW).
Tidlig Skov-Hejre (Bromus benekenii)
Nye fund af denne uansélige art i Ravnholt Dyrehave (31) og Tykhave NV f. Ringe (32) (begge PoR). Savnes fra Ærø (33).
Liggende Hejre (Bromus hordeaceus ssp. thominii)
Ny for Romsø i Storebælt (30) på et stendige med fx Vår-Vikke, der sidst blev noteret på øen under DBF’s ekskursion i 1964 (BKS & HT). Også på en stenet strandvold ud for Langemose (30) (HT (& den stenede BKS)) på den anden side af Romsø Sund.
*Amerikansk Hejre (Bromus willdenowii)
Den i 2003 meldte Sitka-Hejre fra jordfyld på Årslev fyldplads (30) (BKS; BKS & HT for AFD) har ved mellemkomst af Henry Nielsen (med den overbærende kommentar ”hovsa!”) vist sig at være denne lignende art – fejlen beklages, så der er endnu kun 4 meldte fund af Sitka-Hejre i Fyns Amt. Amerikansk Hejre er ny for Nordøstfyn, og det er kun det 2. fund i Fyns Amt efter 2. verdenskrig, idet den er taget på Hov i 1980 (HN). Det ældste storfynske (og danske) fund er også belagt fra Langeland (34): Skrøbelevgård 1866. Hertil havnefund fra Odense (29), Nyborg (31) og Svendborg (32) ved Anton og Svend Andersen. Savnes således nu kun fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Vel dengang indslæbt fra sin central- og sydamerikanske hjemstavn, men nu snarere en prydplante. Dækbladene har 9-13 tydelige strenge, hvor Sitka-Hejre har 7-9 utydelige, ligesom de har en kort brod eller op til 3 mm lang stak, hvor Sitka-Hejres stak er 6-10 mm lang. Forvekslingsmuligheden er nævnt hos Stace, hvor arten hedder Ceratochloa cathartica! I Storbritannien, hvor ”Rescue Brome” er indslæbt med korn og uld eller sjældent dyrket til foder, forvildes og naturaliseres den mod S incl. på Kanaløerne.
Eng-Havre (Avenula pratense)
Endnu på de 2 stendysser ved Kappendrup (29) (HT) – og endnu udbredt på jyske gravhøje, fx Troldkirken ved Nibe (HT). Men gylleskyerne truer også denne tuedannende art.
Dunet Havre (Avenula pubescens)
Nye (?) fund af denne art, der i sin tid – som sin fætter – var med i Feltbotanisk Klubs ”hedeoverdrevsundersøgelse”: På en lille overdrevsrest i væld NØ f. Ellemølle (29) og ud for Ellemølle hundreder af arten i ugræsset, førnerigt overdrev uden mos (begge FA/HT), på en NNØ-vendt overdrevsknold i kalkvæld SV f. Kratholm (29) (HT), på et græsset næringsfattigt overdrev NV f. Svenstrup (29) (FA/HT) – her vokshatte og jordtunger om efteråret, som ny med ca. 10 blomstrende ex. i Sellebjerg grusgrav (30) (HT) og i kanten af Højskov SV f. Ringe (31) (PoR). Svend Andersen havde den dog som ret hyppig på Stenløse Enge (29), fra Svenstrup (29) i 1911 og ved Hvileholm (30, nær Sellebjerg) i 1932.
*Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides)
Nyt fund på en kant mellem en afhøstet rapsmark og et dige N f. Brændegård Sø (32) med fx Alm. Dværgløvefod og Blåstjerne (TRN). Savnes endnu fra Nordøstfyn (30). En udpræget sydøstlig ”ukrudtsart” i Danmark, men dog også fx i Århus Havn (BVP).
Gul Rævehale (Alopecurus aequalis)
Nyt fund i kanten af et vandhul ved de nye ferieboliger ved Strandgård ved Bro Strand (28) med fx Børste-Kogleaks (PoR). Sjælden på Vestfyn, men lidt mindre udpræget sydøstlig i Danmark end Ager-Rævehale – fx en del fund i det centrale Jylland.
Spidshale (Parapholis strigosa) (X)
Ny for Vejlø i Lillestrand (30) i øens SØ-hjørne (FA/JRH & USM). Moderne genfund er der ved ”Flødebøtten” neden for Helnæs Ås (28) (HT 2003), på Bogø i Lillestrand (30) (FA/JRH & USM), i stor mængde (nærmest farvende strandengen rød) i et parti ugræsset strandeng på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) – især i og omkring gamle kreaturveksler (DBF/EL, FS & HT) og på Monnet på Tåsinge (32) (FA/ASJ & BMo).
Tandbælg (Danthonia decumbens)
Nye fund af denne vigende nøjsomme art – om det så er på kalkrig eller kalkfattig bund: På Frøbjerg Bavnehøj (28) på ”Lotte ”S’gu” Nissens sydskrænt” nær opgangen til udsigtshøjen (HT), på en lille overdrevsknold i strandengen ved Skaghorn på Helnæs mod NV (28) med fx Vild Hør og Blågrøn Star (FA/HT), på et lille overdrev ved Ernebjerg Skov (29) som stedvis dominant (HT) og på det smalle overdrev ved Bøjden Nor (32) (FA/HT). Hertil på en strandeng S f. Hesselbjerg på Langø (30) med kærarter som Trævlekrone, Kær-Trehage, Blågrøn Star og Alm. Hjertegræs (FA/JRH).
*Vild Durra (Sorghum halepense)
Ny for Langeland på Lejbølle fyldplads (34) (BKS). Savnes herefter kun fra Ærø (33). Denne art fra Vestasien og Nordafrika, der også kaldes ”Kafferkorn”, ligner Elefantgræs (BKS).
*Ægte Durra (Sorghum bicolor)
Ny for Sydfyn på Svanninge komposteringsplads (32) (BKS). Savnes i Fyns Amt hermed fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Denne art fra tropisk Afrika er større end Vild Durra og ligner Majs (BKS).
Dunhammerfamilien (Typhaceae)
Bredbladet x Smalbladet Dunhammer (Typha latifolia x angustifolia)
stor bestand i vandhul i NØ-delen af Højstrup øvelsesterræn (29) – her fx også pæn bestand af Vand-Ærenpris (CH, HT, MA & TRN; DBF/CH). Der er ældre angivelser af denne hybrid fra Lundeborg Skov og Holmskov Strand (begge 31) (begge Svend Andersen) samt Bjørnø (32) (DBF 1932, også Andersen).
Smalbladet Dunhammer (Typha angustifolia)
Ny for Romsø i Storebælt (30) i en lavvandet sø mod vest med fx Vandpeberrod, Vand-Ærenpris, Blågrøn Kogleaks og Kors-Andemad samt Vand- og Billebo-Klaseskærm (HT).
Arumfamilien (Araceae)
*Kalmus (Acorus calamus)
I den østligste kant af Ringe Sø (31) før planering og vandstandshævning i oktober (PoR). Fra Ringe-egnen synes der ikke at foreligge ældre fund, idet den dog er angivet fra Eskildstrup pr. Pederstrup (31) af Anton Mikkelsen og Boltinge Mølle (31, i TBU-arkivet som 32) af S.M. Rasmussen. Udbredt i Odense Ådal – blandt mange nye fund østbredden af Odense Å N f. Borreby (29) (FA/HT) og vestbredden S f. Brobygård (32) (FA/HT). Svend Andersen havde den dog som almindelig ved Odense Å incl. ved Stenløse (29). De kolbeformede, duftende blomsterstande vakte begejstring blandt de 20 deltagere under De Vilde Blomsters Dag på ”Præsteengen” (29), hvorfra den søreme er ny, men der bør holdes øje med, at denne art ikke breder sig for meget. Der er 7 klynger (foruden 3 bestande i mindre vældpartier mod Ø) i det vældprægede kær i Hindemose nær udløbet af Odense Å (29) (FA/HT; FA/USM) – det burde være den hjemmehørende Høj Sødgræs, som imidlertid er sjælden i vældets højtvoksende niche.
Kærmysse (Calla palustris)
Nye fund: En lille bestand i SV-hjørnet af den fhv. skøjtesø ved Dalum papirfabrik (29) (FA/HT) (men hvem har plantet den?!) og ét sted på vestbredden af Store Øresø (32) (FA/HT). Hertil genfund i form af den store velkendte bestand ved Sortesø i Gærup Skov (32) (FA/HT, JRH & USM) samt i Nybo Mose (32) lige V f. Brændegård Sø og især i små tørvegrave N f. det store åbne parti mod N (FA/ASv, EV, HT & MR). Svend Andersen (1943) nævner den såvel fra Nybo Mose som Brændegaard Sø (begge 32) i 1906-08, men disse lokaliteter kan betragtes som én lokalitet. Andersens Nybo Mose er er således ikke den lille, endnu eksisterende mose ved Nybo Huse (32), hvor der ligeledes stadig findes Kærmysse (FA/KRO 1992). Andersen havde den dengang også i Fagsted Lung (32), som siden er bortdrænet, og ved Nørresø (32), hvor den sidst er set NV f. søen i 1985 (FA/EV), men ikke har kunnet genfindes (TRN). Savnes fra Nordøstfyn (30) og Sydhavsøerne (33, 34). I den store lettiske højmose Teici dominerende i grøfter (DBF/IK, OBL & PW).
Dansk Ingefær (Arum alpinum ssp. danicum)
I et krat med gamle hyldebuske på østkysten af Bågø (28) (TRN) – sidst angivet herfra i 1918 af Axel Lange. Lange fandt iflg. Wessbergs ø-flora nr. 40 fra 1992 235 arter – og Wessberg nævner heri, at kun Alm. Hjertespand ikke er genfundet. Men Lange er hidtil den eneste, der har set Dansk Ingefær!
Andemadfamilien (Lemnaceae)
Tyk Andemad (Lemna gibba)
I drikkevandshullet på Mejløs nordø (30) med fx Liden Andemad og vegeterende Hornblad (HT). Sidst set på øen under DBF’s ekskursion i 1969. Fra 2003 endvidere flg. fund: Overalt i et lille vandhul S f. Nymose på Bågø i Lillebælt (28) – fuldstændigt kvælende resterne af Vandranunkel (TRN). I det yderste vandhul ved ”Flødebøtten” ved Helnæs Ås (28) (HT) – her pga. eutrofiering i forbindelse med kreaturgræsning. Et vandhul ØSØ f. gården Lille Lysemose N f. Nordenhuse (31) dækket af arten (HT) – her vel pga. den almindelige næringsbelastning af det fynske luftrum. I Jylland fx dækkende en sø ved voldstedet nær Hjerritsdal Mølle (HT). Arten kan måske betegnes som de ferskvandsplanternes brune rotte, og med det eskalerende svinehold vil denne fede (omend spinkle) art uden tvivl spredes yderligere.
Stor Andemad (Spirodela polyrhiza)
Nye fund i en lysåben vandfyldt tørvegrav ved Ernebjerg Skov (29) med Tyk Andemad (HT) og i et sumpområde ved Spanget nær Brahetrolleborg (32) med Liden Andemad (TRN). Hertil dominerende i vandhullet under det artsrigeste væld på Vodrup Klint og også fundet i en lille sø i N-delen af klinten (begge 33) (begge DBF/KN, leg. HT). Angivet fra Vodrup Gadekær (33) (Svend Andersen). Et efterhånden halvgammelt fund fra 1981 (af en tilsvarende halvgammel inventør) fra et vandhul S f. Nordenhuse (31) må underkendes – der var utvivlsomt også dengang tale om algen Skælløv, som nu er fundet her i forbindelse med AFD-registrering af det selvsamme vandhul (HT 2003). Sådan kan man tage så grueligt fejl! Savnes endnu fra Nordøstfyn (30).
Liljefamilien (Liliaceae)
*Guld-Løg (Allium moly)
Denne hvidløgsduftende art med guldgule blomster og ofte enlige blågrønne blade fra NV-Portugal, Ø-Spanien og Pyrenæerne er ny som forvildet i Fyns Amt på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT). ”Yellow Garlic” er naturaliseret på varme flodbredder og i levende hegn i det sydlige England og på Jersey.
Liden Guldstjerne (Gagea minima)
Vi har nu også en forårsfrisk agent på Vestfyn: 2 nye fund på lokaliteter, hvor DBF (man skulle tro, det var DOF!) har afholdt ekskursion om foråret: I stor mængde i Helnæs Stubhave (28), hvor der fx er flere 100 ex. på den skovklædte kystskrænt – men den spinkle forårsart findes også langs vejene i nordenden af skoven, på og ved vejen langs vestsiden samt ved stikvejene mod V. Hertil med en pæn bestand i nordkanten af den lille stævningsskov ved Mindevej nær Balslev (28). Endelig er der 2 moderne genfund fra samme område (begge 28) med 2 små bestande på kirkegården ved Udby Kirke hhv. i stævningsskoven SØ f. behandlingshjemmet i Udby. De 4 nævnte fund er gjort 18/4 (alle LC). Til gengæld står det meget skralt til med arten i det øvrige Fyns Amt, og den er slet ikke kendt fra Ærø (33) – men de fleste øvrige fund har omkring 100 år på bagen.
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (R)
Ny for Sydfyn (ikke helt uventet) på Knolden ved Dyreborg (32), hvor arten har en lille bestand på et mosklædt stengærde langs strandengen mod nord – set på arbejdernes internationale kampdag med 17 blomstrende (heraf ét skud med 4 blomster) og 9 vegeterende ex. (HT). Moderne genfund er der på vejskrænten ved Stubberup Kirke (30) (CH), Yderhovedet af Fyns Hoved (30) (AB & HT) – begge bestande næsten afblomstrede 28/4 hhv. 7/5. Savnes således i Fyns Amt nu kun fra Ærø (33), hvor den absolut bør efterstræbes på Vodrup Klint og andre egnede lokaliteter. Arten bør også eftersøges på Romsø i Storebælt (30), hvilket også blev forsøgt i det forløbne år, men med velvillig uvilje fra bådfører Leif blev besøget 13/5 cuttet fra 10 til 3 timer! Redaktionen viser dog storsind i denne onde verden og ønsker Leif held og lykke i sit fremtidige virke (dog ikke nødvendigvis, hvis det er som konservativ politiker!?) – med tak for flere uforglemmelige ture i skumsprøjt og stiv kuling. Faktisk er der ikke registreret guldstjerner på Romsø (30), siden Gandrup fandt Alm. Guldstjerne i 1916-17!
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea)
Der er sikkert flere fund i vente, skrev vi om denne art i årsrapporten for 2003 – og det holdt stik: Nye lokaliteter i Fyns Amt er der med ét ex. med fx Gul Anemone og Liden Lærkespore i Fjelsted Skov (28), samt blandt gamle træer på en høj i en ferskeng ved Søbysøgård (30) (begge BKS) foruden i Sdr. Nærå Hestehave (30), i Tvedskov SV f. Ringe, i Knudshøje Skov ved Ringe statsfængsel og i en trægruppe langs Vindinge Å i Årslev (alle 31) (alle PoR) og endelig i Hestehave Ø f. Lejbølle (34) (TB). Desuden har en særligt ivrig botaniker genopsøgt ældre lokaliteter i Odense-området – ja, nærmest finkæmmet alt kratteras – for Liden Guldstjerne og i stedet fundet Hylster-Guldstjerne (!): Tæppedannende i skoven ved Tarup Skovgård plejecenter, hvor købmand Eilstrup i 1924 måske tog belæg af Liden Guldstjerne, ligesom Hylster-Guldstjerne også er i skoven ved Jernbanevej (nær Tarupgårdsvej), i Åløkke Skov ved foden af en gammel Bøg og under gamle egetræer ved Jeppe Åkjærs Allé (alle 29) (alle BKS). Til gengæld er denne art forgæves eftersøgt ved Agedrup (30) (BKS & HT), hvor Eilstrup samlede Hylster-Guldstjerne i 1956 – det seneste fund af arten på Nordøstfyn, hvor den nu til gengæld er fundet på de 2 ovenstående nye lokaliteter. I Jylland findes den fx i Lindenborg Ådal med min. 500 blomstrende ex. i overgangen mellem et skovbryn og en eng ved Rise (HT). Det er altså ikke alle fynske botanikere, der sover vintersøvn – og vi henviser igen til artiklen om Liden og Hylster-Guldstjerne i FYNSK NATUR 2002:1 (ved HT & EE) – og udtrykker et hvad med Ærø (33)? Også i den gamle park ved Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus (nn).
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris)
Et par pæne bestande langs Fynshovedvej mellem Munkebo og Mesinge (begge 30) (begge EVr) – også set her af BKS. Årets finder mener, at ”det er en stor oplevelse at opleve noget dejligt i det forarmede danske gyllelandskab”. Arten er genfundet 12/3 i haveskoven ved Vigerslev Præstegård og 15/3 på en sydvendt skrænt langs stendiget ved kirkegården ved Søndersø Kirke (begge 29) (begge BKS) – sidst set her 1876 (og senere) hhv. 1876-1910 (Søndersø Præstegårds have). Der er nye fund på en affaldsplads ved grusvejen på vej ned til Fjordhytten yderst på halvøen Skoven (30), i parken ved Hollufgård (30) (BKS), ved en sti bag haven til Rønninge Præstegård (31) og i Storskov ved Boltinggård (31) (alle BKS). Der er endnu en flot bestand i Måle på Hindsholm (30) (AB & HT). Ikke meldt fra Ærø (33).
*Pyrenæisk Fuglemælk (Ornithogalum pyrenaicum)
Ny som forvildet på Nordøstfyn lidt N f. Stakdelen 16 i Allerup–området (30) (BKS) – 1. gang set sammesteds i 2003! Også set ved Norup (29) (BKS 1998). I Storbritannien er ”Spiked Star-of-Bethlehem” hjemmehørende, men sjælden i S-England mod N til Huntshire, ligesom den optræder som sjældent naturaliseret andre steder i England. I Tyskland er ”Pyrenäen-Milchstern” ligeledes spontan, men sjælden – her i ege-/avnbøgeskove.
*Sommerhyacint (Galtonia candicans)
Ny som forvildet i Fyns Amt på jordbunker ved Sentvedvej over for voldstedet ved Ørbæk (31) (BKS), idet det meldte fund fra Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) i 2002 (BKS) har vist sig at være Trævlet Palmelilje (Yucca filamentosa)! Vi undskylder forvekslingen. For at øge forvirringen er den sidstnævnte art også set ved Sentvedvej (31) (BKS).
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) (R)
Endnu engang forgæves eftersøgt i NØ-Odense (29) (JB). Uhadada.
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine var. helleborine)
Ét bidt ex. mellem sti og levende hegn N f. ”Lunden” ved Grønnæs, hvor den tidligere er set (FA/SNL 1991), i Gråsten Nor (33) (DBF/KN, leg. HT) – men stadig sjælden på Ærø. Blandt andre nye lokaliteter kan nævnes et tilgroet ”overdrev” i Højstrup øvelsesterræn V f. Odense (29) (CH, HT, MJA & TRN; DBF/CH), en brakmark NV f. Dyreborg Skov (32) – i mængde her (HT), ligesom der er jævnt pænt med arten i Forreste Slottehave ved Tranekær (34) (TB). Tusindvis af skud er der i en afdrevet juletræsplantage ved Sletøvej S f. Lejbølle (34) (TB). Og når vi nu er ved O’ense, lø’jets bæst’ by: I anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel også et fund fra Stavids Ådalen ud for vejen Store Klaus & Lille Klaus i det vestlige Odense (29) (TS). Hertil de obligatoriske utallige nye fund ved grande Stephensen på alskens mere eller mindre mærkværdige biotoper rundt omkring på hovedøen (28-32) (alle BKS).
Ægbladet Fliglæbe (Listera ovata)
Nyt fund på Ærø (33) med ca. 8 vegeterende ex. i en aske-/ellesump umiddelbart S f. det artsrige kær (stadig med fx Maj-Gøgeurt), som desværre ikke længere afgræsses – der er dog taget høslæt i 2004 (KBJ). I nyere tid (dvs. efter 1990) er arten dermed kendt fra 6 lokaliteter på øen, men med de ulovlige indgreb i Stokkeby Nors NØ-del er den muligvis forsvundet herfra (sidst HT 1987). Derudover kendes et lignende antal (6) ældre lokaliteter, hvoraf et par ligger nær den nye: Store Rise Mose (ca. 1945, landbrugskandidat Erik Kaspersen) og en eng ved Lundsgård (1928, sparekasseassistent L.P. Lauritsen). Blandt optællinger kan nævnes 1549 ex. ved Arreskov Sø (SN/EE) – ornitologer er meget præcise optællere. Arten findes også i stort antal i skoven ved Nørresø (32) (TRN).
Rederod (Neottia nidus-avis)
Synes ny i Pederskov på Tåsinge (32) (NaR), men Rostrup havde den ved den nærliggende skipperby Troense (32) i 1872. Arten havde næppe et godt år i Fyns Amt i 2004.
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha)
Nye fund i Enghaveskov ved Nordskov (31) (PoR) og i Fodslette Lunde på det sydlige Langeland (34) med 7-8 frøstandere (TB). Hertil en ny lille bestand (incl. 3 blomstrende ex.) i en mosrig drænet askesump i V-delen af Grevindeskov under Wedellsborg (28) med fx Majblomst, der manglede i AFD-rude 3128 (HT).
Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (X)
Efter naturpleje desværre kun med 18 blomstrende og 3 vegeterende ex. i optællingsfeltet i Rødme Svinehaver (32) (HT) – 31 blomstrende i 2003 før plejen. Set med én frøstander på Vibjerg (28) på det sædvanlige sted (HT), så den er endnu på sine 2 kendte fynske lokaliteter. På Vibjerg (28) tilkom en halv heksering af Skarlagen-Vokshat – nu i alt 14 arter af vokshatte (regional betydning), hvor der er 22 i Rødme Svinehaver (32) (international betydning).
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata)
I modsætning til Bakke-Gøgelilje med en lille fremgang efter naturpleje i optællingsfeltet i Rødme Svinehaver (32) (HT) – 89 ex., hvoraf 75 blomstrende (mod 80/69 i 2003 (HT) før plejen).
Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata)
Nyt fund med ca. 25 blomstrende ex. i et trampetuet rigkær ØSØ f. Lettebæk Huse (29) med fx Maj-Gøgeurt og Vand-Brunrod (FA/HT). I et væld NØ f. Ellemølle (29) (FA/HT) 9 blomstrende og ét vegeterende ex. (også ca. 25 blomstrende Maj-Gøgeurt) (FA/HT) – set med ca. 100 blomstrende ex. i 1993 (KDJ & NJS). Svend Andersen angav den som ret hyppig ved Stenløse og Svenstrup (begge 29) i 1911 – herunder samlede han den 23/6-1913 i ”Præsteengen” (29), hvorfra den har været kendt siden 1840 (V. Strøm, ”Enge v. Dyrup Gde.” (29)). Hvornår dukker den op her igen? Endnu 3 blomstrende ex. i Broløkke Strand (30) (BKS), men græsning eller høslæt bør snarest genindføres her.
Maj-Gøgeurt (Dactyloriza majalis ssp. majalis)
Årets skandaler: Det kniber for Vejvæsenet med at tage ”Biologisk Vejkort” alvorligt, idet den gode orkidébestand ved omfartsvejen (op til jernbanebroen) lige V f. Langeskov (30) i det forløbne år har fået hele pulveret med gravning og efterfølgende jordpåkastelse – klippefolkene kører ellers udenom, når orkidéerne blomstrer. Desuden har vi hørt, at vandstanden i Gulstav Mose (34) er rigelig høj for de lokale orkidéer (AH) – vandstandshævninger bør foregå efter aftale med DBF! Botanik uden vand er som ornitologi uden teleskop. Hertil går det ringere og ringere for min svundne ungdoms gøgeurtlokaliteter i Borreby Møllebæk (29) – fx er den såkaldte ”Musvågeeng” på vestbredden nu meget tæt pløjet og alt for tilgroet til orkidéer (HT). Der er set ét blomstrende ex. i Gravene ved Hjelmerup (29) (FA/HT) – sidst set i 1982 (HT), men forsvindende pga. tilgroning (og det er et habitatområde!). Nu ca. 200 hhv. 50 ex. på brakmarkerne NV hhv. NØ f. krydset Egensøvej-Langøvej på Hindsholm (30) (EVr) – ”glædeligt i vores brændenældeland, at de har bredt sig siden sidste år”, som finderen så viseligt skriver. På den åbne V-del af Røjle Klint er set ét blomstrende ex. nærmest i tørt græsland (28) (FA/HT) – ca. 1000 blomstrende i vældmosen og især i engen herunder. Ca. 100 blomstrende incl. ét hvidt ex. i den nedlagte mergelgrav (nu crossbane) ved Rågelund (30) (BKS & HT). Nye fund er der med ca. 20 blomstrende ex. i et tilgroende kær (der er mere Vand-Brunrod) S f. Borreby (29) (FA/HT, JRH & USM) og omkring en bakke 100 m Ø f. Svendborg Naturskole (32) (EE). Blandt moderne genfund kan nævnes ca. 100 blomstrende ex. i et tilgroende kær SV f. Store Øresø (32), men uden for habitatområdet (FA/HT, JRH & USM).
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula)
Pæn bestand i en overgammel, hidtil overset stævningsskov med Ask og Hassel NV f. Dyreborg Skov (32) (FA/EV, LHn, LSø & PHo) – også enkelte ex. i en eng. Andre nye fund er der med 6 vegeterende ex. i skoven ved den nyplantede ”Ringe Skov” nær Boltinge (31) (BKS) og over 100 ex. i ”Bageste Slottehave” ved Tranekær (34) (KB & TB). Der er stadig fine store bestande i skoven ved Nørresø (32) (TRN), mens der kun blev set ét blomstrende ex. i en lille ”fredet” naturnær skovenklave i Purreskov (31) med fx 3 blomstrende ex. af Ægbladet Fliglæbe (DBF/PoR).
Stor Gøgeurt (Orchis purpurea) (R)
25 blomstrende ex. i Karlsskov på Røjle-halvøen (28) (GF) – ca. 5 flere end sidste år (LC). Så er der straks flere i skoven på Trelde Næs (DBF/LC), hvor arten for momentet generelt ikke står så udsat for at skride i Kattegat som den fynske bestand.
Mygblomst (Liparis loeselii) (V)
Så blev tingene vendt på hovedet: Pæn fremgang i Maden på Helnæs (28) med 354 ex., hvoraf 41 blomstrende, efter en øgning af græsningstrykket (FA/ASv & EV), mens der er en mindre tilbagegang i Urup Dam (30) (FA/HT, JÅK & MoB) – i Urup Dam er der dog fundet en ny bestand ca. 100 m fra den gamle (ER), og der er stadig langt over 1000 ex. i alt. Også i Maden er der en ”ny” delbestand (ét ex.!), som dog kendes tilbage fra 1990’erne. Fælles bladmosser på de 2 fynske lokaliteter er fx Spids Spydmos (Calliergonella cuspidata), Kær-Guldstjernemos (Campylium stellatum) og Alm. Tufmos (Cratoneuron filicinum) (FA/ASv, EV, HT & TE).