Floristiske fund fra Fyn 2012
Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)
Omstående præsenteres et udpluk af interessante fynske plantefund – især fra 2012. Oplysningerne er registreret i Lokalitetsregisteret under Dansk Botanisk Forening (DBF), Fynskredsen, og vil blive anvendt ved den botaniske værdisætning af naturlokaliteter i den fynske udkantsregion – fra år 7 efter Fyns Amt.
Der indgår især fund fra Dansk Botanisk Forenings registreringer – herunder fredningssager, §3-sager, Orkidégruppen Orchidania og Atlas Flora Danica, DBF’s nye kortlægning af Danmarks flora, der endelig synes på randen af en publicering. Hvis ikke andet nævnes, er fundene fra 2012. Hertil indgår mange oplysninger fra den herlige hjemmeside for naturflippere, www.fugleognatur.dk (F&N) – oftest med fotos af de omtalte planter.
Det er også lykkedes at supplere med oplysninger fra de offentlige katakomber (Naturstyrelsen Fyn og de 10 fynske storkommuner), ligesom der er fisket en del oplysninger hos de talrige konkurrerende konsulenter. Herunder besigtigelser af §3-arealer og vegetationsanalyser i NOVANA (det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet og NAturen), hvorunder fx Aglaja, Amphi Consult, Brandbilen og Care4Nature har medvirket. Ligeledes HabitatVision, men uden lettet røgslør.
En liste over alle meddeleres initialer bringes nedenstående. Historiske oplysninger stammer især fra Dansk Herbarium (incl. TBU-arkivet, ved Henrik Ærenlund Pedersen, Botanisk Museum) og Naturhistorisk Forening for Fyns arkiv (NF’s arkiv) over fynske plantefund. En særlig tak til Henry Nielsen for oplysninger om Langelands flora, samt tak til alle øvrige plantebestemmere.
Er dine fund ikke med her, bedes du maile/ringe/poste dem til undertegnede. Størst interesse har naturligvis nye fynboer (uanset etnisk herkomst), distriktsnye fund samt nye fund eller genfund af sjældne arter – herunder optællinger af disse. Usædvanlige bestande, pludselige lokale masseforekomster osv. af hyppigere arter kan også have interesse. En rimelig grad af hemmelighedskræmmeri vil blive accepteret i særlige tilfælde.
Rækkefølgen af artsnavne følger stadig Dansk Feltflora (red. Kjeld Hansen (1981) med senere oplag). Efter artsnavnene er anført eventuel kategori efter IUCN’s moderne rødlistesystem – RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: moderat truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, LC: ikke truet, DD: utilstrækkelige data, NE: ikke bedømt, og NA: ikke mulig. For nogle arter er det angivet, om de var på Rød- og Gulliste 1997 (eller evt. Rødliste ’90) (Ex: forsvundet, E: akut truet, V: sårbar, R: sjælden, X: opmærksomhedskrævende, og A: national ansvarsart). Når vi taler om DMU, mener vi Aarhus Universitet (fhv. Danmarks Miljøundersøgelser).
Manglende danske plantenavne er konstrueret til lejligheden i protest mod den gældende manglende konsekvens inden for dansk botanisk nomenklatur – og de publiceres hermed! Dog: Der er nu nedsat et plantenavneudvalg i regi af DBF (URT 2012:4, s. 126-128) – med ole seberg som Chairman.
Tallene 28 til 34 dækker i det følgende de topografisk-botaniske undersøgelsesdistrikter, der udgør den fynske udkantsregion: 28 Vestfyn, 29 Nord– og Midtfyn (i teksten dog kaldt Nordfyn), 30 Nordøstfyn (med Hindsholm), 31 Østfyn, 32 Sydfyn (med det meste af Øhavet), 33 Ærø samt 34 Langeland. “*” foran artsnavnet betyder, at den pågældende art iflg. Dansk Feltflora ikke er oprindeligt hjemmehørende i den fynske udkantsregion. Nye *-taxa skrives automatisk som NA. En summarisk gennemgang af omstående fund er meddelt prosaisk i URT 2013:1.
Meddelere (i parenteser: ingen obs. fra 2012 nævnt her – kom så ud i naturen!): AA Andreas Andersen, ABr Arne Bruun, ALy Anders Lykke, AMT Anne Marie Torpe, AMy Anders Myrtue, ASJ Annette Strøm Jacobsen, ASv Annita Svendsen, AWB Anders W. Bertelsen, BBL Birgitte Bjerre Laursen, (BiL Birgitte Laursen,) BKS Bo K. Stephensen, (BLa Bente Lambertsen, BSN Bent Staugaard Nielsen,) BVP Bent Vestergaard Petersen, CaM Carsten Mathiesen, CD Claus Dalskov, CFN Christina Fevejle Nielsen, CHu Carsten Hunding, DB David Boertmann, DBH Dorte Bang Harders, EBA Erik B. Andersen, EE Erik Ehmsen, (EEE Erhardt E. Ecklon,) EFJ Einar Flensted-Jensen, EH Erik Hammer, ElB El Bundgaard, EMBH Ella Margrethe Bang Harders, EO Eva Olsen, EV Erik Vinther, EVJ Erik Vestergaard Jensen, EWe Erik Wessberg, FHP Freddy Have Petersen, FS Finn Skovgaard, GuB Gunnar Birkelund, HAd Henning Adsersen, HES Hans Erik Svart, HGK Hanne Grethe Kirk, HH Henrik Harnow, HHB Hans Henrik Bruun, HHJ Henning Heide-Jørgensen, HHj Helle Hjorth, HK Hjalte Kjærby, HM Henning Møllegaard, HN Henry Nielsen, (HS Henrik Staun,) HT Henrik Tranberg, HÆP Henrik Ærenlund Pedersen, IBL Ida Bjerge Laursen, JCS Jens Christian Schou, JDi Jane Ditzel, JDP Jørgen Dan Petersen, JFr Jørgen Frandsen, JGJ Jan G. Jensen, JH Jonas Hansen, JHB Jens Henrik Bendtsen, JHJ Jakob Harrekilde Jensen, JHuJ Jørgen Hugo Jensen, JKS Jens Kristian Skou, JLa Jan Larsen, JoB John Brandbyge, JRS Jette Raal Stockholm, JRy Jacob Rye, JSt Jørgen Storm, (JÅK Jens Aamand Kristensen,) KAb Kaj Abildgaard, KaC Karen Clausen, KAP Kim August Pedersen, KDJ Kurt Due Johansen, KiR Kirsten Rasmussen, KLM Kirstine L. Madsen, KMT Karen Margrethe Tranberg, KN Knud Nielsen, KNF Knud N. Flensted, KrG Kristian Graubæk, KSæ Kasper Sæderup, LBj Lone Bjerre, LEd Lene Edis, LFi Lisbet Fink, LH Lars Hansen, LHS Leif H. Sørensen, (LK Lone Kristensen,) LLC Lars Lindskrog Christiansen, (LM Lene Madsen,) LOK Lars Ole Kæhlershøj, LSJ Lars Støvring Jensen, MH Mogens Holm, MKH Morten Kofoed-Hansen, MKr Marta Kristensen, MKS Martin Køhl Søholm, (MLJ Mogens Lind Jørgensen,) MRF Mogens R. Flindt, MTh Mogens Thornberg, MØ Merete Østerbye, NaR Nanna Rask, NF Niels Faurholdt, (NHN Niels Henrik Norsker, NJS Niels Jørgen Storgård, NKP Nina Kjær Pedersen,) OlM Ole Martin, OMa Otto Madsen, OR Ole Runge, PEH Poul Evald Hansen, PeR Per Rasmussen, PHl Per Havlit, PHP Poul H. Poulsen, PHø Peer Høgsberg, PiG Pinne-Gänget (med Jan Thomas & Thomas Lindell), PJn Per Jørgensen, (PoR Poul Rafner, PSm Peter Storkholm,) PTP Per Taudal Poulsen, PW Peter Wind, (RB Rico Boye,) RDA Rasmus Dalhoff Andersen, RE Rasmus Ejrnæs, RKM Rikke Kaas Molin, (RP Regin Pindstrup,) SGC Søren Grøntved Christiansen, SPP Søren Peter Pinnerup, SRP Sofus Ryge Petersen, TB Torkil Bruun, ThB Thomas Birkesholm, TK Torsten Krienke, TLR Torben Lykke Rasmussen, ToD Tommy Dalnæs, ToN Torben Nielsen, TRN Toni Reese Næsborg, VD Vibeke Deleuran, YBR Yvonne Bæk Rasmussen, (WE Westy Esbensen,) ÅBK Aage Bo Knudsen og ÅG Åse Gøthgen.
Hertil ekskursioner (med angivelse af leder(e)/finder(e)) og/eller registreringer (med angivelse af inventør(er)) foretaget af BSK Nordfyns Kommune (B for Bogense!), DBF Dansk Botanisk Forening, DN Danmarks Naturfredningsforening, DOF Dansk Ornitologisk Forening, HBf Højstrup Beboerforening, KSK Kerteminde Kommune, (MCO Miljøcenter Odense,) NFF Naturhistorisk Forening for Fyn, NSF Naturstyrelsen Fyn, NSK Nyborg Kommune, (NSO Naturstyrelsen Odense,) OSK Odense Kommune, RNF Randers Naturhistoriske Forening, SSK Svendborg Kommune og VBD De Vilde Blomsters Dag i Norden. Oplysninger indsamlet gennem ”Gamle Per” (Margit Bloch-Petersens betegnelse for alle inventører i det hedengangne Fyns Amt!) benævnes stadig FA. S’et i midten af kommuneforkortelserne er for storkommune. Vi modtager væddemål på, hvad Naturstyrelsen i det fynske land hedder i næste års rapport, hvis den da ikke er blevet flyttet til Kina (styrelsen altså). Hvis det var rapporten, skulle vi til at have en hel del arter af Bambus med. Af interesse for vore jyske frænder gengives endvidere nogle fund fra URT 2013:1 (artiklen om årets jyske fund ved Bent Vestergaard Petersen (URT med findernavn)). Hertil også Øerne øst for Storebælt ved Anne-Marie C. Bürger (URT med evt. findernavn).
Anton Mikkelsen (1889-1953) var lærer ved Søllinge Friskole (senere Den Frie Lærerskole i Ollerup) og en ivrig botaniker, der bl.a. forfattede en artikel om de fynske karsporeplanter (Flora og Fauna 1928) og en oversigt over fund af sjældnere planter på Fyn (Flora og Fauna 1929, sammen med H.C. Hansen) samt flere referater fra Naturhistorisk Forening for Fyn’s ekskursioner. 5 af Anton Mikkelsens målebordsblade (heraf de 4 fra Det Fynske Ørige) med markeringer af Mikkelsens fund fra første halvdel af 1900-tallet har venligst været udlånt til den gl. red. af Mikkelsens barnebarn Karsten Urup Nielsen, Ringe. Især de for nutiden ukendte lokaliteter er blevet genbesøgt, ligesom de vil blive det yderligere i de kommende år. Findes der mon flere af sådanne målebordsblade?
Stednavne følger Geodætisk Instituts 4 cm-kort – navne, der ikke nævnes på disse kort, er anført i gåseøjne. Dette gælder dog ikke ældre lokalitetsnavne. Moderne genfund vil sige, at den pågældende art har været set på den angivne lokalitet i 1980 eller årene derefter. Hvilket nok snart bør strammes til 2000!
Leg. betyder legit, latin for fundet af, mens det. betyder determinavit, latin for bestemt af, og conf. betyder confirmavit, latin for godkendt af. Et taxon (flertal: taxa) er en systematisk enhed – her inden for karplanter. Finderlisten er ganske lang – men mange er ikke med på verdens største mandat, så se nu at komme ud i den fynske natur, inden den er begravet under det grønne ligtæppe.
FYNSK NATUR går hermed ind i sin 26. årgang, hvoraf de sidste 7 år udelukkende på internettet. Ved mange fund vil den opmærksomme læser ikke udbryde: ”Det har jæ dow aller hørt før.” Baggrunden for disse (i nogle tilfælde forhåbentligt uendelige) gentagelser er, at mange sjældnere arter i Det Fynske Ørige reelt er så truede, at al opmærksomhed bør rettes mod dem. Det forlyder, at det er rigtigt at målrette EU’s støtteordninger – vil det så sige, at de elendige nuværende støtteordninger er resultatet af 20 års fejlforvaltning? Vådbundsnatur har en større stjerne i de offentlige systemer end tørbundsnatur – og hvis den sidste endelig tages alvorligt, foregår evt. pleje ofte i blinde. En fynsk rødliste bør stadig være på vej til den skuffende lidet naturvenlige nye regering (Anders Fogh kan dog fortsat rende os, thi han kom først). Ligesom Michael Rasmussen og andre pedaltrampere går den gl. red. hermed endelig til bekendelse og erkender et indtag af druesukker i forbindelse med sveddryppende registreringer for det nu hedengangne Fyns Amt i årene fra 1984 til 2006.
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen
Henrik Tranberg
Bülowsvej 4
5230 Odense M
Tlf. 6613 2541
E-mail: fugleroeveren@sol.dk
Toni Reese Næsborg
Stationsvej 20, Jordløse
5683 Hårby
Tlf. 6473 1482
E-mail: toni.reese@get2net.dk
Bo K. Stephensen
Schacksgade 12,2.,th.
5000 Odense C
Tlf. 6591 7012
E-mail: bostephensen@stofanet.dk
Floristiske fund fra Fyn 2012.
Ved DBF Fynskredsen
(Henrik Tranberg (ansv. red.), Toni Reese Næsborg & Bo K. Stephensen)
Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
Alm. Månerude (Botrychium lunaria) (LC) (1997: X)
Med baggrund i Anton Mikkelsens optegnelser på målebordsbladet Martofte søgt genopstøvet på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30), men hidtil forgæves (HT, den 25. maj) – bør yderligere afprøves (fænologisk lidt senere måske?). Der er tale om en enten NV- eller snarere NØ-exp. skrænt. Ligeledes søgt forgæves på Sjælland i Holtug Kridtbrud nær Køge (HT), men her er den uden tvivl (også?) endnu. Det angivelige fund fra Ærø (33) i 2009 (MCO/nn) har stadig et suspekt skær over sig og bør dokumenteres. Arten savnes stadig helt fra Langeland (34). I Jylland findes den fx på Mulbjerge i det østlige Nordjylland sammen med Lyng-Star (URT/JCS & PTP) og i en sandmark i sydvesthjørnet af Kirstinelysts marker på Randbøl Hede (URT/HGK). I vort broderland højt mod nord ses den fx på et strandoverdrev ved Jakobselv i Norge (ÅG, foredrag den 9. februar).
Slangetunge (Ophioglossum vulgatum) (LC)
Nyt fund med en snes ex. (heraf mindst 7 med sporehusstande) V f. Stenbækgård på Sydlangeland (S f. Salmenor, N f. gravhøjen Strejlebjerg) (34) med fx aristokraten Eng-Klaseskærm (HT). Under en seance med spætter på bål på ”Måle Strand” på Hindsholm (30) i et lokalt dykkerprogram på fjerneren tog den meget fynske marinbiolog Søren Larsen Slangehoved for denne art– måske bør der også undervises i botanik på husalteret? Slangetunge er diskontinuert cirkumpolær i de kolde tempererede regioner med hovedudbredelse i Europa og det østlige Nordamerika. Den er sjælden omkring Middelhavet, hvor den fx er set på Samos i små orkidévæld (HÆP, Mediterrane Orkidéer, 10. marts) samt på et kalkbjerg på Lesbos (HN).
Kongebregnefamilien (Osmundaceae)
Kongebregne (Osmunda regalis) (LC) (1997: R)
Et pænt ex. er set i den minimale tilbageværende lysåbne del af Snarup Mose (32) (HT), ligesom den vides set i Låddenlung (32) (AA, der også har set den i det snarupske mosekompleks). Hertil på Langeland (begge 34) stadig i Flådet ved Tranekær (CD) og i Helletofte Mose (TB). Ikke overraskende savnes Kongebregne fra Ærø (33), men hvis den kan findes i en alsisk mose (AA 2011), kan den måske også findes i en ærøsk? Den ønskes dog ikke udsået! I hovedlandet 3 fertile ex. i fattigkærsområdet i Hulsø under Addit Skov i Østjylland (DBF/JoB).
Kærbregnefamilien (Thelypteridaceae)
Kær-Mangeløv (Thelypteris palustris) (LC)
I den sydlige del af fordums Søndersø Kommune kun set på en hængesæk-ø i en sø ved Rue Søgård (29) (BSK/HT). Hvad Kærbregne end bliver kaldt, savnes den endnu fra Ærø (33). Dansk flora har bibeholdt det gamle danske navn, og det anser vi for værende fornuftigt.
Radeløvfamilien (Aspleniaceae)
Murrude (Asplenium ruta-muraria) (NT*) (1997: R)
Den sarte bregne har formeret sig på den gamle mur ved Kalkbrænderivej i Assens, hvor den blev nyfundet for Det Fynske ørige og Vestfyn (28) i 2005 (JT): I 2012 med mange små nye murruder omkring sig (TRN) – alle gror så højt oppe, at man skal op på en stige for at se den, og ejeren er henrykt over dem. Truslerne mod arter, der vokser på bygningsværker, er åbenlyse: Reparationsarbejder som fugning, kalkning, nedrivning og ombygning kan således udrydde den spinkle bregneart. Murrude opfylder kriteriet for VU, men forekomsten er i Danmark afhængig af spredning fra nabolandene, hvorfor den er nedkategoriseret et trin (forstå det, hvo som kan!). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set på borgmuren ved slottet Zamecek i De Hvide Karpater (Bílé Karpaty) og på gamle mure i landsbyen Ou Srbsko nær Karlstejn S om Prag (begge HT) – den sidste bestand også foreviget på video af Claus-Ulrich Leopold. Tjekkiske stednavne er som i det følgende uden nationaltegn.
Fjerbregnefamilien (Athyriaceae)
*Strudsvinge (Matteucia struthiopteris) (NA)
Mange forvildet i den nyplantede skov ud for nordbrynet af den ældre skov Hedvigslund ved Marienlystcentret i Odense (29) med fx en klynge af Slangeurt og få ex. af Jakobsstige (HT) – efter anlæg af forbindelsesvej til Odinsbroen i anlægsbyen Odense. Hansens angivelse af den som indslæbt i Hverringe Haveskov på Hindsholm (30) synes ikke anerkendt i Dansk Feltflora, idet den her angives at mangle på Vestfyn (28) og Nordøstfyn (30) – måske vil Atlas Flora Danica-publikationen få rettet op på denne lapsus? I 2007-rapporten skrev vi nemlig følgende om Strudsvinge på Vestfyn: ”Nyt fund som naturaliseret i skoven ved Brahesborg (28) – også nyere fund i Flemløse- og Glamsbjerg-ruderne (begge 28) (alle TRN). Den første angivelse af arten på Vestfyn (28) var som talrig ved en bæk på Røjle Klint (LC 1987).” Arten er dog i det hele taget næppe spontan i den fynske udkantsregion – måske bortset fra i faurholdtske vilde skovkløfter som på Djævleøen.
Mangeløvfamilien (Aspidiaceae)
Butfinnet Mangeløv (Dryopteris cristata) (LC)
En noget hemmelighedsfuld botaniker fra Albertslund, der dog er meget aktiv på fugleognatur.dk, har set denne art under §3-screening et sted på Nordfyn (BSK/PEH). Bregnen savnes ikke overraskende fra den bregnefattige Ærø (33), men måske Poul Evald vil beære denne isolerede østersøø med et besøg?
Tredelt Egebregne (Gymnocarpium dryopteris) (LC)
Nyt fund med ca. 100 skud på en mosrig skrænt i en blandet løvskov med Ahorn oven for en mose i vestdelen af Mørkemose Skov (29) med fx Skov-Hullæbe (BSK/HT). Der er dog flere ældre fund fra Langesø-området (alle 29), ligesom den er set i Blæsbjerg Skov (29) ca. en km Ø f. Mørkemose Skov i 1996 (PoR). Et i Dansk Herbarium belagt fund fra Himmelstrup (29) i 1883 bør absolut kunne genopstøves, idet Himmelstrup Skov er beliggende knap en km V f. Mørkemose Skov. Savnes som udpræget skovplante (og bregne) ikke overraskende fra Ærø (33). I årskrøniken for 2002 kom vi til at skrive, at den også manglede fra Langeland (34), men Henry Nielsens fund af arten i 1998 i ”Polakskoven” (eller ”Sandet”) nær Bræmlevænge blev reelt allerede meldt i nærværende klumme i slutningen af forrige årtusinde (errare humanum est). Skoven er en nåletræsplantage på fhv. dyrket jord, der har udvidet Bræmlevænges areal (HN). Den nordlangelandske skov med de tilsyneladende østeuropæiske aner er nu nær gammelskov. I det berømte nordjyske rigkær ”Nørlev Kær” ses Tredelt Egebregne på mosklædte knolde med fx Krat-Fladbælg, Spæd Mælkeurt og Pyramide-Læbeløs samt ikke mindst Gylden Silkemos (HT 2011). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set et par steder i skove.
Cypresfamilien (Cupressaceae)
Ene (Juniperus communis) (LC)
Stadig på ”Flyvesandet” (29), men forynges ikke iflg. lederen (DN/TLR). 4 trængte ex. på den fhv. ø Vejlø i Lillestrand ved Hindsholm (30) (KDJ). Den har det næppe heller godt ved Graftebjerg yderst på den hindsholmske halvø Skoven efter endnu et anslag mod denne fhv. naturperle i form af gødskning – dog har en kommunebiolog set en hanplante (KSK/MKS), mens en entomolog, der åbenbart havde det lidt svært i regning, taler om 3-4 buske (BKS). På lokaliteten blev der ellers genindført græsning i 2010 (efter at orkidéer og de fleste vokshatte var forsvundet), men ejeren fortsætter sin legen kispus med ordensmagten. Det kan han også roligt gøre: I 2007 slap han bødefrit afsted med at hælde 400 m2 jord ud på toppen af bakken. Det danske frivillighedsprincip i naturbeskyttelse har desværre for længst spillet fallit. Ene er ikke kendt fra Ærø (33). I Jylland er den derimod endnu en udbredt art – enebærbuske ses fx på græssede lysåbne lokaliteter i Præstegårdsbakker ved Bjergby NNØ f. Hjørring, på Dalsgård Overdrev V f. Gudensø og på den 108 m høje lyngbakke Sukkertoppen i Højlund Skov (alle HT). Allerede Dansk Feltflora nævner dog Ene som en aftagende art.
Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)
Druemunke (Actaea spicata) (LC)
Nyt fund med 1 m2 i et hasselkrat lige V f. askesumpen i sydbrynet af skoven Enemærket SØ f. Langesø gods (29) (HT). I Langesø-området (begge 29) er der nyere fund af arten fra Årligmark Skov i 1991 og Ruehede Skov i 1992 (begge HT). Moderne genfund gives trods alt endnu, men det er ikke en art med hang til moderne skovbrug: 2 håndfulde gulnede vegeterende ex. i Bøllevænge S f. Nyborg (31) (HT) – vedplanterne i stubhaven er blevet fældet, og veddet senere ”spredt” i den clearede stubhave. Der er også set enkelte planter (incl. et blomstrende ex.) på den anden side af (dvs. S f.) bivejen (HT). Sjælden i skoven på ”Fyns Klint” Ø f. Holckenhavn (31) – ingen blomstrende ex. her (HT). Savnes stadig fra Ærø (33), hvor den dog ikke ønskes udplantet, hvis man ellers kan det. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set et par steder i skove.
Engblomme (Trollius europaeus) (LC) (1997: X)
Skal iflg. præsten ved Hårslev Kirke være fundet nær Farsbøllegård ved Gamby Å (29) – denne gejstlige observation hører vi meget gerne nærmere om, men fra vejen ser området ikke overraskende meget tilgroet ud. Opstrøms Kratholm i Odense Ådal uhyggeligt nok kun set i kæret over for Bellinge Kirke (29) (HT) – i ”Storgårds Væld” sidst set for ca. 10 år siden af manden med dyrene (OMa). Kan dog konkretiseres af 2 andre kilder fra dette sted i 2005 (FA/HT; NJS). Madsen har set den flere steder i dette område (alle 29) samt ved Gelskov (29), hvor han også har græssende dyr. I kæret over for Bellinge Kirke (29) så den gl. red. i 2011 3 ”afbidte” ex. i den græssede del (HT). Det har nu vist sig, at et byrådsmedlem i Odense hvert år plukker en buket engblommer her (MØ). Det er måske ikke så mærkeligt, at de konservative (også) er nær udryddelse? Ikke set i 2012 i Urup Dam (30) (YBR). På Sydfyn (32) er den i bedste fald meget sjælden, og fra Sydhavsøerne (33, 34) savner vi den helt.
Sand-Frøstjerne (Thalictrum minus ssp. arenarium) (LC)
Stadig udbredt på ”Flyvesandet” (29) (DBF/HT, DN/TLR). Et pænt ex. med 4 blomstrende skud på østkysten af ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) markerer Anton Mikkelsens lokalitet for Rosen-Katost, der yderligere bør eftersøges her.
Thalictrum minus er et vanskeligt kompleks også i Fyns Hoved-området – det sete ex. har ret små småblade og 4 mm lange nødder med kirtler (HT). Dette taxon hed tidligere ssp. minus!
Bugtet Frøstjerne (Thalictrum minus ssp. minus) (DD)
Ca. 15 ex. på den lille knold med sømærket i Korshavn på Fyns Hoved (30), hvoraf en håndfuld med blomstrende skud. De sete ex. har ret store småblade og 4 mm lange nødder uden kirtler (HT). Hvad sagde svenskerne mon – også set på turen den 1. september trods Jens Veggerbys skandale af et motionscykelløb (FS, HT & PiG)? Dansk flora har dette taxon som Liden Frøstjerne (fhv. ssp. majus), og så er forvirringen total.
Blå Anemone (Anemone hepatica) (LC)
Årets Fynske Urt 2013 bliver Blå Anemone (Anemone hepatica). Det sker for at gøre opmærksom på, at foreningens bomærkeart har store problemer med moderne skovdrift. Hidtil upåagtede fynske lokaliteter som Bøgebjerg Skov og Mejlø (begge 30) bør herunder gennemtrawles nøje. Positive opstøvningsforsøg kan meldes fra Helnæs Stubhave (= ”Helnæs Strandskov”) (28) med ca. 50 blomstrende og ca. 100 vegeterende ex. især på den øvre kystskrænt (DBF/LLC), Bremerskov SØ f. Rynkeby (30) med et vegeterende ex. nær nordbrynet (HT), Skov NNØ f. Birkende (= Erling Rasmussens løvskov N f. Birkende) (30) med 2 vegeterende ex. (HT), Hakkehave ved Davinde (30) med 2 blomstrende og 4 vegeterende ex. (HT), Rønninge Vesterskov (30) med ca. 50 vegeterende ex. i østdelen i UTM-rude 4127 (HT) og ikke mindst Skov Ø f. Holckenhavn (31) med ca. 400 blomstrende og ca. 2000 vegeterende ex. (HT; KDJ & LBj; LH). Optællingen af Holckenhavn-bestanden er fra den 5. maj (incl. med næsten hvide blomster) og kan være stærkt underdrevet (HT) – bedre held tidligere på året! Negative opstøvningsforsøg (bør rænnok gentages i 2013!) kan meldes fra Hvidklint på Helnæs (28) (HT) (sidst 1994 (HT)), Bøgebjerg Skov på Hindsholm (30) (HT) (sidst medio 1990’erne (FHP)), Lundsgård Storskov (30) (NFF/ALy) (sidst ca. 1960 (JFr) – men skatteinspektøren udtaler samtidigt, at 20 m af klinten er væk), Skov ved Hundslev (30) (HT) (sidst 1990’erne (BiL) (identisk med den lille skov SØ f. Geelsskov (S f. Hundslev), der kun er adskilt fra Geelsskov af en (fhv.?) frugtplantage), Geelsskov ved Hundslev (30) (BKS; HT) (sidst 1999 (DBF/BKS & HT)), Skov ved Kappendrup (stubhave nr. 204) (30) (HT) (sidst 1999 (HT)), Rønninge Vesterskov (vestdelen i AFD-rude 4027) (30) (sidst 2003 (HT)) og Bøllevænge S f. Nyborg (31) (HT) (sidst 1987 (HT), stubhaven fældet i 2012). På de følgende lokaliteter er der sløvt nok ingen opstøvningsforsøg gjort i 2012, men det vil der antageligt blive rettet op på i 2013: Ruehede Skov (29) (sidst ca. 1972 (BLa)), Stenløse Skov (29) (sidst ca. 1992 (FHP)), Mejlø (30) (sidst medio 1990’erne (FHP)) og Skov ved Arreskov Sø (32). Ved Arreskov Sø (32) stod den på søens østside ned mod søkanten, fortæller folk en kendt sønderjysk ornitolog bosat på Sydfyn – ornitologen har dog siden ledt forgæves efter den her (EE) (sidst ca. 1980)). Af kuriosa kan nævnes blomstrende ex. allerede den 12. marts i en have i Jordløse, pudsigt nok ved Stationsvej 20 (32) (TRN). I et syrénhegn mellem et udyrket område ned mod Hårby Å og busstationen i Hårby blev set et blomstrende ex. i 2007 (TRN) – siden synes denne muligvis spontane forekomst forsvundet herfra (TRN). Ikke set i den fhv. botaniske have ved Åstien i Odense (29) (HT) (sidst HT 2002) – oprindeligt plantet her iflg. den populære naturvejleder Ole Runge. Heller ikke set af den 3. såkaldte forfatter i 2012 – for tarveligt, Bo K. Stephensen. Blandt kuriositeterne kan endelig nævnes et maleri fra 2010 af Anne Catrine Fredriksson Olsen på Hotel Strandlyst nordenfjords (”Blåveis”, så hun er nok nordmand). Før besøget på ”Fyns Møns Klint” Ø f. Holckenhavn (31) havde en i visse landbrugskredse berygtet ornitolog ikke set Blå Anemone i Det Fynske Ørige, men derimod i Götaland hinsidan, hvor den til gengæld er udbredt (KDJ). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) blev arten i det mindste set S og N om Prag i en skov ved Karlstejn og på et overdrev ved Mikhalovicka.
Svovlgul Anemone (Anemone xlipsiensis) (-)
Set i en havehæk ved Langelinie 24 i Odense (29) (HT) – synes ikke at opstå spontant i naturen særligt ofte, selv om begge forældrearter er til stede i rigelig mængde (fx omkring Odense (29, 30). I Jylland er den fundet forvildet i mængde i en skov ved Blære (F&N/PTP) – oprindeligt bragt til egnen af en fynbo fra Otterup (29) (se hele Taudal Poulsens historie på fugleognatur.dk, den herlige hjemmeside for naturflippere).
Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis) (LC) (1997: A)
Som vanligt flere tusinde ex. på ”Flyvesandet” (29) (DN/TLR). Et forårsblomstrende taxon, men efternølere blev set den 27. august (HT) samt endog på svampetur den 20. oktober (DBF/HT). På Sjælland ses den fx på strandoverdrev ved Strøby Egede (HT).
Opret Kobjælde (Anemone pulsatilla) (LC) (1997: A)
I Det Fynske Ørige er denne art akut truet – om ikke allerede forsvundet. Der er
dog dukket et tilsyneladende naturaliseret ex. op på strandoverdrevet ved Højbjerg på den hindsholmske Langø (30) (BKS). Det vides, at arten er plantet ved et sommerhus i området, men om der er forbindelse mellem disse 2 forekomster vides til gengæld ikke.
Langbladet Ranunkel (Ranunculus lingua) (LC)
Vel et nyt fund med en pæn lille bestand i en ellesump SØ f. Rugård (29) med dominans af Skov-Kogleaks (BSK/HT). Svend Andersen havde den fra Skalbjerg (29) i 1926 – Gud ved hvilken lokalitet?
Lav Ranunkel (Ranunculus repens) (LC)
Denne trivielle arts karakteristiske løvblade blev på komisk vis forvekslet med Løvstikke af komikeren Jan Gintberg, da denne i sædvanlig på kanten-stil tog strøm på en kommunalarbejders 5 m-cirkling i en tilgroet eng med Mose-Bunke. Det foregik i Ikast-Brande Kommune i det mørke Jylland, og biologen var Lene Kolind Vilstrup. ”Der er mos i kommunen, der har det bedre end vuggestuer på Nørrebro”: OK at tage pis på 5 m-cirklingen i et standup-show – men måske burde et seriøst TV-program derefter tage handsken op og forklare den måbende danske befolkning, hvorfor det faktisk er så pinligt, at der i Danmark aldrig er gennemført en tilbundsgående vegetationskortlægning af landet, hvilket placerer os i klasse med diverse bananrepublikker.
*Musehale (Myosurus minimus) (NA)
Nyt ukrudt mellem brosten ved garagen ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH).
Jordrøgfamilien (Fumariaceae)
*Klatrende Lærkespore (Ceratocapnos claviculata) (NA)
Talrig i den ganske mishandlede Elverud Skov (29) (HT), hvor den sikkert også er set af Sode. I Det Fynske Ørige savnes den kun fra Ærø (33).
Finger-Lærkespore (Corydalis pumila) (LC) (1997: A)
Moderne genfund: Stadig i Præsteskov ved Nordenhuse og – omend med få ex. – på strandoverdrevet ud for skoven (begge 31) (begge JHB). Også set ved stien i kratbrynet på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) (NSF/ASJ & ASv, leg. HT). Arten bør yderligere eftersøges i Junget Krat i Himmerland, hvor dens forekomst har markeret en nordlig forpost for denne art og andre i Danmark sydlige skovplanter. Et kort forsøg blev forgæves gjort i 2012 (HT).
Nældefamilien (Urticaceae)
Skov-Nælde (Urtica dioica ssp. dioica var. holosericea) (-)
Ny for Det Fynske Ørige og Sydfyn (32) med få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS). En høj, foroven håret urt, der (næsten) er helt uden brændhår, men med mange korte hår – og hertil lancetformede blade, der er meget smallere end hos hovedvarieteten. I Sydsverige findes den naturligt i næringsrige løvskove, mens den i Danmark hidtil mest er fundet på ruderater. Åge Møller fandt den ved Ellebjerg Station på Sjælland i 1991 (artikel i URT 1992:2 (65-66)). Anfred Pedersen skal dog iflg. unge Nielsen senere have underkendt dette fund. Henry Nielsen oplyser samtidigt, at dette taxon ikke har meget med skov at gøre, idet det er en gammel kultursort, som gav nældetaver – i AFD findes en ubestemt stak belæg. Finn Skovgaard kalder den da også for Harmløs Nælde, der ikke er et så distinkt taxon som Fjeld-Nælde (Urtica dioica ssp. sondenii) – og det er der næppe noget underligt i, når Skov-Nælde ”kun” er en varietet.
Bøgefamilien (Fagaceae)
Bøg (Fagus sylvatica) (LC)
2012 var oldenår: Det vrimlede med bog i Slipshavn Skov på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) – her på gammel Bøg Østershat og Spætmejse (HT). Også mange bog i Gyldensten Skov (29) ud til vådområdet Ø f. Ålebæk (29) og i Rønninge Vesterskov på lokaliteten med Blå Anemone (30) (begge HT). Iflg. TV 2 Vejret udsprunget den 29. marts i Odense (29) (LFi) – en tangering af rekorden fra 2007 (målt siden 2003). Den nye lokale kanal TV Fyn var lidt senere på den samme nyhed den 2. april ved en rasteplads ved Fynshovedvej nær Kerteminde (30) (nn). Aht. forkvinden ikke et ord om krysteren Adolf Hitler, der aldrig burde have været født (men hvis fødselsdag ikke desto mindre har lagt navn til Tyskerbøgen i Nyborg!).
Stilk-Eg (Quercus robur) (LC)
Et 150 år gammelt fredet egetræ S f. Hedvigslund har byttet lidt om på planerne for forbindelse til Odinsbroen – ny tennishal til TC Odense – nyt stadion til Marienlyst (OSK/AWB, fortolkning HT). Flot at modstå menneskets virketrang i så mange år (og så har træet også fået besættelsen med!).
Hasselfamilien (Corylaceae)
Avnbøg (Carpinus betulus) (LC)
Nye fund i skoven ved Lysemade S f. Skovsgårde (29) (HT) og med et gammelt træ i nordkanten af en pilesump ved Lille Paddesø (29) (BSK/HT).
Nellikefamilien (Caryophyllaceae)
Kløvkrone (Myosoton aquaticum) (LC)
Flere ex. omkring Grimmeløkke Å, dvs. både N f. (Ejby Mose) & S f. (Kindstrup Mose) (28) (DN/LLC).
Skov-Fuglegræs (Stellaria neglecta) (LC)
Vel i Helnæs Stubhave (= ”Helnæs Strandskov”) (28), i det mindste med 10 støvblade (DBF/LLC, det. HT – så er man lissom advaret). Bør også checkes ved den nu jordede p-plads i Hesbjerg Skov mod SØ (skovparten i Brændekilde Sogn) (29) (HT). Savnes endnu fra Ærø (33), hvor den ovennævnte bestemmer tidligere har været citeret af Alfred Hansen i URT for et fund, som imidlertid har vist sig at være fake (dvs. Alm. Fuglegræs, uhauha).
Bleg Fuglegræs (Stellaria pallida) (LC)
Nyt ukrudt mellem brosten ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (EMBH & HT).
Knude-Firling (Sagina nodosa) (LC)
Moderne genfund med 3 små tæpper mod NØ i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (NSF/HT). Antageligt Nordlig Knude-Firling (uden kirtler).
Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) (LC)
Stadig udbredt på ”skodlokaliteter” (værdisat 3 og 4 i kommunens system) i den sydlige del af den fhv. Søndersø Kommune (29), men ofte fåtallig (læs: syngende på sidste vers pga. tilgroning) (BSK/HT) – det ser dog endnu værre ud med dens tro følgesvend Maj-Gøgeurt. Og der er desværre ikke mange fede lokaliteter i området (værdisat 1 og 2) til at rette op på det forhold!
Tjærenellike (Viscaria vulgaris) (LC)
Set fåtalligt i vejkanten på vejdæmningen mellem Firtalsstrand og ”Ølundgårds Inddæmning” V f. den nuværende Odense Fjord (29) (HT) tangerer forkastelig floraforfalskning – lægger Aage V. Jensen Naturfond virkelig navn til den slags narrestreger? Åbenbart ja – tænk bare på Eghjort, der nu også skal kolporteres Æbelø (29). Tjærenellike savnes endnu helt fra Ærø (33), men den ønskes ikke udplantet i den ærøske natur. Som hjemmehørende i naturen er arten vel overalt vigende i den fynske udkantsregion.
*Nat-Limurt (Silene noctiflora) (NA)
Ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set ved ”hovedgaden” i landsbyen Zerotín.
Klæbrig Limurt (Silene viscosa) (LC)
Ser fåtallig ud på strandoverdrevet ved Pugesø på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) med kun et par håndfulde standere og tilhørende rosetter set den 1. september (FS, HT & PiG), men bestanden bør checkes i blomstringstiden under forsommeren. Hjarnø i Horsens Fjord (KDJ primo juni; hertil HT den 18. august med mindst 50 standere SV f. lagunen). I Det Fynske Ørige hidtil kun kendt fra de nordlige distrikter 28, 29 og 30. Vi savner stadig længselsfuldt fotobelæg fra d. 32, 33 og 34, så det ser ikke for godt ud!
*Alm. Sæbeurt (Saponaria officinalis) (NA)
Nyt fund i vejkanten ved vejen Kvindevadet nær Otterup (29) (KMT). Blandt lokaliteter med moderne genfund kan nævnes Højstrup øvelsesterræn (29) (HBf/HT) og Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). På DBF’s ekskursion blev den set blomstrende hist og her den 13. september. Et dansk frimærke med Sæbeurt udkom sammen med Stor Knopurt og Høst-Borst i en serie af smukke efterårsblomster efter fotografisk oplæg af Lars Gejl (Post Danmark Journal 2012:4). Frimærkehæftet med 10 mærker à 8 kr. oplyser: ”Sæbeurt stammer oprinddeligt fra Mellemeuropa, men findes i dag mange steder i Danmark, både forvildet og som prydplante i haver. Fra plantens rod og stængel udvandt man i gamle dage et stof, der blev anvendt som rengøringsmiddel – heraf navnet Sæbeurt. Sæbeurt udfolder sine smukke lyserøde eller hvide blomster fra juli til september.” Den lidet servicemindede institution Post Danmark er nu overtaget af svenskere, men pudsigt nok har en af verdens største frimærkehandler (Nordfrim) adresse på netop Kvindevadet.
Knopnellike (Petrorhagia prolifera) (LC)
Ny for Østfyn (31) og interessant genfund for Fyn i vejkanten N f. Hjejlevej ved Nyborg strandcamping, hvor der er åben sandet jord. 20 afblomstrede ex. blev talt den 22. september, idet der endnu blev set blomstrende ex. den 13. september (F&N/HK). Tilsyneladende også set i 2011 som Kost-Nellike (F&N/nn) – eller også vokser de 2 sjældne arter sammen! Knopnellike er sidst set i Det Fynske Ørige ved Lodshuse på ”Hindsholm-delen” af Odense Fjord (30) af købmand Harald Eilstrup i 1954 (belæg i Dansk Herbarium). NF’s arkiv har den mellem Hessum og Gerskov (N. Hofman Bang, før 1855), N f. Stige (Eilstrup 1942) og på en mark ved Lindved (Lorenzen 1951?) (alle 29). Hessum og Gerskov kan være lig N f. Stige. Pudsigt nok er der 2 belæg fra 1890’erne af Kost-Nellike fra Hessum-egnen (begge 29) i Dansk Herbarium! Den nyopdagede bestand kan være resterne af en spontan forekomst fra en svunden tid, hvor store dele af Østerø-halvøen lå hen som uspoleret natur. Arten vokser iflg. Dansk Feltflora naturligt på tørre, sandede eller kalkholdige skrænter og strandvolde – hvilket i dansk flora er blevet til sandede eller kalkrige, tørre skrænter og strandvolde. På Anholt er den overraskende fundet i Kærlighedsstien på Nordbjerg (URT/HAd) – de ca. 10 ex. blev 2 dage forinden passeret af 50 deltagere på DBF’s højsommerekskursion uden, at nogen opdagede den sjældne art.
Kost-Nellike (Dianthus armeria) (VU)
Atter set i Smuttebjerg grusgrav på Hindsholm (30) med en stephensensk ”bestand” (vistnok flere end 2 ud fra princippet 1, 2, mange) (BKS & MKS). I 2011 blev set 3 blomstrende ex., så der var mange (BKS). Frivillighedsprincippet i dansk naturpolitik (indført af A. Foghs rædselskabinet) gør, at arten er prisgivet på det nærliggende Bjerget ved Taulund, idet ejeren ikke vil være med til naturpleje – færdig med den!
Bakke-Nellike (Dianthus deltoides) (LC)
Årets Fynske Urt 2011 er åbenbart blevet så populær, at en sjover har beriget midterrabatten af Niels Bohrs Allé i Odense (29) (HT) med denne ganske vist ganske smukke art – men det er floraforfalskning af værste skuffe. I vild tilstand er den fx talrig på den lille knold med sømærket i Korshavn på Fyns Hoved (30) sammen med Bugtet Frøstjerne (HT). Hvad blev det til med fund af Årets Fynske Urt 2011 på Østfyn (31)?
Strand-Nellike (Dianthus superbus) (LC) (1990: R)
Stadig på strandengen ved Slipshavn på Østerø-halvøen ved Nyborg (31) (F&N/HK) og på sydsiden af Drejøs vestlige del Skoven (32) med ca. 150 blomstrende ex. i en strandeng, der ellers minder meget om en losseplads (HT) – den sidstnævnte biotop kan også kaldes en kystnær markvej (RNF/EWe). Den eksotisk udseende art er aldrig fundet på Vestfyn (28). Næsten forduftet fra det fynske indland, men findes fx i en gammel grusgrav ved Lejre på Sjælland (URT/SPP).
Portulakfamilien (Portulacaceae)
Liden Vandarve (Montia verna) (LC)
2 ex. ved vandhullet med Knude-Arve på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) – det vandhul, der tilsyneladende har undgået Naturstyrelsens blindpleje i området (HT).
Middagsblomstfamilien (Aizoaceae)
*New Zealandsk Spinat (Tetragonia tetragonioides) (NA)
Få frugtende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). Et stort og 2 små ex. i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT). Navnet på denne isblomstagtige enårige art med uanselige gulgrønne blomster skyldes udbredelsen fra Japan over Australien og New Zealand til Sydamerika. Første gang i Danmark i 1874. Savnes i den fynske udkantsregion endnu fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Salturtfamilien (Chenopodiaceae)
*Strand-Bede (Beta vulgaris ssp. maritima) (LC)
På strandvolden ud for ”Reservatet” ved Gyldensten (29) med forekomst i 2 af 10 NOVANA-felter (NSF/HT). Af lokaliteter med moderne genfund kan også nævnes Fyns Hoved (30) (LSJ) og strandvolden ud for Sjoen på Ærø (33) (HT). På Hjarnø i Horsens Fjord ses den flere steder på strandvolden ved lagunen (HT).
Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) (LC)
Nyt ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH), ligesom den af og til dukker op i et drivhus i Jordløse (32) (TRN). På Sjælland mellem kantstenene ved p-pladsen ved Tryggevælde Å ud for Strøby Egede (HT – efter at være blevet sat af Hans Hinke på motorvejen og have hældt tiltrængt kølervæske på den gamle spand).
Drue-Gåsefod (Chenopodium chenopodioides) (LC) (1990: R)
Moderne genfund: I mængde i strandengspartier mellem Alhoved og Odden på Skarø (32) med fx Tangurt (RNF/EWe) – af lederen kaldt Chenopodium chenopodioides, så han bruger åbenbart stadig Rostrup. Pinligt for den gl. red., fordi Dansk flora faktisk har genoptaget dette gamle latinske navn for C. botryoides! Tilsyneladende ny for Strynø i strandengen ved Hagerne på Strynø (450 m V f. pkt. 1 i AFD) (32) med fx Tangurt (EWe 2011).
*Hjertebladet Gåsefod (Chenopodium hybridum) (NA)
Et ex. i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) fx set på den første ekskursionsdag i De Hvide Karpater ved ”hovedgaden” i landsbyen Zerotín (ligesom fx Chenopodium strictum) og ved det uundværlige supermarked Kaufland i Veseli.
*Grøn Gåsefod (Chenopodium suecicum) (NA)
Hist og her frugtende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). En af turens deltagere, Knud Flensted, har også set den i Nyborg (31) (F&N/KNF). Flensted er ornitolog, men også en meget ivrig botaniker, der synes at være på vej til at overgå serieentusiasten Bo K. Stephensen mht. ihærdighed udi ruderatbotanikken.
*Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium) (NA)
I kystsikring ud for Munkekrogen ved Bogensø på Hindsholm (30) med fx Hjulkrone og Pigæble (BKS). Arten kendes stadig på den lange, tungeformede midtflig på de oftest trelappede, slappe blade. Den figenbladede art er stadig ikke med sikkerhed meldt fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
*Aks-Jordbærspinat (Chenopodium foliosum) (NA)
Tilkommet med fuglefrø i Håstrup ved Fåborg (32) (F&N/ÅBK). Synes som den ovennævnte art stadig at mangle på de fynske sydhavsøer (33, 34)?
Tangurt (Bassia hirsuta) (LC) (1997: R (A))
Først antaget nyfundet i mængde i strandengspartier mellem Alhoved og Odden på Skarø (32) med fx Drue-Gåsefod (RNF/EWe), men også set her i 2005 (FA/MLJ). Moderne genfund af denne ansvarskrævende art, der har sin danske hovedudbredelse i Den Sydfynske Erhvervspark, er der også andre steder: Med en håndfuld små ex. i en lo i strandengen mod NØ på Bågø i Lillebælt (28) (NSF/HT), med en snes ex. set ved en lynvisit på strandengen på Mejlhoved på Drejøs vestlige del Skoven (32) med Alm. Salturt og Strandasters (HT) samt i strandengen ved Hagerne på Strynø (32) med fx Drue-Gåsefod (EWe 2011) – synes sidst set ved Hagerne i 1986 (FA/EV & HT). Strynø er TBU-distrikt 32 (Sydfyn), men i Langeland Kommune – det er noget rod! Hvorfor spredes Tangurt mon ikke i den nordlige del af det fynske ørige?
Amarantfamilien (Amaranthaceae)
*Rævehale-Amarant (Amaranthus caudatus) (NA)
Få blomstrende ex. i ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS; HT). Første gang set her i 1998 (BKS). Kendes i Det Fynske Ørige i det mindste også fra Nordfyn (29) og Nordøstfyn (30). Mon der stadig er rimelige kompostbunker på Grindsted fyldplads, hvor arten blev set i 2001 (HT)?
Syrefamilien (Polygonaceae)
Strand-Skræppe (Rumex maritimus) (LC)
Blandt let tilgængelige store bestande kan nævnes den tusindtallige bestand i lagunekanten ud for p-pladsen til fugletårnet Ø f. Vornæs Vejle på Tåsinge (32), hvor arten optræder med Hestehale ligeledes i mængde (HT). Der er også en meget stor bestand (mindst flere 100 ex.) i Gydemade ved det nu genopstandne Vitsø Nor på Ærø (33) – herunder på og ved fugleøen (HT). Apropos fuglerlokaliteter: Også set fra fugletårnet i det genoprettede naturområde Nørresø NØ f. Drejø By (32) (HT).
*Slangeurt (Bistorta major) (NA)
En klynge forvildet i den nyplantede skov ud for nordbrynet af den ældre skov Hedvigslund ved Marienlystcentret i Odense (29) med fx mange ex. af Strudsvinge og få ex. af Jakobsstige (HT) – efter anlæg af forbindelsesvej til Odinsbroen i anlægsbyen Odense. Mon det passer, at den endnu mangler på Vestfyn (28) og Østfyn (31)?
Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)
Lav Hindebæger (Limonium humile) (LC) (1997: A)
Få m2, men med flotte ex. på en lille holm i tilknytning til revlerne lige Ø f. selve ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT). Overvejende ret spinkle ex. i strandengen ved Pugesø nær det fhv. Jægerhotel på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (FS, HT & PiG). Savnes endnu helt fra Østfyn (31) og Ærø (33) – og muligvis også fra Langeland (34)?
Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare) (LC)
Blandt dens mange lokaliter i Den Sydfynske Erhvervspark kan nævnes en sparsom bestand på ca. 16 klynger med ca. 75 blomstrende skud på Kragnæshoved på Ærø (33) (NSF/HT). I Jylland fx fåtallig i strandengen ved roden af ebbevejen til Mandø, lidt flere Stilkløs Kilebæger og alt for meget Vadegræs (HT)
(de nævnte taxa også langs ebbevejen og på selve Mandø under en smuttur i en gammel bil uden at kende tidevandstiderne, men denne gang uden at skulle bjærges i helikopter). Over 500 blomstrende ex. på den artsrige strandeng S om Drejet ved Kegnæs på Als, især på halvøen SV f. det lille væld under bakken mod S (HT) – skyr (også) græsning her. Evighedsblomsten er endnu aldrig fundet på Østfyn (31).
Perikonfamilien (Hypericaceae)
Bjerg-Perikon (Hypericum montanum) (LC)
Denne ædle art har nu også spredt sig til det store ”brakoverdrev” på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) – indtil videre er dog kun set 6 skud (HT). Et blomstrende skud (hovedskuddet dog afbidt) er set på Bojsen Mortensens skrænt sammesteds, hvor der nu er etableret en ikke uomtvistet pleje (græsning ved får) – dog endnu mange Merian og Alm. Hjertegræs. Det er i det mindste næppe en pleje gennemført med rod i tilbundsgående undersøgelser, men det har man muligvis heller ikke tid til. Bjerg-Perikon blev af Marius Bojsen Mortensen opfattet som en art med tilknytning til skovsteppeagtige samfund med Skov-Stilkaks og Håret Viol, som begge også endnu forekommer på den omtalte skrænt, som danner overgangen mellem ”brakoverdrevet” og ”Drejet” ud til ”Yderhovedet”. Hyppigst mod nord i Det Fynske Ørige og som sådan ikke overraskende aldrig fundet på Ærø (33). I Risskov ved Århus er den genfundet efter 15 års eftersøgning, idet den vokser fåtalligt i det østlige skovbryn med Lådden Perikon og Skov-Vikke (URT/TK). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set et par steder.
Katostfamilien (Malvaceae)
Rosen-Katost (Malva alcea) (LC)
Flot bestand på Store Stegø NØ f. Bogense (29) (BSK/PEH; F&N/KiR; NSF/HT) med ca. 500 blomstrende/frugtende ex. den 13. september – herunder dog ej set mod NV som tidligere i AFD (HT). Kirsten Rasmussen kalder lokaliteten for Østerø (V f. Store Stegø) på F&N, hvilket er noget forvirrende, idet lokaliteten efter hendes bemærkninger og ikke mindst fotos må være Store Stegø! Blandt øvrige arter kan nævnes Læge-Hundetunge, Spidskapslet Star og Kost-Fuglemælk (F&N/KiR) samt Moskus-Katost og Strand-Karse (F&N/KiR 2011). I juli kun en klynge med en snes planter, så det er ”basisregistrering”, som Poul Evald korrekt kalder den nykommunale naturregistrering. Også set på Store Stegø under den fynske AFD-inventeringslejr i 2001 af inventørerne i AFD-rude 3532 (PoR oa.), ligesom der er forbindelse til frøken Caroline Møllers fund ved Stegø Vandmølle pr. Bogense (29) i 1909. Hvis der faktisk er Rosen-Katost på Østerø, må det berigtiges! Det tyder alt nu på, idet en populær naturvejleder har set den langs diget lige Ø f. Bogense (OR). Lidt østligere end Store Stegø er den på strandvolden ud for Langø Plantage ved Gyldensten (29) med fx Strand-Karse og Alm. Pastinak (NSF/HT). Endnu et moderne genfund er der med et ex. med 3 blomstrende stilke på ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) (HT).
Soldugfamilien (Droseraceae)
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) (LC)
Ny for Helnæs i mængde på tuer i et ekstremrigkær i Maden (28) (NSO/ASv & EV 2011). Ikke med i URT, da kun meddelt til Per Hartvig – og så varer det lidt med publiceringen. Ca. 50 standere i den minimale tilbageværende lysåbne del af Snarup Mose (32) (HT), hvor en sjover forresten har forlystet sig med at grave en sø – velsagtens aht. enelleranden EU-padde. Et moderne genfund er der også stadig i fattigkæret mod S i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (HT). Savnes endnu fra Ærø (33) og vil næppe nogensinde blive fundet her med det grønne ligtæppe, der dækker Danmark. I Jylland trods alt stadig væsentligt hyppigere, fx i et fattigkær i Hulsø nær Silkeborg (DBF/JoB).
Liden Soldug (Drosera intermedia) (LC)
Stadig i Storelung ved Nr. Broby (32) (F&N/EMBH).
Violfamilien (Violaceae)
*Have-Stedmoderblomst (Viola xwittrockiana) (NA)
Forvildet mellem bane 1 og bane 2 på Tennis Club Odenses anlæg i ”Ådalen” i Odense (29) (HT).
Håret Viol (Viola hirta) (LC)
Moderne genfund: ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) over ”Ottetalssøen” med fx Dansk Astragel (HT) (evt. NSF/ASJ & ASv, leg. HT, men gik her med entomologerne), et sted blomstrende langs cykelstien på Lundsgård Klint (30) (NFF/ALy), i skoven Ø f. Holckenhavn (31) i voldsomt blomstrende mængde sammen med knap så voldsomt blomstrende Blå Anemone i ”kalkovnen” (HT) samt endnu på Fakkebjerg på Sydlangeland (34), men tilgroning truer – og vokshattene har reageret ved ikke at komme op (HT). På et NGO-møde på Sollerup for nyligt spurgte Næsborg til, hvorledes det går med tiltrængt pleje på Fakkebjerg – og fik det svar, at der kommer græsning på nu. På Sjælland ses Håret Viol fx i mængde i Holtug Kridtbrud nær Køge (HT). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set et par steder.
Pilefamilien (Salicaceae)
Krybende Pil (Salix repens ssp. repens) (LC)
Tæppe lige V f. en gruppe birketræer på den nordlige tørre knold i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT & KDJ) – her er lykkeligvis atter indført græsning ved Duens mellemkomst. Første gang registreret på lokaliteten under den fynske AFD-inventeringslejr i 2001 af inventørerne i AFD-rude 3532 (PoR oa.). Blandt de efterhånden relativt få andre lokaliteter i Det Fynske Ørige med moderne genfund kan nævnes Lisbjerg Mose (29) (måske set, men ikke meldt af BSK/PEH!?) og Urup Dam (30) (DBF/HT & TRN, DN/KDJ & LBj, YBR).
Korsblomstfamilien (Brassicaceae)
Skov-Springklap (Cardamine flexuosa) (LC)
Nyt fund med mange ex. i fugtige hjulspor og lavninger i skoven Sofielund ved Ryttergård lige V f. Svendborg (32) (CHu). Taget til Dansk Herbarium i 1908 i skoven Græsholmene lige N f. Svendborg (32) – kun et langt stenkast fra Sofielund og bør stadig være her. I Jylland er den set ved en sti i den nordlige løvskov Baggesvogn Skov ØNØ f. Hjørring (HT) samt i Munkebjerg Skov S f. Vejle Fjord – i Anton Mikkelsens fodspor med hans optegnelser fra før 2. verdenskrig på målebordsblad på succesrig jagt efter fx Bjergbregne (2 pæne ex. set) og Kæmpe-Star (kendt herfra siden 1885) (HT). Hertil en stor bestand af Skov-Springklap i Strandskoven i Esbjerg (URT/CaM). Tilbage på Fyn er fremspiret 3 ex. i en urtepotte med Hedelyng købt i Bilka (HT). Savnes i den fynske udkantsregion endnu fra Ærø (33) – det ka’tte passe!
*Tårnurt (Arabis glabra) (NA)
Ca. 10 ex. i kanten af et græsset overdrev ved Tangmose nær Morud (29) (BSK/HT). H.C. Hansen havde den mellem Slukefter og Langesø (29) i 1920.
*Gyldenlak-Hjørneklap (Erysimum cheiranthoides) (NA)
Nye fund i markkanter V f. Lille Vædeledgård NØ f. Skovmøllen, ved Himmelstrup Skov samt nær Elverudhus og op til brynet af Elverud Skov (alle 29) (alle HT) – på den førstnævnte lokalitet med fx Hamp-Hanekro, der også er set nær de 2 sidstnævnte lokaliteter ved en pilesump V f. bebyggelsen Ny Travn. Anton Andersen så den ved Rue (29) i 1893, mens Otto Møllers angivelse fra Vigelsø (29) i 1892 desværre er blevet til ”Vigerslev” i TBU-arkivet.
Rank Vinterkarse (Barbarea stricta) (LC)
Moderne genfund, men det er 31 år siden: Et ex. 2 steder ved stier i Kindstrup Mose ved Ejby (28) (DN/LLC, leg. HT) – reelt et ex. N f. Grimmeløkke Å (= Ejby Mose) og et ex. S f. Grimmeløkke Å (= den egentlige Kindstrup Mose). Sidst set i Kindstrup Mose (28) i 1981 (dengang amternes naturtyperegistrering endnu var i sin grønne vorden) (FA/LM & NHN). 2 frugtende ex. den 17. november mellem Tarup og Næsby i Stavids Ådal ved Odense (29) (F&N/SRP) – vel mere eller mindre identisk med Lars Mikkelsens ugræssede eng ved stien i Stavidså’s dal et stykke Ø f. Rismarksbroen i Odense (29) (BKS 2006). Savnes den virkelig endnu fra Ærø (33)?
*Sort Sennep (Brassica nigra) (NA)
Nye fund med en stor bestand på tomten efter Schelenborg Mølle og i en bygmark ved siden af (begge 30) (begge HT). Svend Andersen angav den fra Dalby ligeledes på Hindsholm (30) i 1924.
*Sandsennep (Diplotaxis tenuifolia) (NA)
Hist og her blomstrende i fx ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS; HT). Stadig i den fordums superstribe af hitrig kompost på Svendborg fyldplads (32) (HT). Flere blomstrende ex. i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT). Denne køkkenurt (og jernbaneplante) savnes dog endnu fra den vestlige sydhavsø Ærø (33).
*Sæd-Dodder (Camelina sativa) (NA)
Få frugtende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS), udgør et nyt fund iflg. Stephensen. Svend Andersen angav den i 1912 fx fra Brahetrolleborg (32).
*Biblomme (Lobularia maritima) (NA)
Antageligt ny for Langeland (34) med flere blomstrende ex. i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, og andetsteds på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (HT). Et moderne genfund er der med få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). I Jylland er der set et ex. på Skanderborg losseplads ved Oddervej (HT). En vellugtende sommerplante, der anvendes mellem stenplanter og roser samt foran andre højere sommerplanter. Savnes stadig fra Nordøstfyn (30) og Østfyn (31) – kan det virkelig passe? Hjemmehørende i Middelhavsområdet og på De Kanariske Øer. Naturaliseret på sandede kyster i det sydlige Storbritannien incl. Kanaløerne. I 2007 havde vi den med under navnet Alyssum maritimum – en simpel fejl?
Strand-Karse (Lepidium latifolium) (LC) (DMU: NA)
Hist og her på Lindø-halvøen ud for Æbelø (29) (NSF/HT) med forekomst i 3 af 10 NOVANA-felter (NSF/HT), mens den er hyppig på strandvolden ud for ”Reservatet” ved Gyldensten (29) med forekomst i 6 af 10 NOVANA-felter (NSF/HT). Lidt vestligere er den også på Store Stegø NØ f. Bogense (29) (NSF/HT, også F&N/KiR 2011). Den er dog stadig sjælden på Nordfyn. Sydligere i den fynske udkantsregion er der også moderne genfund af Strand-Karse på Drejø i Den Sydfynske Erhvervspark (alle 32): På strandvolden SV f. Drejø Kirke hhv. ved et spor på strandoverdrevet Ø f. strandengen omkring Søndersø (dvs. SØ f. Drejø By) (begge NSF/HT) samt på Drejø fyldplads NØ f. Drejø By og på en fejlanbragt fyldplads på sydsiden af Drejøs vestlige del Skoven (begge HT). Endvidere talrig på Skarø Havns mole (32) (HT). Endelig er den udbredt i strandengen V f. Ommel (33) med forekomst i 9 af 10 NOVANA-felter (NSF/HT). Regnes her som indigen trods Poul Evalds teori om anvendelsen som krydderurt. DMU har den som non applicable, idet det er vanskeligt at afgøre, om planten er indvandret naturligt. Anfred Pedersen fremførte i TBU-afhandlingen fra 1958, at Strand-Karse kan være en relikt fra de senglaciale stepper.
*Virginsk Karse (Lepidium virginicum) (NA)
Ny for Nordøstfyn (30) på Munkebo fyldplads (BKS). Igen sigtet på Svendborg Banegård (32) med en mulig lavtvoksende var. aspera af Strand-Svingel (F&N/HN). Denne tiltrykt hårede korsblomstrede fra Nordamerika savnes herefter i den fynske udkantsregion kun fra Ærø (33). 2 ex. af Virginsk Karse er fundet på en vejkant i den østlige del af Esbjerg i hovedlandet (URT/CaM).
Strandkål (Crambe maritima) (LC)
Fåtallig på vestnordvestkysten af Bågø i Lillebælt (28), men dog kun med en håndfuld ex. over ca. 2 km (NSF/HT). Ligeledes fåtallig på strandvolden ud for strandengen omkring Søndersø S f. Drejø By (32) (NSF/HT).
*Takkeklap (Bunias orientalis) (NA)
Tæt bestand ved containerpladsen på Svendborg fyldplads (32) (HT).
*Salatsennep (Eruca sativa) (NA)
Ny for Langeland (34) med flere blomstrende ex. i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (HT). Et moderne genfund er der med få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). Denne glatte korsblomstrede fra Middelhavsområdet (fx på Cypern (HT 2006)) savnes herefter i den fynske udkantsregion også kun fra Ærø (33).
Resedafamilien (Resedaceae)
*Farve-Reseda (Reseda luteola) (NA)
Nyt fund på de med universalmidlet round-up sprøjtede bakker Ø f. vejen ved ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (MKS). Ligesom Esparsette ikke set af finderen i kommunen før, men det er der nu (modsat esparsetten) andre, der har – fx på strandoverdrevet Stenene på Langø (30) (IBL 2008) og på ”Martofte Strand” (30) på den modsatte kyst af Hindsholm (HT 1986, ligesom Farve-Reseda er set her af DBF Fynskredsens anden formand, Else Karlog). I Bogensø-området (begge 30) er arten i det mindste tidligere set i et krat ved p-pladsen (meget nær den nye lokalitet) (HT 1989) og på den V-exp. klint (PeR 1988). Til gengæld er Esparsette (se denne) ny for Hindsholm.
*Gul Reseda (Reseda lutea) (NA)
Nye fund på ”Sabbesborg Strand” mellem Sabbesborg Klint og pumpestationen ud for Øksnehave på Hindsholm (30) (BKS) samt ved Brændeskov (31) (F&N/JRS). Et stykke Ø f. Brændeskov kendt fra Klingstrup (31/32) af såvel Morten Thomsen Lange, Emil Rostrup og Svend Andersen – så der er noget at leve op til for Jette Raal Stockholm. Tilsyneladende stadig ikke kendt fra Langeland (34). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set på baneterræn i Bojkovice (HT).
Lyngfamilien (Ericaceae)
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) (LC)
Per Hartvig, indlæg på DBF’s generalforsamling den 29. marts: 3 ruder i Det Fynske Ørige (ruden med Storelung og 2 ruder ved Kirkeby (alle 32)), så der skal strøfund til for at gøre billedet komplet. Det er dog muligvis ikke meningen med Atlas Flora Danica. I forbindelse med AFD er Rosmarinlyng også set i højmosen Nybo Mose ved Brændegård (32) (TRN).
Vintergrønfamilien (Pyrolaceae)
Liden Vintergrøn (Pyrola minor) (LC)
Lille tæppe på ½ m2 med et par standere i kanten af en fodsti i skoven lige Ø f. ”Thomas Nielsens Sø” i Morud Skov (29) (HT).
Snylterodfamilien (Monotropaceae)
Snylterod (Monotropa hypopitys s.lat.) (LC)
En hemmelighedsfuld botaniker har set denne snyltende sag i en løvskov mellem Fåborg og Korinth (32) (EV). En omfattende opstilling over fynske fund af kollektivarten Snylterod 1980-1999 findes i FYNSK NATUR 2000:2 – og her indgik (begge 32) fx S f. Bødkerdammen i Kræmmerhaven (PeR 1988) og ved Sortesø i Gærup Skov (PeR 1993). I Helvedeshule i den nærliggende Sollerup Skov (32) er den set i forbindelse med registrering af den første fynske fællesrude (HT & PeR 1997 på en skrænt i bøgeskov på morbund). Fra Ærø (33) mangler Snylterod ikke overraskende helt.
Kodriverfamilien (Primulaceae)
Dusk-Fredløs (Lysimachia thyrsiflora) (LC)
Mose ved Farstrup (ved P16-6) (29) (BSK/HT), men næppe ny? Stadig i kæret ved Røde Mølle Ø f. Langesø (29), men åbenbart kun vegeterende (HT 2010). Nye fund i rørsumpen ved 2 af 110 inventerede småsøer i Fyns Amt: Røjerup Sø og Gammellungs midterbassin ved Langeskov (begge 30) (begge FA/konsulenter ex 1997-2000). I dag en sjælden art på Nordøstfyn, selv om den kan være overset flere steder pga. dens hang til ikke at blomstre. Savnes stadig fra Ærø (33).
Knude-Arve (Anagallis minimus) (LC) (1997: X)
Stadig i mængde på Feddet ved Å (i og ved oldtidsvejen på ”Store Feddet”) (28) incl. ikke blomstrende ”rosetter” på p-pladsen mod V (DBF/HT & TRN). Bestanden på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) har tilsyneladende undgået Naturstyrelsens blindpleje i området, så det var heldigt. Vi kunne dog ikke finde dyret med den nye bindestreg nær vandhullet mod SØ på halvøen (BKS; HT).
Samel (Samolus valerandi) (LC)
Moderne genfund: Over 100 blomstrende ex. ved et vandhul i ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (MKS). Tidligt blomstrende den 21. juni på ”Thurø Rev” (DBF & SSK/ABr & CHu). På Sjælland fx i en vældpræget, nu ugræsset strandeng ved Gl. Oremandsgård (DBF/NF).
Stenurtfamilien (Crassulaceae)
*Bjerg-Stenurt (Sedum reflexum) (NA)
Få vegeterende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS).
Kendt fra alle fynske distrikter iflg. Dansk Feltflora.
*Seksradet Stenurt (Sedum sexangulare) (NA)
Få afblomstrede ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge, ligesom den under fortæring af madpakker på den samme ekskursion blev set på et dige ved p-pladsen ved Svanninge Kirke (begge 32) (begge DBF/FS). Fynske belagte fund gives i Dansk Herbarium fra Ungersbjerg (28) (1958), Stenløse Kirke (29) (1956), Tyrsbjerg Bakker ved Korup (29) (1957) og Kværndrup (32) (1964). Muligvis spontan i Sydøstdanmark og på Bornholm – fx på strandoverdrevet ved Hårbølle stenminer på Møn.
Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)
Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata) (LC)
Nyt fund ved en sti i Vejle på det nordlige Sydfyn (32) (DBH). Denne en af den nu hedengangne Feltbotanisk Klubs 25 udvalgte hede- og overdrevsarter ses stadig rundt omkring.
Trekløft-Stenbræk (Saxifraga tridactylites) (LC)
Et blomstrende ex. V f. broen over Odense Å (på banelegemet Ø f. Fruens Bøge St.) (29) på tur med jernbanemanden Harnow til Dalum Papirfabrik, der senere på året blev lukket med et brag af sine franske ejere (OSK/HH, leg. HT). Ikke sigtet på jernbanen ved Middelfartvej i Odense (29), men fjernobs i kikkert 18. maj (for sent?, idet der imidlertid er ret så tilgroet på sidesporet) (HT). Savnes stadig fra Ærø (33), men den bør da optræde naturligt på i det mindste Vodrup Klint. I Jylland fx på ruinområdet efter Øm Kloster med ca. 50 ex. nær entréen (HT) og med en stor bestand i Esbjerg Havn (URT/CaM).
Leverurtfamilien (Parnassiaceae)
Leverurt (Parnassia palustris) (LC) (1997: X)
Trives stadig i Urup Dam (30) (DBF/HT & TRN, DN/KDJ & LBj, YBR), men desværre ikke ret mange andre steder i den fynske udkantsregion. I Jylland er den fx set i et ugræsset artsrigt kær på nordsiden af Aller Å nær udløbet i Hejls Nor med fx Samel og Eng-Troldurt (URT/EO) – den er ikke meldt fra Kolding Kommune siden 1950’erne (URT/BVP). En tusindtallig bestand er set i Biersted Mose i Store Vildmose (URT/EFJ & PTP). Almindelig er den til gengæld langs veje ved Kirkenes i det nordligste Norge (ÅG, foredrag den 9. februar).
Rosenfamilien (Rosaceae)
Blød Filt-Rose (Rosa mollis) (LC)
Ristinge Klint på Langeland (34) (F&N/ToN, det. JCS) – hermed en bekræftelse på fundet ved stien på toppen af den samme klint den 1. juni 2010 (for tidligt!) (MCO/HT). Kendes også fra Nordlangeland (34) (HN). I Jylland (begge HT) fx på det svamperige overdrev ved Laven (fhv. Skanderborg Skiklubs alpinbakke) – også i en bivejkant omtrent N herfor, her tilsyneladende plantet mellem Bøg?
Kortstilket Filt-Rose (Rosa sherardii) (LC)
Nyt fund på Ristinge Klint på Langeland (34) (F&N/ToN, det. JCS). Flere ex. set på sydøstdelen af ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT). Derimod forsvundet med den tilrodsgående pleje af ”Indrehovedet” (30), hvor den voksede på AFD-lok. 96 (HT) – hovsa, tossen på statsskoven! Savnes fra Ærø (33) – der er da ellers mange levende hegn.
Rubladet Rose (Rosa tomentella) (DD)
Nyt/nyere fund på Strynø (32) (EWe, det. HN). Et overraskende fund for den gl. red., som (ligesom mange andre?) vist aldrig har bemærket denne art. Den ligner Hunde-Rose, men bladene har på undersiden spredte kirtelhår på strengene og ved bladranden, ligesom de største torne er stærkt krummede i spidsen, og blomsterne er mere eller mindre hvide. Den findes i krat og hegn, idet den er temmelig almindelig på Bornholm, mens den er sjælden på Øerne og Sydøstjyllland (Dansk Feltflora). Den Nye Nordiske Flora siger overdrev, krat og grøfter i kystnære områder. Skal være fundet på Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Langeland (34). NF’s arkiv har et tomt registreringsblad ud for Rosa obtusifolia, som den også hedder i Dansk Feltflora. Fugleognatur.dk har den kun fra Ejby Ådal ud for bunden af Roskilde Fjord på Sjælland, hvor et par meget kompetente botanikere har set den med et vegeterende ex. (F&N/HHB & RE 2011). Busken uden hyben havde stærkt krumme torne på både årets og fjorårets skud, mens de læderagtige blade på undersiden var håret på strengene. Iflg. Henry Nielsen har fundet fra Strynø nogle år på bagen, ligesom man næppe skal fæste lid til vegeterende ex., så der synes at være arbejde tilbage med at fastslå denne arts status i Danmark. Nielsen mener også, at Rubladet Rose kan være plantet som Hunde-Rose.
Vellugtende Agermåne (Agrimonia procera) (LC)
Stadig ca. en snes blomstrende skud i klyngen ved markvejen ud til fugletårnet ved Firtalsstrand N f. Ølund ved Odense Fjord (29) den 10. juli (HT) og set med god frugtsætning sammesteds den 23. august (HT). Kan vi ikke få nogle flere vestfynske fund (28) af denne markante art?
Blodstillende Bibernelle (Sanguisorba minor ssp. minor) (1997: R) (DMU: NA)
DMU har den som non applicable, idet man anser den for indført til Danmark. Det er sikkert også rigtigt i de fleste tilfælde – fx de flere end 10 små bevoksninger med få skud i hver på en skråning ned mod et lille vandhul ved Svendborg Erhversskoles kollegium på Ryttervej 67 i Svendborg (32) (CHu). Men vi tror nu stadig, at den er oprindelig på Fyn – se redegørelsen i oversigten for 2009.
Jordbær-Potentil (Potentilla sterilis) (LC)
Lille vegeterende bestand på et ret artsrigt overdrev i dalstrøget i sydkanten af Vædehule Skov (29) med fx Blågrøn Star – på overdrevet også fx Smalbladet Rapgræs og tuer af Gul Engmyre (BSK/HT). Nærmere Odense havde Lorenzen den mellem Brændekilde og Vosemose (29) i 1952 med flere belæg i Dansk Herbarium – bør eftersøges. Det østlige Fyn (især 31) og det sydlige Langeland (34) er artens kerneområder i den fynske udkantsregion. Stephensen skulle til Sibirien for at finde den som ny for Nordøstfyn (30) i 1992 – en lang rejse for denne udpræget lokale fhv. botaniker. Jordbær-Potentils biotoper er noget af et bogstavrim: Skovkanter, skovlysninger, skrænter og stengærder.
*Norsk Potentil (Potentilla norvegica ssp. norvegica) (NA)
Norsk Potentil med bleggule blomster har alle blade trefingrede. Nominatarten er ny for Fyn med mindst 2 blomstrende ex. på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (DBF/FS & HT, leg. HT (ragende rundt med en halsbetændelse)), nær bestanden af mulige overgangsformer mellem Alm. og Småskærmet Pastinak. Finn Skovgaard har også set dette taxon på Tåstrup Station – ligeledes en lokalitet med Småskærmet Pastinak. Skovgaard oplyser endvidere, at nominatarten ssp. norvegica (med små, helrandede fodflige) spredes sydpå langs jernbaner i Sverige – og godstogene fortsætter gennem Danmark (incl. omtrent 4 pr. time gennem Odense St.!). Ssp. hirsuta (med store, tandede fodflige) findes derimod på egentlige ruderater i København – vel tilsvarende de ældre fynske fund jf. Dansk Feltflora. Denne aldersstegne, men sejglivede flora nævner nominatarten (ssp. norvegica) som spontan på Nordsjælland ved udtørrede damme og på søbredder samt i øvrigt meget sjældent indslæbt, mens ssp. hirsuta findes indslæbt til ruderater – kendt fra mange danske distrikter incl. de fynske 28, 29, 31 og 32. Den Nye Nordiske Flora har ”muligvis kan ssp. hirsuta udskilles” om den i de senere år indslæbte Fågrenet Potentil – oplysningen om ”i de senere år” forekommer vildledende. Dansk flora har blot norsk potentil. NF’s arkiv har den (dvs. antageligt ssp. hirsuta) ved Odense Havn (29) i 1910 (Svend Andersen) samt fra Tolderlund (reelt identisk med Odense Havn) (29) – noteret af Harald Eilstrup i 1924, H.C. Hansen i 1926 og Svend Andersen i 1932. Hertil kun 2 angivelser fra 1926 fra Vestfyn (begge 28): Assens Havn (Svend Andersen) og Føns (H.C. Hansen). Skovgaard betvivler nominatartens spontanitet i samfund med Brun Fladaks.
Kragefod (Potentilla palustris) (LC)
En vigende art med kun 3 ”skodlokaliteter” i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (alle 29) (alle BSK/HT): Med fx Trævlekrone på en lille eng i kanten af en sø i Farstrup Hede ud for nordbrynet af Morud Skov, med mange blomstrende ex. i en rørsumpdækket sø i Elverud Skov og trods alt stadig med en flot bestand i kæret ved Røde Mølle, som næppe kan betegnes ”skodlokalitet”. På lokaliteten i Elverud Skov ses Kragefod også i en lidt tørrere, mosrig kant sammen med meget Rhytidiadelphus squarrosus og en del Grå Star under Vorte-Birk. Stadig også på en tørvedækket ø i en brunvandet sø V f. Galtegård/Ø f. Galteløkker NV f. Svendborg (32) med fx Hedelyng, Børste-Siv, Smalbladet Kæruld og Hunde-Hvene (SSK/JRS).
Ærteblomstfamilien (Fabaceae)
Strand-Krageklo (Ononis spinosa ssp. maritima) (LC)
Nyt fund med et ex. på en myretue i en græsset salteng i strandengen V f. Ommel (33) – på denne kyststrækning udelukkende her også en del Soløje-Alant (NSF/HT). Moderne genfund af Strand-Krageklo er der fx på Monnet på Tåsinge (32) (F&N/ToD) og Voderup Klint på Ærø (33) (HT). På Sjælland fx på et fint græsset kystnært overdrev ud for Jarsskov nær Næstved (HT).
*Sand-Lucerne (Medicago falcata x sativa) (NA)
Stadig på Ristinge Klint på Langeland (34) (F&N/ToN).
Spæd Kløver (Trifolium micranthum) (NT)
Set på midsommerekskursionen den 21. juni på ”Thurø Rev” (DBF & SSK/ABr & CHu).
*Blod-Kløver (Trifolium incarnatum) (NA)
Nyt fund på Knudshoved alias Østerø-halvøen (31) (F&N/HK) (på fugleognatur.dk som ssp. incarnatum). NF’s arkiv har den fra Nyborg med DBF som kilde uden år og Hallas 1909. DBF er højsommerekskursionens første dag den 16. juni 1901 under ledelse af Ove Paulsen, og fundet blev gjort under en aftentur ved vejkanter S f. Nyborg (31) sammen med fx Trifolium elegans (vel alias Smuk Kløver (Trifolium hybridum ssp. elegans)). Stephensen mener, at den nye forekomst kan være udsået – og deri kan entomologernes biodiversitetsordfører have ret.
Smalbladet Kællingetand (Lotus tenuis) (LC)
Ny for strandengen (med mindre Wessberg har set den, hvilket afsløres i ø-floraen) omkring Søndersø S f. Drejø By (32), men kun et sted med en pæn bestand mod NØ (NSF/HT). Hertil mange moderne genfund langs kysterne i Det Fynske Ørige.
I ”Reservatet” ved Gyldensten (29) var der forekomst af arten i samtlige 10 NOVANA-felter (NSF/HT).
Dansk Astragel (Astragalus danicus) (LC) (1990: R)
Moderne genfund på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) med 2 klynger i knop over ”Ottetalssøen” den 25. maj (HT) – forgæves eftersøgt samme dag på Anton Mikkelsens 2 lokaliteter på ”Yderhovedet”, men svære at se før hovedblomstringen. På Hindsholm findes den i det mindste også stadig med sit sædvanlige kystnære tæppe på strandoverdrevet ved Højbjerg på Langø (30) (BKS; HT). Næppe set under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW), men findes iflg. Jan Jongepier i steppelandskabet ved Na Adamcich.
Liden Fugleklo (Ornithopus perpusillus) (LC)
Et par nye fund af denne kære lille ærteblomstrede, som åbenbart stadig kan fascinere selv en frafaldet botaniker (begge BKS): På en skrænt nær Phønix i Tarup-Davinde grusgrave (30) (nær lokaliteten for Voldtimian) og i skovstriber på baneterræn i Ullerslev (31). Inventøren af AFD-rude 4027 Davinde har kun set den på Ibjerg (30) (HT 2002) – vistnok før han fik verbale tæv for hint som hisset af landskabsforvandleren Lise Bendix Madsen. Salig Rostrup angav den fra Sønder Nærå (identisk med Ibjerg?) (30).
*Esparsette (Onobrychis viciifolia) (NA)
Ny for Nordøstfyn (30) med en lille bestand på de med universalmidlet round-up sprøjtede bakker Ø f. vejen ved ”Bogensø Strand” på Hindsholm med fx Farve-Reseda (MKS). Savnes stadig fra Vestfyn, Sydfyn og Ærø (28, 32, 33). Iflg. Dansk Feltflora er den indført til Danmark – tidligere dyrket (heraf synonymet Onobrychis sativa) og forvildet til kalkbrud, skrænter og vejkanter. Den hører hjemme i Central- og Østeuropa.
*Sand-Vikke (Vicia villosa ssp. villosa) (NA)
Stor bestand i grusgraven S f. Gydemade ved det nu genopstandne Vitsø Nor på Ærø (33) (HT). Som vanligt også i mængde rundt omkring på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT). Denne arts store udbredelse på Ærø (33) synes besynderlig, da øen vel ikke ligefrem vrimler med decideret sandjord – mon AFD giver svaret på denne kuriositet?
Langklaset Vikke (Vicia tenuifolia) (LC)
Overraskende nyt fund med ca. 20 m2 på et pudsigt overdrev ved Rue-Skovsgårde i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (29) (BSK/HT) – pudsigt, fordi det er ganske artsrigt, men samtidigt åbenbart udlagt til mountainbikebane. Vikkerne findes på et særligt artsrigt sted med tuer af Gul Engmyre. Savnes ”selvfølgelig” fra Ærø, hvor det i stedet vrimler med den ovenstående art. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set i et skovbryn nær Karlstejn (SGC).
Krat-Vikke (Vicia dumetorum) (NT) (1997: V)
Allerede den 16. marts ved en rampe ned mod et lille vandhul i Højskov ved Østrup (29) (HT). Den 23. august synes lokalitet og bestand endnu intakt (HT), men omgivelserne gør bestemt ikke inventøren tryg (vildtbræmme lige Ø f. bestanden og andre moderne ulyksaligheder i forbindelse med såkaldt vildtpleje). Kurt Due må skride ind, selv om han har fået sine billeder! Savnes stadig fra de storfynske distrikter 31-34. DMU’s kraftige nedkategorisering af arten er således ikke aktuel for Det Fynske Ørige, hvor den stadig er en ægte rødlisteart.
*Tadder-Vikke (Vicia tetrasperma) (NA)
Nye fund på en længe ugræsset eng ved Sværup Mølleå (genfund?) (29), i foden af en jordvold (under en stor bestand af Alm. Knopurt) lige N f. vestparcellen af Moseskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) og i sydkanten af den nu oppløjede fhv. høje eng V f. Café Øret ved Ørerne NØ f. Vindeby på Tåsinge (32) med gispende tiloversblevne ex. af Strand-Loppeurt (alle HT).
*Hestebønne (Vicia faba) (NA)
10 blomstrende ex. og et vegeterende ex. på en sandplads ved ølejren på den sydlige del af Drejø (32) (HT). Svend Andersen angav den i 1907 fra Fåborg og Sørup (begge 32). Savnes i forvildet tilstand iflg. TBU-arkivet fra Nordøstfyn (30) og Ærø (33).
*Pral-Bønne (Phaseolus coccineus) (NA)
Ny for Sydfyn med et blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). I 2005 var den ny som forvildet for Fyns Amt og Østfyn (31) på Klintholm losseplads (BKS, det. FS). I Dansk Herbarium er der kun et belagt fund fra Avedøre Holme i Storkøbenhavnstrup i 1985. Runner Bean dyrkes i Storbritannien ofte som grøntsag – og herfra forvildes den til lossepladser og ruderater, men den overlever sjældent den ellers relativt milde britiske vinter. Havesommerblomsten Blo’bønne (fynsk) er da også fra tropisk Amerika.
Kær-Fladbælg (Lathyrus palustris) (LC) (1997: X)
Ikke meget nyt om denne fynske rødlisteart fra de hjemlige jagtmarker, men på Sjælland synes den overraskende nyfundet i en vældpræget, nu ugræsset strandeng ved Gl. Oremandsgård (DBF/NF). En flot bestand, der muligvis hidtil har unddraget sig iagttagelse pga. græsning. Odds på fynske nyfund er dog nær 600:1 – Kær-Fladbælg er en fynsk rødlisteart.
Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius) (LC)
Trues på skrænten S f. af Ellebæk Vig på Svinø (28) af tilgroning med klynger (HT). Den er hyppigst på Vestfyn (28), men savnes helt fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33). ”Almindelig i hele landet i skove, krat og på hedebakker” også i den 2. udgave af dansk flora (2012) er en grov overdrivelse – i den fynske udkantsregion må krat-fladbælg betegnes temmelig sjælden. Arten er dog væsentligt hyppigere i Jylland – fx i Præstegårdsbakker ved Bjergby NNØ f. Hjørring og på det svamperige overdrev ved Laven oven for Skanderborg-søerne (begge HT).
Vår-Fladbælg (Lathyrus vernus) (LC)
Denne ædle skovplante findes heldigvis endnu langs kyststien i Helnæs Stubhave (= ”Helnæs Strandskov”) (28) (DBF/LLC, leg. BLa). Blandt de 3 ex. var i det mindste de 2 i knop den 22. april. Kendt fra Helnæs, siden Svend Andersen angav den fra Holmegårds Krat i 1914 – denne lokalitet er lig med Hegnedskov, der nu overvejende domineres af Rams-Løg. Andersens fund er ikke med i Ø-flora nr. 54 Helnæs, ligesom den heller ikke er set af Wessberg i Helnæs Stubhave (den gl. red. så den her sidst i 1999 med 28 blomstrende ex. (HT)). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) blev denne indikatorart for naturskov set et par steder.
*Have-Fladbælg (Lathyrus latifolius ssp. latifolius) (NA)
Kært barn har mange navne: Flerårig Latyrus etc. Vel moderne genfund af denne ofte forvildede haveplante: Ved slambassinerne i Assens (28) (TRN), hist og her (fx i en afkørt jordbunke) på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS; HT), på plateauet med afkørt jord og kompost på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT) samt i jord mod Ø på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg på Centrallangeland (34) (HT). Stephensen har svigtet med bogføringen af de fynske ruderatplanter i ”den gule”, men den findes garanteret også i de 4 øvrige fynske TBU-distrikter. Have-Fladbælg er ikke med i Rostrup og vel derfor heller ikke i NF’s arkiv. ”Den gule” (Svart Madsen & Lyck) giver ikke noget årstal for førsteforvildelsen i Danmark af dette fra Central- og Sydeuropa indførte prydplante. AFD-publikationen bør imidlertid bringe et kort over en art, der så hyppigt forvildes! Ovenstående er især skrevet aht. muligheden for et evt. fund af det følgende taxon.
*Læge-Stregbælg (Galega officinalis) (NA)
Nyt fund med få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). Denne art er formentlig sjældnere i Fyns Amt end sin fætter Blå Stregbælg (Galega orientalis). Savnes endnu fra Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). I Klosterhaven i Odense (29) ses et flot dyrket ex. (HT).
*Blå Stregbælg (Galega orientalis) (NA)
2 store klynger i en nåleplantage mellem Langesø golfbane og kæret ved Røde Mølle (29) samt talrig i en rydning sammesteds med meget Stribet Kløver (HT). De ægformede fodflige, de spidse småblade, de hængende bælge og den kirtlede blomsterstand udgør gode skillekarakterer mod Læge-Stregbælg. Blå Stregbælg er som helhed vel nu hyppigere end sin ovennævnte fætter med mange nyere fynd især på Sydfyn (32). Kendes i den fynske udkantsregion i øvrigt dog endnu kun fra en muligvis plantet bestand på Vestfyn (en flot bestand i en agerkant ved et stensat jagttårn i nordkanten af Agermose ved Tybrind (28) (HT 2002)). Første gang forvildet i Danmark ved Nislevgård nær Otterup (29) som haveukrudt i 1891 (Otto Møller) – iflg. forpagter Berthelsen var den kommet med fra en ager. Læs evt. mere om denne meterhøje, flerårige urt fra Kaukasus med mange violetblå blomster i decimeterlange klaser i Flora og Fauna 1996:3 (”Blå Stregbælg (Galega orientalis) – naturaliseret” af Bernt Løjtnant og Henrik Ærenlund Pedersen).
*Blærebælg (Colutea arborescens) (NA)
Nyt fund på jordbunkerne ved Strandager i Lumby Inddæmmede Strand (29) (HT). Synes som forvilder stadig at savnes fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Ærø (33) – og Atlas Flora Danica kommer næppe op med en løsning her. Blærebælg pryder et frimærke fra Syrien i 1973 – vi ved stadig ikke, om Assad senere har trukket udgivelsen tilbage: Den ærteblomstrede kan dog vise sig at overleve den syriske øjenlæge.
Tusindbladfamilien (Halogaraceae)
Krans-Tusindblad (Myriophyllum verticillatum) (LC)
Genfundet for Nordfyn (29) i et lille vandhul i en eng græsset af Skotsk Højlandskvæg mellem Stillebæk og Rugård i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune med fx Vandrøllike (BSK/HT). Krans-Tusindblad vides sidst set i Nordfyns Kommune den 18. august 1932 i en ”Grøft i Engen Fogense pr. Bogense” af M. Lange – måske identisk med den senere så kendte folkesocialist og svampefinder Morten Lange, der dog blev født i 1919 og således vel i givet fald var på tur med faderen, Jakob E. Lange. Under alle omstændigheder var ”Fogense Enge” dengang stadig en femstjernet lokalitet.
Misteltenfamilien (Loranthaceae)
*Mistelten (Viscum album) (NA) (1997: E)
Denne sagnomspundne snylteplante fortsætter åbenbart med at brede sig (selvsået ved fuglespredning, håber vi). Den er nyfundet med 2 ex. i toppen af en knap 30 m høj Poppel ved ”Ringvejen” i Nyborg (31) (LH). Hvis de er podet af Homo sapiens, må det have været en brandmand på øvelse. Hertil fundet i 4-5 m’s højde i 2 popler ved Ruegyden (går fra Ebberupvej mellem Voldtofte og Assens mod S – altså modsat vejen til Høed Banker (Brunsmose)) mellem Høed og Voldtofte (28) (JSt). Finderen er overbevist om, at de er sat der af fugle, da ingen vel ville finde på at kravle så højt op for at så dem der (fantasien overgår jo dog ofte virkeligheden!?). Ejeren vidste intet om det – ja, han vidste end ikke, hvordan den sagnomspundne plante ser ud. Denne forekomst er ikke den samme, som blev set langs vejen ved Høed Banker (28) (TRN 2009) – denne formentlig med antropogen relation til en pomolog og fhv. formand for Fynskredsen, der nu måske taber frø i Japan (så her er vi spontanfreaks på vagt). I de senere år også fund af tilsyneladende selvsåede bestande i det mindste på Vestfyn (28), Sydfyn (32) og Langeland (34). Træet på Stevns på Sjælland, der husede hjemmehørende Mistelten, er gået til af ælde iflg. Niels Faurholdt (den gl. red. mener i sin omtågethed at have set den på æbletræet på langdyssen ved St. Elmue endnu i 1991 (HT)). Reelt bør arten således kategoriseres som forsvundet (RE). Men: ”Desuden forekommer der en lang række individer, som enten er udsåede, forvildede fra dyrkning eller som kan være spontane. Indtil deres oprindelse er afklaret, hvis det kan lade sig gøre, omkategoriseres arten til vurdering ikke mulig, NA”, lyder de vise ord fra en kendt folkeuniversitetsbotaniker ved Aarhus Universitet (fhv. DMU). Iflg. Raabe (1987) er arten (i spontan tilstand) uddød overalt i Schleswig-Holstein – i Tyskland foregår dog uden tvivl også nyspredning, således at den kan spredes herfra til Fyn via fuglenes trækruter (den spredes af fugle som Misteldrossel, Munk og Silkehale). Mistelten, en halvsnylter med klorofyl, har sin nordgrænse ved Oslofjorden (HHJ, foredrag 15. november).
Vinfamilien (Vitaceae)
*Klatre-Vin (Parthenocissus quinquefolia) (NA)
Ny som registreret for Sydfyn med få vegeterende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS) – den ivrige, men noget egenrådige ekskursionsdeltager Knud Flensted kalder den for Alm. Vildvin. Dog: Endnu et sydfynske fund er gjort i 2002 på et gammelt stendige mellem en gødsket granplantage og en mark nær Sinebjerg Skov (32) (TRN, det. HN 2010). Vi savner registrerede fund af den nordamerikanske Virginia-creeper fra Sydhavsøerne (33, 34).
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
*Kors-Vortemælk (Euphorbia lathyris) (NA)
Et vegeterende ex. ved den fejlstavede Vibeholmsvej SV f. Avnslev (31) (HT) som moderne genfund. De tiltagende sterile fyldpladser i Det Fynske Ørige har gjort bl.a. denne art aftagende.
*Forårs-Vortemælk (Euphorbia epithymoides) (NA)
Iflg. ornitologen Knud Flensted ny for Det Fynske Ørige og Sydfyn (32) med få frugtende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS). Arten er en blødhåret, flerårig urt med grov jordstængel og flere oprette stængler. Blomsterstanden er 4-5-grenet, den blomstrer i juni, kapslen er 3-4 mm, højbladene er smørgule. Bladene er 3-5 cm, 2-3 gange så lange som brede, med afrundet basis og but spids. I Norden optræder den som forvildet haveplante – herunder haverelikt. I Tyskland er den hjemmehørende i varmeelskende egeblandskove og varmekrævende staudesamfund med Blodrød Storkenæb. Fra den 30. maj 2010 foreligger et fund af 20 ex. fra Københavns vestvold ved Holbæk-motorvejen ud for Mågeparken (F&N/PEH). Skovgaard er forbeholden over for det fynske fund, mens Nielsen har stødt på den via jordfyld i AFD-indsamlingerne.
Iflg. Den Nye Nordiske Flora fra Sydøsteuropa, men fx ikke i Bulgarien iflg. Conspectus.
Surkløverfamilien (Oxalidaceae)
Skovsyre (Oxalis acetosella) (LC)
Varieteten med helt lyserøde blomster (dvs. blomsterne er ikke, som normalt, hvide mellem de lyserøde striber) er tilsyneladende meget udbredt i skovstrøget mellem Davinde og Langeskov (alle 30) (alle HT): Mange ex. med helt lyserøde blomster i skoven ved Egelund S f. Langeskov og ved en skovvej mod N i skoven ved Kappendrup (stubhave nr. 204), ligesom den i 2003 er set ved en skovvej i en skov NØ f. Davinde. Hertil et par fund i d. 29 og 32 i 2006 og 2005 (begge BKS). M.T. Lange nævner i sin afhandling ”Den sydfyenske Ögaards Vegetation, en floristisk Skitse” fra 1860 f. lilacina af Skovsyre fra Lindelse på Langeland (34) – er den mon der endnu? Anton Andersen angiver f. lilacina Lge. som temmelig sjælden på Nordfyn, men nævner af konkrete lokaliteter kun Morud Skov (29), hvor han selv så den i 1910 kort før sin død. Fra Ærø (33) savnes Skovsyre helt.
*Rank Surkløver (Oxalis fontana) (NA)
Ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (EMBH & HT).
*Nedliggende Surkløver (Oxalis corniculata) (NA)
2 typiske og et spinkelt ex. på en ældre kompostbunke i nordvesthjørnet af fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT). I Dansk Herbarium er der belæg fra Søby på Ærø (33) i 1966, ligesom Svend Andersen angav den fra Ærøskøbing (33) i 1924 (NF’s arkiv). Hertil angives i samme kilde var. purpurea fra Ærøskøbing af H.C. Hansen i 1917 hhv. af Svend Andersen i 1925. I Jylland er et enkelt ex. observeret på en jordbunke i Haderslev Havn (URT/CaM).
Storkenæbfamilien (Geraniaceae)
Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum) (LC)
Som vanligt talrigt blomstrende på ”Flyvesandet” (29) (DN/TLR) – blomstrer fx i bestanden af Gul Evighedsblomst (HT), enkelte endnu blomstrende ex. den 20. oktober (DBF/HT). I Filsø Klithede endnu blomstrende den 7. oktober til åbningen af Ny Filsø (HT). Også set under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW).
*Purpur-Storkenæb (Geranium purpuraeum) (NA)
Pæn, omend lille bestand på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (DBF/FS & HT, leg. HT). Odense-bestanden var det andet fund i Fyns Amt som ny for Nordfyn (29) i 2002 – set af falken fra et holdende lejrskoletog på vej tilbage til kongerigets hovedstad (FS). Det første fynske fund blev gjort på Nyborg St. i 2000 (BKS), men spredningen af denne lille kære art synes siden standset.
Balsaminfamilien (Balsaminaceae)
*Kæmpe-Balsamin (Impatiens glandulifera) (NA)
Set ved Arreskov Sø (32) incl. ex. med lyse blomster (F&N/ToD) – tilsyneladende ny for AFD-rude 3723 Arreskov Sø. Få blomstrende ex. er set på den nærliggende Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS).
Hørfamilien (Linaceae)
Tusindfrø (Radiola linoides) (LC)
Stadig på Feddet ved Å (28) i og ved oldtidsvejen på ”Store Feddet” incl. på p-pladsen (DBF/HT & TRN).
Skærmplantefamilien (Apiaceae)
*Bjerg-Hulsvøb (Chaerophyllum hirsutum) (NA)
Stadig med en flot bestand på ca. 50 m2 ved en stor gammel Alm. Ædelgran nær sydøsthjørnet af Glorup Park (31), frugtende den 1. september (FS, HT & PiG). Dagen, hvor motionscykelløbet Århus-København hærgede det ganske land med sin elendige planlægning. Sidst set her på ekskursion med Lunds Botaniska Förening
i 2008 (FS), først i 1960 af Alfred Hansen, der tog den central- og sydeuropæiske art med herfra til Dansk Herbarium.
*Sødskærm (Myrrhis odorata) (NA)
Blandt talrige andre fund af denne markante art på dennes fynske hjemmebane omkring Rugård i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (alle 29) (alle BSK/HT) bør nævnes de meget store bestande på begge sider af broen over Stavids Å ved vandværket S f. Stillebæk. Hertil et historisk interessant fund i vejkanten ved resterne af Ventetornen, hvor kongen skiftede bønder og heste under sine rejser mellem Odense og Middelfart.
Vild Selleri (Apium graveolens) (LC) (1997: X)
Kun et blomstrende ex. foruden ca. 50 vegeterende ex. i det tilgroende parti med vældpræget strandeng SV f. Holckenhavn Fjord (31) – tilgroning har næsten taget livet af den nylige hegning (NSF/HT) (dens aristokratiske fætter blev ærgerligt nok ikke set). Vild Selleri har sin hovedudbredelse i det sydsjællandske område, hvor den fx findes i kanten af et lille slået spor på en strandeng ved Præstø Fjord nær Even Bro, allerede blomstrende den 30. juni (DBF/NF).
*Skvalderkål (Aegopodium podagraria) (NA)
I haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) ses byens mange harer fouragere på dette så besværlige taxon (HT) – det må de hjertensgerne blive ved med! Harerne tager på natlige fourageringstogter fra basen på Assistens Kirkegård.
Eng-Klaseskærm (Oenanthe lachenalii) (LC) (1990: R)
Trods skærpet opsyn vrimler det ikke ligefrem med lokaliteter med moderne genfund: Bredden af Ellebæk Vig på Svinø (28) med et blomstrende ex. og 16 frugtende den 13. september (ingen græsning) (NSF/HT). Stadig med en flot bestand nær stejlepladsen på Feddet ved Å (”Lille Feddet” omkring vejen til Helnæs) (28) (HT & TRN). Det samme N f. Holckenhavn Fjord omtrent ud for DA’s rædselsfulde palads (31) med mindst 200 blomstrende/frugtende ex. (FS, HT & PiG) – her sker udvikling mod tagrørsump, fordi græsning er ophørt. Også under bakken mod NV, men fåtallig (NSF/HT) – ikke set i det tilgroende parti med vældpræget strandeng mod SV, tilgroning har næsten taget livet af den nylige hegning, men dog stadig Vild Selleri (NSF/HT). Endelig V f. Stenbækgård på Sydlangeland (S f. Salmenor, N f. gravhøjen Strejlebjerg) (34) (HT). På Sjælland ses Eng-Klaseskærm fx i en vældpræget, nu ugræsset strandeng ved Gl. Oremandsgård (DBF/NF). I det jyske område udeblev den ligesom i 2011 desværre fra den artsrige strandeng S om Drejet ved Kegnæs på Als (HT, den 14. august) – sidst set her af makkerparret Hansen & Pedersen i Buddy Holly’s dødsår, 1959. Forgæves søgt på strandengene mellem Snaptun Havn og Hundshage Klint (HT), idet et gammelt fund fra 1810 fra ”Palsgaard” muligvis er herfra? Et stenkast herfra er den dukket op på strandengen ved lagunen på Hjarnø i Horsens Fjord med ca. 50 blomstrende/frugtende ex. (HT) – første gang set her i 2011 (WE). I Jylland er Eng-Klaseskærm også konstateret i flere små bestande på strandengene mellem Mellerup og Uggelhuse ved Randers Fjord (URT/JBP), ligesom den på Nørholm Enge V f. Ålborg ses i mængde (hvor stor mon?) i lighed med – ligesom ved Gl. Oremandsgård – Kær-Fladbælg (URT/PTP).
Vand-Klaseskærm (Oenanthe fistulosa) (LC)
I begyndelsen af årtusindet set ved stien mod fugletårnet ved Vornæs Vejle på Tåsinge (32) (BLa) – er den der endnu?
Billebo-Klaseskærm (Oenanthe aquatica) (LC)
Vanvittigt spændende er der (tilsyneladende) ikke på Højstrup øvelsesterræn V f. Odense, men denne art er dog udbredt i vandhullerne – fx med en stor bestand i et vandhul SSØ f. Pårup Kirke (29) (NFF/AMy, leg. HT).
*Fennikel (Foeniculum vulgare) (NA)
Nyt fund på Odense Nord losseplads (29) (BKS) – i AFD-rude 3830 Lumby Torp er registreret den lignende Dild (Anethum graveolens) fra den samme lokalitet. Få blomstrende ex. i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT). Også et nyere fund på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS & HT 2009). Fennikel må også findes andre steder i Det Fynske Ørige? I København er den set frøspredt nær Hans Knudsens Plads på Østerbro (HN, der muligvis også har set arten på Langeland (34)).
*Småskærmet Pastinak (Pastinaca sativa ssp. urens) (NA)
Over 500 blomstrende ex. på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (BKS & HT; DBF/FS & HT; HT & NF) – hertil mange førsteårs rosetter. Også en mindre bestand Alm. Pastinak (”den gule fare”, som jo i fodboldsprog er Horsens fS) samt mulige overgangsformer mellem Alm. og Småskærmet Pastinak. Remonterer dog næppe: Ingen blomstrende ex. set den 15. september (DBF/FS & HT). I Urtegården ved Øm Kloster var et enkelt af de 15 juvenile skud i bedet med Alm. Pastinak håret (HT) – tankevækkende? I Storbritannien er vor småskærmede ven set på en del lokaliteter i de sidste 10 år (FS). Se endvidere artiklen ”Småskærmet Pastinak (Pastinaca sativa L. subsp. urens (Godr.) (Celak.) – en ny indslæbt skærmplante i Danmark” i URT 2012:4 (119-123) (NF & HT). I Italien regnes en tredje underart (ud over ssp. sativa og ssp. urens) af Pastinaca sativa, der findes på Corsica (ssp. divaricata) (Anzalone 1987). Til Nordamerika blev Pastinak indført som en vigtig rodfrugtafgrøde kort efter den europæiske bosættelse. Siden dengang er dyrkning ligesom i Europa aftaget til fordel for sukkerrør og kartofler, men nøjagtigt som i Danmark anses Pastinak nu for at være et besværligt ukrudt – især i det østlige Canada og i den nordøstlige del af USA (Cain et al. 2010). Blandt rariteterne i Ljubljanas botaniske have er en mutant af Alm. Pastinak, Fleischmanns Pastinak (Pastinaca sativa ssp. sativa var. fleischmannii) (HT 2004), der nu desværre er forsvundet fra sit ”naturlige” voksested i Ljubljanas borgområde. Dyrkede former af Pastinak er spiselige (og signifikant mindre giftige) (Berenbaum et al. 1984).
*Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum pubescens) (NA)
Denne mægtige urt kom fra Kaukasus til vandløb på Stevns i årene 1850-60, i 1960’erne eksploderede den via tagbagagebærere (”Bo Bedre-spredning”), selv om klimaet er ugunstigt for arten i Mellemeuropa (således, at spredningen fra Kaukasus ikke ville kunne foregå naturligt) (HES, foredrag den 22. marts). Op til 4 m høje ex. ved Gyldensten (29) (BSK/PEH). Alt for rigelig er den i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT) – dog endnu mest ved kanalen, men alligevel godt, at græsning genindføres her, så invasionen kan holdes i ave. Synes ligeledes under bekæmpelse i Præsteskov ved Smidstrup (29) (F&N/KiR, referat fra Det Grønne Råd under Nordfyns Kommune). For mange Kæmpe-Bjørneklo er der også omkring Hesbjerg Slot, især op mod Hesbjerg Skov (29) (HT). Et par skud i det harvede mod Ø på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT) – pas på, skovturstyrelse! I Hakkehave ved Davinde 250 m NV f. Skovgård (30) er den indvandret på volde i skovbrynet i bunden af en tilgroet eng – Blå Anemone synes forsvundet herfra, hvorimod Krans-Konval er nyfundet inden for skovbrynet (HT). På spring til et tilgroende kær i vestdelen af Vejle Lung N f. Vejle (32), hvor Kærmosevej fra Fangel Vestermark løber ud i Bjergvejen – masser af bjørnekløer på et areal N f. kæret (HM & HT). Af formandens beretning under generalforsamlingen den 26. juni 2011 i digelaget ”Drejet” fremgår: ”Formanden har bekæmpet Bjørneklo i området, og der står stadig 2 eksemplarer til sammenligning med planten Kvan, som er anderledes uskyldig.” En meget optimystisk udmelding, men desværre er der langt flere bjørnekløer tilbage på ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) – incl. ex., hvor skærmene får lov til at stå, til de sætter frugt (HT). De fynske kommuner bør etablere en samlet handlingsplan mod denne invasive art, men det er der næppe skattekroner til (med eller uden assistance fra Carl Burchardi, Bjørneklo Consult). Kerteminde Kommune (30) lancerede for nyligt en indsatsplan mod arten (JRy), men den synes at være faldet til fordel for Sybergland. Derimod har Assens Kommune som den hidtil eneste af de fynske kommuner vedtaget en handlingsplan mod denne invasive art. Det har bl.a. bevirket, at der ikke er flere i Jordløse Bakker (32) – bortset fra enkelte frøplanter, som kvæget tager (TRN). Fra Sjælland kan også nævnes et ex. på en lokalitet, hvor pleje ikke er ført igennem med en stor bestand af Kæmpe-Bjørneklo til følge på en skrænt ved Jungshoved Nor (DBF/NF). En skærmplante er den dog stadigvæk!
Strand-Gulerod (Daucus carota ssp. gummifer) (?)
Ikke helt uomtvistede individer er set på strandvolden ud mod Kattegat på ”Drejet” mellem ”Yderhovedet” og ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) med overvejende flade skærme (FS, HT & PiG). Nogle individer fra strandoverdrevet ud for Sjoen på Ærø (33) (HT) bør undersøges nærmere (belæg haves til evt. interessenter).
Ensianfamilien (Gentianaceae)
Eng-Ensian (Gentianella uliginosa) (LC) (1997: V (A))
Godt år i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (BSK/HT; HT & KDJ), hvor den er udbredt på de tætgræssede arealer mellem grøblerne – sikkert med en tusindtallig bestand, men det kræver en grundig optælling. En ny bestand er set NØ f. artens hidtidige areal (SSØ f. den fhv. mølle) – her et par snese set incl. blomstrende ex. endnu den 23. september (som andetsteds i området sammen med fx Hundesalat), men næppe under 100 ex. her af Eng-Ensian (NSF/HT). Derimod dårligt år i Gråsten Nor på Ærø (33), hvor engen fejlagtigt blev maskinslættet den 15. august i stedet for den 15. juli. 6 ex. set af KDJ, og ligeledes 6 ex. lige N f. hegningen den 8. oktober foruden et ex. i et spor i hegningen (NSF/HT). Den spinkle enårige art savnes stadig helt fra Østfyn (31).
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) (NE) (1997: X)
2 blomstrende strå mod SV i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (NSF/HT). Synes sidst set i området i ”Langøskoven” ved Gyldensten (29) i 1962 af vicevært Martin Rasmussen. I Østersøen ud for Ristinge Klint er den ny for Strynø (32) i mængde på et ugræsset overdrev nær Korsvejen Øst (EWe 2009-2011). En håndfuld hvidblomstrede ex. er set ved ”Knude-Arve-vandhullet” mod SØ på halvøen ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT) – hvidblomstrede ex. findes ligeledes sammen med en meget stor bestand af Strand-Skræppe på den ”braklagte” bakke N f. det selvsamme vandhul. Er denne braklægning mon en del af blindplejen? Hvidblomstrede ex. er tidligere set på Yderhovedet (HT 1999, FA/LK 1998 samt John Frisenvænge (stadig FYNSK NATUR’s kasserer i eksil på Djævleøen?) i 1991). Mark-Tusindgylden findes endvidere stadig på Ristinge Klint på Langeland (34) (F&N/HK; F&N/ToN). Arten er vidtudbredt i Europa, hvor den dog stopper ved limes norrlandicus (nordlandsgrænsen) i det mellemste Sverige. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set på den øvre grøfteskrænt lige oven for landsbyen Vapenký under Velká Javorina (HT & MTh). Hertil i de til Europa grænsende dele af Asien og Afrika foruden fx flere steder i Amerika, hvor den dog ikke er hjemmehørende.
Svalerodfamilien (Asclepiadaceae)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) (LC)
Lidt ”nyt” om en enkelt af de få fynske bestande: I Bobakker på Helnæs (28) også i østvejkanten over for p-pladsen med fx Ru Bittermælk (DBF/HT & TRN), idet den dog tidligere er set her (TRN). Nærmere den velkendte bestand på Elmebjerg også, hvor der skulle være etableret et offentligt shelter (TRN). Kjeld Hansen, floristikkens anakronikør, er på skovtur, når han bringer et billede af Svalerod under sit muligvis i øvrigt sobre kapitel om ”Helnæs Made” (28) – i Maden på Helnæs har denne iøjnefaldende art aldrig været fundet med sikkerhed. Hansen læser Gravesen, som Fanden læser Bibelen: Tag dig alvorligt sammen, prismodtager!
Natskyggefamilien (Solanaceae)
*Kantbæger (Nicandra physalodes) (NA)
Stadig en udbredt art, men ses nu sjældnere end omkring årtusindeskiftet pga. behandlingen af de fynske ruderater: Tilsyneladende ny for Helnæs med 2 ex. ved en sti under den kratklædte del af Hvidklint på Helnæs (28) (HT) – ej i ø-flora nr. 54 Helnæs (EWe) hhv. i AFD-rude 3323 Maden (HT). Nakkebølle Inddæmning (32) (F&N/ToD) synes også at være en ny lokalitet. Af moderne genfund haves: Endnu, omend fåtallig, på den stærkt medtagne Vejlby kulturlosseplads (28) (HT), hist og her blomstrende ex. i ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS; HT), stadig i den fordums superstribe af hitrig kompost på Svendborg fyldplads (32) (HT), flere steder, men ret fåtalligt, på Lejbølle fyldplads på Nordlangeland (34) (HT) (med tilladelse fra en flink kommunalarbejder), på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg på Centrallangeland (34) (HT) samt i kompost og i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT)
I Jylland står det næppe meget bedre til – en håndfuld ex., ganske vist i halvmørke i den i forvejen mørke landsdel, på Skanderborg losseplads (Oddervej) (HT). Omkring årtusindeskiftet var der stadig gang i hjulene, så der var ikke tid til pertentlig handling af kompost på fyldpladserne.
*Jordbærtomat (Physalis grisea) (NA)
Ny for Sydfyn (32) med blomstrende ex. hist og her på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS). Et moderne genfund er der på Munkebo fyldplads (30) (BKS, den måske til husbehov genopstandne ruderatbotaniker, som dog ikke kunne huske, at han også så den her i 2008). Den var ny for den fynske udkantsregion på Kerteminde fyldplads (30) i 2006 (BKS). Det svenske navn Gyllenbär er mere Skovgaards og Stephensens stil, idet det muligvis officielle danske navn hidrører fra det engelske Strawberry Tomato. Jordbærtomat eller Gyldenbær stammer fra tropisk Amerika og er endnu meget sjælden forvildet i Norden på lossepladser og slamdepoter. I Det Fynske Ørige mangler den dog kun at blive set som forvildet på Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). DBF’s Navneudvalg vil sikkert holde på jordbær-tomat fra Tropisk amerikaJ.
*Alm. Pigæble (Datura stramonium var. stramonium) (NA)
Få blomstrende ex. i ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS; HT), og ligeledes stadig i den fordums superstribe af hitrig kompost på Svendborg fyldplads (32) (HT). Hertil fåtallig i kompost på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT). Fund af afblomstrede ex. er der i kystsikring ud for Munkekrogen ved Bogensø på Hindsholm (30) (BKS), som fåtallig på en ældre kompostbunke i nordvesthjørnet af fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT, allerede afblomstret i august, men stængler og bladstrenge ej blåviolette, så det tyder på Alm. Pigæble) og ligeledes som fåtallig mod N på Lejbølle fyldplads på Nordlangeland (34) (HT). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set ved Na Adamcich.
*Violet Pigæble (Datura stramonium var. tatula) (NA)
Hist og her blomstrende ex. i ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32), flere end af den hvidblomstrede hovedvarietet (DBF/FS; HT). I tidligere udgaver af FYNSK NATUR har vi kaldt dette taxon for Blå Pigæble, men blå er den godt nok ikke – så vi retter nu ind efter Den Nye Nordiske Flora. Farvevarieteten synes endnu ikke registreret på Østfyn (31) og Ærø (33).
*Nikkende Pigæble (Datura innoxia) (NA)
Et nyt fund af denne hårede haveplante med tyndtornede, nikkende frugter er der med et blomstrende ex. i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT) – herefter kendt fra alle 3 eksisterende officielle langelandske fyldpladser. Moderne genfund: Få blomstrende ex. i ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS) (også set her i 2006 (HT)), et enkelt ex. i den fordums superstribe af hitrig kompost på Svendborg fyldplads (32) (HT) (også set her i 2009 (DBF/FS & HT)) samt fåtallig på en ældre kompostbunke i nordvesthjørnet af fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT) – tidligere set på det centrale plateau sammesteds som ny for Ærø i 2003 (HT). Et såkaldt nyt fund fra Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg på Langeland (34) i 2009 (HT) var allerede gjort af en fhv. botaniker som ny for Langeland i 2004 (BKS, der samme år på den lange ø også så den på Lejbølle fyldplads (34)). Det har formentlig bidraget til forvirringen, at vi tidligere har anvendt både Mexicansk og Centralamerikansk Pigæble om denne art også, men hovedårsagen til fejlen var nok den dalende planteinteresse hos førstefinderen. Senil bliver de færreste trods alt, før de er fyldt fyrre.
*Skopolaminurt (Scopolia carniolica) (NA)
Nyt fund med 2 grupper på en skråning op til en skovvej i Bredemiste Skov (31) (IBL). Kendt fra Det Fynske Ørige, siden Per Hasholt så den første gang i et krat på strandbrinken ved Skårupøre Sund på Thurø ca. ½ km Ø f mejerihavnen (32). Denne tidligtblomstrende art, der oprindeligt blev indført som lægeplante fra Øst- og Sydøsteuropa, spredes med haveaffald, men er endnu ikke meldt som forvildet på Vestfyn (28) og Sydhavsøerne (33, 34). Iflg. kortet i Den Nye Nordiske Flora findes den slet ikke i Danmark, så det trænger til en revision. Som navnet lader ane, egner denne art sig til at nedbryde viljekraften via sit indhold af det meget giftige alkaloid skopolamin.
*Ribs-Tomat (Lycopersicon pimpinellifolium) (NA)
Ny for Danmark, Det Fynske Ørige og Sydfyn (32) med et frugtende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS) – her også Tomat (Lycopersicon esculentum). Denne korthårede art med små spiselige frugter og blågrønne bladundersider stammer fra Ecuador og Peru, ligesom den er naturaliseret fx på Galápagos-øerne. På fugleognatur.dk gives 4 fund fra Jylland og et fra Sjælland. Bør måske hedde Solanum pimpinellifolium, men så bør den ikke kaldes Tomat på dansk. Iagttaget dyrket på Nørrebro (HN).
*Narcis-Tobak (Nicotiana sylvestris) (NA)
Ny for Det Fynske Ørige og Sydfyn (32) med et blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS). Denne art fra Argentina, der har store hvide blomster i korte tætte toppe sammentrængt i spidsen, dyrkes i britiske haver – men lidet hyppigt, og den er derfor en sjælden haveflygtning i Storbritannien. På fordums Svanninge komposteringsplads er tidligere fundet flere andre arter af Tobak – således var Virginsk Tobak (Nicotiana tabacum)
ny for Sydfyn (32) her i 2001 (BKS & HT). Narcis-Tobak er også set på lossepladser i Skåne (FS).
Snerlefamilien (Convolvulaceae)
*Rød Tragtsnerle (Ipomoea purpurea) (NA)
Nyt fund med få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). Arten, som Den Nye Nordiske Flora kalder Purpur-Tragtsnerle, var ny for Sydfyn i kompost på Svendborg fyldplads (32) i 2003 (BKS). I TBU-arkivet er der 9 lokaliteter fordelt på 4 distrikter med det første fund på Slagelse losseplads i 1959 (belagt sammesteds i 1963 af Alfred Hansen). I Fyns Amt i øvrigt kun set på Munkebo fyldplads (30) (DBF/FS & HT 1999).
Floksfamilien (Polemoniaceae)
*Alm. Jakobsstige (Polemonium caeruleum)
Få ex. forvildet i den nyplantede skov ud for nordbrynet af den ældre skov Hedvigslund ved Marienlystcentret i Odense (29) med fx mange ex. af Strudsvinge og en klynge af Slangeurt (HT) – efter anlæg af forbindelsesvej til Odinsbroen i anlægsbyen Odense. Mon det passer, at den endnu mangler på Ærø (33)?
Rubladfamilien (Boraginaceae)
*Purpur-Slangehoved (Echium plantagineum) (NA)
Ca. 225 blomstrende ex. i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT). Man mindes herunder dens store udbredelse på Tenerife (HT & NKP 2000). Et ”derefter” i årskrøniken for 2010 kunne tolkes derhen, at den var ny for Sydfyn (32) det år, men det er ikke i overensstemmelse med sandheden: Man skal vare sine ord!
*Kaukasisk Kulsukker (Symphytum caucasicum) (NA)
Stadig på den ellers mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30) (HT). En nøgle til de hyppige arter findes på fugleognatur.dk – baseret på intensive studier ved den kendte og botanisk meget grundige naturvejleder John Holst. Denne tidligtblomstrende art er i den fynske udkantsregion stadig ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28) og Ærø (33).
Skov-Forglemmigej (Myosotis sylvatica) (LC)
Tæppe over 16 m langs nordsiden af asfaltvejen gennem Storskov på Agernæs-halvøen (29) incl. enkelte med næsten hvide kroner (HT).
Rank Forglemmigej (Myosotis stricta) (LC)
En enkelt blomstrende plante set på ”Flyvesandet” (29) (DN/TLR, leg. HT). I Jylland fx på ruinområdet efter Øm Kloster med fx den lige så enårige Trekløft-Stenbræk (HT).
*Hjulkrone (Borago officinalis) (NA)
Nye fund: Forvildet til kanten af p-pladsen ved den nedlagte BMX-bane N f. Højmeskolen i Odense-forstaden Dyrup (29) (HT), som ukrudt i en stikant i Odense Zoo (29) (HT), i kystsikring ud for Munkekrogen ved Bogensø på Hindsholm (30) (BKS) og med et blomstrende ex. på en fejlanbragt fyldplads på sydsiden af Drejøs vestlige del Skoven (32) (HT). Spændende bliver det at konstatere, om ø-floristen Erik Wessberg også har set den på Drejø. Moderne genfund er der fx med få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS), på en ældre kompostbunke i nordvesthjørnet af fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (HT) (også på plateauet sammesteds) samt på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg på Centrallangeland (34) (HT). Et flot ex. er set på et ruderat i Laven i det centrale Jylland (HT). Og så er denne køkkenurt vist hellere ikke sjældnere ….
*Femtunge (Pentaglottis sempervirens) (NA)
Nyt fund: Stor bestand mellem bivejen og løvskovsbrynet nær gården Store Nellerud VSV f. Hindevad (29) (HT).
Jernurtfamilien (Verbenaceae)
*Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis) (NA)
Ny for Ærø (33) på en ældre kompostbunke i nordvesthjørnet af fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT) – der er dog kun ca. 10 x 30 m at boltre sig på. Et flerstænglet blomstrende ex. er set på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (DBF/FS & HT, leg. HT), ligesom den er set på ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (HT). I Odense Zoo (29) ses en stor plantning af mandshøje ex. Ø f. broen til giraffolden, den fhv. lok. for Engblomme (HT). Det er gået stærkt med spredningen af denne art fra Argentina og Sydbrasilien, siden den i 2004 blev fundet som ny som forvildet i Fyns Amt på Svendborg fyldplads (32) (BKS). Her er den stadig, idet 4 blomstrende stilke blev set i den nu stærkt indskrænkede fordums superstribe af hitrig kompost (HT). Savnes i forvildet tilstand dog endnu fra både Vestfyn (28), Østfyn (31) og Langeland (34). Også forvildet 2 steder ved Ringkøbing (begge HN).
*Spydbladet Jernurt (Verbena hastata) (NA)
Et blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). I 2009 kaldte vi den blot Spyd-Jernurt (aka Blå Jernurt) – og da var den ny for såvel Nordøstfyn (30) på Munkebo fyldplads (BKS; HT) som for Sydfyn (32) på Svendborg fyldplads (32) (DBF/FS). Blomsterne er i aks som hos Læge-Jernurt (Verbena officinalis), men hver lille blomsterkrans er mere iøjnefaldende, fordi de enkelte blomster er lidt større – og fordi farven er lige så intens blåviolet som hos Kæmpe-Jernurt. Den sår sig selv villigt, så fund fra de 5 andre TBU-distrikter må trods alt være i vente. PÅ fugleognatur.dk er der endnu et fund i 2012: Et ex. i knop ved Skodsborg i ”Whiskybæltet” (MKH). Arten er hverken med hos Stace eller i Den Nye Nordiske Flora.
Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)
*Alm. Hjertespand (Leonurus cardiaca ssp. cardiaca) (NA)
Nyt fund med 3 klynger i vestfoden af kompostbunken mod NV på Lejbølle fyldplads på Nordlangeland (34) (HT).
*Rød Tandbæger (Ballota nigra ssp. nigra) (NA)
Hvid varietet som ukrudt i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH). Svend Andersen så i 1916 ”var. albiflora” af Rød Tandbæger i Stenløse S f. Odense (29).
*Ager-Galtetand (Stachys arvensis) (NA)
Genopdukket i mængde i en vejkant ved den fhv. kro i Jordløse (32) – sidst set sammesteds for en snes år siden (begge TRN). Få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS), hvor den også er set før.
*Blåtoppet Salvie (Salvia viridis) (NA)
Nyt fund af denne sydeuropæiske art med få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). En række fund fra 2003 har aldrig været bragt: I kompost såvel på Søndersø fyldplads (29) (BKS) som på Årslev fyldplads (30) (BKS & HT) samt på et artsrigt, men flygtigt ruderat i Rosilde (31) (BKS & HT) og på Sandholts Lyndelse kulturlosseplads (32) (BKS). I 2004 bragte vi den derimod som ny for Langeland på Lejbølle fyldplads (34) (BKS). I Dansk Herbarium foreligger belæg af Salvia horminum (synonym iflg. Stace) fra Rønninge (30) og Kragnæs (33). Savnes i forvildet tilstand herefter kun fra Vestfyn (28). Ornitologen Knud Flensted kalder denne art for Dusk-Salvie efter Den Nye Nordiske Flora – og i sandhed er toppen næppe blå. I Storbritannien findes Annual Clary tilfældigt eller sjældent naturaliseret på fyldpladser og andre ruderater i Sydøstengland. Salvia er en slægt, hvor blomsterne kun har 2 fungerende støvblade, med ca. 900 arter (iflg. frederiksen, rasmussen & seberg). Flere af disse arter har været omtalt i FYNSK NATUR, selv om vi ikke har vildtvoksende arter af Salvie i Danmark.
Voldtimian (Acinos arvensis) (LC)
Stadig på sin plads på en S-exp. vold i Tarup-Davinde grusgrave (30), ca. 10 skud (HT) – det uskyldige taxon, som naturvejlederen (nn) kalder Voldtimian på sine udmærkede sangfugleture, er derimod Bredbladet Timian! Det er noget rod, Kalckar. Voldtimian savnes stadig fra Ærø (33). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) fx set i en stikant på vej til toppen af vulkanrøret Oblík N f. Prag (HT).
*Peber-Mynte (Mentha aquatica x spicata) (NA)
Nyt fund som forvildet til p-pladsen ved Vejle Kirke (32) (F&N/DBH). Tilsyneladende også på Svendborg fyldplads (32) (HT), men bør checkes.
*Koreansk Anisisop (Agastache rugosa) (NA)
Nyt fund med få blomstrende ex. i ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). Idé-Nyt skriver følgende om arten: Det er en staude med stærkt lakridsduftende blade samt nektarfyldte, lyserøde og violette blomster, også benævnt Indianermynte. Som mange andre krydderurter kræver den meget sol. De friske eller tørrede blade kan bruges til en forfriskende the – eller hak bladene og brug dem som drys i en salat eller på bagværk. I 2009 skrev vi, at Agastache foeniculum dufter af anis, ligesom 2 fund i AFD-ruder på Nordøstfyn (begge 30) af sandsynlig A. rugosa endnu ikke synes at være kommet gennem Hartvigs strenge kontrol. Tag belæg af Anisisop!
Vejbredfamilien (Plantaginaceae)
Fliget Vejbred (Plantago coronopus) (LC)
Nye antropogene lokaliteter (alle BKS): En forekomst med et hemmeligt antal ex. på en fortovskant ved Næsbyvej 120 i Odense-forstaden Næsby (29), et ex. ved en cykelsti over for Fyens Stiftstidendes fhv. bunker i det østlige Odense (29) og en bestand ved Odensevej nær nedkørslen til Langeskov (30), hvad det så end er for en nedkørsel (rampe til cyklister?). Vor cyklende medarbejder skal lære at præcisere sine fund (og det gælder utvivlsomt også fund af insekter).
Lancet-Vejbred (Plantago lanceolata) (LC)
Lokale mutationer med spøjse blomster og grenede blomsterstande er set i udkanten af en kløvermark ved Kerteminde (30) (ElB). Et ex. med grenet blomsterstand er også bemærket ved den trafikalt aldeles uhyggelige Søndersøvej S om Tågerud (29) (HT) – måske en tilpasning til blyforurening? Alfred Hansen skriver i TBU-afhandlingen fra 1960: ”Teratologiske former, f.eks. individer med grenede aks og fasciationer, træffes ikke helt sjældent.”
Dunet Vejbred (Plantago media) (LC)
I vild tilstand stadig fåtallig på Boisen Mortensens skrænt på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) (HT). Som et resultat af antropogen spredning (forurening i græsfrø) med mindst 30 blomstrende ex. i en stor og en lille klynge i græsplænen ved cykelstien østen om Ansgar Kirke i Odense (29) (HT), ligesom den er set med en klynge i græsplænen (med fx Lancet-Vejbred) ved Lysabild Kirke på Als – vor art med leddelte hår (HT). Dunet vejbred er også set fåtalligt med fx Dag-Pragtstjerne og Tjærenellike i vejkanten på vejdæmningen mellem Firtalsstrand og ”Ølundgårds Inddæmning” V f. den nuværende Odense Fjord (29) (HT) som forkastelig floraforfalskning – senere bidrog fx Slangehoved og Farve-Gåseurt til det falske islæt. Et nyt græsplænefund er også gjort i Jylland, hvor Dunet Vejbred er fundet som hyppig i en græsplæne ved Skovvænget og Nørremarksvej i Horsens (URT/BVP).
*Roset-Vejbred (Plantago major monstr. rosularis) (NA)
Ny for Det Fynske Ørige og Sydfyn (32) på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS). En prydplante, hvor akset ender i en roset af blomster. Splittere ophæver den gerne til artsniveau som P. rosularis. Iflg. Skovgaard findes der en håndfuld danske belæg fra omkring 1900. I TBU-afhandlingen fra 1960 skriver Alfred Hansen dog intet om varieteten.
Maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae)
*Kandelaber-Kongelys (Verbascum speciosum) (NA)
Få vegeterende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS) – også Uldbladet (V. densiflorum) (hist og her blomstrende). Kandelaber-Kongelys blev også set her i 2007 (BKS & HT). Dette taxon, der har alle støvblade hårede, har vi dog et ringe overblik over i Det Fynske Ørige. I AFD er der i det mindste godkendt et fund i 1998 fra en jordvold på skydebanen ved Hundebjerg Ø f. Hårby (28) (TRN), men mere bør følge. Det kunne dog være fedt, hvis den nu på Fyn bosatte doktor i græsk bjergflora, Arne Strid, ville genoptage sit samarbejde om udforskningen af denne vanskelige slægt med Lone Christiansen fra den plantegeografiske ekskursion til Nordgrækenland i 1985.
*Liden Torskemund (Chaenorhinum minus) (NA)
Fåtallig på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (BKS & HT), en lille klynge i kanten af p-pladsen ved Odense Toldkammer (29) (HT) og i hundredevis i en afløbsrende i vestkanten af p-pladsen P4 ved Syddansk Universitet i Odense (29) (HT). Så kan man selv regne ud, hvordan denne enårige art spreder sig. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set et enkelt sted (HT).
*Marokkansk Torskemund (Linaria maroccana) (NA)
Ny for Østfyn (31) i Vesterskov NV f. Rørbæk i form af et par planter med hvide blomster langs en skovvej – spredt hertil med havefyld (LEd, det. HT). Meget tæt på grænsen til TBU-d. 30 mod N. Stadig ikke meldt som forvildet fra Vestfyn (28) og Ærø (33). Ny som forvildet i Det Fynske Ørige var den i 2001 på et ruderat ved afdeling P ved Odense Universitetshospital (29) og på Årslev Kommunes jorddepot (30) (begge BKS). Finderen slap væk, men gik senere over til båndfluer (hvad mon forskellen er?). På Lolland blev den taget som ukrudt i en have i Holsted af den kendte fynske botaniker Per Stidsen i 1984.
Lancetbladet Ærenpris (Veronica anagallis-aquatica) (LC)
I Østereng ved Dæmningsminde Ø f. Bogense (29) med fx sin fætter Vand-Ærenpris (Veronica catenata) (F&N/KiR) – også set her af en konkurrerende konsulent (BSK/PEH).
Bjerg-Ærenpris (Veronica montana) (LC)
Fåtallig i en skovvej i skoven Ø f. Rue med pkt. 44 (29) under forgæves jagt på Bente Slambertsens ældre angivelse af Blå Anemone (HT). I det hele taget hyppig i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (alle 29) (alle BSK/HT). Hertil i de tilstødende kommuner (begge 29) (begge HT) også udbredt mod V i Hesbjerg Skov (S f. Hesbjerg Slot) og set i skoven ved ”Afgrunden” ved Fugleviglund S f. Vissenbjerg. I TBU-arkivet er en angivelse fra Vissenbjærg (29) i parentes annoteret ”se distr. 28”, men her står intet! Til gengæld angav H.C. Hansen den fra Hesbjerg Skov (29) i 1948 i NF’s arkiv.
*Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia)
Moderne genfund på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) og på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33) (begge HT). Kendt fra alle distrikter i den fynske udkantsregion, men synes ikke set i nyere tid på Nordøstfyn (30), ligesom belæg herfra mangler.
Kantet Kohvede (Melampyrum cristatum) (VU)
Glemt og overset i den besynderlige sag om skyttehuset – og dermed farvel til denne art: Næppe mere i hasselstævningsskoven ved sportspladsen i Revninge S f. Kerteminde (30) (BKS). Det er åbenbart skytterne, det er synd for – ikke naturen. Kantet Kohvede er sidst set her (”skovbryn ved fodboldbanen i Revninge”) i 1995 (BKS & HT), citeret som ”Revninge” hos Niels Faurholdt (”Blåtoppet og Kantet Kohvede – historie, status og fremtid” i URT 1997:3). Den kantede fik dermed ikke det nye årtusinde med i Det Fynske Ørige (og det gjorde den blåtoppede for den sags skyld heller ikke).
Ager-Kohvede (Melampyrum arvense) (LC) (1997: X)
Lille ny bestand, som har fået overtaget over Rynket Rose, nær strandbredden på ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) (MKS) – også nær den velkendte flotte bestand
i den fhv. grusgrav ved Bogensø. På Toppen ved Helnæs Made (28) (TRN) og på Ristinge Klint på Langeland (34) (F&N/HK) optræder den stadig – på Toppen er den desværre udsået.
Stor Skjaller (Rhinanthus serotinus coll.) (LC)
Fortfarende sjældnere, men fx stadig i Storelung ved Nr. Broby (32) (F&N/EMBH), Holmdrup Stævning (vel 32) (F&N/ÅBK) og Sjoen på Ærø (33) (HT).
Skælrod (Lathraea squamaria) (LC) (1997: X)
Synes ny i skoven ved Bondemose i Ullerslev (31) – endog med en stor bestand (HHj). Ligeledes på Østfyn er denne halvsnylter uden klorofyl kendt fra en halv snes lokaliteter ved Gislev (alle 31) (alle JHJ). Tidligere var der fx mange på Elm, der dog gik ud – og så gjorde Skælrod det også. Moderne genfund: 4 steder omkring Syddansk Universitet ved Odense (alle 29) (alle HT): I Fællesskov S f. universitetet 21 blomstrende ex. ved ridesporet mod SV i den centrale del, og hertil en ny delbestand med 10 blomstrende ex. under Hassel i den sydvestlige del af den samme skov (30 m V f. cykelstien), der dog næppe overlever en evt. letbane hhv. et supersygehus eller andre fantasifostre. I Moseskov N f. universitetet er set 3 blomstrende ex. i den østlige del, mens der i den vestlige del blev set ca. 70 blomstrende ex. (lysende røde i regnvejr), stadig under en stor Poppel. Hertil i Odense og den nærmeste omegn Sejerskov i bydelen Fruens Bøge og Stenløse Skov lidt S f. selve Odense (begge 29) (begge FHP) foruden en snes ex. ved Hollufgård (30) (IBL). I 2006 efterlyste vi arten fra Hunderup Skov – vrøvl, idet Sejerskov må betragtes som en del af Hunderup Skov, som også skrevet i 2004. Endelig en stor bestand i et stort hasselhegn ved Norvej V f. Tryggelev på Langeland (34) (PHl & VD). Til gengæld forgæves eftersøgt i Bremerskov SØ f. Rynkeby (30) (HT). Den klorofylløse art savnes endvidere stadig fra Ærø (33) – gak nu i de ærøske åskove om foråret. I Jylland er den fx set af en kendt mykolog med fhv. bopæl i Nyborg med 81 blomstrende ex. omkring høje ex. af Grå Poppel i Krabbesholm Skov nær Skive (URT/DB). Hertil også i et hassel- og tjørnekrat i Junget Krat i Himmerland med ca. 170 blomstrende ex. – ikke kendt herfra i nyere tid iflg. Oversigt over botaniske lokaliteter. Der er dominans af Alm. Vorterod og lokalt af Rams-Løg (HT). Junget Krat er kendt som en nordlig forpost for i Danmark sydlige skovplanter. Anders Mortensen Quistgaard, der ejede Jungetgård 1781-1806, noterede i 1785: ”Der er ingen skov, kun et lille krat, der har sin tilværelse at takke for en stor bakke, thi ellers var den for lang tid siden udgået af kulden, som her ved Limfjorden falder meget stærk”. Skælrod har blade med vandudskillende kirtler (HHJ, foredrag 15. november). 2. udgave af dansk flora (letland 2012) regner skælrod til de maskeblomstrede, så det gør vi også her. Her er seberg & co. meget konservative, men til gengæld vil vi helst skrive proprier med stort.
Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)
Tidsel-Gyvelkvæler (Orobanche reticulata) (CR)
Set af en ny F&N-naturflipper fra Herrested som 10-årig i 1960 i barndommens skov i Torup Krat (”Thorup Krat”) (30) (EVJ). Nu er ejendommen med skoven blevet solgt – og det skete, før Odense Kommune fik kreeret en redningsplan for kommunens sjældneste arter (planen endte vistnok i en plakatkonkurrence). I Skolebotanisk Have i Odense (29) ses den iflg. stedets gartner også mod V (LOK).
*Vedbend-Gyvelkvæler (Orobanche hederae) (LC)
Ved den middelalderlige kirke på Overgade i Odense (29) (BKS), nær politigården.
Mange blomstrende ex. (også endnu den 24. august) ved ”Pisserenden” S f. Klosterhaven ligeledes i Odense (29) – under p-pladsen på taget mod V er Irsk Vedbend derimod fjernet (og dermed Vedbend-Gyvelkvæler). Til gengæld findes vor art stadig også ved vejen N om den samme p-plads – her med Skov-Hullæbe. I en have i Vindeby på Tåsinge (32) gror kvæleren pudsigt nok også, hvor der ikke er Irsk Vedbend at kvæle (MH). Alm. Vedbend (og Irsk Vedbend?) spreder sig i frostfrie år (CFN, foredrag den 22. marts). Frugterne af Alm. Vedbend præderes af fx Ringdue, som det er iagttaget i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) (HT) – sker der samtidig spredning af Vedbend-Gyvelkvæler?
Blærerodfamilien (Lentibulariaceae)
Vibefedt (Pinguicula vulgaris) (LC) (1997: X)
Endnu over 100 blomstrende ex. i ”Storgårds Væld” opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (HT & OMa). Madsen blev undervist i biologi af en anden Madsen på Ullerslev Centralskole. Senere også set her af et kogræsserlaug på udflugt med netop Madsen den yngre. I 2012 er denne hastigt vigende art i øvrigt kun meldt fra Urup Dam (30) (HT oa.).
Krapfamilien (Rubiaceae)
*Blåstjerne (Sherardia arvensis) (NA)
Talrig mellem en markvej og en plantage af Nordmannsgran ved Blæsbjerg og fåtallig ved et spor i nordkanten af Ulstrup Mose (begge 29) (begge HT). Det var de eneste 2 fund i den sydlige del af den fhv. Søndersø Kommune, men længe før stubmarkssæsonen. Et blomstrende tæppe er set på en jordbunke nær flyvepladsen i strandengen S f. Drejø By (32) (HT), ligesom den tilbage på det fynske ”fastland” blev set på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS). Taget til Dansk Herbarium fra øen i 1951 (antageligt af Kring). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) fx set i en markkant på vej til toppen af vulkanrøret Oblík N f. Prag (HT).
Kartebollefamilien (Dipsacaceae)
Håret Kartebolle (Dipsacus pilosus) (LC) (1997: R)
Breder sig tilsyneladende som en steppebrand omkring en gammel udsåning i Andebølle Mose – nu også ved Luhøjvej V om Andebølle (29) (NSF/JH), kun et langt stenkast fra Vestfyn (28), hvorfra den endnu mangler. Bernt Løjtnant fortalte i 2004 til den gl. red., at han og hans fader i 1953 udsåede frø samlet i Næsbyhoved Skov ved en jagthytte i Andebølle Mose. Ved et besøg i 2003 kunne Løjtnant konstatere, at kartebollen stod i ”skove” over en længere strækning af Andebøllemosevej. Her talte han flere end 1000 2-3 m høje planter. Løjtnant mener ikke, at det er usandsynligt, at nyfundene fra denne del af Fyn oprindeligt stammer fra den lille have ved jagthytten i Andebølle Mose. Bestanden i et levende hegn ved Sortenkærvej nær Gadsbølle (PoR 2003) har antageligt også forbindelse til floraforfalskningen fra 1953. Bestanden i krattet ved OB’s klubhus i Odense Ådal (29) var på 2 ex. (HT), men fra sidst på sæsonen desværre kun et ex.. Materialeforvalter Jørgen Madsen, back på OB’s DM-hold i 1977, har igen været på spil med dynger af løv og mere jord (om ikke i hovedet!?). Af dagbogsblade fremgår: 14. maj 2 containere og slagger på græsset foran lokaliteten – nervepirrende, men menageriet var dog flyttet 18. maj, 16. juni 2 overlevere trods ny jordbunke og andet ragelse, 11. juli Ø-ex. underkuet af Rød Kornel, 30. juli Ø-ex. med lidet lys, men dog endnu med en blomstrende stængel, 3. september V-ex. 180 cm, rigt grenet, Ø-ex. 95 cm, ugrenet, 28. oktober & siden Ø-ex. forgæves eftersøgt. En stander er set den 22. marts i Skolebotanisk Have i Odense (29) (HT), hvor der iflg. stedets gartner er en pæn bestand mod V (LOK). Håret Kartebolle savnes i Det Fynske Ørige endnu fra Ærø (33) og mere overraskende som allerede nævnt fra Vestfyn (28).
Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
*Vellugtende Hjortetrøst (Eupatorium purpureum) (NA)
Ny for Sydfyn med et blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS), idet Stephensens fund fra Svendborg fyldplads (32) i 2001 har vist sig at være Hamp-Hjortetrøst (non det. Botanisk Museum!). Andre kendte fynske fund haves i øvrigt kun fra en senere fjernet jordbunke bag Roesskovparken i Bolbro (29) (HT 2006) og den nu som botanisk lokalitet trivielle Årslev fyldplads (30) (BKS 1999). Rød Hjortetrøst, som Johan Lange (og Knud Flensted) kalder den, savnes hermed endnu fra Vestfyn (28), Østfyn (31) og Sydhavsøerne (33, 34). Dyrket i Hesede planteskole i 1859 og udbudt til salg i 1886 fra Hørsholm planteskole på Djævleøen.
*Blåkvast (Ageratum houstonianum) (NA)
Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (HT) og hermed 11 års jubilæum for det fynske førstefund af denne prydplante fra Mexico (heraf synonymet A. mexicanum) sammesteds. Mangler stadig fra d. 28, 31, 33 og 34.
*Håret Kortstråle (Galinsoga parviflora) (NA)
Nyt fund i Ravnebjerg Skov på Langeland (34) (TB) – iflg. finderen en sjælden art på den lange ø. Fra den nærliggende by Tranekær (alle 34) har den dog været kendt længe: Angivelse i NF’s arkiv af H.C. Hansen i 1949, hvortil kommer 2 belæg i Dansk Herbarium: Tranekær Slot (Alfred Hansen, 1960) og Tranekær (vel Henry Nielsen, 1985 – det kniber med adgangen til Dansk Herbarium). Sikkert er det, at Håret Kortstråle er sjældnere på Langeland (34) end Kirtel-Kortstråle (Galinsoga quadriradiata). I AFD skal der være taget et belæg af hybriden mellem de 2 arter på Livø i Limfjorden (HN, det. Per Hartvig).
Guldblomme (Arnica montana) (LC) (1997: X)
Står stadig fint i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (EBA; HT), men tilgroning truer flere steder igenigen. Vestenbælts stadig ret fåtallig på Bjergskov-overdrevet ved Åbenrå i Sønderjylland (HT) – her fungerer græsningen bedre. Bitter brygget på Volverlej blev under åbningen af Ny Filsø den 7. oktober serveret sammen med bastante flødeskumslagkager af Finn Birkholm-Clausen fra Filsøs Venner til Susanne og Peter Skak Olufsen hhv. repræsentanter for onkel Aage.
*Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) (NA)
På listen over invasive arter af socioøkonomiske årsager (HES, foredrag den 22. marts) – derimod er Kirtel-Dueurt (Epilobium adenocaulon), der er en milliard gange så hyppig i Danmark, endnu kun under observation! Ligeså Skvalderkål, der angiveligt ikke findes i store skove! Et juvenilt ex. er set den 31. juli ved foderpladsen i haven ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH), ligesom et ældre ex. er set den 9. august i ældre kompostbunker på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (HT). Ulven er kommet, men denne art (ambrosien altså) invaderer næppe landet lige med det samme. Til fugleognatur.dk er ud over Bang Harders fynske ex. i 2012 meldt et ex. i knop fra Holte (MKH) samt i Fælledparken i Københavnstrup 10 blomstrende ex. (KNF) hhv. et vegeterende ex. (HHB).
*Nigerfrø (Guizotia abyssinica) (NA)
2 ex. med næsten glat stængel længe før blomstring den 19. oktober i et midlertidigt smørhul, hvor komposten er bortkørt, på Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34) (HT). Omkring årtusindeskiftet var denne åbenbart afrikanske art en udbredt art på de fynske fyldpladser – those were the good old times. Svenskernes politisk ukorrekte Negerfrö nåede imidlertid at blive fundet i alle TBU-distrikter i Det Fynske Ørige.
*Flerårig Solsikke (Helianthus xlaetiflorus) (NA)
Den gl. red. fortsætter sine bestræbelser på at opklare dette taxons fynske udbredelse – uden megen hjælp fra Næsborg & Stephensen: Bonanza-planten Prærie-Solsikke er i 2012 set (alle HT) på den stærkt medtagne Vejlby kulturlosseplads (28), Svendborg fyldplads (32), på plateauet med afkørt jord og kompost på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (33), med en klynge mod V på Lejbølle fyldplads på Nordlangeland (34) og med tilladelse fra en flink kommunalarbejder i jord mod Ø på Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg på Centrallangeland (34). I 2011 havde vi den endnu på tilgroede jordbunker på den nu botanisk trivielle Årslev fyldplads (30) (BKS & HT).
*Dagøje (Heliopsis helianthoides) (NA)
Et blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS), idet binære Flensted kalder den Sol-Dagøje. Savnes stadig fra Langeland (34).
*Russisk Estragon (Artemisia dracunculus) (NA)
Tilsyneladende ny for Sydfyn (32) med et vegeterende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS) og dermed kendt fra alle distrikter i Det Fynske Ørige. Her er Flensted mere forsigtig og skriver blot Estragon.
Hvid Hestehov (Petasites alba) (LC)
DMU har den som least concern, idet den skal være naturligt hjemmehørende i vældprægede skove i Østjylland fra grænsen til koncernens hjemby Århus – må i det mindste antages også at gælde Røjle Klint på Fyn. Blomstrende i skoven Glisholm ved Hollufgård (30) den 23. marts (HT), 2 dage senere en meget stor population langs Kongshøj Å i Bredemiste Skov (31) (IBL). Hollufgård-bestanden kendes også af Have Petersen, Bredemiste-bestanden også af Gravesen. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set flere steder (MTh).
Følfod (Tussilago farfara) (LC)
Blomstrende den 16. marts ved ”Ølundgårds Inddæmning” V f. den nuværende Odense Fjord (29) (HT), ved Hornslet St. i Jylland blomstrende den 24. marts. I 2007 så Poul Rasmussen den udsprunget i Ny Gesinge på Tåsinge (32) allerede den 16. januar.
Eng-Brandbæger (Senecio jacobaea) (LC)
Op til 1½ m høj på fugtig bund nær vandløb i Præsteskov ved Smidstrup (29) (F&N/KiR).
*Smalbladet Brandbæger (Senecio inaequidens) (NA)
Talrigt forekommende på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (BKS & HT; DBF/FS & HT; HT & NF). Breder sig eksplosivt i området, hvilket fx viser sig i baneterrænets randområder – også set blomstrende
på Slagterigrunden og ved AOF’s p-plads (begge HT). Finn Skovgaard, den københavnsk-skånske botaniker med de fynske rødder, så den også nær hovedbanegården. I hovedlandet ses den overalt på det med Vorte-Birk (og lidt Avnbøg) tilgroende baneterræn ved Fredericia St. (V f. den gamle banegård, N f. Holstensvej) (HT). Savnes besynderligt nok stadig fra Vestfyn (28), hvor den i det mindste burde være langs den transfynske jernbane, og Ærø (33). De enorme bestande i såvel Odense som Fredericia må før eller siden give ophav til en vestfynsk forekomst.
Strandasters (Tripolium vulgare) (LC)
Indlandsfund på Slagterigrunden nær Odense St. (29) (RKM)? Nævnt i en stort opsat artikel i Fyens Stiftstidende af den fejlsøgende journalist Ivar Juel Nordentoft, så vi tvivler ærligt talt. Nordentoft har det som sit adelsmærke at viderebringe fejl på fejl – i dette tilfælde var fundet illustreret med et foto, der viste Gederams! Journalisten er naturligvis blevet kontaktet vedr. denne og andre fejl, men han er ikke interesseret i at rette dem, basta.
*Broget Asters (Aster xversicolor) (NA)
Nye fund (alle HT): På den stærkt medtagne Vejlby kulturlosseplads (28), forvildet til et levende hegn i vestkanten af Drejø By (dyrket i byen) (32) og på en vold Ø f. tilkørselsvejen til Helsned fyldplads ved Humble på Sydlangeland (34). I 2007 ny som forvildet på Ærø (33) på fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup (HT). I 2011 set på vejkant SØ f. Tane Sø i Vestjylland (HT). Også her savnes det forkromede fynske overblik, Næsborg & Stephensen.
*Læge-Alant (Inula helenium) (NA)
”Skt. Ellensrod” synes ny for Drejø (32) i Det Sydfynske Øhav med 4 mandshøje og 6 vegeterende ex. set i den tørre kant af en rørsump langs stien V f. fugletårnet i kanten af det genoprettede naturområde Nørresø NØ f. Drejø By (32) (HT) – sikkert også set her af Wessberg, men i givet fald højst sandsynligt ikke publiceret endnu. Anfred Pedersen skrev i TBU-afhandlingen fra 1961, at Læge-Alant kan optræde i rørsump (og at man skal passe på forveksling med Tusindstråle). 12 pæne blomstrende ex. på et såkaldt udyrket areal ved havnen på Hjarnø i Horsens Fjord (HT) repræsenterer derimod med sikkerhed en kendt forekomst.
Pile-Alant (Inula salicina) (LC)
Kunne deværre ikke genopstøves i Kilsmade V f. Hvidkærvej i Odense-forstaden Dyrup (29) (HT) – sidst FA/RB & RP 2001. Savnes som vildtvoksende besynderligt nok stadig fra Langeland (34).
Soløje-Alant (Inula britannica) (LC)
Pænt antal i lavt og diffust tagrørsbælte mellem den gamle havn og Hyllehoved på Drejø (32) (RNF/EWe). Også i et græsset parti med myretuer i strandengen V f. Ommel (33) (NSF/HT). Begge lokaliteter er kendte i det hedengangne Fyns Amts strandengsrapport, som Kjeld Hansen ikke gider at læse.
Trekløft-Alant (Inula conyzae) (NT) (1997: V)
Nu også set af den gl. red. på det store ”brakoverdrev” på Jøv (= ”Indrehovedet”) af Fyns Hoved (30) (HT) – det var også på tide, idet Stephensen første gang så den her 31. december 2009. I 2010 skrev vi ”spredes fra Jøv til det store brakoverdrev N f. Jøv på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30)”, men Jøv er reelt det samme som ”Indrehovedet”, som ”brakoverdrevet” er en del af. Trekløft-Alant er i 2012 også set på skrænten ved det fhv. Jægerhotel i pæn mængde (svenskere er ikke bange for hugorm), ligesom der er nogle flotte ex. i det bare murværk bag de nuværende ejerboliger (FS, HT & PiG). Hvis Naturforstyrrelsen Fyn tror, at denne art ikke klarer sig godt i et lysåbent krat, er det kritisk forkert! Skovgaard har i Storkøbenhavnstrup også set den ædle art på baneterræn ved Tåstrup St., i en baggård ved Panduro og på den kunstige ø Peberholm i Øresund. Den er meget sjælden i Sverige, hvor den ikke påtræffedes under den nyeste inventering af Skånes flora. Den eneste spontane bestand skal være forsvundet pga. opdyrkning eller gødskning. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set i en stikant nær Karlstejn.
*Tusindstråle (Telekia speciosa) (NA)
Hidsigt forvildet omkring Hesbjerg Slot op til Hesbjerg Skov (29), hvor den kan blive et problem ligesom Kæmpe-Bjørneklo (HT).
Strand-Loppeurt (Pulicaria dysenterica) (LC) (1997: X)
Nyt fund i G. Fejers eng ved bebyggelsen Ørbæk (Ø f. huset Irene) i strandengen ud for bunden af bugten Kløven mellem Kragnæshoved og Ommel på Ærø (33) med i alt ca. 100 frugtende ex. 2 steder – begge steder S f. en slået sti (NSF/HT).
Stadig i begge vejkanter ved Kertemindevej nær Mullerup (31) (FS, HT & PiG; NSK/JGJ). På vejkanten V f. vejen vokser arten mest fra nær asfaltkanten til godt en meters penge ind – svarende til det areal, der er slået med en rabatklipper i juni, hvorimod arten længere inde hæmmes af repræsentanter for det beskidte dusin (Stor Nælde, Rubus, Vild Kørvel, Draphavre etc.). Nyborg Kommune tager nu et forfriskende initiativ til at slå hele vejkanten i juni, hvilket forhåbentligt vil være en lussing til Brombær. Arten har været kendt fra lokaliteten, siden Johan Lange nævnte den herfra i sin Haandbog i den danske flora fra 1888. Der er kun et andet kendt fund af arten på Østfyn, nemlig i et sumpkrat ved Hammesbro Bæk (31) i 1963, gjort af Morten Lange og nævnt af ham i et brev til Palle Gravesen i 1978. Lene Lange, endnu et medlem af denne navnkundige familie af naturhistorikere, har foreslået pleje, og det bør der ses nærmere på. Moderne genfund af Strand-Loppeurt: 5 små bevoksninger à 5-15 skud langs den østre side af en sti i Dyrehave/Pederskov (N f. Nørreskov!) på Tåsinge (32), ca. 1 km S f. den nordlige p-plads (CHu). Mange steder Ø og N f. noret lyder som en større bestand end den hidtil kendte i Vitsø Nor på Ærø (33) (F&N/JDi) – på den samme østersøø stadig også i Sjoen (33) (HT). En oppløjning af den fhv. høje eng V f. Café Øret ved Ørerne NØ f. Vindeby på Tåsinge (32) har kostet en stor bestand af Strand-Loppeurt – bortset fra de få individer, der gisper i sydkanten af den usle mark, sammen med fx Tadder-Vikke (HT). På den artsrige strandeng S om Drejet ved Kegnæs på Als er der langt flere end hidtil antaget (mindst 2000 blomstrende ex., hvortil mange vegeterende især i det græssede parti) (HT). Hertil på strandengen N om Drejet ca. 150 blomstrende ex., hvoraf ca. 100 i en brakmark (HT). Også set på fugletur til Trillen på Als (DOF/KAb, leg. HT) – iflg. skiltet ved p-pladsen skal her være en af Danmarks største bestande.
Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium) (LC)
Ved ildstedet på ”Flyvesandet” (29) (DN/TLR), senere optalt til 17 med udsprungne blomster og 13 i knop den 27. august (HT), stadig blomstrende ex. den 20. oktober (DBF/HT). Ligeledes atter sigtet på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (NSF/ASJ & ASv, leg. HT) – var genierne mon med her? I Jylland (begge HT) fx i og ved en grusgrav med fx Flerårig og Bakke-Knavel på det græssede overdrev Dalsgård Overdrev V f. Gudensø og i ruinområdet ved det nærliggende Øm Kloster, hvor en lille klynge incl. et par blomstrende ex. ser ganske vild ud (men er den mon det?). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set talrigt i steppestriben langs jernbanen ved Váté Písky.
*Alm. Perlekurv (Anaphalis margaritacea) (NA)
Forvildet til en cementeret skrænt på den nedlagte BMX-bane N f. Højmeskolen i Odense-forstaden Dyrup (29) (HT) og til en birkebevoksning i Lundsbjerg Skov ved Hverringe på Hindsholm (30) (BKS 2010). Denne art fra Nordamerika og Nordøstasien er endvidere genfundet på Odense gl. losseplads på Stige Ø (29) (BKS 2009). Iflg. Næsborg er der dog mindst 3 arter af Perlekurv i Danmark – så vi må havde bedre styr på slægten i Det Fynske Ørige, hvorfor belagte fund modtages. Hvis 2010-fundet holder, er det nyt for Nordøstfyn (30).
*Ager-Museurt (Logfia arvensis) (NA)
Nyt fund på gårdspladsen ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH). Kurvsvøbblade med hårede spidser. I lighed med Kugle-Museurt sikkert hidrørende fra den samme finders fund i en ryddet skov ved Frankfri (32) i 2011 (F&N/EMBH).
*Kugle-Museurt (Filago vulgaris) (NA)
Der meldes stadig om nye fund af Bent Buhl Petersens yndlingstaxon: Således i en
gruset vejkant ved Arkonavej nær ØB’s anlæg på Arkonavej 10B i Odense NØ (29) (HT) – efter at Danny Martin havde smækket kuglen ind i Jakob til BBB’s sejr på 1-0 over Østre Boldklub. Hertil lokalt talrig på en hestegræsset græsmark N f. Stingsted Skov NV f. Rugård (29) (HT), med et ex. på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (HT & NF), fåtallig i kanten af p-pladsen ved Odense Toldkammer (29) (HT), med få unge ex. på ”p-pladsen” i Kohave ved Landkildegård (29) (OSK/BBL & RDA, leg. HT) og som ukrudt mellem brosten ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (EMBH & HT). Moderne genfund (begge 29) (begge HT) er der fx med hundredevis af ex. på kirkediget ved Bellinge Kirke og som ukrudt i bedene i urtegården i Klosterhaven i Odense.
*Nikkende Tidsel (Carduus nutans) (NA)
Antageligt stadig en flot bestand i striben mellem udyrkede og dyrkede arealer S f. Holckenhavn Fjord (31), selv om kun en snes ex. blev set sammen med Ager-, Horse-, Kruset og Kål-Tidsel samt Vingekurv den 12. september (HT). En hitjagende ornitolog nævner den dog som fåtallig den 19. august – også han noterede de 4 øvrige nævnte tidsler foruden Ager-Stedmoderblomst. Nikkende Tidsel savnes stadig fra Langeland (34). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set et par steder.
*Tornet Tidsel (Carduus acanthoides) (NA)
Forgæves eftersøgt på Anton Mikkelsens 2 hindsholmske lokaliteter S f. Schelenborg (S f. Skovly) og på tomten efter Schelenborg Mølle (begge 30) (begge HT) – begge steder i stedet Filtet Burre som en fattig trøst. Kan det virkelig passe, at Tornet Tidsel i det hindsholmske område (30) i dag kun findes på Bogø i Lillestrand?
Lav Tidsel (Cirsium acaule) (LC)
Fåtallig på græsset bund i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (BSK/HT; HT & KDJ) og med en fint blomstrende klynge i den grusgrav i Bobakker (30) (DBF/HT & TRN), hvor en fhv. amtsmedarbejder havde sin interimistiske private shelterJ. På Sjælland fx på et fint græsset kystnært overdrev ud for Jarsskov nær Næstved (HT). Ikke set i Tjekkiet med hjælp fra Jongepier – dvs. Jan Jongepier har underkendt det angivelige fund.
Ager-Tidsel (Cirsium arvense) (LC)
”Grønblomstrede” ex. i Kilsmade V f. Hvidkærvej i Odense-forstaden Dyrup (29) (HT), idet kurvene mangler randkroner. Lignende individer er set af båndfluekollektøren o. 2010 i Langesø-området (29) (BKS).
Fjer-Knopurt (Centaurea phrygia ssp. pseudophrygia) (LC) (A)
Bestanden i vejkanten ved bebyggelsen Lindeskov nær Ørbæk (31) synes skrantende med nu under en snes blomstrende ex. (FS, HT & PiG) – 2008 var der endnu en pæn bestand (HT; LBF/FS). Os bekendt er det stadig den østligste bestand i Danmark, så den holder sig nok fra Djævleøen. Spøg til side: Der bør ske pleje af vejkanten i form af den sædvanlige bekæmpelse af ”fedmeplanterne”, som Anna Bodil Hald kalder det beskidte dusin. Ligesom i vejkanten med Strand-Loppeurt nær Mullerød er det mest Draphavre.
Blød Kvast-Høgeurt (Pilosella cymosa ssp. cymosa var. pubescens) (VU)
Ny for Det Fynske Ørige og Nordfyn (29) på Pastinak-baneterrænet i Odense (BKS, det. JCS). Hidtil kun kendt fra Amager og egnen SV f. Århus. Hertil en række fund i det sydlige Sverige. Varieteten har kortere simple hår end Kvast-Høgeurt på kurvsvøbblade, kurvstilke og stængelns øverste del. Den bedste skillekarakter er dog længden af de simple hår på oversiden af rosetbladene, der kun er 0,4-1,3 mm lange, bløde og hvide hos Blød Kvast-Høgeurt mod 2-5 mm lange, stive og svagt brunlige hos Kvast-Høgeurt.
Plettet Kongepen (Hypochoeris maculata) (VU)
Af en populær hjemmeside fremgår det nu, at den er set på Enebærodde (29) så sent som i 2009 med et blomstrende og 4 vegeterende ex. (F&N/EO). Hermed blev bestanden rykket 10 år frem, idet den sidst vides set her med 5 blomstrende ex. i 1999 (KDJ). I Jylland fx på et overdrev med gravhøje nær Mariager Fjord (JoB).
*Vingekurv (Helminthotheca echioides) (NA)
Pudsigt genfund efter mange Herrens år med et flot tætgrenet ex. i striben mellem udyrkede og dyrkede arealer S f. Holckenhavn Fjord (31) og lige S f. Nyborg sammen med fx Nikkende Tidsel (HT). Taget til Dansk Herbarium fra Nyborg (31) i 1866. Dansk Feltflora har den som temmelig sjældent indslæbt til ruderater samt græs- og bælgplantemarker (dog ikke på Langeland (34)), hvilket er blevet til meget sjælden i hele landet som ukrudt i marker i dansk flora. 5 ex. af arten med de iøjnefaldende udstående kurvsvøbblade er fundet i den nordlige del af Esbjerg i hovedlandet (URT/CaM). I sin mediterrane hjemstavn vokser den fx i olivenlunde og langs vandløb. De øvre blade sidder ind til stænglen – deraf navnet.
Hundesalat (Leontodon taraxacoides) (LC) (1990: R)
En række nye fund af antropogene forekomster, vel indslæbt med græsfrø: Med en bestand ved krydset mellem Jarlsberggade og Næsbyvej i Odense (29) (BKS), på en vold ved Fynshovedvej 524 i Martofte på Hindsholm (30) (BKS), i en vejkant ved Måle Bygade på Hindsholm (30) (BKS) og med over 200 blomstrende ex. i en slået græsrabat ved en markvej ved småhusene N f. bestanden af Strand-Loppeurt ved Kertemindevej nær Mullerup (31) (FS, HT & PiG). Den 20. juli 1948 taget til Dansk Herbarium i en mark ved Måle (30) af G. Skovgaard Christensen. I inddæmmede arealer er den muligvis også anthropochor: Talrig på græsset bund i ”Reservatet” ved Gyldensten (29) (HT & KDJ), hvor den vel i endnu højere grad end Eng-Ensian foretrækker de relativt tørre arealer mellem grøblerne – bestanden skal tælles i tusindtal, idet der var forekomst i 5 af 10 NOVANA-felter (NSF/HT). I Gråsten Nor på Ærø (33), hvor engen fejlagtigt blev maskinslættet den 15. august i stedet for den 15. juli, blev derimod kun set ca. 25 blomstrende ex. i hegningen med Eng-Ensian, idet Hundesalat dog ligesom ensianen også blev set uden for hegningen (HT).
*Eng-Gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. pratensis) (NA)
I en vejkant nær Valdemarsslot på Tåsinge (32) sammen med den småkronede varietet (F&N/HN).
*Cikorie (Cichorium intybus) (NA)
Næsten hvidblomstrede ex. er set i østvejkanten over for p-pladsen i Bobakker (30) (DBF/HT & TRN, leg. KAP).
*Salat-Cikorie (Cichorium intybus ssp. intybus var. foliosum) (NA)
Ny for Det Fynske Ørige og Sydfyn (32) med 2 blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS). Man skulle have været med på turen for at se, hvordan den ser ud: Det er en 2 m høj, bladrig kulturvarietet.
*Ager-Svinemælk (Sonchus arvensis) (NA)
Olympisk ex. på 2 m ved Ny Vestergade 12 i Allested-Vejle (32) (F&N/EMBH).
Vandaksfamilien (Potamogetonaceae)
Aflangbladet Vandaks (Potamogeton polygonifolius) (LC)
Stadig i vandhullerne i mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (KrG), men en sjælden art i Det Fynske Ørige.
Bændeltangfamilien (Zosteraceae)
Ålegræs (Zostera marina) (LC)
I Odense Fjord er bestanden reduceret med 90% fra 1983 (15,2 km2) til 2005 1,2 km2). Siden er det kun gået den vej, hønsene skraber: På en kajaktur i det mest oprindelige arkipelag mod NV (29) blev arten kun set ilanddrevet enkelte steder (ved Kyholm og Trindelen) (FA/HT 2006). NOVAGRAS, et nyt EU-finansieret projekt, ser derfor dagens lys fra 2013 til 2017 (MRF, foredrag 6. december): Det er nødvendigt at høste frø af Ålegræs i Dalby Bugt og Det Sydfynske Øhav til transplantering i Odense Fjord, idet planten ikke selv kan genskabe de forsvundne undersøiske elysiske enge (ved naturlig vegetativ spredning vil der fx gå 3000 år, før planten har spredt sig blot en km, ligesom mange andre negative faktorer spiller ind (artiklen ”Svigtende reetablering af ålegræs i fjorde” af Mogens R. Flindt, Erik Kristensen & Thomas Valdemarsen i Vand & Jord 2011:1!). Dog: Man kan naturligvis ikke være sikker på, at ålegræsset breder sig, selv om det bliver plantet ud – er forholdene i Odense Fjord overhovedet sådan, at det kan lykkes? Næsborg mener, at vi bør vente fx 3000 år på, at arten kommer igen af sig selv – og det argument kan hun have ret i! På kajaktur i Storebælt ud for Nordenhuse (31) blev der set få drivende måtter af Alm. Bændeltang – ingen fastvoksende set (HT), så her skal der nok ikke hentes frø fra.
Sivfamilien (Juncaceae)
Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) (LC)
Tæt tæppe, men med masser af førne, i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT & KDJ). Græsning synes nu genindført, så Kurt Holm og de andre lokale DN’ere ikke får ødelagt ryggene ved høslæt. Ca. 2000 m2 noget højtvoksende ekstremrigkær slået i Urup Dam (30) den 25. august for at skabe bedre forhold til lavtvoksende arter som Mygblomst (DBF/HT & TRN, DN/KDJ & LBj, YBR). Endnu et strejf med ekstremrigkær intakt i den vældprægede strandeng SV f. Holckenhavn Fjord (31), men tilgroning har næsten taget livet af den nyligt hegnede fold (dvs. taget livet af de lavtvoksende arter) (NSF/HT). Endvidere er der nu kun spredte strå i den lille rest af ekstremrigkær i Noret SSØ f. Holckenhavn (31) (HT) – på de 2 omtalte østfynske lokaliteter er det også Tagrør, der fortrænger Butblomstret Siv. For en naturhistoriker, der sidst har været i Urup Dam for 10 år siden, er hovedindtrykket, at det lokale ekstremrigkær indeholder masser af Butblomstret Siv, men væsentligt færre Hvas Avneknippe (JKS, før det ovennævnte høslæt). Ingen tilfældighed, da man hellere vil gøre noget for bilag 2-arten Mygblomst i et orkidérigt 7230 rigkær end for 7210 avneknippemose, selv om det er en prioriteret naturtype.
Tue-Siv (Juncus tenuis) (LC)
På baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (DBF/FS & HT; HT & NF), men dog tidligere set her af Stephensen. Savnes i den fynske udkantsregion kun fra Nordøstfyn (30), der pudsigt nok er samme Stephensens hjemmebane. DMU siger LC, så det accepterer/adapterer vi.
Strand-Siv (Juncus maritimus) (LC)
Stadig med en stor bestand omkring Vindeby Nor på ”Vindebyøre” på Tåsinge (32) (HT), græsset af en snes hereford-kreaturer o.l. I det jyske område fx flere steder ved gamle loer i den artsrige strandeng S om Drejet ved Kegnæs på Als (HT), på Sjælland fx i det kystnære ekstremrigkær Ræveholmsmose ved Jungshoved Nor sammen med Butblomstret Siv (DBF/NF).
Blågrå Siv (Juncus inflexus) (LC)
I den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (alle 29) (alle BSK/HT) kun set 2 steder med ca. 10 tuer på den store eng med voldstedet ved Margård (genfund) og med en tue i et indhegnet areal ved søen Ø f. Langesøhallen (HT). Moderne genfund er der også i Østereng ved Dæmningsminde Ø f. Bogense (29) (F&N/KiR),
med 2 tuer mod N og omtrent et dusin centralt i Kilsmade V f. Hvidkærvej i Odense-forstaden Dyrup (29) (HT) (sidst FA/TK 1989) samt på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (DBF/FS & HT), ligesom den holder ud i et fugtigt fhv. hjulspor på den nu mere eller mindre opgivne Årslev fyldplads (30) (HT). Hertil ca. 25 ex. i Gydemade ved det nu genopstandne Vitsø Nor på Ærø (33) (HT) – incl. i overgangsrigkæret, hvor der også er fx Vinget Perikon og Vand-Klaseskærm (men hvor er Butblomstret Siv?). På den broløse sydhavsø ligeledes også stadig i det kreaturgræssede væld i Ellemose Banke (33) (HT). Ved indgangen til Simmerbølle fyldplads alias Kassebølle komposteringsanlæg på Centrallangeland (34) vokser den også (HT). I Jylland er den set på en vældeng i Junget Krat i Himmerland med fx Krybende Eng-Kabbeleje (HT). Ved Vyskovec i De Hvide Karpater i Tjekkiet forekom associationen TDF11 Junco inflexi-Menthetum longifoliae Lohmeyer ex Oberdorfer 1957, karakteriseret af Blågrå Siv og Grå Mynte (HT). Også set i en kanal ved en opstemmet sø ved Certoryje (HT).
Lyse-Siv (Juncus effusus) (LC)
Et par af Stor Regnspove (= Storspove) fouragerede den 23. august på denne art i ”Ølundgård Inddæmning” V f. den nuværende Odense Fjord (HT).
Stor Frytle (Luzula sylvatica) (LC)
Moderne genfund på en skrænt ved Hindsgaul (28) (F&N/KaC).
Halvgræsfamilien (Cyperaceae)
Børste-Kogleaks (Isolepis setacea) (LC)
Nye fund i 2 af vandhullerne på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (begge 30) (begge HT): Vandhullet mod SØ (V f. markvejen) hhv. i ”Kratsøen”, der nu er blevet befriet for sin naturlige bredvegetation. Ø f. den nævnte markvej også set i et lille erosionshul ved det vestligste vandhul (30) (HT 2011). Moderne genfund: På Feddet ved Å (i og ved oldtidsvejen på ”Store Feddet”) (28) (DBF/HT & TRN).
Strand-Kogleaks (Bolboschoenus maritimus) (LC)
Nær fugletårnet i Mellemstykket S f. Firtalsstrand V f. den nuværende Odense Fjord (29) (HT).
Hvid Næbfrø (Rhyncospora alba) (LC)
Stadig i Storelung ved Nr. Broby (32) (F&N/EMBH), men det kniber for arten i det fynske land. Aktuelt (dvs. i det nye årtusinde) har vi den kun registreret fra følgende lokaliteter: Mosen Skovholm i Sellebjerg Skov SØ f. Kirkeby (32) (FS & HT 2009), den med Birk tilgroende tørvemose i Ravnebjerg Skov N f. Svendborg (32) (MCO/HT 2009) og den fhv. Iglesø ved Holstenshus (32) (FA/HT 2005?; DBF/FS, HT & TRN 2001) samt højmoserne Nybo Mose ved Brændegård (32) (DBF/ASv 2010) og som nævnt Storelung ved Nørre Broby (32) (EMBH 2012). Derimod synes den forsvundet fra bl.a. følgende lokaliteter, hvor den ellers har vokset indtil for nyligt: I Plovskær ved Sønderby (28) synes den sidst set i 1981 (HT), i den maltrakterede mose mellem Nonnebo og Vejrup Skov (30) i 1980 (HT 1980). Læseren er selvfølgelig yderst velkommen til at korrigere os vedr. de angivne nyeste fund inden for begge kategorier. Arten kan være vanskelig at opdage, når den ikke blomstrer. Og det gør den ofte endnu senere end ”juni-august” i Dansk Feltflora. I dansk flora kategoriseres den nu som meget sjælden på Øerne.
Tvebo Star (Carex dioica) (LC)
17 hunplanter er set den 28. maj i ”Storgårds Væld” opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (HT & OMa).
Top-Star (Carex paniculata) (LC)
Ofte indikatorart for fhv. artsrige kær og trods alt stadig en udbredt art – fx i en mose lige NV f. voldgraven ved Hagenskov (28) med fx Vinget Perikon (NSF/JH) og med en del store tuer i et tilgroende kær i vestdelen af Vejle Lung N f. Vejle (32), hvor Kærmosevej fra Fangel Vestermark løber ud i Bjergvejen (HM & HT). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) i kæret ved Vyskovec og i en grøft ved Lopeník – på det sidstnævnte sted med blomsterstandene fjernet (vel af de indfødte?).
Grå Star (Carex canescens) (LC)
En del ex. under Vorte-Birk i en mosrig kant af en rørsumpdækket sø i Elverud Skov i fordums Søndersø Kommune (29) (BSK/HT).
Forlænget Star (Carex elongata) (LC)
Set på 6 skodlokaliteter i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune, lig med den nuværende Nordfyns Kommune (alle 29) (alle BSK/HT): Som fåtallig 3 steder i den store ellesump ved Skovmøllen (herunder også i Assens Kommune, hvilket giver muligheder), med et par ex. i kanten af en pilesump ved voldstedet i Himmelstrup Skov og med 4 tuer i mosen med hængesæk i nordøstdelen af Stingsted Skov NV f. Rugård, samt i Langesø-området med ca. 200 tuer i den +/- udtørrede ”Thomas Nielsens Sø” i Morud Skov sammen med masser af Vandrøllike, i en ret gammel ellesump ved Tokkerud N f. Morud Skov og med 4 ex. i en mose i vestdelen af Mørkemose Skov. Anton Andersen nævnte den i Nordfyns Flora fra ”Morudskov og Katshegne v. Langesø 1894!” samt ”Kærsgaards Skov, Rugaard 1909!” – ”!” for fundet af ham selv. Måske den ivrige debattør Poul Evald Hansen har set den på job for Care4Nature i Katshegne Skov (29)? Savnes på Ærø (33) i lighed med artens biotoper, som er ellesumpe, askeskove, våde skovenge og ved skovsøer i bøgeskove. I henhold til Per Hartvigs første oplæg til Star-afsnittet i Atlas Flora Danica’s publikation er Forlænget Star fundet i 210 AFD-ruder (15,7%), ”nok noget underrapporteret”. Rejsebogsforfatteren Thomas Nielsen (”Østeuropa til fods”), som indtil for nyligt boede i brynet af Morud Skov, er nu taget tilbage til Jylland.
Tue-Star (Carex cespitosa) (LC) (1990: R)
Flot bestand i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) (HT) – et forslag om høslæt vakte ikke jubel hos DN Nordfyn, så det endte med græsning i stedet. Et moderne genfund er der også i vældet ned mod Odense Å i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) (VBD/HT).
Bleg Star (Carex pallescens) (LC)
Nye fund i kanten af en fodsti i skoven lige Ø f. ”Thomas Nielsens Sø” i Morud Skov (29) (HT) samt et par steder i skovene omkring Skovhavevej S f. ejendommen Bøgildshøj S f. Fangel (29) (HM & HT).
Gul Star (Carex flava) (NT) (1997: V)
Nyt fund i en lille kalkrig sø ved Render V f. Brændekilde (29) med over 100 ex. på begge sider af søen sammen med fx Blågrøn Star (NSF/JH). Desværre er der dyrket meget tæt på, ligesom der er ret næringsberiget omkring søen. Lokaliteten er nær den gl. red.’s barndoms jagtmarker ved Borreby Møllebæks øvre løb nedstrøms Brændekilde (29) (smlg. artiklen om denne lokalitet i URT 2010:3), hvor der i de tidligere artsrige kær et par km fra den nye lokalitet blandt mange andre Star-arter vel kun er set Krognæb-Star (i det mindste endnu i slutningen af forrige årtusinde). En ny lokalitet, hvor den gl. red. så vidt vides gjorde sin første nogenlunde seriøse svampetur for mange Herrens år siden (1980) – og det var før søen! Da der er gravet hundredevis af andre søer i Det Fynske Ørige lige siden, bør der være en chance for at finde Gul Star på andre nye lokaliteter også. Af ældre lokaliteter med belagte fund fra Nordfyn gives kun Serup Mose (29) (Alvar & Maida Palmgren 1936, belæg oprindeligt samlet til herbariet i Helsinki, nu i Dansk Herbarium). Savnes helt fra Vestfyn (28) og Ærø (33). I henhold til Per Hartvigs første oplæg til Star-afsnittet i Atlas Flora Danica’s publikation er arten meget sjælden uden for Midt- og Nordøstsjælland. Her har den i nogle tilfælde vist sig at kunne overleve tilplantning med Rød Gran på skovenge, hvor der kan være masseforekomster langs grøfterne få år efter skovning (guruens egen iagttagelse). Til trods for, at Gul Star kun er fundet i 21 AFD-ruder (1,6%), mener Hartvig ikke, at Gul Star er blevet væsentligt sjældnere i de seneste 50 år. På en skoveng i Vaseskov ved Sorø, som hvert år slås med le af en gruppe lokale DN’ere og tilløbende DBF’ere, findes Gul Star i selskab med fx Seline, Blåtop og Tyndakset Gøgeurt samt krydsningen mellem Kær- og Kål-Tidsel (URT). Ved Vyskovec i De Hvide Karpater i Tjekkiet blev Gul Star set i associationen TDF11 Junco inflexi-Menthetum longifoliae Lohmeyer ex Oberdorfer 1957 (DBF/NF & PW, leg. HT).
Krognæb-Star (Carex lepidocarpa) (LC)
Nyt fund med enkelte ex. på engen S f. pkt. 46 ved Gundersø Gårde ved Gundersøvej SV f. Troelse (29) (NSF/JH). Et moderne genfund er der trods alt også endnu: I ”Storgårds Væld” opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (HT & OMa). Savnes fra de fynske sydhavsøer (33, 34).
Fjernakset Star (Carex distans) (LC)
Ny for strandengen omkring Søndersø S f. Drejø By (32), men kun et sted mod NØ (incl. på en tue af Gul Engmyre) (NSF/HT) – med mindre EWe har set den. Mange moderne genfund langs kysterne i Det Fynske Ørige.
*Kæmpe-Star (Carex pendula) (NA)
Et ex. med frugtstander på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (DBF/FS & HT, leg. FS), i banespor i østkanten af bestanden af Småskærmet Pastinak. Ud over Nordfyn (29) kendes den fra Vestfyn (28) og Sydfyn (32). Kæmpe-Star er spontan i det sydlige Jylland i lerede væld i skovkløfter i d. 21, 25, 47, 48 og 52. Teoretisk bør Kæmpe-Star også kunne findes som spontan art i de fynske skove. Hertil dog næppe 3 individer spredt i en ellesump ved Lindved Å nær Blangstedgård (29) (FA/JH 2006)?
Tyndakset Star (Carex strigosa) (LC) (?: R)
Stadig oven for bækløbet nær sydøsthjørnet af Glorup Park (31) (FS, HT & PiG). Denne nu ikke længere rødlistede art savnes endnu fra Nordfyn (29) og Sydhavsøerne (33, 34).
Blære-Star (Carex vesicaria) (LC)
Hyppig i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune med 22 fund på såkaldte skodlokaliteter (dvs. de ringeste §3-arealer, værdisat 3 og 4 i kommunens system) (alle 29) (alle BSK/HT). Blandt fundene kan nævnes en lille bestand ved et lille vandhul med Krans-Tusindblad i en eng græsset af Skotsk Højlandskvæg mellem Stillebæk og Rugård – dernæst blandt de større bestande ca. 200 m2 i en udtørret sø i en markant marklavning V f. Kohave V f. Rugård, store bestande i artsrig natureng og mose ved Lille Paddesø med fx Trævlekrone, Kær-Fladstjerne og Vand-Brandbæger samt på Kenneths høslæteng ved Hovmarksgård, der er en fhv. dyrket parcel. En konkurrerende underrådgiver melder om en lignende hyppighed på de bedre lokaliteter (værdisat 1 og 2 i kommunens system) længere mod N i den nuværende Nordfyns Kommune (alle 29) (alle BSK/PEH). I henhold til Per Hartvigs første oplæg til Star-afsnittet i Atlas Flora Danica’s publikation er den fundet i 485 AFD-ruder (36,4%). Blære-Star er da også almindelig iflg. den rutinerede fynske AFD-inventør Poul Rafner, men han finder ikke så mange af den for øjeblikket. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set af det måske eneste danske medlem af Flora Europaea Club 5000 (MTh).
Tykakset Star (Carex riparia) (LC)
Tilsyneladende udbredt i det naturgenoprettede Lindkær ved Ravnholt (31) (HT, fjernobs). Også udbredt på ”skodlokaliteter” i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (alle 29) (alle BSK/HT) – fx udpræget dominerende art i en mose ved Limehave lige SV f. Rugård. Af øvrige fund kan nævnes et nyt fund i en grøft N f. Kongeskov ved Wedellsborg (28) (F&N/JHuJ) – er dog set dog flere andre steder i AFD-rude 3128 Wedellsborg (alle HT). Hertil et par tæpper ved et vandhul NV f. Svennekærgård på Højstrup øvelsesterræn V f. Odense (29) (HBf/HT; NFF/AMy, leg. HT). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) omtalt på en informationstavle ved Karlstejn, så det er ikke en obligat kystplante.
Lyng-Star (Carex ericetorum) (LC) (1997: R)
2 nye steder på Galgebjerg (lynghede – næringsfattigt overdrev) i ”Jordløse Bakker” (32), omend kun med et par tuer hvert sted (TRN) – første gang fundet i Det Fynske Ørige på Sandbjerg (den gamle grusgrav) i ”Jordløse Bakker” (32) i 1992 (TRN). I alt kendes nu 6 delbestande med i alt godt 300 blomstrende skud i godt 40 tuer. I henhold til Per Hartvigs første oplæg til Star-afsnittet i Atlas Flora Danica’s publikation er den fundet i 33 AFD-ruder (2,3%). Hartvig betragter den som underrapporteret, men ikke desto mindre langt sjældnere siden TBU-undersøgelsen (1945) i takt med hedernes tilgroning og opdyrkning. På Naturdata skal der foreligge en håndfuld yderligere fynske fund, selv om de repræsenterer afkrydsninger af manglende forekomst (på den anden side skal fejlkilder være en del af videnskaben). Videnskab har den slags ikke meget at gøre med. I Jylland findes den fx på Mulbjerge i det østlige Nordjylland sammen med Alm. Månerude (URT/JCS & PTP) og i et mergelspor på Randbøl Hede (URT/PHø).
Græsfamilien (Poaceae)
*Stor Væselhale (Vulpia myurus) (NA)
Lokalt et talrigt ukrudt i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (alle 29) (alle HT) – fx i en mark omkring en lille sø VNV f. Rugård samt dominant i hjørnet af en hvedemark ved Væde. Også på Langeland (alle 34) (alle F&N/HN) er der gang i den: Nyløkke Banke, Nørrevænge og Hov. Under transport til og fra den lange ø er samme finder stødt på den på baneterrænet i den sydfynske metropol Svendborg (32) (F&N/HN). Moderne genfund er der fx i vigesporet ved Holmstrup ”St.” (snarere trinbrædt) (29) (HT), ligesom der er i tusindvis på baneterræn ved Odense St. (ud for Jarlsberggade nær TV 2’s bygninger) (29) (BKS & HT; DBF/FS & HT; HT & NF). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set med et ex. ved jernbanen ved Váté Písky (HT) – iflg. Jan Jongepier ny for lokaliteten.
Alm. Hundegræs (Dactylis glomerata ssp. glomerata) (LC)
Loreen, årets vinder af melodunte-grand prix for Sverige med sangen Euphoria, havde til sin video fundet noget så spændende som en monokulturel græsmark med Alm. Hundegræs. Det er der sågu ikke meget eufori over! Således har det indtil for nyligt vokshatterige overdrev lige N f. Sandager genbrugsplads i Ryslinge Nørremark (31) henligget uden græsning i et par år, hvilket har resulteret i dominans af Alm. Hundegræs og andre fedmegræsser samt 0 vokshatte og jordtunger.
Skovbyg (Hordelymus europaeus) (LC)
Det er meget vigtigt med fund af denne art, da AFD-kortet frygtes ikke at kunne dække den sikkert besynderlige pletvise udbredelse. Nye fund i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (alle 29) (alle HT): Pudsig forekomst i en nåleplantage ved lille sø VNV f. Rugård, i et hasselkrat Ø f. mosen med hængesæk i nordøstdelen af Stingsted Skov NV f. Rugård (også andre steder i skoven) og i Kohave V f. Rugård. Dog set i Rugaard Skov, hvad det så er for en, af Anton Andersen i 1909. Hertil med knap et par håndfulde store klynger ved stien i nordkanten af Bøgebjerg Skov på Hindsholm (30) (HT) – også noteret her af Svend Andersen i 1924. Moderne genfund er der fx Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (29) og i Hakkehave ved Davinde (30) (begge HT). Også set under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW).
Festgræs (Hierochloë odorata) (LC)
Stadig på den nedre del af den N-exp. digeskrænt lige Ø om fugletårnet ved Østerø Sø (31) (HT). Der er også moderne genfund af den festligt duftende græsart i vådområdet Ø f. Ålebæk SSV f. Gyldensten (29) med mange blomstrende ex. den 7. maj (HT) og måske på engen ved Lunde Å (31) (BKS, som dog ikke husker, om han så den af potentiel frygt for gravning af et vandhul i engen). Festgræs er aldrig fundet på Nordøstfyn (30) (men bestanden ved Lunde Å, hvis den ikke er blevet gravet væk, er meget snært på – og den ville måske have større overlevelseschancer i overløberen Sonja Rasmussens Kerteminde Kommune) og Sydhavsøerne (33, 34). Nordenfjords i Jylland dominerende langs stien til Kraptårnet Ø f. Bygholm Vejle – såvel mellem rørsumpen og stien hhv. mellem stien og den græssede eng (HT).
Sand-Hjælme (Ammophila arenaria) (LC)
Nyt fund på ”Feddet” S f. Nordenhuse (31) i sand, hvor vandet løb ind ved sidste oversvømmelse (HT) – også ny for AFD-rude 4328 Nordenhuse. Interessant nok havde premierløjtnant Lund den fra Nordenhuse allerede i 1860 (4 år, inden han vel faldt i 1864-krigen).
Glat Rottehale (Phleum phleoides) (LC)
På Sønderby Klint (28) også uden for §3-området sammen med fx Merian, Alm. Bakketidsel, Smalbladet Høgeurt og Alm. Hjertegræs (NSF/JH) – i et område, der har været dyrket indtil for nyligt, men allerede spækket med de nævnte arter. Gerne mere af den slags, idet det offentlige system synes at gøre mere for vådbundsnaturen end for tørbundsnaturen.
Sand-Rottehale (Phleum arenarium) (LC)
Endnu engang set på ”Flyvesandet” (29) (DBF/HT, leg. JLa; DN/TLR, leg. HT).
Savnes i Det Fynske Ørige fra Østfyn (31), Sydfyn (32) og Ærø (33).
*Ager-Rævehale (Alopecurus myosuroides) (NA)
En blomstrende klynge på en jordbunke nær flyvepladsen i strandengen S f. Drejø By (32) (HT). Taget til Dansk Herbarium fra Drejø i både 1993 og 1994 – sikkert af en velkendt øflorist.
Eng-Rævehale (Alopecurus pratensis) (LC)
Iflg. den landskendte lemand Henrik Jørgensen skal man måske også regne med naturtype 6510 høslæteng domineret af Eng-Rævehale og Læge-Kvæsurt i Danmark (seminaret om Danmarks Orkidéer 27. oktober).
Spidshale (Parapholis strigosa) (LC) (1997: X)
En del frugtende ex. i midterrabatten af et spor i strandengen ved Pugesø nær det fhv. Jægerhotel på ”Indrehovedet” af Fyns Hoved (30) (FS, HT & PiG).
*Alm. Vadegræs (Spartina xmaritima)/Engelsk Vadegræs (Spartina anglica) (NA)
Nu ca. 25 m2 under fugletårnet ved Nærå Strand (29) (HT) – bør bekæmpes snarest. Der er dog endnu mere af den i strandengene ved roden af ebbevejen til Mandø og på selve Mandø (HT). Om det er samme taxon, bør undersøges.
*Blodhirse (Digitaria sanguinalis ssp. sanguinalis) (NA?)
Ny for Ærø (33) med en håndfuld blomstrende strå på en ældre kompostbunke i nordvesthjørnet af fyldpladsen ved Husemarksvej S f. Tranderup på Ærø (HT) og dermed kendt fra samtlige distrikter i Det Fynske Ørige. Artens karakteristiske blomsterstand, hvor flere aks udgår fra spidsen af strået, er en typisk habitus i troperne – se også den nedenstående Gåsehirse, som dog har langt bredere aks end Blodhirse, hvor aksene kun er ca. 1 mm. Hertil også de 2 følgende arter. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) udbredt på ruderater (HT).
*Liden Kærlighedsgræs (Eragrostis minor) (NA)
Ved en hæk nær p-pladsen ved TV 2 i Odense (29) (BKS & HT; DBF/FS & HT; HT & NF).
*Hårfin Hirse (Panicum capillare) (NA)
Få blomstrende ex. på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (32) (DBF/FS).
Mangler stadig fra Sydhavsøerne (33, 34) – fyldpladserne i Østersøen er dog reelt de mest lovende i 2013.
*Gåsehirse (Eleusine indica ssp. africana) (NA)
Ny for Det Fynske Ørige og Sydfyn (32) med blomstrende ex. hist og her på Baunebjerg komposteringsplads ved Svanninge (DBF/FS) – bestemt ud fra frøene på en stor flot plante. Iflg. Danmarks græsser af Schou, Wind & Lægaard hidtil fundet i Københavnsområdet, hvor den efterhånden er hyppigere end nominatarten. Adskiller sig fra denne ved en markant hårbræmme på randen af skedehinden. Fra Afrika, men nu mere udbredt – indslæbt til England med uld. Skovgaard nævner den med fuglefrø og på rensningsanlæg.
Andemadfamilien (Lemnaceae)
Tyk Andemad (Lemna gibba) (LC)
Nyt fund i en lille sø i resten af en lavning SV f. gården Lille Trolddal N f. Hindevad (29) (BSK/HT). En bræmme af omtrent en meters bredde søen rundt i kanten af ”Storesø” på ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) – en sø, der nu er blevet befriet for sin naturlige bredvegetation aht. paddelivet. Uao. er det kritisk med en slig ”masseopblomstring”, når arten er tegn på høj koncentration af næringsstoffer (mao. forurening!), men alt for padderne.
Stor Andemad (Spirodela polyrhiza) (LC)
Dominerende sammen med sin mindre fætter Liden Andemad i en druknet ellesump under en græsset græsklædt skrænt ved Tevringe i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (29) (BSK/HT). Også i en sø ved Møllerløkken S f. Rugård (29) (BSK/HT). Anton Andersen angav den fra Rugård (29) i 1909.
Liljefamilien (Liliaceae)
Alm. Sand-Løg (Allium vineale var. vineale) (LC)
Stadig et enkelt sted på kystklinten på Lindø-halvøen ud for Æbelø (29) (NSF/HT), på østkysten af ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (HT), på den lille knold med sømærket i Korshavn på Fyns Hoved (30) (HT) og på Ristinge Klint på Langeland (34) (F&N/ToN).
Liden Guldstjerne (Gagea minima) (LC)
Genfundet i nordøsthjørnet af Helnæs Stubhave (= ”Helnæs Strandskov”) ud til en mark (28) (DBF/LLC). Arten er stadig udbredt i lindealléen N f. Hvedholm på Horneland (32), selv om der er flere Alm. Guldstjerne. Ved p-pladsen ud til Bøjdenvej (for enden af lindealléen) er der kommet flere sten, og her blev den spinkle Guldstjerne-art ikke set (HT). Liden Guldstjerne savnes stadig fra Ærø (33), så der må Stephensen over med færgen.
Eng-Guldstjerne (Gagea pratensis) (LC) (1997: R)
Lille bestand incl. mindst 5 blomstrende ex. i dalen oven for Hvidklint på Helnæs (28) (DBF/LLC; CHu, HT & Ivanhoe), men desværre er her et ganske tæt græsdække. Hertil også stadig et blomstrende ex. og ca. en snes vegeterende i ”renden” på ”Helnæs Ås” i Bobakker (28) (HT). Til gengæld ikke umiddelbart genfundet på stendiget S om Bogård (28) hhv. i syrénhækken ved roden af Østerø-halvøen i Nyborg (31) (begge HT), men det kan forhåbentligt gøres bedre. Savnes ligeledes stadig fra Ærø (33), og det bør reelt ikke kunne passe.
Hylster-Guldstjerne (Gagea spathacea) (LC)
Nyt fund med 3 blomstrende ex. i den lille skov Gudbjerg Lund lige S f. Gudbjerg (31) (EE) – så er der straks flere fortidsminder i lunden i form af gravhøje og utallige mere moderne mindesmærker. Apropos moderne så er der moderne genfund som udbredt ved kyststien i Helnæs Stubhave (= ”Helnæs Strandskov”) (28) (DBF/LLC), som talrig på Teglgård Næs ved Arreskov Næs og med min. 100 blomstrende ex. i alléen ved Arreskov gods (begge 32) (begge EE) samt med 10 vegeterende skud i skoven på Onsebakke SØ f. Brobyværk (32) (HT) – i sidste tilfælde skal man vide, hvor de står. Skolebotanisk Have i Odense (29) kan muligvis ikke længere bruges som kontrol af begyndende blomstring længere, idet den gamle hasselallé brutalt er blevet fjernet – iflg. gartner Kæhlershøj, fordi lokaliteten var blevet for fugtig. Efter dræning plantes nye hasler og Mangeløv. Men hvor skal bydelens vietnamesere så plukke nødder i mellemtiden?
*Vild Tulipan (Tulipa sylvestris) (NA)
Et ex. tilbage i hækken ved Irisvej 1 i Odense (29) (PHP) (ult. 90’erne omtalt i FYNSK NATUR). Glisholm (30) (HT): Ved grøften i skovbrynet ud til sjapengen mange vegeterende ex., i selve skoven også ved stien nær nordøsthjørnet den 23. marts, også mod NV i i selve skoven, hvor stien fra N kommer ind, den 2. april, 10 blomstrende ex. i grøften i skovbryn ud til en nu udtørret sjapeng den 12. maj. Hertil 2 pæne grupper ved selve Hollufgård (30) (IBL). Stadig ikke meldt fra Ærø (33).
*Italiensk Skilla (Hyacinthoides italica) (NA)
Nyt fund med et blomstrende ex. i sydvesthjørnet af Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 153 ved Abildro SV f. Bogense (29) (HT).
Krans-Konval (Polygonatum verticillatum) (LC)
Der er fundet en ny delbestand i Hakkehave ved Davinde 250 m NV f. Skovgård (30) med 3 blomstrende og 4 vegeterende (med ringformede ar) ex. i en artsrig askeskov nær skovbrynet i bunden af en tilgroet eng (HT). Urtelaget domineres af Hvid Anemone og Stribet Næbmos (Eurhynchium striatum). De få fynske lokaliteter kan næsten alle henføres til det samme brede nordhæld, som Hakkehave også er en del af. Professor Jens Wilken Hornemanns ca. 200 år gamle angivelse fra Sanderumgård bør forsøges genopstøvet, men her bliver det svært at genfinde den med den tivolisering, den såkaldt romantiske have med masser af myg har medført – også selv om der foreligger et belæg samlet til Dansk Herbarium fra netop Sanderumgård i 1893. Sanderumgårds ejere er ikke ligefrem kendt for at tage sig af naturen, men naturen er åh så dejlig i den nærliggende Vejrup Mose (30), så her må ikke skydes – rendyrket hykleri (vi støtter dog heller ikke en skydebane). Iflg. Dansk Feltflora er Krans-Konval også kendt fra Vestfyn (28) og Nordfyn (29), men dokumentationen for d. 29 i TBU-arkivet er højst kritisk, idet den beror på Clausens angivelse af arten som almindelig omkring Odense. Vi kender ikke denne Clausen, men det er vel i det mindste ikke den danske nazist Fritz Clausen. Hvem er/var han/hun mon så? På Djursland er den usædvanligt talrig i Hvidtvedgård Plantage nær Rønde (URT/GuB). Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) set i skoven under Velká Javorina, der med 970 m er det højeste punkt i De Hvide Karpater (Bílé Karpaty, navngivet efter de lyse fjergræsser (Stipa spp.)). Særligt talrig var den i naturskoven på Slovakiet-siden.
Gøgeurtfamilien (Orchidaceae)
Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) (LC)
Fra 2012 har vi tilsyneladende kun fundmeldinger fra ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN), Maden på Helnæs (28), Fjordmarken (29), hvor der er set mange ex. (F&N/ThB), og Urup Dam (30) (DBF/HT & TRN, DN/KDJ & LBj, YBR). Over 500 ex. i lavningen med Eng-Ensian den 10. juli er klar rekord for dette areal i Maden. Der blev slået i foråret, hvorved de fleste Maj-Gøgeurt mistede hovedet, men den pebermyntestribede orkidé havde gavn af høslættet (EBA). Iflg. kortet på s. 113 i den i øvrigt fremragende Danmarks vilde orkidéer af Pedersen & Faurholdt fremgår det, at Sump-Hullæbe aldrig er fundet på Ærø (33). Det er forkert, idet den blev set her så sent som i 1964 af Alfred Hansen i Vitsø Nor, ligesom der er ældre fund. Den gl. red. frygter, at han har et væsentligt medansvar for denne fejl. I gamle dage var det så til galgen – og der er da også en galgebakke på Ærø. Spøg til side: Desværre er Sump-Hullæbe ikke set på Sydhavsøerne (33, 34) i moderne tid. En grundig oversigt over de recente fynske lokaliteter findes i årskrøniken for 2007.
Skov-Hullæbe (Epipactis helleborine ssp. helleborine) (LC)
Ny for Strynø (32) i et dobbelt hegn N f. Korsvejen Øst (RNF/EWe). Hyppig i den sydlige del af fordums Søndersø Kommune (alle 29) (alle BSK/HT): Søndersø Skov, Margård Skov, birkesumpen ved søen ved Venteløkke, Stingsted Skov NV f. Rugård, Kohave V f. Rugård, den tørre del af skoven ved Skovmøllen, Vædehule Skov, Elverud Skov i den tørre kant af en rørsumpdækket sø, i nåleplantagen i Morud Hestehave mod SØ, Himmelstrup Skov i et skovbryn ved en markvej, i vestdelen af Mørkemose Skov (både i løv- og nåleskov (Ahorn, Birk, Douglasgran), skoven på Stjernebjerg i en vejkant i blandet løvskov over for bøgeskov, i nåleplantagen ved Blæsbjerghus og ved Bredbjerg (ved R18-1) – de fleste af fundene skønnes at være nye. Hertil antageligt nye fund (alle 29) (alle HT) med 2 ex. i knop i bøgeløv i skoven ved ”Afgrunden” ved Fugleviglund S f. Vissenbjerg, med 17 ex. omkring stien i sydbrynet af Hedvigslund ved Marienlystcentret i Odense, 3 høje blomstrende ex. i bøgelunden ved tennisbane nr. 4 på TCO’s anlæg ud til Åstien i Odense og med 5 pæne skud (til 95 cm) i bøgehækken ved OB’s klubhus ligeledes i Odense Ådal – alle med god frugtsætning qua hækkens beskyttelse. Hertil ved p-pladsen S f. Café Øret ved Ørerne NØ f. Vindeby på Tåsinge (32) (HT) og med et blomstrende ex. i kanten af buelaugets plantage S f. Gydemade ved det nu genopstandne Vitsø Nor på Ærø (33) (HT). Moderne genfund (her kun før sommerudflugten til Tjekkiet) (alle 29) med 2 blomstrende ex. ved bedet med Blodbøg og Liden Singrøn ved Danske Bank over for det fhv. Motel Odense (nu Hotel Knudsens Gård) (HT), et aborteret ex. i Fællesskov ved Syddansk Universitet i Odense (HT) (derimod min. 40 blomstrende ex. ved indgang D), med 3 ex. i knop i Stenløse Skov (AMT) og i skovene omkring Skovhavevej S f. ejendommen Bøgildshøj S f. Fangel (HM). Hertil (alle 32) nær vejen i ”Nye Rødme Svinehaver” (S f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (EBA) og med over 100 ex. i forskellige størrelser (nogle meget små i mørk skov) i Vester Skerninge Præsteskov (32) (EBA) samt i Thurø Østerskov (EBA; JDP & NaR) og i Nørreskov på Tåsinge (32) (JDP & NaR). Ved Niels Bohrs Allé i Odense (29) er busketterne blevet ryddet for undervegetationen (HT), men desværre er ”DMU-bestanden” af Skov-Hullæbe ikke blevet optalt – den bør optælles i 2013. Ikke set i haven ved Bülowsvej 4 i Odense (29) – uden tvivl i forbindelse med fældningen (og ledsagende tramp) af et iflg. en genbo for højt birketræ (HT). Også set under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) – herunder med blomstrende ex. (MTh).
Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata) (LC)
Tilsyneladende nye fund: I Storskov i brynet ud til fordums Storskovmose ved Egebjerggård på Agernæs-halvøen (29) ca. 40 ex., hvoraf dog kun 4 blomstrende (HT) – ikke set af Otto Buhl, men måske af en anden af de mange entomologer, der har besøgt stedet. Hertil Rønninge Vesterskov (vestdelen i AFD-rude 4027) (30) med 3 ex. i knop den 19. april (HT). Nye delbestande i Hakkehave ved Davinde (begge 30) (begge HT): 400 m NNV f. Skovgård med et ex. i knop under Bøg og Ask med Hassel i underskoven (i urtelaget fx Firblad, og der bør være mange flere) samt 250 m NV f. Skovgård med 2 ex. i knop og et vegeterende ex. i artsrig askeskov nær skovbrynet i bunden af en tilgroet eng. En del moderne genfund: En halv snes ex. i Fællesskov ved Syddansk Universitet ved Odense (29) (NaR), også set her af HT (”en del” den 1. maj, men kun 3 blomstrende ex. den 29. maj efter en masse tramp (heste og/eller deres mennesker?). N f. det samme universitet 26 ex. i knop i den østlige del af Moseskov (29) (HT). Hertil 2 blomstrende ex. i den fordums menageri-hærgede skov ved den nu atter lukkede bævertning Kratholm i Bellinge (29) (HT) og et vegeterende ex. med 3 løvblade i en skov ved Kappendrup (stubhave nr. 204) (30) (HT) samt i Præsteskov ved Nordenhuse (31) (JHB). I stubhaven på bakken i Bøllevænge S f. Nyborg (31) ca. 30 ex. i knop, senere 40 blomstrende ex. og 6 vegeterende ex., nok ikke under 100 ex. Hertil mindst 4 knoppende ex. i den ustævnede parcel S f. vejen og et lignende antal længere mod SØ i skoven (NV f. søen med en ellesump, der nu er omdannet til ”Schlachtfeld” med endnu mere kørsel end i stubhaven). Stubhaven på bakken, der engang rummede Blå Anemone, er blevet voldsomt fældet (men materialet fjernes vel?). Naturpleje har den slags indgreb næppe meget at gøre med. Igen mindst 50 ex. i Vester Skerninge Præsteskov (32) (EBA) (som DBF/HS 2011), så tæppet af Rams-Løg har åbenbart ikke kvalt alt andet endnu. 3 fine ex. (heraf 2 blomstrende) blev massakreret af tidlig grøftekantslåning i maj ved Vornæs Skovvej i sydvestkanten af Vornæs Skov på Tåsinge (32) (JDP & NaR) – de stod der også i 2011 og har således overlevet hårdhændet slåning og senere skakning af grøften i 2011 (NaR). Massakren forulempede finderens forårsfornemmelser. På Tåsinge (begge 32) (begge JDP & NaR) også ned mod nordbredden af Vornæs Vejle i en tykning lidt Ø f. Søren Lolksvej i udkanten af Vornæs Skov med knap en håndfuld (senere 11) blomstrende ex. med Firblad i mængde, stadig med godt 50 blomstrende ex. i nordøstdelen af askelunden S f. Vornæs Vejle – her er flere af de gamle asketræer dog væltet og fjernet (muligvis pga. Toptørre), således at området er blevet invaderet af fx klynger. På Thurø (begge 32) (begge JDP & NaR) godt og vel en håndfuld blomstrende ex. i den lille lund N f. asfaltvejen (N f. Thurø Østerskov) samt i selve Thurø Østerskov (32) knap en håndfuld blomstrende ex. (JDP & NaR), også set her af EBA. En håndfuld ex. er set i Gulstav Vesterskov på Sydlangeland (34) (JDP & NaR). Derimod synes Ægbladet Fliglæbe i det mindste midlertidigt forsvundet (og så er det slemt, fordi den – som det ovenstående antyder – kan klare en del) fra Højskov ved Østrup (29) (HT), idet underskoven i den artsrige parcel mod SØ er blevet lidet naturvenligt fældet. I Jylland er set mange sentblomstrende ex. i Rubjerg Klitplantage i august (EBA), og så er vi langt N f. Klisterkanalen.
Rederod (Neottia nidus-avis) (LC)
Nyt fund med 16 blomstrende ex. (og 8 standere) i et hasselkrat Ø f. mosen med hængesæk i nordøstdelen af Stingsted Skov NV f. Rugård (29) (BSK/HT). I samme egn er den tidligere set i skoven ved Skovmøllen (29) i 1963 af vicevært Martin Rasmussen – og den bør absolut eftersøges her. Mindst 50 ex. er set spredt omkring i Vester Skerninge Præsteskov (32) (EBA) – også sammen med Rams-Løg, da der tilsyneladende ikke er konkurrence: Rams-Løg visner jo ned samtidigt med, at Rederod skyder op. En åbenbart meget vedvarende vinterstander står endnu i Fællesskov ved Syddansk Universitet (29) (HT) – den har p.t. stået nærmest uberørt fra afblomstringen i 2011 til vinteren 2013. Endelig er der set en vinterstander i Gulstav Vesterskov på Sydlangeland (34) (JDP & NaR). Savnes som obligat skovplante ikke overraskende stadig fra Ærø (33).
Skov-Gøgelilje (Platanthera chlorantha) (LC)
Et blomstrende ex. i Nørreskov på Tåsinge (32) (JDP & NaR) – der er belæg i Dansk Herbarium fra Nørreskov i 1945 (Johs. Gröntved) samt fra Pederskov i 1905 (C.J.N. Lønkjær) og i 1939 (Edvard Keld). Moderne genfund er der (også) i ”Hulgårds Skov” ved Søbo ved Arreskov Sø (32), hvor der dog ligesom i 2010 kun blev set et enkelt blomstrende ex. (EE), i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) incl. det ryddede areal på nordskrænten (EBA; F&N/KrG) og med 10 blomstrende ex. på nordskrænten i ”Rødme Svinehaver” ved Bakkelundgård (dvs. Ø f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (32) (EBA). Hertil over 100 ex. på ”Thurø Rev” (32) med fx Maj-Gøgeurt (EBA; også JDP & NaR) – en bestand i fortsat fremgang, idet rydning af krattet med fjernelse af mange buske har gavnet arten. I selve Thurø Østerskov (32) er set et blomstrende ex. (JDP & NaR) – arten også set i skoven af EBA. N f. Thurø Østerskov (32) er der set knap en håndfuld blomstrende ex. i den lille lund N f. asfaltvejen (JDP & NaR) – senere 13-14 store blomstrende ex. på et nyfældet areal. En ny delbestand er set i Hakkehave ved Davinde 250 m NV f. Skovgård (30) i en artsrig askeskov nær skovbrynet i bunden af en tilgroet eng (HT) med et vegeterende ex., så artsbestemmelsen er et kvalificeret bud. Denne iflg. Hunding fjernsynede gøgelilje savnes helt fra Ærø (33).
Bakke-Gøgelilje (Platanthera bifolia ssp. bifolia) (NT) (1997: X)
Lykkeligvis findes denne stadig sjældnere orkidé endnu på Vibjerg ved Køng med 10 blomstrende ex. (PJn; PJn & TRN). Den synes at have været væk herfra i en del år trods grundig eftersøgning, idet den sidst er set i 2005 af en gruppe erfarne naturhistorikere (BSN, EEE & KDJ) på jagt efter Løvfrø. Glædeligvis også på alle 3 dellokaliteter i Rødme Svinehaver (alle 32) (alle EBA): ”Gamle Rødme Svinehaver” incl. det ryddede areal på nordskrænten, den sandede bakke i ”Nye Rødme Svinehaver” (S f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) og atter med et blomstrende ex. lige oven for nordskrænten i ”Rødme Svinehaver” ved Bakkelundgård (dvs. Ø f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) – sidst og først her i 2008 ved et offentligt finderkollektiv (leg. JRS) (måske det samme ex.?). Afgræsningen med 20 islandske heste af arealet ved Bakkelundgård er ikke tilfredsstillende, idet dyrene kun gider at æde græs på flade arealer – og så eksploderer brændenælder, klynger, tidsler og Eng-Brandbæger. Lokalitetsconoisseurer vil nok mene, at de 3 lokaliteter i ”Rødme Svinehaver” er hver sin alen af et stykke. Den iflg. Hunding snæversynede gøgelilje er heller aldrig set på Ærø (33) og mere overraskende næppe heller på Nordøstfyn (30) – desværre bliver den det nok aldrig.
Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. maculata) (LC)
Spændende og tilsyneladende nyt fund med et sent blomstrende ex. i lavningen med Eng-Ensian i Maden på Helnæs (28) den 10. juli (EBA). Som nævnt under Sump-Hullæbe blev lavningen slået i foråret, hvorved de fleste Maj-Gøgeurt (og måske nogle Plettet Gøgeurt?) havde mistet deres hoveder. Sørinus Hansen havde den dog på Helnæs, ligesom der er en angivelse fra Helnæs Skov i TBU-arkivet (muligvis ved samme herre) – hvad end det var for en skov, har der dog nok været tale om Skov-Gøgeurt, som ikke var udskilt på i det mindste Hansens tid. Skov-Gøgeurt er da også set i moderne tid af ø-floristen Erik Wessberg ved en skovsti nær østsiden af skoven ved ”Helnæs Strand” (ø-flora nr. 54). Moderne genfund af Plettet Gøgeurt er der med ca. 15 blomstrende ex. ved Kerte (28) sammen med fx Smuk Perikon (VBD/TRN), ligesom den holder status quo incl. hybrider i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (EBA). Der kendes ingen belæg af dette taxon fra Ærø (33) – kun en angivelse af Dactylorhiza maculata ved lærer Bende Bendesen i midten af 1800-tallet. Ligesom Skov-Gøgelilje og Tyndakset Gøgeurt tilsyneladende ikke genfundet i ”Nye Rødme Svinehaver” (S f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) – i 2006 (FA/JÅK; FA/PSm) blev her set 4 orkidéer incl. Bakke-Gøgelilje, der som nævnt har fastholdt en pæn bestand. De er mystiske, de orkidéer – og heraf vel fascinationskraften. Under DBF’s sommerudflugt til Tjekkiet (DBF/NF & PW) antageligt set 2 steder i høslætenge i De Hvide Karpater.
Skov-Gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii) (LC)
Overraskende nyt fund i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (F&N/KrG, det. KNF) – først forkastet af den forstokkede gl. red., men læben er for fliget til at være den herfra velkendte Plettet Gøgeurt. En kendt orkidéjæger og agronom udtaler da også, at ”Skov-Gøgeurt findes formentlig også” (EBA). De sidstnævnte initialer blev på fugleognatur.dk af den kendte pianist og AaB-hooligan Per Taudal Poulsen tolket som Erik Bo Andersen (ex-AaB & OB) – i fodboldkredse også kendt som Røde Romario. For at komplicere sagen er der også nyfundet et blomstrende ex. af Skov-Gøgeurt nær vejen i ”Nye Rødme Svinehaver” (S f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (32) (EBA). Også endeligt fastslået for ”Thurø Rev” (32) med 11 blomstrende ex. (EBA) – også set på en velbesøgt ekskursion til den artsrige lokalitet (DBF & SSK/ABr & CHu). Den ene leder (Arne Bruun) havde i 2010 set et halvsølle blomstrende ex., der dog manglede såvel fliget læbe som but nedre stængelblad. Hertil moderne genfund med 2 blomstrende ex. ved den unge sø i Thurø Østerskov (32) (ABr; EBA) (første gang set her i 2007 (ABr; HT) og med 10 blomstrende ex. i Gulstav Vesterskov på Sydlangeland (34) (JDP & NaR). 107 blomstrende ex. af Skov-Gøgeurt er endvidere optalt i ”Hulgårds Skov” ved Søbo ved Arreskov Sø (32) (EE) – 5 færre end i 2010 (EE).
Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata ssp. incarnata) (LC)
Tusindtallig i Flægen ved Tybrind (28) (LLC) som en af de 2 største bestande i Det Fynske Ørige. Breder sig glædeligvis også i ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN). Til gengæld havde den (modsat Maj-Gøgeurt) et magert år i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) med 3 blomstrende ex. i og ved den sydlige hegning (HT; VBD/HT). På engen på den anden side af Odense Å under Dyrupgård (29) er der ikke længere græsset (PHl) – det er næppe godt for en af artens største bestande i Det Fynske Ørige. En pæn bestand er der til gengæld igen på ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) incl. et helt hvidt ex. (MKS), ligesom der fortsat er fremgang nu til 38 blomstrende ex. i Broløkke Inddæmmede Strand på Hindsholm (30) (BKS) – i 2011 14 samt i 2010 og 2009 kun et enkelt individ (alle BKS), men det haster nu med et plejeprojekt. Bestanden på Teglgård Næs ved Arreskov Sø anslås til ca. 100 blomstrende ex. (EE). Det er jo ikke alle, der spiller golf. På Sjælland er den kødfarvede fx set i det kystnære ekstremrigkær Ræveholmsmose ved Jungshoved Nor (DBF/NF).
Maj-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. majalis) (LC)
Årets Fynske Urt 2012 er registreret på knap 40 lokaliteter, hvilket (forhåbentlig) dog kun viser en mindre del af dens samlede udbredelse i Det Fynske Ørige. Tilsyneladende nye fund: Grusgraven Ø f. Turup (28) (PJn) – ved forkvindens besøg i AFD-tiden var der mange typiske kærarter der, men ingen gøgeurter (TRN). 10 frugtende og et afbidt ex. er nyfundet (i det mindste for moderne tid) i Kilsmade V f. Hvidkærvej i Odense-forstaden Dyrup (29) med fx Vinget Perikon (HT). Kilsmade er sandsynligvis lig den fhv. superlokalitet Sanderum Mose med fund af arten belagt i Dansk Herbarium i 1922 og 1941. Knap 500 flot blomstrende ex. (incl. et kridhvidt ex.) er set i et tilgroende kær i vestdelen af Vejle Lung N f. Vejle (32), hvor Kærmosevej fra Fangel Vestermark løber ud i Bjergvejen (HM & HT) – op til 60 cm høje planter, lokalt med Vinget Perikon, store tæpper af Blågrøn Star og store tuer af Skov-Star. Hvorvidt den sidste lokalitet er ny afhænger af, om man betragter Vejle Lung under et – ligesom Møllegaard i det mindste også har kendt lokaliteten tidligere. Optællinger: På Vestfyn (alle 28) (alle LC) er der tusindtallige bestande i mosen ved Røjle Klint, mellem Svinø og Gamborg Inderfjord samt i Føns Made/Gardersø, Flægen og ved Emtekær Nor. I kæret ved Røde Mølle (29) er over 200 blomstrende ex. set (HT). Ny rekord for moderne tid i ”Præsteengen” ved Stenløse (29) med 765 blomstrende ex. (KDJ & LB; også fx MKr; VBD/HT) – så her kunne godt være blevet til et lokalt billede til Hans V. Hansens artikel i URT 2012:2 (”Kalkegnen ved Odense 100 år efter”). Ca. 60 blomstrende ex. på en skrænt mellem frugtplantagen og det første kær opstrøms Kratholm i Odense Ådal ud for Bellinge (29) (HT). Hertil mindst 250 blomstrende ex. 7 andre steder i dette område yderligere opstrøms denne lokalitet (HT & OMa). Stadig et par hundrede blomstrende ex. i Freltofte Mose (30) trods tilgroning pga. ophørt græsning (MKr). 15224 ex. er optalt af en ornitolog omkring Arreskov Sø (32) – heraf de 8771 på en parcel (EE). Ca. 500 blomstrende ex. i det vintervåde område i ”Nye Rødme Svinehaver” (S f. ”Gamle Rødme Svinehaver”) (32) – lidt små planter efter plukning sidste år, men dobbelt så mange (EBA) – hertil knap 100 ex. omkring bakken med Bakke-Gøgelilje sammesteds, også små, vel efter den tørre forsommer. Stod til gengæld svagt i ”Gamle Rødme Svinehaver” (32) (EBA). 14 blomstrende ex. på ”Thurø Rev” (32) med fx Skov-Gøgelilje (EBA) – en bestand i fortsat fremgang, idet rydning af krat har gavnet. Som vanligt i tusindvis i Gråsten Nor på Ærø (33) (DBF/KN) (incl. K. Knudsen). Nu kun få ex. i engen op til landevejen ved gården Blegholm NØ f. Tranekær på Langeland (34) – tidligere i tusindtal, men græsningen er opgivet (TB). Moderne genfund også: Maden på Helnæs (28), slået i foråret, hvorved de fleste havde mistet hovedet (EBA; også DBF/ASv). Brænde Ådal ved Kerte (28) (MKr), ved Enemærket (28) (TRN). Breder sig glædeligvis i ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN). ”Vestre Enge” V f. Bogense (29) (F&N/KiR), vel brakareal nær kyst, iflg. kort vel ca. ½ km NØ f. ejendommen Storkenhøj. 6 blomstrende ex. i Østereng ØNØ f. Bogense (29) (F&N/KiR) (lige S f. Stegøvej, hvor vejen slår det første knæk (mod NØ)), vel brakareal. Ved ”Bogensø Strand” på Hindsholm (30) holdes bestanden i skak af græssende får, idet orkidéerne må vige til grøften (IBL). I det indre Nordøstfyn (alle 30) bag skoven ved Kohavegyden nær Dømmestrup samt på enge mellem den gamle hovedvej A9 og den nye motorvej nær Årslev foruden ved Naturskolen i Tarup-Davinde grusgrave (alle MKr). Endnu kun fåtalligt blomstrende den 3. maj på Voderup Klint på Ærø (33) (F&N/OlM). Senere set her i større mængde (DBF/KN) (TRN: 30-40 blomstrende ex. i vældet). Mange afblomstrede ex. ved ”Gulstav Mose” på Sydlangeland (34) (JDP & NaR). 4 ex. set ved Tryggelev Nor på Langeland (34) (KLM & KSæ) – vel som en del af en større bestand. Derimod har vi ikke kunnet genfinde Maj-Gøgeurt på fx følgende steder: På Vestfyn (alle 28) (alle LC) Røjle Mose, mosen ved Staurby Skov, Sudden ved Hindsgaul og i Ejby/Klingstrup Mose. Endvidere ”Yderhovedet” af Fyns Hoved (30) (BKS; HT). På ”skodlokaliteter” (værdisat 3 og 4 i kommunens system) i den sydlige del af den fhv. Søndersø Kommune kritisk nok kun i kæret ved Røde Mølle (29) (BSK/HT) (lokaliteten af uransagelige årsager kun lavt værdisat), men Poul Evald Hansen har sikkert set den nordligere i Nordfyns Kommune. Fra det jyske område kan nævnes en flot bestand (flere hundrede standere set) i et væld lige V f. ejendommen Hvidkilde på Hjarnø i Horsens Fjord, hvor den vokser sammen med fx de ligeledes talrigt forekommende Fladtrykt Kogleaks og Alm. Hjertegræs (HT).
Priklæbet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata) (EN)
Breder sig glædeligvis i ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN) – ligesom Kødfarvet, Maj- og Ringplettet Gøgeurt også til steder, hvor den ikke var sidste år.
”Voldtofte Made” viser, at med den rette indstilling og pleje er en højere biodiversitet ikke et umuligt mål. På lokaliteten er sket nedskæring af elleopvækst ved lodsejer Per Jørgensen i 2010.
Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis) (NA)
Breder sig glædeligvis ligesom hovedvarieteten i ”Voldtofte Made” (28) (PJn & TRN). DMU bruger her non applicable vedr. arter under etablering – dvs., at arten ikke kan rødlistes, fordi den har været i landet i færre end 10 år. Ikke set i Tarup-Davinde grusgrave (30) i 2012 (PeR), men vil blive forsøgt genopstøvet.
Salep-Gøgeurt (Anacamptis morio) (LC) (1997: R)
Igenigenigen ikke fundet på det græssede strandoverdrev ”Måle Strand” ud for Sadelmagermose på Hindsholm (30) (BKS) – sidst set i 2006 med et blomstrende ex. (BKS). Den naragtige orkidé (”narre-horndrager”) synes også forsvundet ved Egernæs på Sjælland, hvor der i årene fra 1990 til 2002 maksimalt var 6 ex. (1996), mens der var en enkelt plante tilbage i 2001 og 2002 (SGC, Danmarks Orkidéer, 27. oktober). I Eskebjerg Vesterlyng, ligeledes på Djævleøen, var der stadig en stor bestand i 2007 med 1800 ex., men indtrængende saltvand har siden taget livet af en stor del af denne bestand (PW, ved samme seance).
Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) (LC)
”Vi har valgt at give dispensation fra fredningen i denne sag, fordi alle får gevinst af det”, fortæller forstfuldmægtig Eigil E. Andersen fra Naturstyrelsen i Fyens Stiftstidende 16. oktober 2012. Det gør han, fordi 12-14 ex. af Tyndakset Gøgeurt må lade livet for en udvidelse af Revninge Skytteforenings klubhus i skovbrynet for enden af Idrætsvej ved Revninge (30) samtidigt med, at skytteforeningen i fremtiden får pligt til at pleje skoven med bl.a. udtynding, så orkidéerne fremover er sikret perfekte vækstbetingelser. Denne farlige kurs kunne så være indledt med at flytte Kantet Kohvede i slutningen af forrige årtusinde? Der er adskillige lokaliteter med moderne genfund: Aksel Rasmussens stævningsskov nr. 153 ved Abildro SV f. Bogense (29) med 7 blomstrende og 40 vegeterende ex. (30 med pletter på bladene, 17 uden (HT)), sidst set i 1991 (HT). En hel del ex. i spæd blomstring primo maj i Fællesskov ved Syddansk Universitet ved Odense (29) blandt utallige Gul Anemone (NaR). HT har sammesteds registreret 2 rosetter den 6. marts, ca. 75 rosetter den 20. marts, 3 ex. med spæde knopper den 2. april, ca. 22 blomstrende ex. den 1. maj højst med de nedre blomster udsprunget (samtidigt mindst 4 x så mange vegeterende ex.), en masse tramp 29. maj (heste?) – og kun et blomstrende ex. I den østlige del af Moseskov N f. det samme universitet (29) mindst 30 ex. incl. mindst en håndfuld i knop (HT). I skoven ved Kappendrup (stubhave nr. 204) (30) 2 ex. i knop den 19. april (HT). 5 blomstrende ex. (senere delvist plukket?) vel et nyt sted i bøgeskov i Hakkehave ved Davinde (30) (HT) – i den samme skov i det mindste et nyt sted ca. 250 m NNV f. Skovgård lige N f. en nåleplantage, der går ud til vejen, med 3 blomstrende ex. og et vegeterende ex. I tilbagegang i Præsteskov ved Nordenhuse (31), idet der er kiv om plejen (eller rettere manglen på samme), kun et blomstrende ex. set, for meget Ahorn (JHB). Flere snese blomstrende ex. i den lille lund N f. asfaltvejen (og samtidigt N f. Thurø Østerskov) (32) (JDP & NaR), i selve Thurø Østerskov (32) en hel del blomstrende ex. (senere 8-10 afblomstrede ex.) (JDP & NaR), også noteret her uden antal (EBA).
Mygblomst (Liparis loeselii) (EN)
I Urup Dam (30) er optalt 272 ex. af Mygblomst, hvoraf de 30 ex. blomstrende
(hertil dog 63 enten aborterede eller afbidte ex.) (NSF/ASv & EV oa.). Mao. næsten en halvering af bestanden i forhold til 2011. Dermed er bestanden i Maden på Helnæs (28), som holdt nogenlunde status quo i forhold til 2011, atter den største bestand af Mygblomst på Fyn (NSF/ASv & EV). Naturforkæmperen Erling Rasmussen, der i mange år stod for plejen af Mygblomst i Urup Dam, er desværre ikke blandt os mere. Erling er dog sikkert den første, hvis gravsten (på Rynkeby kirkegård (30)) er forsynet med et billede af Mygblomst – ligesom den spinkle orkidé blev nævnt af præsten under begravelsesceremonien i Rynkeby Kirke og af arvingen under mindehøjtideligheden i Revninge sognegård. Den fynske stjerneforsker Hanne Rasmussen oplyste under seminaret om Danmarks Orkidéer den 27. oktober, at 70% af de uspirede frø af Mygblomst endnu er levedygtige efter 4 år. Peter Wind oplyste under det samme seminar, at bestandene i såvel Urup Dam (30) som kæret ved Tved på Djursland svinger op og ned. Den sjældne art er fundet med ca. 100 ex. på en ny lokalitet ved Tornby Klitplantage (URT/EH). Kurt Due vil til at sprede Mygblomst antropogent, men det får han slet ikke lov til.